¹Kong Benhadad af Aram samlede hele sin Hær, og to og tredive Konger fulgte ham med Heste og Stridsvogne; og han drog op og indesluttede Samaria og belejrede det.

¹Huan, Suria kumpipa Benhadad in a sepaih te tengteng a kaikhawm veka: kumpipa sawmthum leh nih a tel ua, sakol leh kangtalai te toh a kuan tou a, Samari khua ava um a, a suala.

²Han sendte nu Sendebud ind i Byen til Kong Akab af Israel

²Israel kumpipa Ahab kiangah khopi sungah mi a sawla, a kiangah, Benhadadin hichiin a chi,

³og lod sige til ham: "Således siger Benhadad: Dit Sølv og Guld er mit, men dine Hustruer og børn kan du beholde!"

³Na dangka leh na dangkaengte keia ahi; na jite leh na tate, a hoihhoihte tanin keia ahi, chiin a chi a.

⁴Israels Konge lod svare: "Som du byder, Herre Konge! Jeg og alt, hvad mit er, tilhører dig."

⁴Huan, Israel kumpipan ana dawnga, Ka pu, kumpipa aw, na gen bang himah ve aw; lei leh kaneih tengteng nanga ahi, a chi a.

⁵Men Sendebudene vendte tilbage og sagde: "Således siger Benha dad: Jeg sendte Bud til dig og lod sige: Dit Sølv og Guld og dine Hustruer og Børn skal du give mig!

⁵Huan, ami sawlte apai nawn ua, Benhadadin hichiin a chi, na kiangah, na dangka te, na dangkaengte, na jite, na tate na honpiak ding ahi, chiin mi a honsawl ngeia;

⁶Så sender jeg da i Morgen ved denne Tid mine Folk til dig, og de skal gennemsøge dit Hus og dine Folks Huse og tilvende sig og tage alt, hvad de lyster!"

⁶Himahleh jingchiangin hichih hun ding khawngin ka mite na kiangah ka honsawl dinga, na in leh na mite in a honmai ding ua; huan, hichi ahi dinga, na mit lala a la ding ua, a honpaipih vek ding uh, chiin, a chi ua.

⁷Da lod Israels Konge alle Landets Ældste kalde og sagde: "Der ser I, at Manden har ondt i Sinde, thi nu sender han Bud til mig om mine Hustruer og Børn, og mit Sølv og Guld havde jeg ikke nægtet ham!"

⁷Huchiin Israel kumpipan a gama upate tengteng a sama, na nathei un, hiai miin thil hoihlou tak hih a tupdan; ka kiangah mi a honsawla, ka jite, ka tate, ka dangkate, ka dangkaengte a hongngena, nana nial leng lah ahi ngal keia, a chi a.

⁸Alle de Ældste og alt Folket svarede ham: "Hør ham ikke; du må ikke give efter!"

⁸Huan, upate tengteng leh mipi tengtengin a kiangah, na nalimsak nuam dah in, pha leng sa sam ken, a chi ua.

⁹Da sagde han til Benhadads Sendebud: "Sig til min Herre Kongen: Alt, hvad du første Gang krævede af din Træl, vil jeg gøre, men dette Krav kan jeg ikke opfylde!" Med det Svar vendte Sendebudene tilbage.

⁹Huchiin Benhadad mi sawlte kiangah, kumpipa ka pu kiangah, na sikhakianga mi sawla nahongnget masak tengteng bangin ka hih dinga; himahleh hiai jaw ka hih theikei ding, a chi hi, chi un, a chi a. Huchiin a misawlte a pai nawnta ua, huai thu a vatun nawn uh.

¹⁰Da sendte Benhadad Bud til ham og lod sige: "Guderne ramme mig både med det ene og det andet, om Støvet i Samaria forslår til at fylde Hænderne på alle de Krigere, der følger mig!"

¹⁰HUan, Benhadadin a kiangah mi asawl nawna, ka nungjuite tengtengin Samari kho leivui pham khat chiat leng a muh theih ding ua leh pathianten a lohloh honloh uhen, huai sanga thupi jawin leng, a chi a.

¹¹Men Israels Konge lod svare: "Sig således: Den, der spænder Bæltet, skal ikke rose sig som den, der løser det!"

¹¹Huan, Israel kumpipan a dawnga, mi a kigalvan lai takin, a kigalthuamna suah khesa bang takin a kiuangsak ngei kei uh, chiin vahilh dih ua, a chi a.

¹²Benhadad modtog Svaret, just som han sad og drak sammen med Kongerne i Løvhytterne; da sagde han til sine Folk: "Til Storm!" Og de gjorde sig rede til at storme Byen.

