¹Derpå kaldte Salomo Israels Ældste og alle Stammernes Overhoveder, Israeliternes Fædrenehuses Øverster, sammen hos sig i Jerusalem for at føre HERRENs Pagts Ark op fra Davidsbyen, det er Zion.

¹Huchiin Solomonin Israel upate, a nam intekpen tengtengte Israel suante inkuan intekpente, Jerusalem khuaa kumpipa Solomon kiangah David khopi Zion akipan Toupa thukhunna bawm jawng tou dingin a kaikhawm vek a.

²Så samledes alle Israels Mænd hos Kong Salomo på Højtiden i Etanim Måned, det er den syvende Måned.

²Huan, Israel mi tengteng Ethanim kha, (kha sagihnaah) ankuang luinaah kumpipa Solomon kiangah a kikaikhawm vek uhi.

³Og alle Israels Ældste kom, og Præsterne bar Arken.

³Huan, Israel upate tengteng a hong ua, siamputen bawm a jawng uh.

⁴Og de bragte HERRENs Ark op tillige med Åbenbaringsteltet og alle de hellige Ting, der var i Teltet; Præsterne og Leviterne bragte dem op.

⁴Huan, Toupa bawm leh, kihoupihna puanin leh puanina tuiumbelsuan siangthou tengteng a jawng tou uh; huaite siampute leh Levi chiten a jawng tou ua.

⁵Og Kong Salomo tillige med hele Israels Menighed, som havde givet Møde hos ham foran Arken, ofrede Småkvæg og Hornkvæg, så meget, at det ikke var til at tælle eller overse.

⁵Huan, kumpipa Solomon leh Israelte kikaikhawm tengteng a kianga hongkikhawmte bawm maah a om khawm ua, belam leh bawngtal a tam jiaka sim sen vual louh leh a zah theih seng vual louhin akithoih uhi.

⁶Så førte Præsterne HERRENs Pagts Ark ind på dens Plads i Templets Inderhal, det Allerhelligste, og stillede den under Kerubernes Vinger;

⁶Huchiin siamputen Toupa thukhunna bawm a omna dingah a la lut ua, in sunga biakna mun, mun, siangthoupen ah, cherubte kha nuaiah.

⁷thi Keruberne udbredte deres Vinger over Pladsen, hvor Arken stod, og således dannede Keruberne et Dække over Arken og dens Bærestænger.

⁷Cherubten bawm omna tung jawnah akha uh ajak gige ngal ua, cherubten bawm leh a jawnna chiangtawnte a huap vek hi.

⁸Stængerne var så lange, at Enderne af dem kunde ses fra det Hellige foran Inderhallen, men de kunde ikke ses længere ude; og de er der den Dag i Dag.

⁸Huan, a jawnna chiangtawn a sau mahmaha, ajawnna chiangtawn mongte biakna mun ma, mun siangthou akipanin a muh theiha; Ahihhangin inpo lamah jaw a dawk kei: tutan huai laiah a om nilouh hi.

⁹Der var ikke andet i Arken end de to Stentavler, Moses havde lagt ned i den på Horeb, Tavlerne med den Pagt, HERREN havde sluttet med Israeliterne, da de drog bort fra Ægypten.

⁹Aigupta gam akipan apawt ua TOUPAN Israel suante kianga thu a khun laia Mosiin Horeb tanga suangpek nih a koihte kia loujaw huai bawm sungah bangmah dang a om kei hi.

¹⁰Da Præsterne derpå gik ud af Helligdommen, fyldte Skyen HERRENs Hus,

¹⁰Huan, hichi ahi a, siampute mun siangthou akipan a hongpawt khiak tak un TOUPA in meipiin a hongdim meumou maia,

¹¹så at Præsterne af Skyen hindredes i at stå og udføre deres Tjeneste; thi HERRENs Herlighed fyldte HERRENs Hus.

¹¹huchiin meipi jiakin siampute nasemin a om theikei zou uh: Toupa thupinain Toupa in lah a dimsak vek ngal a.

¹²Ved den Lejlighed sang Salomo: HERREN satte Solen på Himlen, men selv, har han sagt, vil han bo i Mulmet.

¹²Huchiin Solomonin thu a gen a: TOUPAN, mial bikbek ah ka om ding, achi hima.

