¹Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.

¹¶ I muri i enei mea ka haereere a Ihu i Kariri: kahore hoki ia i pai ki te haereere i Huria, e rapu ana hoki nga Hurai kia whakamatea ia.

²Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.

²Na kua tata te hakari a nga Hurai, te hakari whare wharau.

³Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.

³Na ka mea ona teina ki a ia, Haere atu i konei, anga atu ki Huria, kia kite ai hoki au akonga i au mahi e mahi nei koe.

⁴Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"

⁴E kore hoki tetahi tangata e mea huna i tetahi mea, ki te whai ia kia ara tona ingoa. Ki te mea koe i enei mea, kia kite te ao i a koe.

⁵Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.

⁵Ko ona teina tonu hoki kihai i whakapono ki a ia.

⁶Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.

⁶Na ka mea a Ihu ki a ratou, Kahore ano kia taea noatia toku taima: ko to koutou taima ia kei nga wa katoa.

⁷Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.

⁷E kore e ahei kia kino te ao ki a koutou; engari ka kino ki ahau, no te mea e whakaaturia ana e ahau te kino o ana mahi.

⁸Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."

⁸Haere koutou ki tenei hakari: e kore ahau e haere wawe ki tenei hakari; kahore hoki toku taima kia ata rite noa.

⁹Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.

⁹A ka mutu tenei korero ana ki a ratou, ka noho tonu ia ki Kariri.

¹⁰Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.

¹⁰A, no ka riro ona teina ki te hakari, ka haere ano hoki ia, ehara i te mea whakakite nui, engari i tu a huna.

¹¹Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"

¹¹Heoi i rapu nga Hurai i a ia i te hakari, i mea, Kei hea ia?

¹²Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."

¹²He nui hoki te korero komuhumuhu mona i roto i te mano: ko etahi i mea, He tangata pai ia: ko etahi i mea, Kahore, engari e whakapohehe ana ia i te iwi.

¹³Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.

¹³Heoi kihai i rahi te korero a tetahi tangata mona, he wehi ki nga Hurai.

¹⁴Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.

¹⁴¶ Na, i waenganui o te hakari, ka haere a Ihu ki roto ki te temepara whakaako ai.

¹⁵Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"

¹⁵A ka miharo nga Hurai, ka mea, na te aha i hua ai te mohio o tenei tangata, ehara nei hoki ia i te mea whakaako?

¹⁶Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.

¹⁶Ka whakahoki a Ihu ki a ratou, ka mea, Ehara i te mea naku ake taku e whakaako nei, engari na toku kaitono mai.

¹⁷Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.

¹⁷Ki te pai tetahi tangata ki te mea i tana e pai ai, e matau ia ki te whakaakoranga, na te Atua ranei, he korero naku ake ranei.

¹⁸Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.

¹⁸Ko te tangata nana ake tana korero, e whai ana ia i tona ake kororia: tena ki te whai tetahi i te kororia o tona kaitono, e pono ana ia, a kahore ona he.

¹⁹Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"

¹⁹He teka ianei na Mohi te ture i hoatu ki a koutou, a kahore e whakaritea te ture e tetahi o koutou? He aha koutou ka whai nei kia whakamatea ahau?

²⁰Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"

²⁰Na ka whakahoki te mano ka mea, He rewera tou: ko wai te whai ana kia whakamatea koe?

²¹Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.

²¹Ka whakahoki a Ihu, ka mea ki a ratou, Kotahi aku mahi i mahi ai, a e miharotia ana e koutou katoa.

²²Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.

²²I homai e Mohi te kotinga ki a koutou; ehara ano ia i te mea na Mohi ake, engari na nga tupuna; e kokoti ana hoki koutou i te tangata i te hapati.

²³Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?

²³Ki te kotia te tangata i te hapati, kei takahia te ture a Mohi; e riri ana oti koutou ki ahau, moku i whakaora rawa i te tangata i te hapati?

²⁴Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"

²⁴Kaua e waiho te whakawa i runga i ta te kanohi, engari kia tika ta koutou whakawa.

²⁵Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?

²⁵Me i reira ka mea etahi o nga tangata o Hiruharama, Ehara oti tenei i a ia e whaia nei e ratou kia whakamatea?

²⁶Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?

²⁶Na, maia tonu tana korero, a kahore a ratou kupu ki a ia. E tino matau ana ranei nga rangatira, ko te Karaiti pu tenei?

²⁷Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."

²⁷Otiia e matau ana tatou ki te wahi i puta mai ai tenei: tena ka tae mai a te Karaiti, kahore he tangata e matau ki te wahi e puta mai ai ia.

²⁸Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.

