¹Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.

¹¶ Muri iho i enei mea he hakari ta nga Hurai; a haere ana a Ihu ki Hiruharama.

²Men der er i Jerusalem ved Fåreporten en Dam, som på Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.

²Na kei Hiruharama tetahi wai kaukauranga kei te tatau hipi, tona ingoa Hiperu ko Petehera; e rima ona whakamahau.

³I dem lå der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, (som ventede på, at Vandet skulde røres.

³Na kei roto i enei e takoto ana tona tini o nga turoro, o nga matapo, o nga kopa, o nga memenge, e tatari ana ki te pokarekarenga o te wai.

⁴Thi på visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.)

⁴Heke iho ai hoki tetahi anahera i te wa i rite ai ki te kaukauranga, whakapokarekare ai i te wai: a ko ia kua tae wawe i muri iho o te pokarekarenga o te wai i ora i tona mate, ahakoa he aha, he aha.

⁵Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive År.

⁵Na kei reira tetahi tangata, e toru tekau ma waru nga tau e mate ana.

⁶Da Jesus så ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: "Vil du blive rask?"

⁶No te kitenga o Ihu i a ia e takoto ana, ka matau kua roa ke te wa ona e mate ana, ka mea ki a ia, E pai ana ranei koe ki whakaorangia?

⁷Den syge svarede ham: "Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, når Vandet bliver oprørt; men når jeg kommer, stiger en anden ned før mig."

⁷Ka whakahokia e taua turoro ki a ia, E te Ariki, kahore aku tangata hei tuku i ahau ki te kaukauranga, ina whakapokarekarea te wai: heoi i ahau e haere ana, ka heke iho tetahi i mua i ahau.

⁸Jesus siger til ham: "Stå op, tag din Seng og gå!"

⁸Ka mea a Ihu ki a ia, Whakatika, tangohia ake tou moenga, haere.

⁹Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat på den Dag;

⁹A ora tonu ake taua tangata, a tangohia ake ana e ia tona moenga, haere ana. Ko te hapati ano taua ra.

¹⁰derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredt: "Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt af bære Sengen."

¹⁰Na ka mea nga Hurai ki taua tangata i whakaorangia ra, Ko te hapati tenei: e kore e tika kia mauria e koe tou moenga.

¹¹Han svarede dem: "Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gå!"

¹¹Ka whakahokia e ia ki a ratou, Ko te tangata i whakaorangia ai ahau, nana i mea ki ahau, Tangohia ake tou moenga, haere.

¹²Da spurgte de ham: "Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gå?"

¹²Na ka ui ratou ki a ia, Ko wai tena tangata i mea na ki a koe, Tangohia ake toua moenga, haere?

¹³Men han; som var bleven helbredt, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker på Stedet.

¹³Otira kihai taua tangata i whakaorangia ra i mohio ko wai ia: i pahemo atu hoki a Ihu, he tokomaha hoki nga tangata i taua wahi.

¹⁴Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: "Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig,!"

¹⁴Muri iho i enei mea ka kite a Ihu i a ia i roto i te temepara, ka mea ki a ia, Na, ka oti nei koe te whakaora: kati te hara kei kino rawa iho te mea e pa ki a koe.

¹⁵Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.

¹⁵Haere ana taua tangata, korero ana ki nga Hurai, na Ihu ia i whakaora.

¹⁶Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette på en Sabbat.

¹⁶Koia nga Hurai i whai ai ki te tukino i a Ihu, mona i mea i enei mea i te hapati.

¹⁷Men Jesus svarede dem: "Min Fader arbejder indtil nu; også jeg arbejder."

¹⁷¶ Na ka whakahokia e Ihu ki a ratou, E mahi ana toku Matua a taea noatia tenei ra; e mahi ana ano ahau.

¹⁸Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slå ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men også kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.

¹⁸Koia nga Hurai i tino whai rawa ai kia patua ia, ehara hoki i te mea ko tana takahi anake i te hapati, engari mona i mea ko te Atua tona Matua ake, i mea he rite ia ki te Atua te nui.

¹⁹Så svarede Jesus og sagde til dem: "Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør også Sønnen ligeså.

¹⁹Na ka whakahoki a Ihu, ka mea ki a ratou, he pono, he pono taku e mea nei ki a koutou, E kore e taea e te Tama te mea tetahi mea e ia anake, engari nga mea e kite ai ia e meatia ana e te Matua: ko tana hoki e mea ai, e meatia ana hoki e a hoki e mea ai, e tama!

²⁰Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.

²⁰E aroha ano hoki te Matua ki te Tama, e whakakitea ana hoki ki a ia e nga mea katoa e mea ai ia: he nui atu i enei nga mahi e whakakitea e ia ki a ia, kia miharo ai koutou.

²¹Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, således gør også Sønnen levende, hvem han vil.

²¹Ko ta te Matua hoki, he whakaara, he whakaora i nga tupapaku; ka pera ano te Tama, ka whakaora i ana e pai ai.

²²Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,

²²E kore hoki te Matua e whakawa i tetahi, engari kua tukua e ia nga whakawa katoa ki te Tama:

²³for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.