¹³Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle. Det står jo optegnet i Sangenes Bog.

¹³Na tenna dingin, khantawna na omna ding ka honnalamsak pet mah hi, achia.

¹⁴Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;

¹⁴Huan, kumpipa a kinungheia, Israelte kikaikhawm tengteng a vualjawla: huchiin Israelte kikaikhawm tengteng a ding dedup uh.

¹⁵og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:

¹⁵Huan, aman, Toupa, Israelte Pathian, ka pa David kianga amah kam mahmaha,

¹⁶Fra den Dag jeg førte mit Folk Israel ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer for der at bygge et Hus til Bolig for mit Navn; men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.

¹⁶Aigupta gam akipan ka mi Israelte ka pi khiak ni akipanin Israelte nam laka koilai khua leng ka min omna ding in lamna ding ka natel ngei keia, ahihhangin ka mi Israelte heutu dingin David ka tel ahi, chia nagenpa, amah khut mahmaha honpichingsakpa phatin om hen.

¹⁷Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus;

¹⁷Ka pa Davidin Israelte Pathian, Toupa min dinga in lam a lungsimin a na tum seka.

¹⁸men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;

¹⁸Himahleh TOUPAN ka pa David kiangah, na lungsimin ka min dingin in lam na tum seka, hichibang lungsim na naput na hih hoih hi:

¹⁹dog skal du ikke bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din Lænd; skal bygge mit Navn det Hus.

¹⁹Himahleh nang jaw in na lam kei ding: na tapa, na khala hongpawt khe dingin ka min dingin in a lam zo ding, a nachi hi.

²⁰Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;

²⁰Huan, TOUPAN a thu gen a honhihkipa; Toupa nana chiamsa bang ngeiin ka pa David mun ka honluahin, Israel laltutphah ah ka hongtu taa, Israelte Pathian, Toupa min ading in lah ka na lamta ngeia.

²¹og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med vore Fædre, da han førte dem bort fra Ægypten."

²¹Huaiah bawm omna ding mun ka na sepa, huailai ah Aigupta gam akipana a pikhiak laia I pute uh kianga a nakhun, Toupa thukhun a oma, a chi a.

²²Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alter lige over for hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen

²²Huan, Solomon bel TOUPA maitam ma, Israel hongkikhawmte tengteng muhin a dinga, van lam sawkin a khut a jaka,

²³og sagde: "HERRE Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen oventil og på Jorden nedentil, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer for dit Åsyn,

²³Aw TOUPA. Israel Pathian, na sikha lungtang tengteng ua na mitmuha om sekte kianga thukhun tangtuna hehpihna hihlang sek, na sikha ka pa David kianga thuchiam tangtunpa, tunglam ah leh nuai lam lei ah nang bang mahmah Pathian dang a om kei:

²⁴du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.

²⁴Ahi, nang na kamin thu na gena, na khutin na honlohchingsaktaa, tuinia a hongomta ngei bangin.

²⁵Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig til at sidde på Israels Trone for mit Åsyn, når kun dine Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre for mit Åsyn, som du har gjort.

²⁵Huchiin aw TOUPA, Israelte Pathian, na sikha ka pa David kianga, na suante ka mitmuha na om banga ka mitmuha om sam dinga a omdan ua a pilvang peuhmah uleh ka mitmuh ah Israelte laltutphaha tu ding na tatlak kei ding, chia na nachiam tangtunin.

²⁶Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener, min Fader David!

²⁶Huchiin aw Israelte Pathian, na sikha ka pa David kianga thu na nagensa hehpih takin tungsak ngeiin.

²⁷Men kan Gud da virkelig bo på Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!

²⁷Himahleh Pathian lei ah a om petmah dia eita maw? Ngaiin, van leh vante vanah leng ta lou na hi a; hiai ka in lam ah nak tak tuak keina tel chia!

²⁸Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, så du hører det Råb og den Bøn, din Tjener i Dag opsender for dit Åsyn;

²⁸Himahleh aw TOUPA ka Pathian, tunia na sikhain a hon sapna thumnaa a thusam ngaikhiaksak in, na sikha thumna leh ngetna hon limsak in:

²⁹lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Nat og Dag, over det Sted, hvor du har sagt, dit Navn skal bo, så du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!

