¹" Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som ikke går ind i Fårefolden gennem Døren, men stiger andensteds over, han er en Tyv og en Røver.

¹¶ He pono, he pono taku e mea nei ki a koutou, Ki te kahore tetahi e tomo ra te kuwaha ki te kainga hipi, ki te piki ke, he tahae ia, he tangata pahua.

²Men den, som går ind igennem Døren, er Fårenes Hyrde.

²Tena ko te tangata e tomo ana ra te kuwaha, ko te hepara ia o nga hipi.

³For ham lukker Dørvogteren op, og Fårene høre hans Røst; og han kalder sine egne Får ved Navn og fører dem ud.

³Ka uaki te kaitiaki tatau ki a ia; ka rongo ano nga hipi ki tona reo: na ka karangatia e ia ana hipi ake, to tenei ingoa, to tenei ingoa, ka arahina ki waho.

⁴Og når han har ført alle sine egne Får ud, går han foran dem; og Fårene følge ham, fordi de kende hans Røst.

⁴A ka oti ana ake hipi te tuku ki waho, ka haere ia i mua i a ratou, ka aru nga hipi i a ia: e matau ana hoki ratou ki tona reo.

⁵Men en fremmed ville de ikke følge, men de ville fly fra ham, fordi de ikke kende de fremmedes Røst."

⁵E kore ia ratou e aru i te tauhou, engari ka oma i a ia: e kore hoki e matau ki te reo o nga tauhou.

⁶Denne Lignelse sagde Jesus til dem; men de forstode ikke, hvad det var, som han talte til dem.

⁶I korerotia tenei kupu whakarite e Ihu ki a ratou: heoi kihai ratou i mohio ki nga mea i korerotia e ia ki a ratou.

⁷Jesus sagde da atter til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, jeg er Fårenes Dør.

⁷Na ka mea ano a Ihu ki a ratou, He pono, he pono taku e mea nei ki a koutou, Ko ahau te tatau o nga hipi.

⁸Alle de, som ere komne før mig, ere Tyve og Røvere; men Fårene hørte dem ikke.

⁸He tahae, he kaipahua te hunga katoa i haere mai i mua i ahau: heoi kihai nga hipi i whakarongo ki a ratou.

⁹Jeg er Døren; dersom nogen går ind igennem mig, han skal frelses; og han skal gå ind og gå ud og finde Føde.

⁹Ko ahau te tatau: ki te waiho ahau hei huarahi tomokanga mo tetahi, e ora ia, a ka haere ki roto, ka haere ki waho, ka kite hoki i te kai.

¹⁰Tyven kommer ikke uden for at stjæle og slagte og ødelægge; jeg er kommen, for at de skulle have Liv og have Overflod.

¹⁰Heoi ano ta te tahae e haere mai ai, he tahae, he patu, he whakamoti hoki: i haere mai ahau kia whiwhi ai ratou ki te ora, ina, tona nui noa atu.

¹¹Jeg er den gode Hyrde; den gode Hyrde sætter sit Liv til for Fårene.

¹¹Ko ahau te hepara pai, he hepara pai, ka tuku i a ia ano kia mate mo nga hipi.

¹²Men Lejesvenden, som ikke er Hyrde, hvem Fårene ikke høre til ser Ulven komme og forlader Fårene og flyr, og Ulven røver dem og adspreder dem,

¹²Tena ko te tangata e utua ana, ehara nei i te hepara, ehara nei i a ia nga hipi, i tona kitenga i te wuruhi e haere mai ana, whakarerea ake e ia nga hipi, oma ana: na ka hopukia ratou e te wuruhi, a whakamararatia ana nga hipi.

¹³fordi han er en Lejesvend og ikke bryder sig om Fårene.

¹³Ka oma te tangata e utua ana, no te mea e utua ana ia, kahore hoki ona whakaaro ki nga hipi.

¹⁴Jeg er den gode Hyrde, og jeg kender mine, og mine kende mig,

¹⁴Ko ahau te hepara pai, e matau ana hoki ki aku, a e matau ana aku ki ahau.

