¹Og han kom ind i Jeriko og drog derigennem.

¹¶ A ka tomo ia, a tika ana ra waenganui o Heriko,

²Og se, der var en Mand, som hed Zakæus; han var Overtolder, og han var rig.

²Na ko tetahi tangata, ko Hakiaha te ingoa i huaina ai, he rangatira pupirikana, he tangata taonga ano:

³Og han søgte at få at se, hvem der var Jesus, og kunde ikke for Skaren, fordi han var lille af Vækst.

³I whai ia kia kite i a Ihu he pehea ranei ia: heoi kihai i taea ia i te mano, he tangata poto hoki.

⁴Og han løb forud og steg op i et Morbær Figentræ, for at han kunde se ham; thi han skulde komme frem ad den Vej.

⁴Na ka oma ia ki mua, a kake ana ki tetahi hokamora, kia kite i a ia: meake hoki ia tika ra reira.

⁵Og da Jesus kom til Stedet, så han op og blev ham var og sagde til ham: "Zakæus! skynd dig og stig ned; thi jeg skal i Dag blive i dit Hus."

⁵A, no ka tae a Ihu ki taua wahi, ka titiro ake, ka mea ki a ia, E Hakiaha, kia hohoro te heke iho; me noho hoki ahau ki tou whare aianei.

⁶Og han skyndte sig og steg ned og tog imod ham med Glæde.

⁶A hohoro tonu tona heke iho, a ka koa ki a ia hei manuhiri mana.

⁷Og da de så det, knurrede de alle og sagde: "Han er gået ind for at tage Herberge hos en syndig Mand."

⁷A, i to ratou kitenga, ka amuamu katoa, ka mea, Kua riro ia ki te tangata hara noho ai.

⁸Men Zakæus stod frem og sagde til Herren: "Se, Herre! Halvdelen af min Ejendom giver jeg de fattige; og dersom jeg har besveget nogen for noget, da giver jeg det fire Fold igen."

⁸Na ka tu a Hakiaha, ka mea ki te Ariki, E te Ariki, na e hoatu ana e ahau te hawhe o aku taonga ki te hunga rawakore; a, ki te mea kua riro he mai i ahau te mea a tetahi, ka takiwhatia e ahau taku utu.

⁹Men Jesus sagde til ham: "I Dag er der blevet dette Hus Frelse til Del, efterdi også han er en Abrahams Søn;

⁹Na ko te meatanga a Ihu ki a ia, Nonaianei te ora i tae mai ai ki tenei whare, he tama nei hoki ia na Aperahama.

¹⁰thi Menneskesønnen er kommen for at søge og frelse det fortabte."

¹⁰I haere mai hoki te Tama a te tangata ki te rapu, ki te whakaora i te mea i ngaro.

¹¹Men medens de hørte på dette, fortsatte han og sagde en Lignelse, fordi han var nær ved Jerusalem, og de mente, at Guds Rige skulde straks komme til Syne.

¹¹¶ A, i a ratou e whakarongo ana ki enei mea, ka korerotia ano e ia tetahi kupu whakarite, no te mea e tata ana ia ki Hiruharama, e mea ana hoki ratou, ko taua wa pu ano whakakitea ai te rangatiratanga o te Atua.

¹²Han sagde da: "En højbåren Mand drog til et fjernt Land for at få Kongemagt og vende tilbage igen.

¹²Na reira ia ka mea, I haere tetahi rangatira nui ki tetahi whenua mamao, kia riro mai i a ia tetahi rangatiratanga, ka hoki mai ai.

¹³Men han kaldte ti af sine Tjenere og gav dem ti Pund og sagde til dem: Købslår dermed, indtil jeg kommer.

¹³Kotahi tekau ana pononga i karangatia e ia, kotahi tekau nga pauna i hoatu e ia ki a ratou, ka mea ki a ratou, Mahia enei, kia hoki mai ra ano ahau.

¹⁴Men hans Medborgere hadede ham og skikkede Sendebud efter ham og lod sige: Vi ville ikke, at denne skal være Konge over os.

¹⁴Otira i kino tona iwi ki a ia, ka tono karere i muri i a ia, ka mea, E kore matou e pai ki tenei hei kingi mo matou.

¹⁵Og det skete, da han kom igen, efter at han havde fået Kongemagten, sagde han, at disse Tjenere, hvem han havde givet Pengene, skulde kaldes for ham, for at han kunde få at vide, hvad hver havde vundet.

¹⁵A, i tona hokinga mai, kua riro mai hoki i a ia te rangatiratanga, ka mea kia karangatia ki a ia aua pononga, i hoatu nei e ia te moni ki a ratou, kia kite ai ia i ta tetahi, i ta tetahi i mahi ai.

¹⁶Og den første trådte frem og sagde: Herre! dit Pund har erhvervet ti Pund til.

