¹Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.

¹¶ A ka puta atu a Ihu ki waho o te temepara, ka haere; na ka tae mai ana akonga ki a ia kia whakakitea ki a ia nga whare i hanga mo te temepara.

²Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."

²Otira ka mea ia ki a ratou, Kahore ianei koutou e kite i enei mea katoa? He pono taku e mea nei ki a koutou, E kore e toe ki konei tetahi kohatu ki runga ake i tetahi kohatu, engari ka whakahoroa katoatia.

³Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?"

³A, i a ia e noho ana i runga i maunga Oriwa, ka haere puku mai nga akonga ki a ia, ka mea, Korerotia ki a matou, ko ahea enei mea? he aha te tohu o tou haerenga mai, o te mutunga hoki o te ao?

⁴Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!

⁴¶ Na ka whakahoki a Ihu, ka mea ki a ratou, Kia tupato kei mamingatia koutou e te tangata.

⁵Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.

⁵He tokomaha hoki e haere mai i runga i toku ingoa, e mea, Ko te Karaiti ahau, a he tokomaha e whakapohehetia.

⁶Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.

⁶A tera koutou e rongo ki nga pakanga, ki nga hau korero pakanga: kia tupato kei ohorere koutou: ta te mea kua rite kia puta enei mea katoa, taihoa ia te mutunga.

⁷Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.

⁷E whakatika hoki tetahi iwi ki tetahi iwi, tetahi rangatiratanga ki tetahi rangatiratanga: a e puta nga po matekai, nga mate uruta, me nga ru, ki nga tini wahi.

⁸Men alt dette er Veernes Begyndelse.

⁸Otira ko te timatanga kau enei katoa o nga mamae.

⁹Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.

⁹Ko reira koutou tukua ai kia tukinotia, a e whakamatea koutou; a e kino hoki nga iwi katoa ki a koutou, he whakaaro ki toku ingoa.

¹⁰Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.

¹⁰A he tokomaha e he, a ka tuku tetahi i tetahi, ka kino ano tetahi ki tetahi.

¹¹Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.

¹¹He tokomaha ano nga poropiti teka e whakatika, a he tokomaha e whakapohehetia e ratou.

¹²Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.

¹²A, i te kino ka hua, ka matoke haere te aroha o te tini tangata.

¹³Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.

¹³Ko te tangata ia e u ana, a taea noatia te mutunga, ka ora ia.

¹⁴Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.

¹⁴A e kauwhautia tenei rongopai o te rangatiratanga puta noa i te ao, hei mea whakaatu ki nga iwi katoa; a ko reira puta ai te mutunga.

¹⁵Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)

¹⁵A e kite koutou i te mea whakarihariha, i te mea whakangaro, i korerotia ai e Raniera poropiti, i a ia e tu ana i te wahi tapu, kia matau te kaititiro pukapuka,

¹⁶da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;

¹⁶Ko reira kia rere te hunga i Huria ki nga maunga:

¹⁷den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;

¹⁷Ko te tangata i runga i te whare, kei heke iho ki te tiki mea i roto i tona whare:

¹⁸og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!

¹⁸Kauaka ano te tangata i te mara e hoki ki te tiki i ona kakahu.

¹⁹Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!

¹⁹Aue, te mate mo te hunga e hapu ana, mo nga mea hoki e whangai ana ki te u, i aua ra!

²⁰Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;

²⁰Me inoi koutou kei rokohanga koutou e te whati i te hotoke, i te hapati ranei:

²¹thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.

²¹Kei taua wa hoki te whiu nui, kahore ona rite mai o te timatanga o te ao a mohoa noa nei, e kore ano e pera a mua ake nei.

²²Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.

²²A, me i kahore aua ra i poroa i waenga, hore he kikokiko e ora: otira ka whakaaroa te hunga i whiriwhiria, a ka poroa aua ra.

²³Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.

²³Ki te mea tetahi ki a koutou i reira, Na, tenei a te Karaiti; na, tera; aua e whakaponohia.

²⁴Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.

²⁴E whakatika hoki nga Karaiti teka, me nga poropiti teka, a ka hoatu e ratou nga tohu nunui, me nga mea whakamiharo; a mehemea e taea, ka mamingatia ano te hunga i whiriwhiria.

²⁵Se, jeg har sagt eder det forud.

²⁵Na kua korerotia wawetia nei e ahau ki a koutou.

²⁶Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!

²⁶Na, ahakoa mea ratou ki a koutou, Na, kei te koraha ia; aua e haere atu: Na, kei nga ruma o roto rawa; aua e whakaponohia.