¹⁵ligesom Faderen kender mig, og jeg kender Faderen; og jeg sætter mit Liv til for Fårene.

¹⁵Pera tonu me to te Matua matau ki ahau, me toku matau hoki ki te Matua: e tuku ana hoki ahau i ahau ki te mate mo nga hipi.

¹⁶Og jeg har andre Får, som ikke høre til denne Fold; også dem bør jeg føre, og de skulle høre min Røst; og der skal blive een Hjord, een Hyrde.

¹⁶He hipi atu ano aku, ehara nei i tenei kainga: me arahi mai ratou e ahau, a ka rongo ratou ki toku reo; a e whakakotahitia te kahui, kotahi ano hoki hepara.

¹⁷Derfor elsker Faderen mig, fordi jeg sætter mit Liv til for at tage det igen.

¹⁷Koia te Matua ka aroha mai ai ki ahau, no te mea e tuku ana ahau i ahau kia mate, kia whakaora ake ai ano ahau i ahau.

¹⁸Ingen tager det fra mig, men jeg sætter det til af mig selv. Jeg har Magt til at sætte det til, og jeg har Magt til at tage det igen. Dette Bud modtog jeg af min Fader."

¹⁸Ehara i te mea ma tetahi tangata ahau e whakamate, engari maku ano ahau e tuku ki te mate. Kei ahau te tikanga mo te tuku atu, kei ahau ano te tikanga mo te whakaora. Na toku matua tenei ture kua riro mai nei i ahau.

¹⁹Der blev atter Splid iblandt Jøderne for disse Ords Skyld.

¹⁹¶ Katahi ka wehewehea nga Hurai, na enei kupu.

²⁰Og mange af dem sagde: "Han er besat og raser, hvorfor høre I ham?"

²⁰He tokomaha o ratou i mea, He rewera tona, e haurangi ana; he aha koutou ka whakarongo ai ki a ia?

²¹Andre sagde: "Dette er ikke Ord af en besat; mon en ond Ånd kan åbne blindes Øjne?"

²¹Ko etahi i mea, Ehara enei i nga kupu a te tangata e nohoia ana e te rewera. E ahei koia i te rewera te mea i nga kanohi o nga matapo kia kite?

²²Men Tempelvielsens Fest indtraf i Jerusalem. Det var Vinter;

²²¶ Na i Hiruharama tenei, i te hakari horohoronga: he hotoke;

²³og Jesus gik omkring i Helligdommen, i Salomons Søjlegang.

²³A e haereere ana a Ihu i te temepara, i te whakamahau o Horomona.

²⁴Da omringede Jøderne ham og sagde til ham: "Hvor længe holder du vor Sjæl i Uvished? Dersom du er Kristus, da sig os det rent ud!"

²⁴Na ka karapotia ia e nga Hurai, ka mea ratou ki a ia, Kia pehea te roa o tau waiho i o matou ngakau kia hikirangi ana? Ki te mea ko te Karaiti koe, korerotia matanuitia mai ki a matou.

²⁵Jesus svarede dem: "Jeg har sagt eder det, og I tro ikke. De Gerninger, som jeg gør i min Faders Navn, de vidne om mig;

²⁵Ka whakahoki a Ihu ki a ratou, Kua korerotia e ahau ki a koutou, a kahore koutou e whakapono: ko nga mahi e mahi nei ahau i runga i te ingoa o toku Matua, ko enei hei kaiwhakaatu moku.

²⁶men I tro ikke, fordi I ikke ere af mine Får.

²⁶Otira e kore koutou e whakapono, no te mea ehara koutou i te hipi naku.

²⁷Mine Får høre min Røst, og jeg kender dem, og de følge mig,

²⁷E rongo ana aku hipi ki toku reo, e matau ana ahau ki a ratou, e aru ana hoki ratou i ahau:

²⁸og jeg giver dem et evigt Liv, og de skulle i al Evighed ikke fortabes, og ingen skal rive dem ud af min Hånd.

