¹Jesu Kristi, Guds Søns, Evangeliums Begyndelse er således,

¹¶ Ko te timatanga o te rongopai o Ihu Karaiti, o te Tama a te Atua;

²som der er skrevet hos Profeten Esajas: "Se, jeg sender min Engel for dit Ansigt, han skal berede din Vej.

²Ko te mea ia i tuhituhia i roto i ta Ihaia poropiti, Na ka tonoa e ahau taku karere i mua i tou aroaro, mana e whakapai tou ara i mua i a koe.

³Der er en Røst af en, som råber i Ørkenen: Bereder Herrens Vej, gører hans Stier jævne!"

³He reo no tetahi i te koraha e karanga ana, Whakapaia te huarahi o te Ariki, Whakatikaia ona ara.

⁴Johannes kom, han, som døbte i Ørkenen og prædikede Omvendelses-Dåb til Syndernes Forladelse.

⁴I haere mai a Hoani, ka iriiri i te koraha, ka kauwhau i te iriiri ripeneta hei murunga hara.

⁵Og hele Judæas Land og alle i Jerusalem gik ud og bleve døbt, af ham i Floden Jordan, idet de bekendte deres Synder

⁵Na ka haere ki a ia te whenua katoa o Huria, me nga tangata o Hiruharama, a iriiria katoatia ana e ia ki te awa ki Horano, me te whaki ano i o ratou hara.

⁶Og Johannes var klædt i Kamelhår og havde et Læderbælte om sin Lænd og spiste Græshopper og vild Honning.

⁶Na ko te kakahu o Hoani he huruhuru kamera, he hiako hoki te whitiki o tona hope; ko tana kai he mawhitiwhiti he honi koraha.

⁷Og han prædikede og sagde: "Efter mig kommer den, som er stærkere end jeg, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at bøje mig ned og løse.

⁷A i kauwhau ia, i mea, Tenei te haere mai nei i muri i ahau tetahi he kaha rawa ake i ahau, e kore ahau e tau ki te piko iho wewete ai i te here o ona hu.

⁸Jeg har døbt eder med Vand, men han skal døbe eder med den Helligånd."

⁸Ko ahau nei, he iriiri taku i a koutou ki te wai: mana ia koutou e iriiri ki te Wairua Tapu.

⁹Og det skete i de dage, at Jesus kom fra Nazareth i Galilæa og blev døbt af Johannes i Jordan.

⁹¶ A i aua ra ka haere mai a Ihu i Nahareta o Kariri, ka iriiria e Hoani ki Horano.

¹⁰Og straks da han steg op af Vandet, så han Himlene skilles ad og Ånden ligesom en Due dale ned over ham;

¹⁰A, i taua wa ano i a ia e haere ake ana i te wai, ka kaite ia i nga rangi e wahia ana kia tuwhera, me te Wairua, ano he kukupa, e heke iho ana ki a ia:

¹¹og der kom en Røst fra Himlene: "Du er min Søn, den elskede, i dig har jeg Velbehag."

¹¹A ka puta mai he reo no te rangi, e mea ana, Ko koe taku Tama i aroha ai, taku i ahuareka ai.

¹²Og straks driver Ånden ham ud i Ørkenen.

¹²A i reira pu ano ka tonoa ia e te Wairua ki te koraha.

¹³Og han var i Ørkenen fyrretyve Dage, medens han fristedes af Satan, og han var blandt Dyrene; og Englene tjente ham.

¹³A e wha tekau ona ra i reira i te koraha e whakamatautauria ana e Hatana; i roto ia i nga kararehe mohoao: ko nga anahera hoki ki te mahi mea mana.

¹⁴Men efter at Johannes var kastet i Fængsel, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Evangelium

¹⁴¶ Na, i muri i a Hoani i tukua ai ki te herehere, ka haere a Ihu ki Kariri, ka kauwhau i te rongopai o te Atua,

¹⁵og sagde: "Tiden er fuldkommet, og Guds Rige er kommet nær; omvender eder og tror på Evangeliet!"

¹⁵Ka mea, Kua rite tenei te wa, kua tata hoki te rangatiratanga o te Atua: ripeneta, whakaponohia te rongopai.

¹⁶Og medens han gik langs Galilæas Sø, så han Simon og Simons Broder Andreas i Færd med at kaste Garn i Søen; thi de vare Fiskere.

