¹Brødre!mit Hjertes Ønske og Bøn til Gud for dem er om deres Frelse.

¹¶ E oku teina, ko ta toku ngakau i wawata ai, ko toku inoi hoki ki te Atua mo ratou, kia whakaorangia ratou.

²Thi jeg giver dem det Vidnesbyrd, at de have Nidkærhed for Gud, men ikke med Forstand;

²E whakaae ana hoki ahau ki a ratou, he ngakau nui to ratou ki te Atua, otiia ehara i te mea mohio.

³thi da de ikke kendte Guds. Retfærdighed og tragtede efter at opstille deres egen Retfærdighed, så bøjede de sig ikke under Guds Retfærdighed.

³I a ratou hoki e kuware ana ki ta te Atua tika, e whai ana kia whakaukia ko to ratou ake, kihai ratou i ngohengohe ki te tika a te Atua.

⁴Thi Kristus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som tror.

⁴Ko te Karaiti hoki te tukunga iho o te ture hei tika mo nga tangata whakapono katoa.

⁵Moses skriver jo, at det Menneske, som gør den Retfærdighed, der er af Loven, skal leve ved den.

⁵Kua tuhituhia hoki e Mohi, ko te tangata e whakarite ana i ta te ture tika, ka ora ia i reira.

⁶Men Retfærdigheden af Tro siger således: Sig ikke i dit Hjerte: Hvem vil fare op til Himmelen? nemlig for at hente Kristus ned;

⁶Ko te kupu ia tenei o to te whakapono tika, Aua e mea i roto i tou ngakau, Ko wai hei kake ki te rangi? ara ki te tiki atu i a te Karaiti ki raro:

⁷eller: Hvem vil fare ned i Afgrunden? nemlig for at hente Kristus op fra de døde.

⁷Ko wai ranei hei heke iho ki te hohonu? ara ki te tiki atu i a te Karaiti i roto i te hunga mate.

⁸Men hvad,siger den? Ordet er dig nær, i din Mund og i dit Hjerte, det er det Troens Ord, som vi prædike.

⁸E pehea ana oti? E tata ana ki a koe te kupu, kei tou mangai, kei tou ngakau: ko ia tenei, ko te kupu o te whakapono e kauwhau nei matou;

⁹Thi dersom du med din Mund bekender Jesus som Herre og tror i dit Hjerte, at Gud oprejste ham fra de døde, da skal du blive frelst.

⁹Ara ki te whakaae tou mangai ko Ihu te Ariki, a ki te whakapono tou ngakau na te Atua ia i whakaara ake i te hunga mate, e ora koe.

¹⁰Thi med Hjertet tror man til Retfærdighed, og med Munden bekender man til Frelse.

¹⁰Ma te ngakau hoki kia whakapono ka tika ai; ma te mangai kia whakaae ka ora ai.

¹¹Skriften siger jo: "Hver den, som tror på ham, skal ikke blive til Skamme."

¹¹E mea ana hoki te karaipiture, Ko nga tangata katoa e whakapono ana ki a ia e kore e meinga kia whakama.

¹²Thi der er ikke Forskel på Jøde og Græker; thi den samme er alles Herre, rig nok for alle dem, som påkalde ham.

¹²¶ Kahore hoki he rereketanga o te Hurai, o te Kariki: a ko taua Ariki ano te Ariki o te katoa, a e hua ana ana taonga ki te hunga katoa e karanga ana ki a ia.

¹³Thi hver den, som påkalder Herrens Navn, skal blive frelst.

¹³E ora hoki nga tangata katoa e karanga ana ki te ingoa o te Ariki.

¹⁴Hvorledes skulde de nu påkalde den, på hvem de ikke have troet? og hvorledes skulde de tro den, som de ikke have hørt? og hvorledes skulde de høre, uden der er nogen, som prædiker?

¹⁴Na, me pehea ta ratou karanga ki a ia, ki te kahore i whakapono ki a ia? me pehea hoki ta ratou whakapono ki a ia, ki te kahore i rongo ki a ia? me pehea hoki e rongo ai, ki te kahore he kaikauwhau?

¹⁵og hvorledes skulde de prædike, dersom de ikke bleve udsendte? Som der er skrevet: "Hvor dejlige. ere deres Fødder, som forkynde godt Budskab."

¹⁵A me pehea e kauwhau ai, ki te kahore e tonoa? ko te mea ia i tuhituhia, Ano te ataahua o nga waewae o te hunga kawe mai i te rongo whakahari o nga mea papai!

¹⁶Dog ikke alle løde Evangeliet; thi Esajas siger: "Herre! hvem troede det, (han hørte af os?")

¹⁶Otira kahore ratou katoa i ngohengohe ki nga rongo whakahari. E mea ana hoki a Ihaia, E te Ariki, ko wai i whakapono ki ta matou whakaatu?

¹⁷Altså kommer Troen af det. som høres, men det, som høres, kommer igennem Kristi Ord.

¹⁷Ina, na te rongo te whakapono, a ko te rongo na te kupu a te Karaiti.

¹⁸Men jeg siger: Have de ikke hørt? Jo vist, "over hele Jorden er deres Røst udgået og til Jorderiges Grænser deres Ord."

¹⁸Otiia ko taku kupu tenei, Kahore ranei ratou i rongo? Koia ra ia, Kua puta atu to ratou reo ki te whenua katoa, a ratou kupu hoki ki nga topito o te ao.

¹⁹Men jeg siger: Har Israel ikke forstået det? Først siger Moses: "Jeg vil gøre eder nidkære på et Folk, som ikke er et Folk, imod et uforstandigt Folk vil jeg opirre eder."

¹⁹Ko taku kupu ia tenei, kahore ianei a Iharaira i mohio? Na Mohi te kupu tuatahi, Maku koutou e whakaoho kia hae ki te hunga ehara i te iwi; Ka meinga e ahau te iwi poauau hei whakaoho i a koutou ki te riri.

²⁰Men Esajas drister sig til at sige: "Jeg blev funden af dem, som ikke søgte mig; jeg blev åbenbar for dem. som ikke spurgte efter mig."

²⁰A ka maia rawa a Ihaia, ka mea, Kua kitea ahau e te hunga kihai i rapu i ahau; kua whakakitea ahau ki te hunga kihai nei i ui ki ahau.

²¹Men om Israel siger han: "Den hele Dag udstrakte jeg mine Hænder imod et ulydigt og genstridigt Folk."

²¹Ko tana kupu ia mo Iharaira, Pau noa te ra i totoro atu ai oku ringa ki te iwi tutu, ki te iwi whakahawea.