²⁷Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

²⁷Ka rite hoki ki te uira e puta mai nei i te rawhiti, a hiko tonu atu ki te uru, te haerenga mai o te Tama a te tangata.

²⁸Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.

²⁸Ko te wahi hoki i te tupapaku, ko reira huihui ai nga kahu.

²⁹Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.

²⁹A, muri tonu iho i te whakapawera i aua ra, ka whakapouritia te ra, e kore ano e titi te atarau, ka taka iho nga whetu i te rangi, a ka ngaueue nga mea kaha o nga rangi:

³⁰Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.

³⁰Ko reira ano puta ai te tohu o te Tama a te tangata i te rangi: a ko reira nga iwi katoa o te whenua tangi ai, a e kite ratou i te Tama a te tangata e haere mai ana i runga i nga kapua o te rangi me te kaha, me te kororia nui.

³¹Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.

³¹A, e tonoa e ia ana anahera me te tetere tangi nui, a ka huihuia e ratou ana i whiriwhiri ai i nga hau e wha, i tetahi pito o te rangi puta noa i tetahi pito.

³²Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød,og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.

³²¶ Na kia akona koutou e te piki ki tetahi kupu whakarite: i tona manga e ngawari ana ano, a ka puta ona rau, ka mohio koutou ka tata te raumati:

³³Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.

³³Waihoki ko koutou, ina kite i enei mea katoa, ka matau koutou ka tata ia, kei nga kuwaha tonu.

³⁴Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.

³⁴He pono taku e mea nei ki a koutou, E kore rawa tenei whakatupuranga e pahemo, kia puta katoa ra ano enei mea.

³⁵Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.

³⁵Ko te rangi me te whenua e pahemo, ko aku kupu ia e kore e pahemo.

³⁶Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.

³⁶Otira kahore tetahi tangata e mohio ki taua ra, ki taua haora, kahore rawa nga anahera o te rangi, kahore te Tama a te tangata, ko toku Matua anake.

³⁷Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.

³⁷Ka rite hoki ki nga ra i a Noa te haerenga mai o te Tama a te tangata.

³⁸Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,

³⁸Ka rite hoki ki ta ratou i nga ra i mua atu o te waipuke; e kai ana, e inu ana, e marena ana, e hoatu ana kia marenatia, a tae noa ki te ra i tomo ai a Noa ki roto ki te aaka,

³⁹og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.

³⁹A kahore ratou i mohio, a pakaru noa te waipuke, a kahakina ana ratou katoa: e pera ano te haerenga mai o te Tama a te tangata.

⁴⁰Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

⁴⁰I taua wa tokorua ki te mara; kotahi e tangohia, kotahi e waiho:

⁴¹To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.

⁴¹Tokorua wahine e huri ana i te mira; kotahi e tangohia, kotahi e waiho.

⁴²Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.

⁴²Kia mataara rapea; e kore hoki koutou e mohio ki te haora e puta mai ai to koutou Ariki.

⁴³Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.

⁴³Kia mohio ki tenei, me i matau te tangata o te whare ki te mataaratanga e puta ai te tahae, kua tautiaki ia, a kahore i tukua tona whare kia pokaia.

⁴⁴Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.

⁴⁴Na kia mataara hoki koutou: no te mea ka puta mai te Tama a te tangata i te haora e kore ai koutou e mahara.

⁴⁵Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?

⁴⁵Ko wai ra te pononga pono, mahara, i meinga e tona ariki hei rangatira mo ana tangata, hei hoatu i te kai ma ratou i te wa e tika ai?

⁴⁶Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.

⁴⁶Ka koa taua pononga ki te rokohanga e tona ariki, ina haere mai, e pera ana.

⁴⁷Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.

⁴⁷He pono taku e mea nei ki a koutou, Ka meinga ia hei rangatira mo ona taonga katoa.

⁴⁸Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,

⁴⁸Otira ki te mea taua pononga kino i roto i tona ngakau, Ka roa te putanga mai o toku ariki;

⁴⁹og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,

⁴⁹A ka anga ka patu i ona hoa pononga, ka kai, ka inu tahi me te hunga haurangi;

⁵⁰da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,

⁵⁰E tae mai te ariki o taua pononga i te ra e kore ai ia e mahara, i te haora e kore ai ia e mohio,

⁵¹og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.

⁵¹Ka hatepea putia ia, ka meinga he wahi mona i roto i te hunga tinihanga: ko te wahi tera o te tangi, o te tetea o nga niho.