¹⁶Na, i a ia e haere ana i te taha o te moana o Kariri, ka kite i a Haimona raua ko tona teina, ko Anaru, e maka ana i te kupenga ki te moana: he kaihao ika hoki raua.

¹⁷Og Jesus sagde til dem: "Følger efter mig, så vil jeg gøre eder til Menneskefiskere."

¹⁷Na ka mea a Ihu ki a raua, Haere mai i muri i ahau, a maku korua e mea hei kaihao tangata.

¹⁸Og de forlode straks Garnene og fulgte ham.

¹⁸A mahue tonu ake i a raua nga kupenga, aru ana i a ia.

¹⁹Og da han gik lidt videre frem, så han, Jakob, Zebedæus's Søn, og hans Broder Johannes, som også vare i Færd med at bøde deres Garn i Skibet;

¹⁹A, haere tata atu ana i reira, ka kite ia i a Hemi, tama a Heperi, raua ko tona teina ko Hoani, i te kaipuke ano raua e ta ana i nga korenga o a ratou kupenga.

²⁰og han kaldte straks på dem, og de forlode deres Fader Zebedæus i Skibet med Lejesvendene og gik efter ham.

²⁰Na karanga tonu atu ia i a raua: a mahue ake i a raua to raua matua a Heperi i te kaipuke me nga kaimahi, a haere ana i muri i a ia.

²¹Og de gå ind i Kapernaum. Og straks på Sabbaten gik han ind i Synagogen og lærte,

²¹A ka tomo ratou ki Kaperenauma; na haere tonu ia i te hapati ki te whare karakia, ka whakaako.

²²og de bleve slagne af Forundring over hans Lære; thi han lærte dem som en, der havde Myndighed, og ikke som de skriftkloge.

²²A miharo ana ratou ki tana ako: i rite hoki tana ako i a ratou ki ta te tangata whai mana, kihai i rite ki ta nga karaipi.

²³Og der var i deres Synagoge et Menneske med en uren Ånd, og han råbte højt

²³¶ Na i to ratou whare karakia tetahi tangata, he wairua poke tona; a ka karanga ia,

²⁴og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, Jesus af Nazareth? Er du kommen for at ødelægge os; jeg kender dig, hvem du er, du Guds hellige."

²⁴Ka mea, Kati ra, he aha ta matou ki a koe, e Ihu o Nahareta? kua tae mai ranei koe ki te whakangaro i a matou? e matau ana ahau ko wai koe, ko te Mea Tapu a te Atua.

²⁵Og Jesus truede ham og sagde: "Ti, og far ud af ham!"

²⁵A ka riri a Ihu ki a ia, ka mea, Kati te korero, puta mai i roto i a ia.

²⁶Og den urene Ånd sled i ham og råbte med høj Røst og for ud af ham.

²⁶Na ka haehae te wairua kino i a ia, nui atu hoki tona reo ki te karanga, a puta ana mai i roto i a ia.

²⁷Og de bleve alle forfærdede, så at de spurgte hverandre og sagde: "Hvad er dette? en ny Lære med Myndighed; også over de urene Ånder byder han, og de lyde ham."

²⁷A miharo noa ratou katoa, uiui ana ki a ratou ano, mea ana, He aha tenei? he aha tenei ako hou? mana tonu tana nei tono i nga wairua poke, a rongo rawa ki a ia.

²⁸Og Rygtet om ham kom straks ud alle Vegne i hele det omliggende Land i Galilæa.

²⁸Na paku tonu atu tona rongo ki nga wahi katoa e tata ana ki Kariri.

²⁹Og straks, da de vare gåede ud af Synagogen, kom de ind i Simons og Andreas's Hus med Jakob og Johannes.

²⁹¶ Na i reira tonu, i to ratou putanga mai i te whare karakia, tomo tonu atu ratou ko hemi, ko Hoani, ki te whare o Haimona raua ko Anaru.

³⁰Men Simons Svigermoder lå og havde Feber, og straks tale de til ham om hende;

³⁰Na i te takoto te hungawai wahine o Haimona, he kirika, a korerotia tonutia atu ia e ratou ki a ia.

³¹og han gik hen til hende, tog hende ved Hånden og rejste hende op, og Feberen forlod hende, og hun vartede dem op.

