¹Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede!

¹¶ Heoi, e oku teina aroha, e hiahiatia atu nei, e toku haringa, e toku karauna, tena ra, e tu i runga i te Ariki, e oku hoa aroha.

²Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.

²He kupu tenei naku ki a Uoria, he kupu ano tenei ki a Hinatiki, kia kotahi to raua whakaaro i roto i te Ariki.

³Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.

³Na, he tohe tenei naku ki a koe, e toku hoa pono ki te mahi, ko koe hei whakamama i aua wahine, he hunga raua i uru tahi me ahau ki te tohe ki nga mea o te rongopai, me Keremeneta ano, me era atu hoki o oku hoa mahi, kei roto nei i te pukapuka o te ora o ratou ingoa.

⁴Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!

⁴Kia hari tonu i roto i te Ariki: ko taku kupu ano tenei, Kia hari.

⁵Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!

⁵Kia mohiotia to koutou ngakau ngawari e nga tangata katoa. Kua tata te Ariki.

⁶Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse;

⁶Kaua e manukanuka ki tetahi mea; engari i nga mea katoa whakaaturia ki te Atua nga mea e matea ai e koutou, i runga i te karakia, i te inoi, me te whakawhetai hoki.

⁷og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.

⁷A ma te marie o te Atua, e kore nei e taea te whakaaro, e tiaki o koutou ngakau, o koutou hinengaro, i roto i a Karaiti Ihu.

⁸I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det på Sinde!

⁸Heoi, e oku teina, ko nga mea e pono ana, ko nga mea e whai honore ana, ko nga mea e tika ana, ko nga mea e kinokore ana, ko nga mea e ataahua ana, ko nga mea e korerotia paitia ana; ki te mea he pai, ki te mea he whakamoemiti; whakaaroa enei mea.

⁹Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.

⁹Ko nga mea i whakaakona ki a koutou, i riro i a koutou, i rongo ai, i kite ai ranei ki ahau, mahia enei: a ka noho te Atua o te rangimarie ki a koutou.

¹⁰Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.

¹⁰¶ Nui atu ia toku hari i roto i te Ariki mo to koutou whakaaro ki ahau katahi nei ka pihi ake ano; he mea ano ia i whakaaroa e koutou i mua, otiia kihai i whai meatanga.

¹¹Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.

¹¹Ehara taku e korero nei i te mea mo te rawakore: kua ako hoki ahau, ahakoa kei hea ahau e noho ana, kia tatu toku ngakau i reira.

¹²Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.

¹²Ko te whakahoki i ahau ki raro, matau tonu i ahau; ko te whai rawa, matau tonu i ahau: i nga wahi katoa, i nga mea katoa, ka oti ahau te whakaako, kia makona, a kia mate i te kai, kia whai rawa, a kia rawakore ranei.

¹³Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.

¹³Ka taea e ahau nga mea katoa i roto i a te Karaiti e whakakaha nei i ahau.

¹⁴Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.

¹⁴He ahakoa ra, he pai ta koutou mahi, i a koutou i uru nei ki toku mate.

¹⁵Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.

¹⁵Na e matau ana ano ra koutou, e nga Piripai, i te timatanga o te rongopai, i ahau i haere atu ai i Makeronia, kahore he hahi i uru ki taku tikanga, ara mo tetahi mea kia tukua atu, kia homai ranei, ko koutou anake.

¹⁶Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad jeg havde nødig.

¹⁶I Teharonika ano hoki kotahi, e rua, a koutou homaitanga i nga mea i matea e ahau, kia kawea ake maku.

¹⁷Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.

¹⁷Ehara i te mea e whai ana ahau i tetahi mea kia homai; engari e whai ana ahau kia maha ake nga hua hei mea ma koutou.

¹⁸Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.

¹⁸Otiia kei te whiwhi ahau i nga mea katoa, hira noa ake hoki aku: kua ki ahau, kua tae mai nei i a Epaporitu nga mea i ahu mai i a koutou, he kakara reka, he patunga tapu e manakohia ana, ko ta te Atua e ahuareka mai ai.

¹⁹Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.

¹⁹A ma toku Atua e mea kia hua nga mea katoa e matea ana e koutou, kia rite ki te nui o tona kororia, i roto i a Karaiti Ihu.

²⁰Men ham, vor Gud og Fader, være Æren i Evigheders Evigheder! Amen.

²⁰¶ Na, waiho i te Atua, ara i to tatou Matua, te kororia ake ake. Amine.

²¹Hilser hver hellig i Kristus Jesus.

²¹Oha atu ki te hunga tapu katoa i roto i a Karaiti Ihu. He oha atu tenei ki a koutou na nga teina i ahau nei.

²²De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.

²²He oha atu tenei ki a koutou na te hunga tapu katoa, tenei rawa ia ta te hunga o te whare o Hiha.

²³Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!

²³Kia tau te aroha noa o to tatou Ariki, o Ihu Karaiti ki a koutou katoa. Amine.