¹⁶Ka tae mai to mua, ka mea, E te ariki, ka ngahuru nga pauna kua mahia ki tau pauna.

¹⁷Og han sagde til ham: Vel, du gode Tjener! efterdi du har været tro i det mindste, skal du have Magt over ti Byer.

¹⁷Ka mea ia ki a ia, Ka pai, e te pononga pai: pono tonu tau mahi i te mea nohinohi rawa, na, hei rangatira koe mo nga pa kotahi tekau.

¹⁸Og den anden kom og sagde: Herre! dit Pund har indbragt fem Pund.

¹⁸A, ko te haerenga mai o te tuarua, ka mea, E te ariki, e rima nga pauna kua mahia ki tau pauna.

¹⁹Men han sagde også til denne: Og du skal være over fem Byer.

¹⁹Ka mea ia ki tenei, Hei rangatira ano koe mo nga pa e rima.

²⁰Og en anden kom og sagde: Herre! se, her er dit Pund, som jeg har haft liggende i et Tørklæde.

²⁰Na, ko te haerenga mai o tetahi, ka mea, E te ariki, na, tau pauna: i te rongoa hoki i ahau i roto i te tauera:

²¹Thi jeg frygtede for dig, efterdi du er en streng Mand; du tager, hvad du ikke lagde, og høster, hvad du ikke såede.

²¹I mataku hoki ahau i a koe, no te mea he tangata uaua koe: e tango ana koe i te mea kihai i whakatakotoria iho e koe, e kokoti ana i te mea kihai i ruia e koe.

²²Han siger til ham: Efter din egen Mund dømmer jeg dig, du onde Tjener! Du vidste, at jeg er en streng Mand, som tager, hvad jeg ikke lagde, og høster, hvad jeg ikke såede;

²²Na, ko tana meatanga ki a ia, Kei ta tou mangai he whakaheanga maku i a koe, e te pononga kino. I mohio koe he tangata uaua ahau, e tango ana i te mea kihai i whakatakotoria e ahau, e kokoti ana i te mea kihai i ruia e ahau:

²³hvorfor gav du da ikke mine Penge til Vekselbordet, så jeg ved min Hjemkomst kunde have krævet dem med Rente?

²³He aha koe te hoatu ai i taku moni ki te peeke, penei kua riro mai taua mea i ahau, me ona hua ano, i toku taenga mai?

²⁴Og han sagde til dem, som stode hos: Tager Pundet fra ham, og giver det til ham, som har de ti Pund.

²⁴Na ka mea ia ki te hunga e tu tata ana, Tangohia te pauna i a ia, hoatu hoki ki tera i nga pauna kotahi tekau.

²⁵Og de sagde til ham: Herre! han har ti Pund.

²⁵Ka mea ratou ki a ia, E te ariki kotahi nei tekau ana pauna.

²⁶Jeg siger eder, at enhver, som har, ham skal der gives; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.

²⁶Ko taku kupu hoki tenei ki a koutou, Ki te whai mea tetahi, ka hoatu ano ki a ia; ki te kahore he mea a tetahi, ko ana mea ake ka tangohia i a ia.

²⁷Men fører disse mine Fjender hid, som ikke vilde, at jeg skulde være Konge over dem, og hugger dem ned for mine Øjne!"

²⁷Tena ko aua hoariri oku kihai nei i pai ki ahau hei kingi mo ratou, arahina mai ki konei, ka patu ki toku aroaro.

²⁸Og da han havde sagt dette, gik han foran og drog op til Jerusalem.

²⁸¶ A, no ka mutu enei korero, ka turia atu e ia ki mua, ka haere ki Hiruharama.

²⁹Og det skete, da han nærmede sig til Bethfage og Bethania ved det Bjerg, som kaldes Oliebjerget, udsendte han to af sine Disciple og sagde:

²⁹A, no ka tata ia ki Petapaki, ki Petani, ki te maunga e kiia nei ko to nga Oriwa, na tokorua ana akonga i tonoa e ia.

³⁰"Går hen til den Landsby, som ligger lige for eder. Når I komme derind, skulle I finde et Føl bundet, på hvilket der endnu aldrig har siddet noget Menneske; og løser det, og fører det hid!

³⁰I mea ia, Haere korua ki te kainga e anga mai ana ki a korua; a, no ka tomo atu, ka kite korua i tetahi kuao kaihe e here ana, he mea kahore ano i nohoia noatia e te tangata: wetekina, arahina mai.

³¹Og dersom nogen spørger eder: Hvorfor løse I det? da skulle I sige således: Herren har Brug for det."

³¹Ki te mea hoki tetahi ki a korua, He aha i wetekina ai e korua? kia penei ta korua ki atu, E mea ana te Ariki ki a ia mona.

³²Men de udsendte gik hen og fandt det, ligesom han havde sagt dem.