³¹Heoi, i tona taenga atu, ka mau ki tona ringa, whakaarahia ana ia; mutu tonu ake tona kirika, ka tahuri ki te taka mea ma ratou.

³²Men da det var blevet Aften, og Solen var gået ned, førte de til ham alle de syge og besatte,

³²Na i te ahiahi, i te toenetanga o te ra, ka mauria mai ki a ia nga turoro katoa, me te hunga e nohoia ana e nga rewera.

³³og hele Byen var forsamlet foran Døren.

³³A huihui katoa ana te pa ki te kuwaha.

³⁴Og han helbredte mange, som lede af mange Hånde Sygdomme, og han uddrev mange onde Ånder; og han tillod ikke de onde Ånder at tale, fordi de kendte ham.

³⁴He tokomaha te hunga e ngaua ana e te tini o nga mate i whakaorangia e ia, he maha hoki nga rewera i peia; a kihai i tukua e ia nga rewera kia korero, no te mea i matau ratou ki a ia.

³⁵Og om Morgenen længe før Dag stod han op og gik ud og gik hen til et øde Sted, og der bad han:

³⁵Na i te atatu, i mua noa atu o te awatea, ka ara ia, ka puta ki waho, ka haere ki te wahi koraha, ki reira inoi ai.

³⁶Og Simon og de, som vare med ham, skyndte sig efter ham.

³⁶Na ka whai a Haimona ratou ko ona hoa i a ia.

³⁷Og de fandt ham, og de sige til ham: "Alle lede efter dig."

³⁷A, ka kitea ia, ka mea ki a ia, E rapu ana nga tangata katoa i a koe.

³⁸Og han siger til dem: "Lader os gå andetsteds hen til de nærmeste Småbyer, for at jeg kan prædike også der; thi dertil er jeg udgået."

³⁸Katahi ia ka mea ki a ratou, Tatou ka haere he wahi ke ki nga kainga tata, ki reira ahau kauwhau ai: ko taku hoki tera i haere mai ai.

³⁹Og han kom og prædikede i deres Synagoger i hele Galilæa og uddrev de onde Ånder.

³⁹Na ka tomo ia ki roto i o ratou whare karakia puta noa i Kariri, ka kauwhau, ka pei hoki i nga rewera ki waho.

⁴⁰Og en spedalsk kommer til ham, beder ham og falder på Knæ for ham og siger til ham: "Om du vil, så kan du rense mig."

⁴⁰¶ A ka haere mai ki a ia tetahi repera, ka inoi ki a ia, tuku rawa nga turi ki a ia, ka mea, Ki te pai koe, e taea ahau e koe te mea kia ma.

⁴¹Og han ynkedes inderligt og udrakte Hånden og rørte ved ham og siger til ham: "Jeg vil; bliv ren!"

⁴¹Na ka aroha a Ihu, ka totoro tona ringa, ka pa ki a ia, ka mea ki a ia, E pai ana ahau; kia ma koe.

⁴²Og straks forlod Spedalskheden ham, og han blev renset.

⁴²A, puaki kau tona reo, kua kore tona repera, na kua ma.

⁴³Og han drev ham straks bort, idet han bød ham strengt

⁴³Na ka whakatupato ia ki a ia, a tonoa tonutia atu,

⁴⁴og sagde til ham: "Se til, at du ikke siger noget til nogen herom; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer for din Renselse det, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem!"

⁴⁴Ka mea atu hoki ki a ia, Kei korerotia tetahi mea ki te tangata: engari haere, kia kite te tohunga i a koe, a mauria atu mo tou whakamakanga nga mea i whakaritea e Mohi, hei mea whakaatu ki a ratou.

⁴⁵Men da han kom ud, begyndte han at fortælle meget og udsprede Rygtet derom, så at han ikke mere kunde gå åbenlyst ind i en By; men han var udenfor på øde Steder, og de kom til ham alle Vegne fra.

⁴⁵Heoi, i tona putanga atu, ka anga ki te kororo nui haere, ka whakapuakina taua mea, a kihai a Ihu i ahei te haere nui ki te pa i muri iho, engari i noho ia i waho i nga wahi koraha: a haere ana mai ratou ki a ia i nga wahi katoa.