¹²Huan, hichi ahi a, amah leh kumpipaten buktaa ju a nadawn khawm lai un huai thu Benhadadin a naja, a mite kiangah, kisa dih ua, a chi a, Huchiin khua sual dingin a kisata uh.

¹³Men en Profet trådte hen til Kong Akab af Israel og sagde: "Så siger HERREN: Ser du hele den vældige Menneskemængde der? Se, jeg giver den i Dag i din Hånd, og du skal kende, at jeg er HERREN!"

¹³Huan, ngaiin, jawlnei khatin Israel kumpipa Ahab a vanaiha, TOUPAN hichiin a chi: hiai mipi tampite na mu hia? Ngaiin, tuiin na khutah ka honpe ding ahi; huchiin kei Toupa ka hi chih na thei ding uh, chiin, a chi a.

¹⁴Akab spurgte: "Ved hvem?" Han svarede: "Så siger HERREN: Ved Fogedernes Folk!" Derpå spurgte han: "Hvem skal åbne Kampen?" Han svarede: "Du!"

¹⁴Huan, Ahabin, kua zangin eita? A chi a. Huan, aman, TOUPAN hichiin a chi, gam khentea heutute tangvalte zangin, chiin, a chi a. Huchiin aman, kuan galkap vai a hawm dia? a chi a. Huan, aman a dawng a, nang, a chi a.

¹⁵Så mønstrede han Fogedernes Folk, og de var 232; derefter mønstrede han hele Hæren, alle Israeliterne, 7000 Mand.

¹⁵Huchiin aman gam khentea heutute tangvalte a kaikhawma, za nih leh sawmthum leh nih ahi ua; huan, huai mite nungin mi tengteng, Israel suante tengteng a kaikhawma, sang sagih ahi uh.

¹⁶Og ved Middagstid gjorde de et Udfald, just som Benhadad og de to og tredive Konger, der fulgte ham, sad og drak i Løvhytterne.

¹⁶Huan, sun lai takin a vapawt ua, Benhadad leh kumpipate, amah panpihpa kumpipa sawmthum leh nihte bel huai bukta ah a na dawn kham ua,

¹⁷Først rykkede Fogedernes Folk ud. Man sendte da Bud til Benhadad og meldte: "Der rykker Mænd ud fra Samaria!"

¹⁷Huan, gam khentea heutute tangvalte a vapawt masa ua; huan, Benhadadin mi a sawla, amau, Samari khua akipana hongpawt a om uh, chiin a hilh a.

¹⁸Da sagde han: "Hvad enten de rykker ud for at få Fred eller for at kæmpe, så grib dem levende!"

¹⁸Huan, aman, kilep tuma hong a hih uleh a hingin man unla, kidou tuma hong a hih uleh ahing mahin man un, a chi a.

¹⁹Da Fogedernes Folk og Hæren, som fulgte efter, var rykket ud fra Byen,

¹⁹Huchiin huaite, gam khentea heutute tangvalte leh a honjui sepaihte khuaa kipanin apawt uh.

²⁰huggede de ned for Fode, så at Aramæerne tog Flugten; og Israeliterne satte efter dem. Men Kong Benhadad af Aram undslap til Hest sammen med nogle Ryttere.

²⁰Huan, a bitum chiat uh a vathat ua; huchiin Suriate a taikekta ua, Israelten a delh uh; huan, Suria kumpipa Benhadad sakol tunga tuangin sakol tungtuang mite toh a tai kheta hi.

²¹Da rykkede Israels Konge ud og gjorde Hestene og Vognene til Bytte, og han tilføjede Aramæerne et stort Nederlag.

²¹Huan, Israel kumpipa a vapawt khiaa, sakol leh kangtalaite a vasuala, Suriate tampi a that hi.

²²Men Profeten trådte hen til Israels Konge og sagde til ham: "Tag dig sammen og se vel til, hvad du vil gøre, thi næste År drager Arams Konge op imod dig igen!"

²²Huan, jawlneiin Israel kumpipa a vanaiha, a kiangah, kihat sak zok inla, na hihdan ding ngaihtuahin kum hong mang leh Suria kumpipan hong sual nawn sin ahi, a chi a.

²³Men Aramæerkongens Folk sagde til ham: "Deres Gud er en Bjerggud, derfor blev de os for stærke; men lad os se, om vi ikke kan blive de stærkeste, når vi angriber dem på Slettelandet!

²³Huan, Suria kumpipaten a kiangah, a pathiante uh tangte pathiante ahi uh; huaijiakin ei sanga hatjaw ei ve ua: phaijangah sualta le hang, amau sangin I hatzo ngeingei ding.