²⁹Hiai mun lam ngaa na sikhain thuma a thusam ding ngaikhiaa, nang, huailaiah ka min a om ding, na chihna mun ngeia in lama sun leh jana na mit na lensak gige sek theihna dingin.

³⁰Og hør den Bøn, din Tjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!

³⁰Huan, na sikha leh nami Israelten hiai mun lam ngaa a thum chiang un a ngetnate uh na nangaihkhiak sak jelin; ahi, na tenna mun van ah na nangai khia inla; huan, na ngaikhiain ngaidamin.

³¹Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,

³¹Mi kuapeuhin avengte tungah thil hihkhialin, kichiamsak hial hongki phamoh leh, hiai ina namaitam maah hong kichiam henla,

³²så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, så du kender den skyldige skyldig og lader hans Gerning komme over hans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld!

³²Nang van ah na ngaikhia inla, gamtang inla, mi gilou pen amah lu tungah mah a omdan ngaa mohsak dingin mi diktat pen a diktatna bangbanga lohsaka siamtangsakin na sikhate vaihawmsak in.

³³Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de så omvender sig til dig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer til dig i dette Hus,

³³Na mi Israelten na tunga thil a hihkhelh jiak ua melmate laka a navualleh ua nang lam a hongngat nawn ua, na min a phat ua, hiai ina thuma thil a hon nget uleh,

³⁴så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav deres Fædre!

³⁴Nang van ah na nangaihkhiaksak inla, na mi Israelte khelhna ngaidam inla, a pute uh gam na piakah pi nawn in.

³⁵Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,

³⁵Na tunga thil a hihkhelh jiak ua van a bina, vuahte khawng a hongzuk louh hun chiangin, hiai mun lam ngaa a thum ua, na min a phat ua, amau na bawl gentheih jiaka a khelhnate uh a kisik uleh,

³⁶så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje!

³⁶Nang van ah na nangaikhia inla, na sikhate leh na mi Israelte khelhna ngaidam inla, apaina ding uh lampi hoih lah na kawkmuh sin ngala, huan, na mite a goutan dingun na piak na ah vuah honzusak in.

³⁷Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der kommer Kornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot indtræffer -

³⁷Ka gam ua kial khawng a hongkiaka, hi khawng a honglena, keuna hiam, muatna hiam, khaukhup hiam, lung hiam a hongoma, a melmate un a kongpi kim uate a homun ua, hi bangpeuh, chinatna bangpeuh a hongtun leh,

³⁸enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, når de føler sig truffet i deres Samvittighed og udbreder Hænderne mod dette Hus,

³⁸Na mi Israel tengteng laka amau lungtanga hi oma theia, hiai in lam ngaa khut a honjak peuhmah ua thumna leh ngetna honlat peuhpeuh uh:

³⁹den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive og gøre det, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender alle Menneskebørnenes Hjerter,

³⁹Na omna van ah na ngaikhia inla, ngaidam inla, gamtang inla, nang amau lungtang theipa, mi chih a omdan bangbang un loh ching sakin; (nang jaw, nangmah kia mihing ta tengteng lungtang theipa lah na hingala: )

⁴⁰for at de må frygte dig, al den Tid de lever på den Jord, du gav vore Fædre.

⁴⁰Ka pute uh na piakgama a om laiteng uh amau nang honkihtakdan a siam theihna dingun.

⁴¹Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit Navns Skyld, -

⁴¹Na mi Israelte hi lou nam dang, na min jiaka gam gamla pia kipana hongpaite tungtang thu leng;

⁴²thi man vil høre om dit store Navn, din stærke Hånd og din udstrakte Arm - når han kommer og beder, vendt mod dette Hus,

⁴²(Na min thupi mahmah te, na khut hat mahmah te, na ban na jak thu te a naza chiat sin ngal ua; ) huaiten hiai in lam ngaa a hongthum chiang un,

⁴³da høre du det i Himmelen, der, hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.

⁴³Nang na omna vanah na nangaikhia inla, nam dangin a honnget bang nana hihsak in, na mi Israelte bangmaha nam chihin na min a theih ua, laudan a honsiam ua, hiai ka in lamin na min pu ahi chih a hon theihtheihna dingun.

