¹Der var en Mand fra Ramatajim, en Zufit fra Efraims Bjerge ved Navn Elkana, en Søn af Jerobam, en Søn af Elihu, en Søn af Tohu, en Søn af Zuf, en Efraimit.

¹Ephraim Tang gam Ramathaim-Zophim khua ah mi khat a om a, a min Elkan ahi; huai mi tuh Jeroham tapa ahi a, huai mi tuh Elihu tapa ahi a, huai mi tuh Tohu tapa ahi a, huai mi tuh Ephraim mi Zuph tapa ahi.

²Han havde to Hustruer; den ene hed Hanna, den anden Peninna; Peninna havde Børn, men Hanna ikke.

²Huan, ji nih a neia, a khat min Hana ahi, a khat min Penina ahi; huan, Peninain tate a neia, Hanain bel ta a neikei hi.

³Denne Mand drog hvert År op fra sin By for at tilbede Hærskarers HERRE og ofre til ham i Silo, hvor Elis to Sønner Hofni og Pinehas Var Præster for HERREN.

³Huan, huai mi bel a khua ua kipanin Silo khua ah Sepaihpawlte TOUPA houpih dingin leh kithoih dingin kum tengin a hohtou sek hi. Huailaiah Eli tapate nih, Hophni leh Phineha, TOUPA siampute a om ua.

⁴En Dag ofrede nu Elkana han plejede at give sin Hustru Peninna og alle hendes Sønner og Døtre flere Dele,

⁴Huan, Elkan kithoih ni a hongtunin, a ji Penina leh a tapate leh a tanute tengteng tantuan a bawlsaka;

⁵men skønt han elskede Hanna, gav han hende kun een Del, fordi HERREN havde tillukket hendes Moderliv;

⁵Hana bel tan nih a bawlsaka: Hana lah a it mahmah ngala, himahleh TOUPAN a sul a bingsak.

⁶hendes Medbejlerske tilføjede hende også grove Krænkelser for den Skam, at HERREN havde tillukket hendes Moderliv.

⁶Huan, TOUPAN a sul a binsal jiaka a lungkhamna tohthoh tumin a melmain a nahantoh naka,

⁷Således gik det År efter År: hver Gang de drog op til HERRENs Hus, krænkede hun hende således så skete det, at hun græd og ikke vilde spise.

⁷Huan, huchibanga kum tenga a hih jiakin TOUPA ina a hoh touh peuh chiangin a lungkhamna a tokthou naka; huchiin a kapkapa, an leng a nekei.

⁸Da sagde hendes Mand Elkana til hende: "Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke? Hvorfor er du mismodig? Er jeg dig ikke mere værd end ti Sønner?"

⁸Huan, a pasal Elkanin a kiangah, Hana, bangachia ahia na kah? Bangachia an nelou na hia? bangachia na lungkham ahia? Tapa sawm sangin leng nanga dingin ka hoihzo ka hia? a chi a.

⁹Men da de havde holdt Måltid i Silo, stod Hanna op og trådte hen for HERRENs Åsyn, medens Præsten Eli sad på sin Stol ved en af Dørstolperne i HERRENs Hus;

⁹Huchiin, Silo khuaa a nek ua a dawn khit un Hana a dinga, Huan, Siampu Eli bel TOUPA biakin kong khuam bula a tutna ah a tu hi,

¹⁰og i sin Vånde bad hun under heftig Gråd til HERREN

¹⁰Huan, Hana bel lungsim haksa mahmah in a oma, TOUPA kiangah a thuma, khase mahmahin a kap hi.

¹¹og aflagde det Løfte: "Hærskarers HERRE! Hvis du vil se til din Tjenerindes Nød og komme mig i Hu og ikke glemme din Tjenerinde, men give din Tjenerinde en Søn, så vil jeg give ham til HERREN alle hans Levedage, og ingen Ragekniv skal komme på hans Hoved!"

¹¹Huan, thu achiama, Sepaihte TOUPA aw, na sikhanu gimna non theihsak hilhiala, non theihgigea, na sikhanu non mangngilh louha, na sikhanu tapa na piak leh, a damsung teng ken leng TOUPA ka pe thuk sam dinga, a lu leng met ahi himhim kei ding, a chi a.

¹²Således bad hun længe for HERRENs Åsyn, og Eli iagttog hendes Mund;

¹²Huan, hichi ahi a, TOUPA maa a thum sanlaiin Eliin a muk phun a nachiamteha,

¹³men da Hanna talte ved sig selv, så kun hendes Læber bevægede sig, og hendes Stemme ikke kunde høres, troede Eli, at hun var beruset,

¹³Hanain a kungsimin a muk kia a tanga, a aw bel jak ahikei: huaijiakin Eliin zukham a sa hi.

¹⁴og sagde til hende: "Hvor længe vil du gå og være drukken? Se at komme af med din Rus!"

¹⁴Huchiin Eliin a kiangah, bangtan ahia khama na om nilouh sin? Na uain koih mang dih, a chi a.

¹⁵Men Hanna svarede: "Nej, Herre! Jeg er en hårdt prøvet Kvinde; Vin og stærk Drik har jeg ikke drukket; jeg udøste kun min Sjæl for HERRENs Åsyn.

