¹Og han kaldte sine tolv Disciple til sig og gav dem Magt over urene Ånder, til at uddrive dem og at helbrede enhver Sygdom og enhver Skrøbelighed.

¹¶ A, ka oti te karanga e ia ana akonga tekau ma rua, ka hoatu ki a ratou he mana hei pei i nga wairua poke, hei whakaora hoki i nga mate katoa me nga turorotanga katoa.

²Og disse ere de tolv Apostles Navne: Først Simon, som kaldes Peter, og Andreas, hans Broder, og Jakob, Zebedæus's Søn, og Johannes, hans Broder,

²Na ko nga ingoa enei o nga apotoro kotahi tekau ma rua; te tuatahi ko Haimona, e kiia nei ko Pita, raua ko tona teina ko Anaru; ko Hemi tama a Heperi raua ko tona teina ko Hoani;

³Filip og Bartholomæus, Thomas og Tolderen Matthæus, Jakob, Alfæus's Søn, og Lebbæus med Tilnavn Thaddæus,

³Ko Piripi raua ko Patoromu; ko Tamati raua ko Matiu pupirikana; ko Hemi tama a Arapiu, ko Tariu;

⁴Simon Kananæeren og Judas Iskariot, han, som forrådte ham.

⁴Ko Haimona Kanaani raua ko Hura Ikariote, nana nei ia i tuku.

⁵Disse tolv udsendte Jesus, bød dem og sagde: "Går ikke hen på Hedningers Vej, og går ikke ind i Samaritaners By!

⁵¶ Ko tenei tekau ma rua i tonoa e Ihu, i ako ia i a ratou, i mea, Kaua e haere ki tetahi ara o nga tauiwi, kaua ano hoki e tomo ki tetahi pa o nga Hamari:

⁶Men går hellere hen til de fortabte Får af Israels Hus!

⁶Engari me haere ki nga hipi ngaro o te whare o Iharaira.

⁷Men på eders Vandring skulle I prædike og sige: Himmeriges Rige er kommet nær.

⁷Me kauwhau haere hoki, me ki, Kua tata te rangatiratanga o te rangi.

⁸Helbreder syge, opvækker døde, renser spedalske, uddriver onde Ånder! I have modtaget det for intet, giver det for intet!

⁸Whakaorangia nga turoro, meinga kia ma nga repera, whakaarahia nga tupapaku, peia nga rewera; ka riro noa nei i a koutou, me hoatu noa e koutou.

⁹Skaffer eder ikke Guld, ej heller Sølv, ej heller Kobber i eders Bælter;

⁹Kaua he koura ma koutou, kaua he hiriwa, kaua he parahi ki roto ki o koutou whitiki;

¹⁰ej Taske til at rejse med, ej heller to Kjortler, ej heller Sko, ej heller Stav; thi Arbejderen er sin Føde værd.

¹⁰Kaua ano he putea mo te ara; kaua e takiruatia nga koti, kaua he hu, kaua ano he tokotoko; ka ea hoki i te kaimahi tana kai.

¹¹Men hvor I komme ind i en By eller Landsby, der skulle I spørge, hvem i den der er det værd, og der skulle I blive, indtil I drage bort.

¹¹A, ka tomo koutou ki tetahi pa, ki tetahi kainga ranei, ui atu, ko wai te tangata pai o reira; a hei reira noho ai a haere noa.

¹²Men når I gå ind i Huset, da hilser det;

¹²A, no ka tomo ki tetahi whare, me oha atu.

¹³og dersom Huset er det værd, da komme eders Fred over det; men dersom det ikke er det værd, da vende eders Fred tilbage til eder!

¹³A, ki te pai te whare, kia tau ta koutou rangimarie ki reira; a, ki te kahore e pai, kia hoki ta koutou rangimarie ki a koutou.

¹⁴Og dersom nogen ikke modtager eder og ej hører eders Ord, da går ud af det Hus eller den By og ryster Støvet af eders Fødder!

¹⁴Ki te kahore hoki tetahi e manako ki a koutou, ki te kore e whakarongo ki a koutou kupu, ka haere koutou ki waho o taua whare, o taua pa ranei, ka whakangahoro i te puehu o o koutou waewae.

¹⁵Sandelig, siger jeg eder, det skal gå Sodomas og Gomorras Land tåleligere på Dommens Dag end den By.

