¹Lang Tid efter, i det tredie År, kom HERRENs ord således: "Gå hen og træd frem for Akab, så vil jeg sende Regn over Jorden!"

¹Huan, ni sawt kuam tak nungin hichi ahia, a kum thum kum in Toupa thu Elija kiangah a hongtunga, Va kuan inla, Ahab kiangah va kihil in; huchiin leitungah vuah ka hon zusak sin, chiin.

²Da gav Elias sig på Vej for at træde frem for Akab. Da Hungersnøden blev trykkende i Samaria,

²Huan, Elija Ahab kianga kihil dingin a kuanta a. Samari gamah kial a na mahmah mai hi.

³kaldte Akab Paladsøversten Obadja til sig. Obadja var en Mand, der alvorligt frygtede HERREN,

³Huan, Ahab in Obadia, a in sunglam heutu a sama. (Obadia bel Toupa laudan siam mi tak ahi a;

⁴og dengang Jesabel lod HERRENs Profeter udrydde, tog han og skjulte hundrede Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem.

⁴Hichi ahia, Jezebel in Toupa jawlnei te a heuh a heuh laiin Obadia in jawlnei ja a pi a, kokhuk ah sawmnga nga in a sel a, tanghou leh tuiin a vak jel hi)

⁵Akab sagde nu til Obadja: "Kom, lad os drage rundt i Landet til alle Vandkilder og Bække, om vi mulig kan finde så meget Græs, at vi kan holde Liv i Hestene og Muldyrene og slippe for at dræbe noget af Dyrene!"

⁵Huan, Ahab in Obadia kiangah, tui naknei tengteng leh luiguam tengteng omna lam gam va tuan vialvial dih ve; sakol leh sabengtung te I hut hing theih na dingin loupa te I muhsak thei kha hiam, huchilou in jaw gante I tan vek kha ding uh, achia.

⁶Så delte de Landet, som de skulde gennemvandre, mellem sig, således at Akab og Obadja drog hver sin Vej.

⁶Huchiin gam tot suak ding a kihawm ua: Ahab pen amah kia in lampi dangah a paia, huan, Obadia pen amah kia in lampidangah a pai hi.

⁷Medens nu Obadja var undervejs, se, da trådte Elias ham i Møde; Obadja genkendte ham og faldt på sit Ansigt og sagde: "Er det dig, min Herre Elias?"

⁷Huan, huchia Obadia a pai laiin, ngaiin, Elija toh a kituak ua: huan, aman amah a thei laia, huchiin a khupboh a, nang na hi maw, ka pu Elija? Achia.

⁸Han svarede: "Ja, det er mig! Gå hen og sig til din Herre, at Elias er her!"

⁸Huan, aman a dawnga, hi e, kuan inla, ngaiin, Elija huaiah a om hi, chiin na pu va hilh in, achia.

⁹Men han sagde: "Hvormed har jeg dog syndet, siden du vil give din Træl i Akabs Hånd, for at han kan slå mig ihjel?

⁹Huan, aman, thil bang ahia ka hihkhelh a, na sikha thah dinga Ahab khuta piak na ut mawk?

¹⁰Så sandt HERREN din Gud lever, der er ikke et Folk eller Rige, min Herre ikke har sendt Bud til for at lede efter dig; og blev der sagt, at du ikke var der, tog han Riget og Folket i Ed på, at de ikke havde fundet dig.

¹⁰Toupa na Pathian hinna louin ka gen hi, ka puin nang honzonsak louhna nam leh gam himhim neilou eive: Hiai ah a omkei, a chih chiang un nang a honmuh louhna thu uah gam leh nam pen a kichiam sak jel hi.

¹¹Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til min Herre, at Elias er her!

¹¹Tuin nang, kuan inla, ngaiin, Elija huaiah a om hi, chiin na pu va hilh in, na chi mawka.

¹²Hvis nu HERRENs Ånd, når jeg har forladt dig, fører dig bort til et Sted, jeg ikke kender, og jeg kommer og melder det til Akab, og han ikke finder dig, lader han mig dræbe. Og din Træl har dog frygtet HERREN fra Ungdommen af!

¹²Hichi ahi dinga, nang ka hon nutsiat takin Toupa kha in ka theih louhna ah nang a hongla mang dinga; huchiin Ahab kava hilh a, nang a hon muh theih ngal ken jaw kei a hon that mai ding hi: himahleh na sikha in ka valnou tunga kipan Toupa laudan siam sek ka hi ngala.