²⁴Således skal du gøre: Afsæt alle Kongerne, sæt Statholdere i deres Sted

²⁴Huan, hichi bangin hihin: kumpipate a vek un kheng vek le chin, a sik un gam ukmite koih lechin;

²⁵og stil lige så stor en Hær på Benene som den, du mistede, og lige så mange Heste og Vogne som før! Når vi så kæmper med dem på Slettelandet, sandelig, om vi ikke bliver de stærkeste!" Og han fulgte deres Råd og handlede derefter.

²⁵Huan, sepaihte sakol leh kangtalaite, na mansuahsa zah geih sepaihpawl dingkhe thak sak nawnin; huchiin phaijangah I sual ding ua, amau sangin I hatjaw na ding hi, a chi ua. Huan, a thu uh a ngai a, huchibangin a hihta hi.

²⁶Næste År mønstrede Benha dad Aramæeme og drog op til Atek for at kæmpe med Israel.

²⁶Huan, a kum nawnin hichi ahia, Benhadadin Suriate a kaikhawma, Israelte sual dingin Aphek khuaah a hoh tou hi.

²⁷Også Israeliterne blev mønstret og forsynede sig med Levnedsmidler, hvorefter de rykkede dem i Møde og lejrede sig lige over for dem som to små Gedehjorde, medens Aramæerne oversvømmede Landet.

²⁷Huan, Israel suante a kikhawm ua, nek ding khawng a sek masasa ua, sual dingin a kisata uh; huan, Israel suanten kelnou tawmchik chik hon nih bang lelin a vanang ua; Suriate bel a gam dimin a pumdim uhi.

²⁸Da trådte en Guds Mand hen til Israels Konge og sagde: "Så siger HERREN: Fordi Aramæerne siger: HERREN er en Bjerggud og ikke en Dalgud! vil jeg give hele den vældige Menneskemængde der i din Hånd, og I skal kende, at jeg er HERREN!"

²⁸Huan, Pathian miin Israel kumpipa a vanaiha, a vahoupiha, a kiangah, Toupan hichiin a chi: Suriaten, Toupa tangte Pathian ahi a, guam Pathian jaw ahi kei, a chi ua; huaijiakin hiai mipi tampite na khutah ka honpe sin hi, huchiin kei Toupa ka hih na thei ding, chiin, a chi a.

²⁹De lå nu lejret over for hinanden i syv Dage, men Syvendedagen kom det til Kamp, og Israeliterne huggede Aramæerne ned, 100.000 Mand Fodfolk på een Dag.

²⁹Huan, ni sagih sung tak a kinang tuah nilouh ua, Huan, hichi ahi a, a ni sagih niin a kisual ta ua; huan, Israel suanten Suria mite ni khatin sepaih nuai khat a that ua.

³⁰De, der blev tilovers, flygtede til Byen Afek, men Muren styrtede ned over dem, der var tilbage, 27000 Mand. Benhadad flygtede ind i Byen, hvor han løb fra Kammer til Kammer.

³⁰Mi dangte bel Aphek ah, khopi sungah a tai lut ua, omlaite mi sing nih leh sang sagih kulh chimin a chip khumta. Huan, Benhadad a taia, khopi sungah dantan sunggilah a lut hi.

³¹Da sagde hans Folk til ham: Vi har hørt, at Kongerne over Israels Hus er nådige Konger; lad os binde Sæk om Lænderne og Reb om Hovederne og gå ud til Israels Konge, måske han da vil skåne dit Liv!"

³¹Huan, a lawiten a kiangah, ngaiin, Israel inko laka kumpipate mi hehpih tak kumpipa ahi uh chih thu ka ja ua: saiip puan tengin, ka lu ua khaua kikhihin Israel kumpipa kiangah honvahoh sakin; aman a hon hawi nuam khamoh kei ding, a chi ua.

³²Så bandt de Sæk om Lændeme og Reb om Hovederne og kom til Israels Konge og sagde: "Din Træl Benhadad siger: Lad mig leve!" Han svarede: "Er han endnu i Live? Han er min Broder!"

³²Huchiin saiip puan atengua, a lu uah khauin a kikhih ua, Israel kumpipa kiangah a vahoh ua, na sikha Bebhadadin, hehpihtakin honhawi heh, a chi hi, a chi ua, aman, dam lai ahi maw? Ka unaupa a ka, a chi a.

³³Det tog Mændene for et godt Varsel. og de tog ham straks på Ordet, idet de sagde: "Benhadad er din Broder!" Da sagde han: "Gå hen og hent ham!" Så gik Benhadad ud til ham, og han tog ham op i Vognen til sig.