¹⁵He pono taku e mea nei ki a koutou, Erangi to te whenua o Horoma raua ko Komora a te ra whakawa e mama i to taua pa.

¹⁶Se, jeg sender eder som Får midt iblandt Ulve; vorder derfor snilde som Slanger og enfoldige som Duer!

¹⁶¶ Nana, ka tonoa nei koutou e ahau ano he hipi ki roto ki nga wuruhi: na, kia rite ki te nakahi te mahara, ki te kukupa hoki te mahaki.

¹⁷Vogter eder for Menneskene; thi de skulle overgive eder til Rådsforsamlinger og hudstryge eder i deres Synagoger.

¹⁷Kia tupato ia i nga tangata: tera hoki koutou e tukua e ratou ki nga runanga, a tera koutou e whiua i roto i o ratou whare karakia;

¹⁸Og I skulle føres for Landshøvdinger og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd.

¹⁸A ka kawea koutou ki nga kawana, ki nga kingi, mo te whakaaro ki ahau, hei mea whakaatu ki a ratou, ki nga tauiwi hoki.

¹⁹Men når de overgive eder, da bekymrer eder ikke for, hvorledes eller hvad I skulle tale; thi det skal gives eder i den samme Time, hvad I skulle tale.

¹⁹A, no ka tukua koutou e ratou, kaua e manukanuka ki te pehea, ki te aha, e korero ai koutou; ka hoatu ki a koutou i taua wa ta koutou e korero ai.

²⁰Thi I ere ikke de, som tale; men det er eders Faders Ånd, som taler i eder.

²⁰Ehara hoki i a koutou nga korero, engari ko te Wairua o to koutou Matua te korero ana i roto i a koutou.

²¹Men Broder skal overgive Broder til Døden, og Fader sit Barn, og Børn skulle sætte sig op imod Forældre og slå dem ihjel.

²¹Na ka tukua te tuakana e te teina ki te mate, te tama hoki e te papa; ka whakatika nga tamariki ki nga matua, ka mea kia whakamatea.

²²Og I skulle hades af alle for mit Navns Skyld; men den, som holder ud indtil Enden, han skal blive frelst.

²²A ka kinongia koutou e nga tangata katoa, he mea hoki mo toku ingoa; ko te tangata ia e u ana a taea noatia te mutunga, ka ora ia.

²³Men når de forfølge eder i een By, da flyr til en anden; thi sandelig, siger jeg eder, I skulle ikke komme til Ende med Israels Byer, førend Menneskesønnen kommer.

²³Na, ki te whakatoia koutou i tenei pa, rere atu ki tetahi: he pono hoki taku e mea nei ki a koutou, E kore e poto i a koutou nga pa o Iharaira te haere, ko te Tama a te tangata kua tae mai.

²⁴En Discipel er ikke over sin Mester, ej heller en Tjener over sin Herre.

²⁴Kahore e nui ake te akonga i tona kaiwhakaako, kahore hoki te pononga e nui ake i tona rangatira.

²⁵Det er Disciplen nok, at han bliver som sin Mester, og Tjeneren som sin Herre. Have de kaldt Husbonden Beelzebul, hvor meget mere da hans Husfolk?

²⁵Heoi ma te akonga ko ia kia rite ki tona kaiwhakaako, ma te pononga kia rite ki tona rangatira. Ki te kiia e ratou te rangatira o te whare ko Perehepura, tera noa ake ta ratou mo nga tangata o tona whare.

²⁶Frygter altså ikke for dem; thi intet er skjult, som jo skal åbenbares, og intet er lønligt, som jo skal blive kendt.

²⁶Na kaua e wehi i a ratou: kahore hoki he mea i hipokina e mahue te hura; he mea ranei i huna e mahue te mohio.

²⁷Taler i Lyset, hvad jeg siger eder i Mørket; og prædiker på Tagene, hvad der siges eder i Øret!

²⁷Ko taku e korero nei ki a koutou i te pouri, me korero e koutou i te marama: ko ta o koutou taringa e rongo ai, me kauwhau ki runga i nga whare.

²⁸Og frygter ikke for dem, som slå Legemet ihjel, men ikke kunne slå Sjælen ihjel; men frygter hellere for ham, som kan fordærve både Sjæl og Legeme i Helvede.