¹³Er det ikke kommet min Herre for Øre, hvad jeg gjorde, da Jesabel lod HERRENs Profeter dræbe, hvorledes jeg skjulte hundrede af HERRENs Profeter, halvtredsindstyve i een Hule og halvtredsindstyve i en anden, og sørgede for Brød og Vand til dem?

¹³Jezebel in Toupa jawlnei te a thah laia ka thilhih, Toupa jawlnei te laka mi ja, sawmnga nga a kokhuk a, tanghou leh tuia ka vak dan te ka tapa hon hilhlou uhia?

¹⁴Og nu siger du, at jeg skal gå hen og sige til din Herre, at Elias er her - han lader mig dræbe!"

¹⁴Tuin nang, kuan inla, ngaiin, Elija huaiah a om hi, chiin na pu va hilhin na chi mawk a: a honthat mahmah ding achia.

¹⁵Da sagde Elias: "Så sandt Hærskarers HERRE lever, han, for hvis Åsyn jeg står, i Dag vil jeg træde frem for ham."

¹⁵Huan, Elija in, a kianga ka om sekna sepaih te Toupa hinna lou in ka gen hi, tuni in a kiangah ka kihil ngeingei ding hi, achia.

¹⁶Obadja gik da Akab i Møde og meldte ham det, og Akab gik Elias i Møde.

¹⁶Huchiin Obadia Ahab houpih dingin a kuana, ava hilh ta a: Huan Ahab Elija muh tumin a kuanta hi.

¹⁷Da Akab fik Øje på Elias, sagde han til ham: "Er det dig, du, som bringer Ulykke over Israel!"

¹⁷Huan. Hichi ahia, Ahab in Elija ava muhin Ahab in a kiangah, nang na hi maw, Israel te lunghimoh sakpa? achia.

¹⁸Men han svarede: "Det er ikke mig, der har bragt Ulykke over Israel, men dig og din Faders Hus, fordi I har forladt HERREN og holder eder til Ba'alerne!

¹⁸Huan, aman a dawnga, Israel te ka lunghimoh sak kei hi; nang leh na pa inkote eive lunghimoh sak jaw, Toupa thupiak te lehngat sana, Baal na pom jawk na ah.

¹⁹Men send nu Bud og kald hele Israel sammen til mig på Karmels Bjerg og tillige de 450 Ba'alsprofeter og de 400 Asjeraprofeter, som spiser ved Jesabels Bord!"

¹⁹Huchiin tuin Israel te tengteng leh Baal jawlnei za li leh sawmnga leh, Asehr jawlnei, Jezebel dohkan a ankuang um jeljel na li te ka kiangah karmel tangah vasam khawmsak in achia.

²⁰Da sendte Akab Bud rundt til alle Israeliterne og samlede Profeterne på Karmels Bjerg.

²⁰Huchiin Ahab in Israel suante tengteng kiangah mi a sawla, jawlnei te karmel tangah a sam khawma.

²¹Elias trådte så frem for alt Folket og sagde: "Hvor længe vil I blive ved at halte til begge Sider? Er HERREN Gud, så hold eder til ham, og er Ba'al Gud, så hold eder til ham!" Men Folket svarede ham ikke et Ord.

²¹Huan, Elija in mipi te tengteng a vanaih a, vang laka bangtan om sin na hia ua? Toupa pen Pathian ahihleh, amah jui unla; huan, Baal ahihleh, amah jui un, achia. Mipiten kam khat in leng a sawng kei uh.

²²Da sagde Elias til Folket: "Jeg er den eneste af HERRENs Profeter, der er tilbage, og Ba'als Profeter er 450 Mand;

²²Huchiin, Elija in mipite kiangah, Toupa jawlnei om sun kei kia ka hia; Baal jawlnei te bel mi za li leh sawmnga ahi uh.

²³lad os nu få to unge Tyre; så skal de vælge den ene Tyr og hugge den i Stykker og lægge den på Brændet, men Ild må de ikke lægge til; den anden vil jeg lave til og lægge på Brændet, men uden at tænde Ild.

²³Huchiin bangtal nih hong pia u henla; amauten bangtal khat amau tuam dingin tel u henla, sem hen u henla, sing tungah koih u henla, a nuaiah mei toh louin: huan, ken leng bawngtal khat ka bawl sam dinga, sing tungah ka koih dinga mei ka toh sam kei ding hi.

²⁴Så skal I påkalde eders Guds Navn, og jeg vil påkalde HERRENs Navn; den Gud, der svarer med Ild, han er Gud!" Alt Folket sagde: "Det Forslag er godt!"

