¹Thi jeg vil ikke, Brødre, at I skulle være uvidende om, at vore Fædre vare alle under Skyen og gik alle igennem Havet

¹Unaute aw, hiai khawng na theih louh uh ka deih kei, huchia i pipute tengteng mei nuaia a om vek ua, a vek ua tuipi leng a kan ua,

²og bleve alle døbte til Moses i Skyen og i Havet

²A vek ua meia leh tuipi-a Mosi-a baptis luta a om vek ua,

³og spiste alle den samme åndelige Mad

³A vek ua khalam an kibang leng a nek chiat ua.

⁴og drak alle den samme åndelige Drik; thi de drak af en åndelig Klippe, som fulgte med; men Klippen var Kristus.

⁴A vek ua khalam dawn ding kibang leng a dawn chiat uh. Amaute jui, khalam Suangpi-a a dawn chiat ngal ua; huai Suangpi tuh Kris ahi.

⁵Alligevel fandt Gud ikke Behag i de fleste af dem; thi de bleve slagne ned i Ørkenen.

⁵Himahleh, a lak ua mi tamjaw tungah Pathian a lunghita keia; gamdai ah puklumin a om uhi.

⁶Men disse Ting skete som Forbilleder for os, for at vi ikke skulle begære, hvad ondt er, således som hine begærede.

⁶Huan, huaite tuh ei dinga etjuiding ahi, thil gilou a lunggulh bang ua i lunggulh sam louhna dingin.

⁷Bliver ej heller Afgudsdyrkere som nogle af dem, ligesom der er skrevet: "Folket satte sig ned at spise og drikke, og de stode op at lege."

⁷A lak ua khenkhat milim bemi a hih bang un milim bemi hi kei un. Mipi tuh ne ding leh dawn dingin a tu chiat ua, lam dingin a ding nawn uh, chih gelh bangin.

⁸Lader os ej heller bedrive Utugt, som nogle af dem bedreve Utugt, og der faldt på een Dag tre og tyve Tusinde.

⁸A lak ua khenkhatin nungak a ngai ua, ni khatin sing nih leh sang thumin a puklup loh bang un, i kingai sam kei ding uh,

⁹Lader os ej heller friste Herren, som nogle af dem fristede ham og bleve ødelagte af Slanger.

⁹A lak ua khenkhatin Toupa a zeet ua, gula hihmana a om bang un, Toupa jaw i zeet kei ding uh.

¹⁰Knurrer ej heller, som nogle af dem knurrede og bleve ødelagte af Ødelæggeren.

¹⁰A lak ua khenkhat a phun ua, hihmangthangpa hihmanthata a om bang un, phun sam kei ni.

¹¹Men dette skete dem forbilledligt, men det blev skrevet til Advarsel for os, til hvem Tidernes Ende er kommen.

¹¹Huan, huaite tuh vaukholhna dingin a tunguah a hongtung h; eite, hun tawp hongtunnate, honthuhilhna ding aleng gelh ahi uhi.

¹²Derfor den, som tykkes at stå, se til, at han ikke falder!

¹²Huaijiakin dinga kingaihtuah tuh pilvang hen, huchilou injaw a puk kha ding.

¹³Der er ikke kommet andre end menneskelige Fristelser over eder, og trofast er Gud, som ikke vil tillade, at I fristes over Evne, men som sammen med Fristelsen vil skabe også Udgangen af den, for at I må kunne udholde den.

¹³Mihing thuak theih val khemna himhim na tuang uah a tung ngei kei hi. Pathian jaw a muanhuai ahi, aman na thuak theih val uh khemna na tuah uh a phal kei ding; na thuak theihna ding un khemna peuhah taikhiak na lampi abawl pah zo ding hi.

¹⁴Derfor, mine elskede, flyr fra Afgudsdyrkelsen!

¹⁴Huaijiakin ka deihtakte aw, milimbiak jaw taisan un.

¹⁵Jeg taler som til forstandige; dømmer selv, hvad jeg siger.

¹⁵Mi pilte kianga gen bangin ka gen ahi; ka thugen ngaihtuah un.

¹⁶Velsignelsens Kalk, som vi velsigne, er den ikke Samfund med Kristi Blod? det Brød, som vi bryde, er det ikke Samfund med Kristi Legeme?

¹⁶Vualjawlna noua vual ka honjawl sak uh, Kris sisan kikoppihna ahi ka hia? Tanghou ka balkhap uh, Kris pumpi kikoppihna ahi ka hia?

¹⁷Fordi der er eet Brød, ere vi mange eet Legeme; thi vi få alle Del i det ene Brød.

¹⁷Eite mi tampi tanghou beu khat, pumpi pumkhat, i hi hi; i vek un tanghou beu khata i tang chiat ngal ua.

