¹Hver Sjæl underordne sig de foresatte Øvrigheder; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de, som ere, ere indsatte af Gud,

¹¶ Kia ngohengohe nga wairua katoa ki nga mana nunui. Kahore hoki he mana, no te Atua anake: ko nga mana o tenei wa he mea whakarite na te Atua.

²så at den, som sætter sig imod Øvrigheden, modstår Guds Ordning; men de, som modstå, skulle få deres Dom.

²Na, ki te whakakeke tetahi ki te mana, e whakakeke ana ia ki ta te Atua i whakarite ai: a ko te mea hoki mo te hunga e whakakeke ana, he whakatau he.

³Thi de styrende ere ikke en Skræk for den gode Gerning, men for den onde. Men vil du være uden Frygt for Øvrigheden, så gør det gode, og du skal få Ros af den.

³Ehara hoki nga rangatira i te whakawehi mo nga mahi pai, engari mo nga mahi kino. E mea ana koe kia kaua e wehi i te mana? meatia te pai, a he whakamoemiti tana e homai ai ki a koe:

⁴Thi den er en Guds Tjener, dig til gode. Men dersom du gør det onde, da frygt; thi den bærer ikke Sværdet forgæves; den er nemlig Guds Tjener, en Hævner til Straf for den, som øver det onde.

⁴He minita hoki ia na te Atua ki a koe mo te pai. Tena ki te mahi koe i te kino, e wehi ra; ehara hoki tana i te mau noa i te hoari: he minita hoki ia na te Atua, he kairapu utu mo te riri ki te kaimahi i te kino.

⁵Derfor er det nødvendigt at underordne sig, ikke alene for Straffens Skyld, men også for Samvittighedens.

⁵Koia i takoto ai te tikanga kia ngohengohe koutou, ehara i te mea he whakaaro kau ki te riri, engari ki ta te hinengaro ano hoki.

⁶Derfor betale I jo også Skatter; thi de ere Guds Tjenere, som just tage Vare på dette.

⁶Na konei hoki koutou i hoatu ai i te takoha: he minita hoki ratou na te Atua, he hunga hoki e mau tonu ana ki tenei mea pu ano.

⁷Betaler alle, hvad I ere dem skyldige: den, som I ere Skat skyldige, Skat; den, som Told, Told; den, som Frygt, Frygt; den, som Ære, Ære.

⁷¶ Hoatu nga mea i tika ki te katoa: he takoha tangata ki te tangata i tika ai te takoha tangata; he takoha taonga ki te tangata i tika ai te takoha taonga; he wehi ki te tangata i tika ai te wehi; he honore ki te tangata i tika ai te honore.

⁸Bliver ingen noget skyldige, uden det, at elske hverandre; thi den, som elsker den anden, har opfyldt Loven.

⁸Kaua e nama ki tetahi, ko te aroha anake o tetahi ki tetahi; ko te tangata hoki e aroha ana ki tona hoa tata, kua whakaritea e ia te ture.

⁹Thi det: "Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke begære," og hvilket andet bud der er, det sammenfattes i dette Ord: "Du skal elske din Næste som dig selv,"

⁹Ko tenei hoki, Kaua e puremu, Kaua e patu tangata, Kaua e tahae, Kaua e hiahia ki ta te tangata; a ki te mea tera atu ano tetahi kupu ako, ka whakarapopototia ki roto ki tenei kupu, ara, Kia aroha ki tou hoa tata, ano ko koe.

¹⁰Kærligheden gør ikke ondt imod Næsten; derfor er Kærligheden Lovens Fylde.

¹⁰E kore te aroha e kino ki tona hoa; no reira ko te aroha te whakaritenga o te ture.

¹¹Og dette just, fordi I kende Tiden, at det alt er på Tide, at I skulle stå op af Søvne; thi nu er vor Frelse nærmere, end da vi bleve troende.

¹¹¶ Tenei ano hoki tetahi, e mohio ana tatou ki te taima, kua taka noa ake tenei te wa e ara ake ai koutou i te moe: kua tata ke hoki inaianei to tatou whakaoranga i to te wa i whakapono tuatahi ai tatou.

¹²Natten er fremrykket, og Dagen er kommen nær. Lader os derfor aflægge Mørkets Gerninger og iføre os Lysets Våben;

¹²Kua aua atu te po, ka tata te ao: mo konei ra kia whakarerea e tatou nga mahi o te pouri, kia kakahuria iho nga kakahu whawhai o te marama.

¹³lader os vandre sømmeligt som om Dagen, ikke i Svir og Drik, ikke i Løsagtighed og Uterlighed, ikke i Kiv og Avind;

¹³Kia pai ta tatou haere, kia rite ki to te awatea: kauaka i nga kakainga, i nga haurangitanga, kaua i te puremu, i nga hiahia taikaha, kaua i te ngangau, i te hae.

¹⁴men ifører eder den Herre Jesus Kristus, og drager ikke Omsorg for Kødet, så Begæringer vækkes!

¹⁴Engari kakahuria iho te Ariki, a Ihu Karaiti, kaua hoki e whakaaroa wawetia te kikokiko kia mahia ko ona hiahia.