²⁴Huan, nou na Pathian min uh lou unla, ken leng Toupa min ka lou ding: huchiin meia hondawng Pathian pen Pathian hi hen, achia. Huan, mi tengteng in a dawng ua, a dik hi, achi uh.

²⁵Derpå sagde Elias til Ba'als Profefer: "Vælg eder den ene Tyr og lav den til først, thi I er de mange, og påkald så eders Guds Navn, men I må ikke tænde Ild!"

²⁵Huchiin Elija in Baal jawlnei te kiangah, nou bawngtal khat na tuam ding un tel unla, bawl masa un; nou na tam deuh ua; huan, na Pathian min uh lou unla, Ahihhangin a nuaiah mei toh kei un, achia.

²⁶Så tog de Tyren og lavede den til og påkaldte Ba'als Navn fra Morgen til Middag, idet de råbte: "Hør os, Ba'al!" Men ikke en Lyd hørtes, der var ingen, som svarede; og de dansede haltende omkring det Alter, de havde opført.

²⁶Huan, bawngtal a tan pen uh a la ua, a bawl ua, Baal aw, hondawng in, chiin jingsang akipan sun tanin Baal min a lou ua, himahleh aw peuhmah a om kei a, dawngtu himhim leng a om sam kei.

²⁷Men da det var blevet Middag, hånede Elias dem og sagde: "I må råbe højt, thi han er jo en Gud! Han er vel faldet i Tanker eller gået afsides eller rejst bort, eller han er faldet i Søvn og må først vågne!"

²⁷Huan, a maitam bawl kim uah a tawmtawm mai mah ua. Huan, sunlaiin hichi ahia, Elija in amau enghou in, kikou ngaih set ve ua: Pathian ahi ngala; a kingaihtuah tadih hiam, a bu tadih jual hiam, ava om mang jual hiam, ahihkeileh a ihmu zenzen a, khanloh sak ding hiam ahia hiin teh, achia.

²⁸Da råbte de højt, og som de havde for Skik, sårede de deres Legemer med Sværd og Spyd, til Blodet flød ned ad dem.

²⁸Huan, a ngaih a ngaih in a kikou ua, a hih sek bang dan un temta leh teipi khawng in si pawt zungzung zou in a kivut ua.

²⁹Og da det var over Middag, begyndte de at rase, og det varede lige til hen imod Afgrødeofferets Tid, men ikke en Lyd hørtes, ingen svarede, og ingen agtede derpå.

²⁹Huan, ni a hong kihekin hichi ahia, nitaklam kithoih hun tanin la a sa ua; himahleh aw himhim a om kei a, dawngtu himhim hiam ana limsaktu himhim leng a om sam kei.

³⁰Da sagde Elias til alt Folket: "Kom hen til mig!" Og da alt Folket var kommet hen til ham, satte han HERRENs nedbrudte Alter i Stand.

³⁰Huchiin Elija in mipi tengteng kiangah, hongnai dih ua, achia; huan, mipite tengteng in a naih ua.

³¹Elias tog tolv Sten, svarende til Tallet på Jakobs Sønners Stammer, han, til hvem HERRENs Ord lød: "Israel skal dit Navn!"

³¹Huan, Toupa maitam chipsaksa a bawl pha a. Huan, na min Israel ahi ding, chia toupa thu na mupa Jakob tate nam zah suang sawm leh nih Elija in a la a,

³²Og af disse Sten byggede han et Alter i HERRENs Navn og gravede rundt om Alteret en Rende på omtrent to Sea Land.

³²Huan, suangte in maitam Toupa min in a bawla; huan, maitam kim buhchi tehna nih ta takin a tou kuak a.

³³Derpå lagde han Brændet tilrette, huggede Tyren i Stykker og lagde den på Brændet.

³³Huan, sing a koih hoih sisip a, bawngtal a sem nena, sing tungah a koih a. Huan, bel li tui in dim sak unla, halmang thillat leh sing buak un, achia.

³⁴Så sagde han: "Fyld fire Krukker med Vand og hæld det ud over Brændofferet og Brændet!" Og da de havde gjort det, sagde han: "Een Gang til!" Og da de havde gjort det anden Gang, sagde han: "Een Gang til!" Og de gjorde det endnu en Gang.

³⁴Huan, buak nawn un achia; a buak nawn uh. Huan, buak nawn un, achia; a buah behlap nawn ua.

³⁵Det drev af Vand rundt om Alteret, også Renden fik han fyldt med Vand.

³⁵Huan, tui maitam kimah a luang juajua hi; huan, toh kuak tuiin a dimsak lai hi.