⁴⁴Når dit Folk drager i Krig mod sin Fjende, hvor du end sender dem hen, og de beder til HERREN, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,

⁴⁴Na miten a melma te uh nasawlna lamlam ah na sual u henla, na khopi tel lam nga leh, na mindinga ka inlam lamngaa Toupa kianga a thum uleh,

⁴⁵så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret!

⁴⁵A thumna u leh ngetna uh nang van ah nangaikhia inla, athu uah gamtang in.

⁴⁶Når de synder imod dig thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til Fjendens Land, det være sig fjernt eller nær,

⁴⁶Na tunga thil a hihkhelh uleh, (kuamah mah thil hihkhial lou lah a om ngal kei ua) a tung ua na hehna, melma gam gamla mahmah hiam, nai chik hiama leng sala a pi ua;

⁴⁷og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og råber til dig i Sejrherrernes Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!

⁴⁷Sala a pina gam ua a ngaihtuah khiak ua, a kisik ua, Thil i nahihkhial hi, diklou mahmah leh gilpi, mahmahin I nagamta uh, chia sala pi mite gama nang a hon nget ule bel,

⁴⁸når de omvender sig til dig af hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i deres Fjenders Land, som de bortførtes til, og de beder til dig, vendt mod deres Land, som du gav deres fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn

⁴⁸A melma amau sala pite gama a lungtang tak u leh a lungsim takua nang lam a hongngat ua, a pute uh na piak gam lam leh, na khopi tel lam leh na min adia ka in lam lam ngaa na kianga a thum uleh;

⁴⁹så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret,

⁴⁹A thumna u leh a ngetna uh nang na omna van ah nangaikhia inla, a thu uah gamtang in:

⁵⁰og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig, alle de Overtrædelser, hvori de gjorde sig skyldige imod dig, og lade dem finde Barmhjertighed hos Sejrherrerne, så de forbarmer sig over dem;

⁵⁰Huan, na mi na tunga thil hihkhialte leh na laka a natatlekna uah a tatleknate tengteng uh ngaidam inla; sala piten amaute a hehpih theihna ding un hehpihna neihsakin:

⁵¹de er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud af Ægypten, af Smelteovnen.

⁵¹Na mi na goutan, Aigupta gam akipana, sik haltuina sunga kipana na pi khiakte lah ahi ngal ua:

⁵²Lad dine Øjne være åbne for din Tjeners og dit Folk Israels Begæring, så du hører dem, hver Gang de råber til dig.

⁵²A honsap peuhpeuh chiang ua na nangaih khiak dinga na sikha ngetna leh, na mi Israel ngetna lama na mit na lensak theihna dingin.

⁵³Thi du har udskilt dem fra alle Jordens Folkeslag til at være din Ejendom, som du lovede ved din Tjener Moses, da du førte vore Fædre bort fra Ægypten, Herre, HERRE!"

⁵³Aw Toupa Pathian, ka pute uh Aigupta gam akipana na pi khiak laia na sikha Mosi zanga na gen bangin na goutan dingin khovel nam chih laka kipan na hihtuam lah ahi ngala, a chi a.

⁵⁴Da Salomo var færdig med hele denne Bøn og Begæring til HERREN rejste han sig fra Pladsen foran HERRENs Alter, hvor han havde ligget på Knæ med Hænderne udbredt mod Himmelen.

⁵⁴Huan, hichi ahia, Solomonin Toupa kianga a thumna leh ngetna tengteng a gen khitin, Toupa maitam maa khukdina, van lam sawka khut jaka omlai a thou a.

⁵⁵Derpå trådte han frem og velsignede med høj Røst hele Israels Forsamling, idet han sagde:

⁵⁵Huan, a dinga aw ngaihtakin Israel kikhawmte tengteng a vualjawla,

⁵⁶"Lovet være HERREN, der har givet sit Folk Israel Hvile, ganske som han talede, uden at et eneste Ord er faldet til Jorden af alle de herlige Forjættelser, han udtalte ved sin Tjener Moses.

⁵⁶A thuchiam tengteng bang jela a mi Israelte khawlna pepa Toupa phatin om hen: a sikha Mosi zanga a thuchiam hoih tengteng thu khat leng a vuaksuak kei, chiin.