³²Na, haere atu ana te hunga i tonoa, rokohanga atu, rite tonu ki tana i korero ai ki a raua.

³³Men da de løste Føllet, sagde dets Herrer til dem: "Hvorfor løse I Føllet?"

³³Na, i a raua e wewete ana i te kuao, ka mea ona rangatira ki a raua, He aha korua ka wewete ai i te kuao na?

³⁴Og de sagde: "Herren har Brug for det."

³⁴Na ko ta raua meatanga atu, E mea ana te Ariki ki a ia mona.

³⁵Og de førte det til Jesus, og de lagde deres Klæder på Føllet og lod Jesus sætte sig derpå.

³⁵Na ka arahina ia ki a Ihu: a panga iho e raua o raua kakahu ki runga ki te kuao, whakanohoia ana a Ihu ki runga.

³⁶Og da han drog frem, bredte de deres Klæder under ham på Vejen.

³⁶A, i a ia e haere ana, ka wharikitia o ratou kakahu ki te huarahi.

³⁷Men da han nu nærmede sig til Nedgangen fra Oliebjerget, begyndte hele Disciplenes Mængde med Glæde at prise Gud med høj Røst for alle de kraftige Gerninger, som de havde set, og de sagde:

³⁷A, i a ia e whakatata ana ki te heketanga o Maunga Oriwa, ka koa te huihui katoa o nga akonga, ka anga ka whakamoemiti ki te Atua, he nui hoki te reo, mo nga merekara katoa i kite ai ratou;

³⁸"Velsignet være Kongen, som kommer, i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det højeste!"

³⁸Ka mea, Ka whakapaingia te Kingi e haere mai ana i runga i te ingoa o te Ariki: he rongo mau ki runga ki te rangi, he kororia ki runga rawa.

³⁹Og nogle af Farisæerne i Skaren sagde til ham: "Mester! irettesæt dine Disciple!"

³⁹Na ka mea etahi o nga Parihi i roto i te mano ki a ia, E te Kaiwhakaako, riria au akonga.

⁴⁰Og han svarede og sagde til dem: "Jeg siger eder, at hvis disse tie, skulle Stenene råbe."

⁴⁰Na ka whakahoki ia, ka mea, Ko taku kupu tenei ki a koutou, me i noho puku enei, kua karanga ake nga kamaka.

⁴¹Og da han kom nær til og så Staden, græd han over den og sagde:

⁴¹¶ A, no ka tata ia, ka kite i te pa, ka tangihia e ia.

⁴²"Vidste dog også du, ja, selv på denne din Dag, hvad der tjener til din Fred! Men nu er det skjult for dine Øjne.

⁴²Ka mea ia, Me i mohio koe, a koe ano, ahakoa i tenei ra nei ano ou, ki nga mea e mau ai tou rongo! ko tenei kua huna atu i ou kanohi.

⁴³Thi der skal komme Dage over dig, da dine Fjender skulle kaste en Vold op omkring dig og omringe dig og trænge dig alle Vegne fra;

⁴³Tera hoki e tae mai nga ra ki a koe, e hanga ai e ou hoariri he parepare mou a taka noa, a ka karapotia koe, ka kopania hoki i nga taha katoa.

⁴⁴og de skulle lægge dig helt øde og dine Børn i dig og ikke lade Sten på Sten tilbage i dig, fordi du ikke kendte din Besøgelses Tid."

⁴⁴A ka whakahoroa koe ki raro, me au tamariki i roto i a koe; e kore ano e waiho tetahi kamaka i runga i tetahi kamaka i roto i a koe; no te mea kihai koe i matau ki te wa i tirohia ai koe.

⁴⁵Og han gik ind i Helligdommen og begyndte at uddrive dem, som solgte,

⁴⁵A ka tomo ia ki te temepara, ka anga ka pei ki waho i te hunga i reira e hoko ana.

⁴⁶og sagde til dem: "Der er skrevet: Og mit Hus er et Bedehus; men I have gjort det til en Røverkule."

⁴⁶Ka mea ki a ratou, Kua oti te tuhituhi, Ko toku whare hei whare inoi: a kua meinga nei e koutou hei ana mo nga kaipahua.

⁴⁷Og han lærte daglig i Helligdommen; men Ypperstepræsterne og de skriftkloge og de første i Folket søgte at slå ham ihjel.

⁴⁷A whakaako ana ia i te temepara i ia ra, i a ra. Otiia ka rapu nga tohunga nui me nga karaipi me nga rangatira o te iwi kia whakangaromia ia;

⁴⁸Og de fandt ikke, hvad de skulde gøre; thi hele Folket hang ved ham og hørte ham.

⁴⁸Heoi kihai i kitea ta ratou e mea ai: no te mea e u ana nga tangata katoa ki a ia, e whakarongo ana.