³⁶Men ved Afgrødeofferets Tid trådte Profeten Elias frem og sagde: "HERRE, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i Dag, at dut er Gud i Israel og jeg din Tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit Ord!

³⁶Huan, nitaklam kithoih hun laiin hichi ahia, jawlnei Elija in ava naiha, Toupa aw, Abraham te, Isaak te, Israel te Pathian, nang Israel gama Pathian na hihleh, kei na sikha ka hih, hiaite tengteng nang thua ka hih tuni in theichiat uhen.

³⁷Hør mig, HERRE, hør mig, for at dette Folk må kende, at du HERRE er Gud, og at du atter drager deres Hjerte til dig"

³⁷Honna ngaihkhiak sak inla, hiai mipiten nang Toupa Pathian na hi a, a lungtang te uh na kileh heisak nawnta ahi chih ana theihtheih na ding un Toupa aw, honna ngaihkhiak sakin, achia.

³⁸Da for HERRENs Ild ned og fortærede Brændofferet og Brændet og Stenene og Jorden; endog Vandet i Renden slikkede den bort.

³⁸Huchiin, Toupa mei a hong kia a, halmang thillat te, sing te suang te, leivui te a kang manga, tohkuak a tui a hip kang khin vek hi.

³⁹Da alt Folket så det, faldt de på deres Ansigt og råbte: "HERREN er Gud, HERREN er Gud!"

³⁹Huan, mipite tengteng in huai a muh un a khupboh ua, Toupa ana hi hi, Pathian tak, Toupa ana hi hi, Pathian tak, achi uh.

⁴⁰Men Elias sagde til dem: "Grib Ba'als Profeter, lad ingen af dem slippe bort!" Og de greb dem, og Elias førte dem ned til Kisjonbækken og dræbte dem der.

⁴⁰Huan, Elija in a kianguah, Baal jawlnei te man unla, khat leng khah kei uh, achia. Huan, aman ua, Elija in Kishon lui ah a pi suk a, huaiah amaute a that a.

⁴¹Derpå sagde Elias til Akab: "Gå op og spis og drik, thi der høres Susen af Regn."

⁴¹Huchiin, Elija in Ahab kiangah, va pai tou inla, ne in vata tain; vuahpi zu ding husa om ahi, achia.

⁴²Da gik Akab op for at spise og drikke; men Elias gik op på Karmels Top og bøjede sig til Jorden med Ansigtet mellem Knæene.

⁴²Huchiin, Ahab bel ne leh ta ding in a pai touta hi. Huan, Elija bel Karmel tang vum lamah a pai toua; huan, lei lamah a kun a, a pheibup kalah a mai a guang.

⁴³Så sagde han til sin Tjener: "Gå op og se ud over Havet!" Og han gik op og så ud, men sagde: "Der er intet!" Syv Gange sagde han til ham: "Gå derop igen!" Og syv Gange vendte Tjeneren tilbage.

⁴³Huan, a sikha kiangah, va paitou inla, tuipi lam va en dih ve achia. Huan, a paitou a, ava en a; bangmah a omkei, achia. Huan, aman, kuan nawn inla, sagihvei, achia.

⁴⁴Men syvende Gang sagde han: "Nu stiger der en lille Sky op af Havet, så stor som en Mands Hånd!" Da sagde Elias: "Gå hen og sig til Akab: Spænd for og kør hjem, at du ikke skal blive opholdt af Regnen!"

⁴⁴Huan, a sagihvei na in, hichi ahia, ngai in, tuipi a kipan in mihing khut chia lel mei a leng tou viaiviai, achia. Huan, aman, va pai inla, Ahab kiangah, na kangtalai bawl inla, pai suk ta in, vuah in a honkhum kha ding, chiin, achia.

⁴⁵Et Øjeblik efter var Himmelen sort af Stormskyer, og der faldt en voldsom Regn. Akab steg til Vogns og kørte til Jizre'el;

⁴⁵Huan, sawtlou nungin hichi ahia, van huih leh mei in a dup keihkuih a, vuahpi petmah a hongzu ta hi. Huan, Ahab kangtalai a tuangin Jezreel khua ah a paita hi.Huan, Toupa khut Elija tungah a oma; huchiin a puan a tenga Ahab maah Jezreel kho lutna tan a taita hi.

⁴⁶men HERRENs Hånd kom over Elias, så han omgjordede sine Lænder og løb foran Akab lige til Jizre'el.

⁴⁶Huan, Toupa khut Elija tungah a oma; huchiin a puan a tenga Ahab maah Jezreel kho lutna tan a taita hi.