³³Huai miten lung nuam takin, a lungsim thu tak a gen ahi ding chih umin, na unaupa Benhadad hi mah, a chi pah ua. Huchiin aman, va hoh unla, honpi un, a chi a. Huchiin Benhadad a hongpawt khiaa, a kiangah a hoha; huan, aman kangtalai ah a natuang saka.

³⁴Benhadad sagde nu til ham: "De Byer, min Fader fratog din Fader, vil jeg give tilbage, og du må bygge dig Gader i Damaskus, lige som min Fader gjorde i Samaria! På disse Vilkår give du mig fri!" Og han sluttede Pagt med ham og lod ham gå.

³⁴Huan, Benhadadin a kiangah, ka pan na pa akipana khua a nalak te ka honpe nawn ding: huan, ka pan Samari khuaa dawlpi mun a bawl bangin Damaska khua ah na dawlpi mun ding na bawl sam ding hi, a chi a. Huan, huchibanga thu kikhungin ka hon paisak ding hi, a chi a. Huchiin a kiangah thu a khunga, a paisakta hi.

³⁵Men en af Profetsønnerne sagde med HERRENs Ord til sin Fælle: "Slå mig!" Men han vægrede sig derved.

³⁵Huan, jawlnei tapate laka mi khatin Toupa thuin a lawmpa kiangah, hon khen in, a chi a. Huan, huai miin a khen nuam kei.

³⁶Da sagde han til ham: "Fordi du ikke har adlydt HERRENs Ord. skal en Løve dræbe dig, når du går bort fra mig!" Og da han gik bort fra ham, traf en Løve på ham og dræbte ham.

³⁶Huchiin a kiangah, Toupa thu na man louh jiakin, ngaiin, mual na honkhup san takin, humpinelkaiin a honnakei ding, a chi a. Huan, a mualkhup takin humpinelkaiin a na mua, a kei a.

³⁷Så traf Profetsønnen en anden og sagde til ham: "Slå mig!" Og den anden slog ham og sårede ham.

³⁷Huchiin mi dang a vamu nawna, hon khen in, a chi a. Huai, miin a khena, a khenliamta hi.

³⁸Så gik Profeten hen og stillede sig på den Vej, Kongen kom, og gjorde sig ukendelig med et Bind for Øjnene.

³⁸Huchiin jawlnei apaia, lampi ah kumpipa a natanga, a talgaknaa a mitkhuhin a kibawl lamdanga.

³⁹Da Kongen kom forbi, råbte han til ham: "Din Træl var draget med i Kampen; da kom en hen til mig med en Mand og sagde: Vogt den Mand vel! Slipper han bort, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv eller bøde en Talent Sølv!

³⁹Huan, kumpipa a hongtunin kumpipa a nasama, kei na sikha kidoua pipen ah ka vahoha; huan, ngaiin, mi khat a hongkilehheia, ka kiangah mi khat a honpia, hiai mi na vengin, a tai mang leh a hinna sikin na hinna na tan dinga, ahihkeileh dangka talent khat na pe ding ahi, a chi a.

⁴⁰Men din Træl var optaget snart her, snart der, og borte var han." Da sagde Israels Konge til ham: "Det er din Dom, du har selv fældet den!"

⁴⁰Huan, kei na sikha ka pumbuai jiakin a napaimangta hi, a chi a. Huan, Israel kumpipain a kiangah, huchibang geih ahi, natunga thupuk; nang mahmah in hihpuk khin neive maw, achia.

⁴¹Så tog han hurtig Bindet fra Øjnene, og Israels Konge genkendte ham som en af Ptofeterne.

⁴¹Huan, aman a mit akipan tal gakna a lem zok a; huan, Israel kumpipan jawlnei te laka mi ahi chih a theita hi.

⁴²Og han sagde til ham: "Så siger HERREN: Fordi du gav Slip på den Mand, der var hjemfaldet til mit Band, skal du svare for hans Liv med dit eget Liv og for hans Folk med dit eget Folk!"

⁴²Huan, aman a kiangah, Toupan hichiin achi: ka mi hamsiat sa na khah jiak in a hinna sikin na hinna, a mite sikin na mite na tan ding, chiin, achia.Huan, Israel kumpipa bel nguitak leh lung kimlou tak in a pai a, Samari khua ah a hoh ta hi.

⁴³Da drog Israels Konge hjem, misfornøjet og ilde til Mode, og han kom til Samaria.

⁴³Huan, Israel kumpipa bel nguitak leh lung kimlou tak in a pai a, Samari khua ah a hoh ta hi.