¹De holdt sig nu rolige i tre År, der var ikke Krig mellem Aram og Israel.

¹Huan kum thum sung Suria te leh Israelte kidou louin a om uh.

²Og i det tredje År drog Kong Josafat af Juda ned til Israels Konge.

²Huan, a kum thum kumin hichi ahi a, Juda kumpipa Jehosaphat Israel kumpipa kiang ah ahoh suka.

³Da sagde Israels Konge til sine Folk: "I ved jo, at Ramot i Gilead hører os til, og dog rører vi os ikke for at tage det fra Arams Konge!"

³Huan, Israel kumpipan a sikha te kiangah, "Ramoth-Gilead khua sia ahi chih thei na pi a bang chi dan a Suria kumpipa sut lou a mawk om ihi ua oi? " achi a.

⁴Og han sagde til Josafat: "Vil du drage med i Krig mod Ramot i Gilead?" Josafat svarede Israels Konge: "Jeg som du, mit Folk som dit, mine Heste som dine!"

⁴Huan Jehosaphat kiangah, "Ramoth-gilead ah galdou ding in ka kiangah na kuan diam? " achi a. Huan Jehosaphat in Israel kumpipa kiangah, "kei leh nang, ka mite leh na mite pum khat ihi ua, ka sakol leh na sakol pumkhat ahi ve ua le" achi a.

⁵Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Spørg dog først om, hvad HERREN siger!"

⁵Huan Jehosaphat in Israel kumpipa kiangah, "Toupa thu hu-ngaih ta dih in" achi a.

⁶Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, henved 400 Mand, og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?" De svarede: "Drag derop, så skal HERREN give det i Kongens Hånd!"

⁶Huchi in Israel kumpipan jawlnei te mi za li tak a sam khawm a, a kiang uah, "Ramoth-gilead khua sual ding in ka kuan tou diam kuan lou ding" achi a. Huan, amau "kuan in, Toupa'n kumpipa khut ah ahon pe sin ahi" achi ua.

⁷Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu een af HERRENs Profe ter, vi kan spørge?

⁷Himahleh Jehosaphat in "hiai a Toupa jawlnei dang kua hiam bek i dot ding om lou ahi maw? " achi a.

⁸Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan rådspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, kun ondt; det er Mika, Jimlas Søn." Men Josafat sagde: Således må Kongen ikke tale!"

⁸Huan, Israel kumpipan Jehosaphat kiangah, "Toupa hon dot sak ding mi khat Imla tapa Mikai om mah veh aw; himahleh amah bel kamuh dah lam tak ahi; ka tungtang thu lah ahoih lou lam lou ngal ahoih lam him him a gen ngei ngal kei a" achi a. Huan Jehosaphat in, "kumpipan hichi bang in chi dah leh" achi a.

⁹Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: "Hent hurtig Mika, Jimlas Søn!"

⁹Huchi in Israel kumpipan heutu khat a sam a, Imla tapa Mikai hon pi dih achi a.

¹⁰Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alle Profeterne spåede foran dem.

¹⁰Huan, Israel kumpipa leh Juda kumpipa Jehosaphat bel Samari kongpi lutna chin-a phual jangah a kumpipa uh puan a ki thuam in, a lal tut phah tuak tuak uah a tu ua; huan, jawlnei tengteng in ama uah thu agen ua.

¹¹Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: "Så siger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjort!

¹¹Huan, Kenaan tapa Zedekia in sik ki-te a bawl sak a, Toupa'n hichin achi, "hiai te in Suria te mangthang sipsip khop in na si ding, chiin, " achi a.

¹²Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot i Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hånd!"

¹²Huchi mah bangin jawlnei tengteng in Ramoth-gilead ah va hoh tou in lan, va lohching in, Toupan kumpipa khut ah ahon pe sin ahi, chi in, a gen ua.

¹³Men Budet, der var gået efter Mika, sagde til ham: Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!

¹³Huan, Mikai sam dinga a sawl pa un a kiangah, "ngaidih, jawlnei in thukhat sat in ahoih lam in kumpipa kiangah thu a gen chiat ua; agen khit sa bangchiat un na gen sam in la, ahoih lam in va gen in" chi in a gen a.

¹⁴Men Mika svarede: "Så sandt HERREN lever: Hvad HERREN siger mig, det vil jeg tale!