²⁸Na ka karanga a Ihu i te temepara i a ia e whakaako ana, ka mea, E matau ana koutou ki ahau, e matau ana ano ki te wahi i haere mai ai ahau: ehara i ahau ake taku haere mai; engari e pono ana te kaitono mai i ahau; kahore nei koutou i matau ki a ia.

²⁹Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."

²⁹E matau ana ahau ki a ia; i puta mai hoki ahau i a ia, nana ano ahau i tono mai.

³⁰De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.

³⁰A i whai ratou kia hopukia ia: otiia kihai i pa te ringa o tetahi ki a ia, kahore hoki tona haora i taka noa.

³¹Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"

³¹A he tokomaha o te mano i whakapono ki a ia, i mea, ka tae mai a te Karaiti, tera ranei e maha atu ana merekara e mea ai i a tenei e mea nei?

³²Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.

³²I rongo nga Parihi i te mano e korerorero ana i enei mea mona; na ka tonoa mai e nga Parihi ratou ko nga tohunga nui he katipa ki te hopu i a ia.

³³Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.

³³Na ka mea a Ihu ki a ratou, He iti noa ake te wahi e noho ai ahau ki a koutou, katahi ahau ka haere ki toku kaitono mai.

³⁴I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."

³⁴Tera koutou e rapu i ahau, heoi e kore koutou e kite: e kore hoki koutou e ahei te haere ake ki te wahi e noho ai ahau.

³⁵Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?

³⁵Na ka mea nga Hurai ki a ratou ano, E haere oti te tangata nei ki hea, e kore ai e kitea e tatou? e haere oti ia ki nga manene i roto i nga Kariki, ako ai i nga Kariki?

³⁶Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"

³⁶He ki aha tenei e ki nei ia, Tera koutou e rapu i ahau, a e kore e kite: e kore hoki koutou e ahei te haere ake ki te wahi e noho ai ahau?

³⁷Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster,han komme til mig og drikke!

³⁷¶ I te ra whakamutunga, i te ra nui o te hakari, ka tu a Ihu, ka karanga, ka mea, Ki te matewai tetahi, haere mai ia ki ahau, kia inu.

³⁸Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"

³⁸Ki te whakapono tetahi ki ahau, ka rite ki ta te karaipiture, ka rere mai nga wai ora i roto i tona kopu.

³⁹Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.

³⁹I korerotia tenei e ia mo te Wairua, meake nei riro i te hunga e whakapono ana ki a ia; kahore ano hoki te Wairua Tapu kia homai noa; no te mea kiano a Ihu i whakakororiatia noatia.

⁴⁰Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."

⁴⁰Ko etahi o te mano i to ratou rongonga i tenei kupu, i mea, he pono ko te Poropiti tenei.

⁴¹Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?

⁴¹Ka mea etahi, Ko te Karaiti tenei. Ko etahi i mea, E puta mai ranei a te Karaiti i Kariri?

⁴²Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"

⁴²Kahore koia te karaipiture i mea, E puta mai a te Karaiti i te uri o Rawiri, i Peterehema, i te kainga i noho ai a Rawiri?

⁴³Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.

⁴³Na ka waiho ia hei take wehewehenga ma te mano.

⁴⁴Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.

⁴⁴Ko etahi o ratou i mea kia hopukia ia: otira kihai i pa nga ringa o tetahi ki a ia.

⁴⁵Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"

⁴⁵¶ Na ko te taenga atu o nga katipa ki nga tohunga nui ratou ko nga Parihi; ka mea atu enei ki a ratou, he aha ia te kawea mai ai e koutou.

⁴⁶Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."

⁴⁶Ka whakahokia e nga katipa, Kahore rawa he tangata i rite ana korero ki a tenei.

⁴⁷Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?

⁴⁷Na ka whakahokia ta ratou e nga Parihi, Kua tinihangatia ano hoki koutou?

⁴⁸Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?

⁴⁸Kua whakapono koia tetahi o nga rangatira, o nga Parihi ranei ki a ia?

⁴⁹Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."

⁴⁹Ko tenei hunga ia e kore nei e matau ki te ture, ka oti ratou te kanga.

⁵⁰Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:

⁵⁰Ka mea a Nikorima ki a ratou, tera i haere mai ra ki a ia i mua, ko ia hoki tetahi o ratou,

⁵¹"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"

⁵¹Ka whakahengia ranei te tangata e to tatou ture, i te mea kahore ano i whakarongo noa ki a ia, i matau hoki ki tana mahi?

⁵²De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."

⁵²Na ka whakahoki ratou, ka mea ki a ia, Ko koe hoki tetahi no Kariri? Tena rapua, ka kite koe, kahore kia ara noa tetahi poropiti i Kariri.

⁵³Og de gik hver til sit Hus.

⁵³Na hoki ana ratou ki tona whare, ki tona whare.