¹(Til sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En miktam, da filisterne greb ham i Gat.) Vær mig nådig Gud, thi Mennesker vil mig til livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

¹¶ Ki te tino kaiwhakatangi. Ionata ereme rehokime. Na Rawiri. He Mikitama, i a ia ka mau i nga Pirihitini ki Kata. Tohungia ahau e te Atua, ka horomia hoki ahau e te tangata: e tukino ana ia ki ahau i te ra roa nei, i a ia e ngangare tonu nei.

²mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

²E whai ana oku hoariri i te ra roa nei, kia horomia ahau; he tokomaha nei hoki e whakahi ana, e whawhai mai ana ki ahau.

³Når jeg gribes af Frygt, vil jeg stole på dig,

³Ka whakawhirinaki ahau ki a koe i te wa e mataku ai ahau.

⁴og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

⁴Ma te Atua ahau ka whakamoemiti ki tana kupu: e whakawhirinaki ana ahau ki te Atua, e kore ahau e wehi. He aha ta te kikokiko e mea ai ki ahau?

⁵De oplægger stadig Råd imod mig, alle deres Tanker går ud på ondt.

⁵E whakariroia ketia ana e ratou aku kupu i nga ra katoa; heoi ano ta ratou e whakaaro ai ko te kino moku.

⁶De flokker sig sammen, ligger på Lur, jeg har dem lige i Hælene, de står mig jo efter Livet.

⁶E huihui ana ratou, e piri ana: e titiro matatau ana ki oku hikoinga, i a ratou e whanga nei ki toku wairua.

⁷Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

⁷Ma te he koia ratou ka mawhiti ai? kia riri koe, e te Atua, whakataka iho hoki nga iwi.

⁸Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Tårer; de står jo i din Bog.

⁸¶ E taua ana e koe oku kopikopikotanga: rongoatia oku roimata ki roto ki tau ipu: kahore ianei i tau pukapuka?

⁹Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; så meget ved jeg, at Gud er med mig.

⁹I te ra e karanga ai ahau ka hoki whakamuri oku hoariri: e matau ana ahau ki tenei, kei ahau hoki te Atua.

¹⁰Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENs Hjælp skal jeg prise hans Ord.

¹⁰Ma te Atua ahau ka whakamoemiti ai ki tana kupu; ma Ihowa ahau ka whakamoemiti ai ki tana kupu.

¹¹Jeg stoler på Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

¹¹E whakawhirinaki ana ahau ki te Atua: e kore ahau e wehi. He aha ta te tangata e mea ai ki ahau?

¹²Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig.

¹²Kei ahau nga kupu taurangi ki a koe, e te Atua: me tuku e ahau nga whakamoemiti ki a koe.

¹³Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Åsyn i Livets Lys.

¹³Nau hoki toku wairua i whakaora kei mata: e kore ianei koe e whakau i oku waewae kei paheke, kia haere ai ahau i te aroaro o te Atua i roto i te marama o te hunga ora.