²³Kia rite ai te whakahonore a nga tangata katoa i te Tama ki ta ratou whakahonore i te Matua. Ki te kahore tetahi e whakahonore i te Tama, e whakakahore ana ia i te honore mo te Matua nana nei ia i tono mai.

²⁴Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gået over fra Døden til Livet.

²⁴He pono, he pono taku e mea atu nei ki a koutou, Ko te tangata e rongo ana ki taku korero, e whakapono ana hoki ki toku kaitono mai, he ora tonu tona; e kore ano ia e riro ki te whakawa, engari kua whiti i te mate ki te ora.

²⁵Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.

²⁵He pono, he pono taku e mea nei ki a koutou, Meake puta te wa, a tenei ano inaianei, e rongo ai nga tupapaku i te reo o ta te Atua Tama; a ko te hunga e rongo ana ka ora.

²⁶Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, således har han også givet Sønnen at have Liv i sig selv.

²⁶Ta te mea he ora to te Matua kei roto i a ia; waihoki kua homai e ia ki te Tama, kia whai ora i roto i a ia;

²⁷Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.

²⁷A kua homai ano ki a ia he tikanga mo te whakawa, no te mea ko ia te Tama a te tangata.

²⁸Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, på hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,

²⁸Kaua e miharo ki tenei: no te mea meake puta te wa, e rongo ai i tona reo nga tangata katoa i roto i nga urupa,

²⁹og de skulle gå frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.

²⁹A ka puta; ko nga kaimahi i te pai ki te aranga o te ora; ko nga kaimahi i te kino ki te aranga o te whakawa.

³⁰Jeg kan slet intet gøre af mig selv; således som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.

³⁰E kore e ahei i ahau te mea tetahi mea e ahau anake: rite tonu taku whakawa ki taku e rongo ai: he tika hoki taku whakawa; kahore hoki ahau e rapu i taku i pai ai, engari i ta toku kaitono i pai ai.

³¹Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt".

³¹¶ Mehemea ko ahau hei whakaatu i aku aha, i aku aha, ehara taku i te whakaatu pono.

³²Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.

³²Tera atu ano tetahi kaiwhakaatu moku; e mohio ana ano ahau he whakaatu pono tana e whakaatu nei moku.

³³I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for sandheden.

³³I tono tangata koutou ki a Hoani, a i whakaaturia e ia te pono.

³⁴Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.

³⁴Kahore ahau e manako ki ta te tangata whakaatu: engari e korerotia ana e ahau enei mea kia ora ai koutou.

³⁵Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.

³⁵He rama ka tera, he rama marama tonu: he wa ano i pai ai koutou kia hari ki tona marama.

³⁶Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.

³⁶Otiia he kaiwhakaatu ano toku, nui atu i a Hoani: ko nga mahi hoki i homai e te Matua kia whakaotia e ahau, ko aua mahi e mahia nei e ahau, hei whakaatu moku, i tonoa mai ahau e te Matua.

³⁷Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans skikkelse,

³⁷Na, ko te Matua nana nei ahau i tono mai, kua oti ahau te whakaatu e ia. Kahore ano koutou i rongo noa i tona reo, kahore ano i kite i tona ahua.

³⁸og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.

³⁸Kahore ano hoki i mau tana kupu i roto i a koutou; ina kahore ano koutou i whakapono ki tenei i tonoa mai nei e ia.

³⁹I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig.

³⁹Whakatakina ai e koutou nga tikanga o nga karaipiture; e mea ana hoki koutou kei reira te ora tonu mo koutou: ko enei hei kaiwhakaatu moku.

⁴⁰Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.

⁴⁰Heoi kahore koutou e pai kia haere mai ki ahau, kia whiwhi ai ki te ora.

⁴¹Jeg tager ikke Ære af Mennesker;

⁴¹He kororia tangata, kahore ahau e manako atu.

⁴²men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.

⁴²Na kua matau ahau ki a koutou, kahore te aroha o te Atua i roto i a koutou.

⁴³Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.

⁴³Kua tae mai nei ahau i runga i te ingoa o toku Matua, a kahore koutou e manako mai ki ahau; ki te haere mai tetahi i runga i tona ake ingoa, ka manako koutou ki a ia.

⁴⁴Hvorledes kunne I tro,I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?

⁴⁴Me pehea koutou ka whakapono ai, ka riro nei i a koutou te kororia e puta ana i a koutou ano, a kahore e rapu i te kororia e puta ana i te Atua kotahi?

⁴⁵Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Håb.

⁴⁵Kei mea koutou e korerotia to koutou he e ahau ki te Matua: tera te kaikorero mo to koutou he, ko Mohi, ko ta koutou e tumanako nei.

⁴⁶Thi dersom I troede Moses. troede I mig; thi han har skrevet om mig,

⁴⁶Me i whakapono hoki koutou ki a Mohi, kua whakapono ano ki ahau: ko tana hoki i tuhituhi ai he mea moku.

⁴⁷Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?"

⁴⁷Otira ki te kahore koutou e whakapono ki ana i tuhituhi ai, me pehea ka whakapono ai ki aku korero?