¹⁵Huan, Hanain, Kham kei veng e, Pu, numei lungsim lungkham mahmah ka hi; uain leng, Zu chik leng ka dawn hetkei, TOUPA maah ka lungsim ka suahkhia ahi zaw.

¹⁶Regn ikke din Trælkvinde for en dårlig Kvinde! Nej, hele Tiden har jeg talt ud af min dybe Kummer og Kvide!"

¹⁶Na sikhanu Belial tanu dingin hon ngoh het ken: lungsim a dimlet ka lungkim louhna leh ka lungkhamna ka gen ahi, chiin a dawng a,

¹⁷Eli svarede: "Gå bort i Fred! Israels Gud vil give dig, hvad du har bedt ham om!"

¹⁷Huan, Eliin, Lungmuang takin paiin, Israelte Pathianin na thil nget nang honpia heh, chiin a dawnga,

¹⁸Da sagde hun: "Måtte din Trælkvinde finde Nåde for dine Øjne!" Så gik Kvinden sin Vej , og hun spiste og så ikke længer forgræmmet ud.

¹⁸Huan, aman, Na sikhanu na mittung hen, a chi a, Huchiin Numei a paitaa, an a nea, lungkham mel a puta kei hi.

¹⁹Næste Morgen stod de tidligt op og kastede sig ned for HERRENs Åsyn; og så vendte de tilbage og kom hjem til deres Hus i Rama. Og Elkana kendte sin Hustru Hanna, og HERREN kom hende i Hu;

¹⁹Huan, jing piin a thou ua, TOUPA a bia ua, a pai ua, Rama khuaa a in uh a tung nawnta uh: huan, Elkanin a ji Hana a kithuahpiha: huan, TOUPAN amah a thei gige hi.

²⁰og hun blev frugtsommelig og fødte en Søn Året efter og gav ham Navnet Samuel; "thi," sagde hun, "jeg har bedt mig ham til hos HERREN!"

²⁰Huchiin huchi ahi a, Hanain nau a paia, huan a hun a hongtunin tapa a neia; TOUPA ka nget ahi, chiin a min dingin Samuel asa hi.

²¹Da Elkana nu med hele sit Hus drog op for at bringe HERREN det årlige Offer og sit Løfteoffer,

²¹Huchiiin, Elkan leh a inkote tengteng TOUPA maa kum tenga a kithoihna uh lan ding leh a thuchiam uh tangtun dingin a hongpai tou ua.

²²drog Hanna ikke med; thi hun sagde til sin Mand: "Jeg vil vente, til Drengen er vænnet fra, så vil jeg bringe ham derhen, for at han kan stedes for HERRENs Åsyn og blive der for stedse!"

²²Hana bel a hoh tou kei; a pasal kiangah, Kei zaw naupang in nawinek a tawp masiah ka hohtou tei kei ding; haui hun chiangin TOUPA maa a kilat theihna dingin ka pi ding, huailaiah a om nilouh ta ding, a chi a.

²³Da sagde hendes Mand Elkana til hende : "Gør, som du synes! Bliv her, indtil du har vænnet ham fra! Måtte HERREN kun gøre dit Ord til Virkelighed!" Så blev Kvinden hjemme og ammede sin Søn, indtil hun vænnede ham fra.

²³Huan, a pasal Elkanin a kiangah, Hoih di na chih jelin hihin; a nawi nek na tawpsak tanin omin; ahihhangin TOUPAN a thu hihkip ngeingei hen, a chi a, Huchiin a nawi nek tawp masiah numei bel a omta a, a tapa nawi a nesak hi.

²⁴Men da hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med, desuden en treårs Tyr, en Efa Mel og en Dunk Vin, og hun kom til HERRENs Hus i Silo og havde Drengen med.

²⁴Huan, nawi nek a tawp sakin, tangbuang ephah khat leh uain saidawium khat tawiin bawng thum toh a pi tou a, Silo khuaa TOUPA in ah a paipiha: naupang lah a naupang lai mahmah a.

²⁵Da nu Tyren var slagtet, kom Drengens Moder til Eli

²⁵Huan, bawngtal a gou a, naupang Eli kiangah a pia.

²⁶og sagde: "Hør mig, Herre! Så sandt du lever, Herre, jeg er den Kvinde, som stod her ved din Side og bad til HERREN.

²⁶Huan, aman, Pu aw, na hinna lou in ka gen ahi, kei zaw aw Pu, hiailaia na kianga dinga TOUPA kianga thumnu numei ka hi ngeihi.

²⁷Om denne Dreng bad jeg, og HERREN gav mig, hvad jeg bad ham om.

²⁷Hiai naupang ngenin ka thum ahi; huan, TOUPAN ka nget a hon peta;Huaijiakin ken keng TOUPA kiangah ka lan ahi: a damsung tenga TOUPA adia lat ahi, a chi a. Huan, huailaiah TOUPA a bia.

²⁸Derfor vil jeg også overlade ham til HERREN; hele sit Liv skal han være overladt til HERREN!" Og hun lod ham blive der for HERRENs Åsyn.

²⁸Huaijiakin ken keng TOUPA kiangah ka lan ahi: a damsung tenga TOUPA adia lat ahi, a chi a. Huan, huailaiah TOUPA a bia.