¹⁴Huan, Mikai in, "Toupa hina louin ka gen hi, Toupan ka kiangah a gen hi, ka va gen sin" achi a.

¹⁵Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Da svarede han: "Drag derop, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hånd!"

¹⁵Huan, kumpipa kiang a tun touh in, kumpipan akiangah, "Mikai, Ramoth-gilead khua sual ding in ka kuan tou ding a, kuan lou ding? " achi a. Huan, aman a dawnga, "kuan tou in la, va lohching in; Toupan kumpipa khut ah ahon pesin ahi" achi a.

¹⁶Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besvære dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"

¹⁶Huan, kumpipan akiangah, "thutak bikbek loungal ka kianga Toupa min a genlou ding in bangzah vei ahia oi ka hon ki chiamsak sin? " achi a.

¹⁷Da sagde han: Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som en Hjord uden Hyrd: og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!

¹⁷Huan, aman, Israel te tengteng ching ding neilou belam bangin tangte ah a dalh vek uh ka mu a; Toupan, hiai ten heutu anei ta kei ua, michih amau in lam ah lungmuang tak in pai diam uhen, achi ahi, achi a.

¹⁸Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, kun ondt!

¹⁸Huan, Israel kumpipan Jehosaphat kiangah, "ka tungtang thu ahoih lou lam kia lou ngal ahoih lam him him agen kei ding chih ka hon hilh ahi kei mo? " achi a.

¹⁹Da sagde Mika: "Så hør da HERRENs Ord! Jeg så HERREN sidde på sin Trone og hele Himmelens Hær stå til højre og venstre for ham;

¹⁹Huan, aman, huaiziakin TOUPA thu ngai khe dih, Toupa a lal tutphah a tu ka mu a, van a mipi tengteng, a taklam leh veilam a ding te toh.

²⁰og HERREN sagde: Hvem vil dåre Akab, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu eet, en anden et andet;

²⁰Huan, Toupan, Ahab Ramoth-gilead khua a va hoh tou a gala si ding a kuan khem ding ahia? achi ahi. Khat in hichi bangin achi a, midang in huchi bangin achi a.

²¹men så trådte en Ånd frem og stillede sig foran HERREN og sagde: Jeg vil dåre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?

²¹Huchi in, kha khat ahong pawt a, Toupa ma ah a dinga, ken ka khem ding, achi a.

²²Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en Løgnens Ånd i alle hans Profefers Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det!

²²Huan, Toupan a kiangah, "bangin eita? " achi a. Huan, aman, "ka va hoh dia, a jawlnei tengteng muk ah kha juau thei in ka va suak ding" achi a. Huan, aman, "na khem mah dinga, loh leng na lohching lai ding; va kuan inla, huchi bangin va hih ve leh" achi a.

²³Se, således har HERREN lagt en Løgnens Ånd i alle disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"

²³Huchi in ngai in, Toupan hiai na jawlnei te tengteng muk ah kha juau thei a koih a, na tungtang thu ahoihlou lam in Toupan gen khin ahi, achi a.

²⁴Da trådte Zidkija, Kena'as Søn, frem og slog Mika på kinden og, sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs Ånd have forladt mig for at tale til dig?"

²⁴Huchi in Kenana tapa Zedekia in ahon naih a, Mikai biangah a hong benga, Toupa kha in na kiangah thugen ding in koilam ah ahi a ahon paisan? achi a.

²⁵Men Mika sagde: "Det skal du få at se, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!"

²⁵Huan, Mikai in, ngai in, dantan sunggila bu ding a na lut ni chiangin na thei ding, achi a.

²⁶Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham tilbage til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj

²⁶Huan, Israel kumpipan, "Mikai pi unla, khopi heupa Amon leh kumpipa tapa Joas kiangah paipih nawn un";

²⁷og sig: Såleds siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!"

²⁷Huan, kumpipan hichin achi, "hiai mi suangkulh ah khum unla, lungmuang taka ka hong pai nawn masiah gim thuak na an leh gim thuak na tui nana pia un, chiin, chi un" achi a.

²⁸Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har HERREN ikke talet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag!"