¹⁸Ser til Israel efter Kødet; have de, som spise Ofrene, ikke Samfund med Alteret?

¹⁸Sa lama Israelte en dih ua; kithoihna sa neten maitam a kikoppih kei ua hia?

¹⁹Hvad siger jeg da? At Afgudsofferkød er noget? eller at en Afgud er noget?

¹⁹Bang ka genna ahia leh? Milim laka kithoihna leh, milim leng banghiamtak ahi chih ka gen ahia?

²⁰Nej! men hvad Hedningerne ofre, ofre de til onde Ånder og ikke til Gud; men jeg vil ikke,at I skulle få Samfund med de onde Ånder.

²⁰Jentelte kithoihna, Pathian lakah hi louin dawite lakah a kithoih uh ahi chih, ka gen jaw ahi; nou jaw dawite na kikoppih uh hondeih lou ka hi.

²¹I kunne ikke drikke Herrens Kalk og onde Ånders Kalk; I kunne ikke være delagtige i Herrens Bord og i onde Ånders Bord.

²¹Toupa nou leh dawi nou na dawn khawm theikei ding uh; Toupa dohkan ah leh dawi dohkan ah na ne khawm theisam kei ding uh.

²²Eller skulle vi vække Herrens Nidkærhed? Mon vi ere stærkere end han?

²²Ahihkeileh, Toupa hajatna hantoh i tum uh ahi maw? Amah sangin i hatjaw ua hi?

²³Alt er tilladt, men ikke alt er gavnligt; alt er tilladt, men ikke alt opbygger.

²³Thil bangkim hih a sianga, himahleh thil bangkim hih a hoih khol kei. Thil bangkim hih a sianga, himahleh thil bangkim hihin mi a bawl hoih kei hi.

²⁴Ingen søge sit eget, men Næstens!

²⁴Kuapeuhin amah hoihna ding zong louin midang hoihna ding zong jaw hen.

²⁵Alt, hvad der sælges i Slagterbod, spiser det, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn;

²⁵Sa dawla a juak peuhmah uh sia leh pha-theihtheihna jiakin bangmah dong louin ne mai un.

²⁶thi Herrens er Jorden og dens Fylde.

²⁶Lei leh a sunga tengteng Toupaa ahi ngala.

²⁷Dersom nogen af de vantro indbyder eder, og I ville gå derhen, da spiser alt det, som sættes for eder, uden at undersøge noget af Samvittigheds-Hensyn.

²⁷Ginglou mi laka kuahiamin nou honsapa, hoh na ut ngal un, sialehphatheihna jiaka bangmah dong sese louin, a honlui peuh uh ne mai un.

²⁸Men dersom nogen siger til eder: "Dette er Offerkød," da lad være at spise for hans Skyld, som gav det til Kende, og for Samvittighedens Skyld.

²⁸Ahihhangin, kuahiamin, Hiai jaw kithoihna ahi, chia, a honhilh leh, sia leh pha theihna jiakin ne kei un amah nou a honhilhpa jiakin;

²⁹Samvittigheden siger jeg, ikke ens egen, men den andens; thi hvorfor skal min Frihed dømmes af en anden Samvittighed?

²⁹Nangmah sia leh pha theihna ka chi keia, amah sia leh pha theihna pen ahi ka chih jawk. Bang achia midang sialehphatheihnain ka noplenna thunun ahia?

³⁰Dersom jeg nyder det med Taksigelse, hvorfor hører jeg da ilde for det, som jeg takker for?

³⁰Kipaktaka ka tan leh, a tunga kipahthu ka genna tungah bang dinga gensiat ka hia?

³¹Hvad enten I derfor spise eller drikke, eller hvad I gøre, da gører alt til Guds Ære!

³¹Huchiin, na nek uhiam na dawn uhiam, na hehpeuhmah uah leng, Pathian thupina ding ngenin hih un.

³²Værer uden Anstød både for Jøder og Grækere og for Guds Menighed,

³²Judate ding hiam, Grikte ding hiam, Pathian saptuamte ding hiamin a pukna ding uh bangmah hih kei un,Ken keimah phattuamna zong loua, hotdam a hih theihna ding ua mi tampi phattuamna zong jawa, mi tengteng bangkim a ka kipahsak bang takin.

³³ligesom også jeg i alt stræber at tækkes alle, idet jeg ikke søger, hvad der gavner mig selv, men hvad der gavner de mange, for at de kunne frelses.

³³Ken keimah phattuamna zong loua, hotdam a hih theihna ding ua mi tampi phattuamna zong jawa, mi tengteng bangkim a ka kipahsak bang takin.