⁵⁷HERREN vor Gud være med os, som han var med vore Fædre, han forlade og forstøde os ikke,

⁵⁷TOUPA I Pathian I pute kianga a om bangin I kiang uah om henla; honpaisanin, hondonsaklou kei hen:

⁵⁸at vort Hjerte må drages til ham, så vi vandrer på alle hans Veje og holder hans Bud, Anordninger og Lovbud, som han pålagde vøre Fædre!

⁵⁸Huchiin a lampi tengteng tawn ding leh, I pute a na piak khitsa banga athupiakte, a thusehte, a vaihawmte pom dinga I lungtangte amah lama a ngatsak theihna dingin.

⁵⁹Måtte disse Bønner, som jeg har opsendt for HERRENs Åsyn, være nærværende for HERREN vor Gud både Nat og Dag, så han skaffer sin Tjener og sit Folk Israel Ret efter hver Dags Behov,

⁵⁹A sikha thu ah leh, a mi Israelte thu ah a ni omdan bang jela a gamtat theihna dingin hiai ka thu gen, TOUPA maa ngetna ka tutte sun leh jan TOUPA I Pathian maah om gige hen:

⁶⁰for at alle Jordens Folk må kende, at HERREN og ingen anden er Gud.

⁶⁰Toupa Pathian ahi a, kuamah dang a om kei uh chih khovela nam chihin a natheih theihna ding un.

⁶¹Og måtte eders Hjerte være helt med HERREN vor Gud, så I følger hans Anordninger og holder hans Bud som i Dag!"

⁶¹Huchiin a thuseh banga om ding leh a thupiakte jui dingin TOUPA I Pathian lamah na lungtangte uh hoih kim hen, tuni bangin.

⁶²Kongen ofrede nu sammen med hele Israel Slagtofre for HERRENs Åsyn.

⁶²Huan, kumpipa leh Israelte tengtengin TOUPA maah kithoihna a lan ua.

⁶³Til de Takofre, Salomo ofrede til HERREN, tog han 22 000 Stykker Hornkvæg og 12 000 Stykker Småkvæg. Således indviede Kongen og alle Israeliterne HERRNs Hus.

⁶³Huan, Solomonin TOUPA dinga alat kilepna thillat kithoihna dingin bawngtal sing nih leh sang nih leh, belam nuai khat leh singnih a lan hi. Huchibangin kumpipa leh Israel suante tengtengin TOUPA in a lanta uhi.

⁶⁴Samme Dag helligede Kongen den mellemste Del af Forgården foran HERRENs Hus, thi der måtte han ofre Brændofrene, Afgrødeofrene og Fedtstykkerne af Takofrene, da Kobberalteret foran HERRENs Åsyn var for lille til at rumme Ofrene.

⁶⁴Huai ni mahin kumpipan TOUPA inka jawna intual huang sung laitak a hih siangthou a; huaiah Toupa ma a dal maitam halmanga thillatte, tangbuang thillatte, kilepna thillat sathaute koihna dinga a neu luat jiakin halmanga thilatte, tangbuang thilatte, kilepna thillat sathaute lah a lan ngala.

⁶⁵Samtidig fejrede Salomo i syv Dage Højtiden for HERREN vor Guds Åsyn sammen med hele Israel, en vældig Forsamling (lige fra Egnen ved Hamat og til Ægyptens Bæk).

⁶⁵Huchiin, huai tungin Solomon leh Israel te tengteng, mipi kikhawm khawm tampi, Hamath kho lutna a kipan Aigupta gam lui pha a mite Toupa I Pathian maah ni sagih leh ni sagih, ni sawm leh ni li sung tak ankuang a lui khawm uhi.Ani giat niin mipite a kikhensak a, huan, kumpi a vualjawl ua, huchiin Toupan a sikha David leh a mi Israel te tunga a hoihna huchi lawmlawm a a latsak jiakin lungsim nuamsa leh kipak mahmah in a inlam uah a paita uhi.

⁶⁶Ottendedagen lod han Folket gå, og de velsignede Kongen og drog hver til sit, glade og vel til Mode over al den Godhed, HERREN havde vist sin Tjener David og sit Folk Israel.

⁶⁶Ani giat niin mipite a kikhensak a, huan, kumpi a vualjawl ua, huchiin Toupan a sikha David leh a mi Israel te tunga a hoihna huchi lawmlawm a a latsak jiakin lungsim nuamsa leh kipak mahmah in a inlam uah a paita uhi.