²⁸Huan, Mikai in, "lungmuang taka na hong pai nawn peuhmah aleh Toupan kei hon zanga thu genlou ahi mah ding" achi a. Huan, amahmah in, "nou, mipi te aw, na vek un na ja un" achi a.

²⁹Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.

²⁹Huchi in Israel kumpipa leh Jehosaphat bel Ramoth-gilead khua ah ahoh tou ua.

³⁰Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og Israels Konge forklædte sig og drog så i Kampen.

³⁰Huan, Israel kumpipan Jehosaphat kiangah, "ka ki bawl lamdang dinga, kisual na ah ka hoh tou ding e; nang bel na kumpipa puan silh in" achi a. Huchi in Israel kumpipa aki bawl lamdang a, kisual na ah ahoh tou.

³¹Men Arams Konge havde givet sine to og tredive Vognstyrere den Befaling: "I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene!"

³¹Huan, Suria kumpipan a kangtalai tunga heutu sawmthum-le-nih te kiangah, "Israel kumpipa kia lou ngal mi neu leng, mi lian leng a kuamah sual kei un" chi in thu apia hi.

³²Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det er sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham. Da gav Josafat sig til at råbe;

³²Huan, kangtalai tunga heutu ten Jehosaphat ava muh un, hichi ahi a, Israel kumpipa ahimah ve, achi ua; huchi in sual tum in a um ta uh; huan, Jehosaphat akikou khia hi.

³³og da Vognstyrene opdagede, at det ikke var Israels konge, trak de sig bort fra ham.

³³Huan, kangtalai tunga heututen Israel kumpipa ana hikei chih a theih un hichi ahi a, a delh lai uh a nokik ta uh.

³⁴Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!"

³⁴Huan, mikhat in tup tuan neilou in a thalpeu a lai a, Israel kumpipa lum leh lum kikal ah akap a; huchi in a kangtalai hawlpa kiangah, kai hei inla, sepaihte laka kipan hon pawt pih in, nakpia liamna ka tuak ta hi, achi a.

³⁵Men Kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Kongen holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften, skønt Blodet fra Såret flød ned i Bunden at Vognen; men om Aftenen døde han.

³⁵Huan, huai ni in kisual na a thupi mah mah mai a; kumpipa a kangtalai ah Suriate muh in a ding sak ua, huan, nitaklam in a si ta: huan, amah a liamsak na ua kipan sisan kangtalai sungah a luang duadua hi.

³⁶Da Solen gik ned, gik det Råb gennem Lejren: "Enhver drage hjem til sin By og sit Land,

³⁶Huan, nitum kuan ding khawng in, sepaihte lakah, michih amah kholam ah, michih amah gam lam ah pai vek hen, chi in a kikou chiat ta uhi.

³⁷thi Kongen er død!" Så kom de til Samaria, og de jordede Kongen der.

³⁷Huchiin kumpipa asi ta a, Samari khua ah a lutpih ua; huchiin Samari khua ah kumpipa a vui ta uhi.

³⁸Og da man skyllede Vognen ved Samarias Dam, slikkede Hundene hans Blod, og Skøgerne badede sig deri efter det Ord, HERREN havde talet.

³⁸Huan, Samari kho dil gei ah kangtalai a sil ua; huan, Toupa thugen bang takin uiin a sisante a liakta uhi; (huailai ah kijuakte a kisil sek uh; ).

³⁹Hvad der ellers er at fortælle om Akab, alt, hvad han gjorde, Elfenbenshuset, han lod opføre, og alle de Byer, han befæstede, står jo optegnet i Israels Kongers Krønike.

³⁹Huchiin Ahab tanchin dangte, a thil hih tengteng te, a saiha inlamte, a kho bawl tengteng Israel kumpipate lal lai a thu gelhna bu ah a tuang ahi kei maw?

⁴⁰Så lagde Akab sig til Hvile hos sine Fædre; og hans Søn Ahazja blev Konge i hans Sted.

⁴⁰Huchiin Ahab a pute kiangah a ihmutaa; huan, a tapa Ahazia a sikin a lalta hi.

⁴¹Josafat, Asas Søn, blev Konge over Juda i Kong Akab af Israels fjerde Regeringsår.

⁴¹Huan, Israel kumpipa Ahab lal kum lina ah Asa tapa Jehosaphat bel Judate tungah a lal pana.