²⁸A kaua e wehi i te hunga e whakamate nei i te tinana, a e kore nei e ahei te whakamate i te wairua; engari ia ko ta koutou e wehi ai, ko ia e kaha nei ki te whakangaro i te wairua raua tahi ko te tinana ki roto ki Kehena.

²⁹Sælges ikke to Spurve for en Penning? Og ikke een af dem falder til Jorden uden eders Faders Villie.

²⁹Kahore ianei e hokona nga pihoihoi e rua ki te patene kotahi? a, ki te kahore to koutou Matua e mea, e kore tetahi o raua e taka ki te whenua:

³⁰Men på eder ere endog alle Hovedhår talte.

³⁰Otiia ko nga makawe o o koutou matenga kua oti katoa te tatau.

³¹Frygter derfor ikke; I ere mere værd end mange Spurve.

³¹No reira kaua e wehi: erangi ra koutou i nga pihoihoi maha.

³²Altså, enhver som vedkender sig mig for Menneskene, ham vil også jeg vedkende mig for min Fader, som er i Himlene.

³²Na, ki te whakaae tetahi ki ahau i te aroaro o nga tangata, ka whakaaetia ia e ahau i te aroaro o toku Matua i te rangi.

³³Men den, som fornægter mig for Menneskene, ham vil også jeg fornægte for min Fader, som er i Himlene.

³³A, ki te whakakahore tetahi i ahau i te aroaro o nga tangata, ka whakakahoretia hoki ia e ahau i te aroaro o toku Matua i te rangi.

³⁴Mener ikke, at jeg er kommen for at bringe Fred på Jorden; jeg er ikke kommen for at bringe Fred, men Sværd.

³⁴Kei mea i haere mai ahau ki te kawe mai i te rangimarie ki te whenua: kihai ahau i haere mai ki te kawe mai i te rangimarie, engari i te hoari.

³⁵Thi jeg er kommen før at volde Splid imellem en Mand og hans Fader og imellem en Datter og hendes Moder og imellem en Svigerdatter og hendes Svigermoder,

³⁵I haere mai hoki ahau ki te mea i te tangata kia whawhai ki tona papa, i te tamahine ki tona whaea, i te hunaonga wahine ki tona hungawai wahine:

³⁶og en Mands Husfolk skulle være hans Fjender.

³⁶A ko o te tangata hoariri ko nga tangata ano o tona whare.

³⁷Den, som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd; og den, som elsker Søn eller Datter mere end mig, er mig ikke værd;

³⁷Ki te nui ake te aroha o tetahi ki tona papa, whaea ranei, i tona ki ahau, e kore ia e tikangatia maku; ki te nui ake hoki te aroha o tetahi ki tana tama, tamahine ranei, i tona ki ahau, e kore ia e tikangatia maku.

³⁸og den, som ikke tager sit Kors og følger efter mig, er mig ikke værd.

³⁸Ki te kore hoki tetahi e mau ki tona ripeka, e aru i muri i ahau, e kore ia e tikangatia maku.

³⁹Den, som bjærger sit Liv, skal miste det; og den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.

³⁹Ko te tangata i whiwhi ki te ora e mate ano ia: a, kite mate tetahi mona i whakaaro ki ahau, ka whiwhi ano ia ki te ora.

⁴⁰Den, som modtager eder, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager ham, som udsendte mig.

⁴⁰Ki te manako tetahi ki a koutou, e manako ana ia ki ahau, a, ki te manako tetahi ki ahau, e manako ana ia ki toku kaitono mai.

⁴¹Den, som modtager en Profet, fordi han er en Profet, skal få en Profets Løn; og den, som modtager en retfærdig, fordi han er en retfærdig, skal få en retfærdigs Løn.

⁴¹Ki te manako tetahi ki te poropiti i runga i te ingoa o te poropiti, ka riro i a ia te utu o te poropiti; a, ki te manako tetahi ki te tangata tika i runga i te ingoa o te tangata tika, e riro i a ia te utu o te tangata tika.

⁴²Og den, som giver en af disse små ikkun et Bæger koldt Vand at drikke, fordi han er en Discipel, sandelig, siger jeg eder, han skal ingenlunde miste sin Løn."

⁴²A, ki te whakainumia e tetahi tetahi o enei mea nonohi, ahakoa kotahi ano te kapu wai matao, i runga i te ingoa o te akonga, he pono taku e mea nei ki a koutou, e kore rawa ia e hapa i tona utu.