²⁸E hoatu ana e ahau ki a ratou he ora tonu; e kore ratou e ngaro ake ake, e kore ano hoki tetahi e kapo atu i a ratou i roto i toku ringa.

²⁹Min Fader, som har givet mig dem, er større end alle; og ingen kan rive noget af min Faders Hånd.

²⁹Ko toku Matua, nana nei ratou i homai ki ahau, nui ake i te katoa; e kore ano ratou e taea e tetahi te kapo atu i roto i te ringa o toku Matua.

³⁰Jeg og Faderen, vi ere eet."

³⁰Ko ahau, ko te Matua, kotahi maua.

³¹Da toge Jøderne atter Sten op for at stene ham.

³¹Katahi ka mau ano nga Hurai ki te kohatu hei aki ki a ia.

³²Jesus svarede dem: "Mange gode Gerninger har jeg vist eder fra min Fader; for hvilken af disse Gerninger stene I mig?"

³²Ka whakahokia e Ihu ki a ratou, He maha nga mahi pai kua whakakitea nei e ahau ki a koutou, he mea na toku Matua; mo tehea o aua mahi ka akina ai ahau e koutou?

³³Jøderne svarede ham: "For en god Gerning stene vi dig ikke, men for Gudsbespottelse, og fordi du, som er et Menneske, gør dig selv til Gud."

³³Ka whakahoki nga Hurai ki a ia, ka mea, Ehara te mahi pai i te mea e akina ai koe; engari mo te kohukohu; mo te mea hoki ko koe, tangata nei ano, e whakaatua ana i a koe.

³⁴Jesus svarede dem: "Er der ikke skrevet i eders Lov: Jeg har sagt: I ere Guder?

³⁴Ka whakahokia e Ihu ki a ratou, Kahore ranei i tuhituhia i roto i to koutou ture, I mea ahau, he atua koutou?

³⁵Når den nu har kaldt dem Guder, til hvem Guds Ord kom (og Skriften kan ikke rokkes),

³⁵Ki te huaina e ia he atua te hunga i tae mai nei te kupu a te Atua ki a ratou, a e kore hoki e taea te whakakahore te karaipiture,

³⁶sige I da til den, hvem Faderen har Helliget og sendt til Verden: Du taler bespotteligt, fordi jeg sagde: Jeg er Guds Søn?

³⁶E mea ana oti koutou ki ta te Matua i whakatapu ai, i tono mai ai hoki ki te ao, E kohukohu ana koe; noku i mea, Ko te Tama ahau a te Atua?

³⁷Dersom jeg ikke gør min Faders Gerninger, så tror mig ikke!

³⁷Ki te kore ahau e mahi i nga mahi a toku Matua, aua ahau e whakaponohia.

³⁸Men dersom jeg gør dem, så tror Gerningerne, om I end ikke ville tro mig, for at I kunne indse og erkende, at Faderen er i mig, og jeg i Faderen."

³⁸Tena ki te mahi ahau, ahakoa kahore koutou e whakapono ki ahau, whakaponohia nga mahi: kia matau ai koutou, kia whakapono ai, ko te Matua kei roto i ahau, me ahau hoki kei roto i a ia.

³⁹De søgte da atter at gribe ham; og han undslap af deres Hånd.

³⁹¶ Na ka whai ano ratou kia hopukia ia: heoi puta ana ia i o ratou ringa;

⁴⁰Og han drog atter bort hinsides Jordan til det Sted, hvor Johannes først døbte, og han blev der.

⁴⁰Na ka haere ano ia ki tawahi o Horano, ki te wahi i matua iriiri ai a Hoani; a noho ana i reira.

⁴¹Og mange kom til ham, og de sagde: "Johannes gjorde vel intet Tegn; men alt, hvad Johannes sagde om denne, var sandt."

⁴¹He tokomaha hoki i haere ki a ia; i mea ratou, Kihai a Hoani i mahi i tetahi merekara; he pono ia nga mea katoa i korerotia e Hoani mo tenei.

⁴²Og mange troede på ham der.

⁴²A he tokomaha o reira i whakapono ki a ia.