⁴²Josafat var fem og tredive År gammel, da han blev Konge, og han herskede fem og tyve År i Jerusalem. Hans Moder hed Azuba og var en Datter af Sjilhi.

⁴²Jehoshaphat bel a lal pat lai in kum sawmthum leh kum nga ahi a; Jerusalem khua ah kum sawm nih leh kum nga vai a hawm. A nu min Azub, Silhi tanu ahi.

⁴³Han vandrede nøje i sin Fader Asas Spor og veg ikke derfra, idet han gjorde, hvad der var ret i HERRENs Øjne. Kun blev Offerhøjene ikke fjernet, og Folket blev ved at ofre og tænde Offerild på Højene.

⁴³Huan, a pa Asa lampi tot tengteng a tawna; pialsan hetlou in Toupa mitmuh in thil hoih ahi jel hi; mun sangte bel a la mang keia, mun sangte ah mite a kithoih lai un, gimlim a halhal lai uhi.

⁴⁴Og Josafat havde Fred med Israels Konge.

⁴⁴Huan, Jehosaphat in Israel kumpipa toh kilem na a bawl a.

⁴⁵Hvad der ellers er at fortælle om Josafat, de Heltegerninger, han udførte, og de Krige, han førte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

⁴⁵Huchi in Jehosaphat tanchin dang te, a thilhihtheihdan ahih lat thu te, a gal sual thute Juda kumpipate lal lai thu gelh na bu ah a tuang ahi kei mawh?

⁴⁶De sidste af Mandsskøgerne, som var tilbage fra hans Fader Asas Tid, udryddede han af Landet.

⁴⁶Huan, a pa Asa damlai a pasal kizuakte a om laite a gama kipan a delh khe vek.

⁴⁷På den Tid var der ingen Konge i Edom.

⁴⁷Huan, Edom gamah kumpipa a om kei ua, kumpipa sika pangin vai a hawm hi.

⁴⁸Kong Josafats Statholder byggede et Tarsisskib til Fart på Ofir efter Guld; men der kom intet ud af det, da Skibet gik under ved Ezjongeber.

⁴⁸Johosaphat in Ophira dangka-eng po ding Tarsis longte a bawl a; himahleh ahoh ta kei ua; Ezion-geber mun ah longte lah a se vek ta ngal a.

⁴⁹Da foreslog Ahazja, Akabs Søn, Josafat at lade sine Folk sejle med hans; men Josafat afslog det.

⁴⁹Huchi in Ahab tapa Ahazia in Jehosaphat kiangah, "ka mite na mite toh longte ah kuan khawm le uh ake" achi a. Himahleh Jehosaphat in pha a sakei.

⁵⁰Så lagde Josafat sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet hos sine Fædre i sin Fader Davids By og hans Søn Joram blev Konge i hans Sted.

⁵⁰Huan, Jehosaphat apu te kiangah a ihmu a, a pute lakah apu David khopi ah a vui ta uh; huan, a tapa Jehoram a sikin a lal ta hi.

⁵¹Ahazja, Akabs Søn, blev Konge over Israel i Samaria i Kong Josafat af Judas syttende Regeringsår, og han herskede to År over Israel.

⁵¹Huan, Juda kumpipa Jehosaphat lal kum sawm leh kum sagih kum in Ahab tapa Ahazia bel Samari khua ah Israelte tungah a lal pana, Israelte tungah kum nih a lal hi.

⁵²Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, og vandrede i sin Faders og sin Moders Spor og i Jeroboams, Nebats Søns, Spor, han, som forledte Israel til at synde.

⁵²Huan, Toupa mitmuh in thil hoihlou ahih jel a, a nu leh a pa lampi totte, Nebat tapa Israelte thil hihkhial sak pa Jeroboam lampi totte a tawn tei jel a.Huan, apa hih bang bang hih in Baal na a sem a, a be jel a, Toupa, Israelte Pathian bel a heh sak naknak hi.

⁵³Han dyrkede Ba'al og tilbad ham og krænkede HERREN, Israels Gud, nøjagtigt som hans Fader havde gjort.

⁵³Huan, apa hih bang bang hih in Baal na a sem a, a be jel a, Toupa, Israelte Pathian bel a heh sak naknak hi.