¹Men David flygtede fra Najot i Rama og kom til Jonatan og sagde: "Hvad har jeg gjort? Hvad er min Brøde? Og hvad er min Synd mod din Fader, siden han står mig efter Livet?"

¹Huchiin David bel Rama khuaa Naioth akipan a taia, Jonathan kiangah a hoha, bang ka hiha ahia? bang ahia ka tatsiatna? Na pa tungah bang ahia ka hihkhelha hichi taka honthah a tum mai jen? A chi a.

²Han svarede: "Det være langt fra! Du skal ikke dø! Min Fader foretager sig jo intet, hverken stort eller småt, uden at lade mig det vide; hvorfor skulde min Fader så dølge dette for mig? Der er intet om det!"

²Huan, aman, that lou e: na si hetkei ding; ngaiin, ka pan kei hon theisak louin bangmah himhim lianin neu leh a hih ngeikeia, bangding mahmahin ahia hiai thute kei a hon im ding? A hon im kei hial ding, a chi a.

³Men David svarede: "Din Fader ved sikkert, at du har fattet Godhed for mig, og tænker så: Det må Jonatan ikke få at vide, at det ikke skal gøre ham ondt; nej, så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, der er kun et Skridt imellem mig og Døden!"

³Huan, Davidin, na pan lah na hon houpihdan a thei tel mahmah ngala; Jonathanin hiai jaw thei dah heh, huchilouin jaw a lungkham sin tel mai, a chi ahi ding: hitamahleh TOUPA hinna leh na hinna louin ka gen hi, sihna toh ka kikal uh kal khat lel ahi, chiin uang takin a gen a.

⁴Da sagde Jonatan til David: "Alt, hvad du ønsker, vil jeg gøre for dig!"

⁴Huchiin Jonathanin David kiangah, na hinnain a deih peuhpeuh ka hon hihsak jel ding, a chi a.

⁵David sagde til Jonatan: "I Morgen er det jo Nymånedag, og jeg skulde sidde til Bords med Kongen; men lad mig gå bort og skjule mig på Marken indtil Aften.

⁵Huan, Davidin Jonathan kiangah, ngai in, jingchianga kha de ding ahi a, kumpipa kianga ankuang um ngeingei ding ka hi a; himahleh a ni thum ni nitaklam tanphain gamlaka bu dingin ka kuan zo ding.

⁶Hvis din Fader savner mig, så sig: David har bedt mig om Lov til at skynde sig til Betlehem, sin Fødeby, da hele hans Slægt har sit årlige Slagtoffer der.

⁶Huan, na pan ka omlouh a hon theih khiaka a hih leh, Davidin a khua Bethlehem a va hoh jual a hon ngen ngutnguta; a inkuan ua dinga a kum teng kithoih hun uh ahi a, na na chiin.

⁷Hvis han så siger: Godt! er der ingen Fare for din Træl; men bliver han vred, så vid, at han vil min Ulykke.

⁷Huan, a hoih vo oi, a chih leh na sikha a lungmuang dinga; himahleh a heh leh thil hoihlou hih a tum ahi chih thei maiin.

⁸Vis din Træl den Godhed, siden du er gået i Pagt med din Træl for HERRENs Åsyn. Men har jeg forbrudt mig, så slå du mig ihjel; thi hvorfor skulde du bringe mig til din Fader?"

⁸Huaijiakin na sikha hoihtakin hihin; na sikha lah TOUPA thukhun ah na lutpihta ngala; himahleh tatsiatna nei ka hih leh nangmahin hon that maiin; bangdingin na pa kiangah non pi chitchiat dia? A chi a.

⁹Jonatan svarede: "Det være langt fra! Hvis jeg virkelig kommer under Vejr med, at min Fader vil din Ulykke, skulde jeg så ikke lade dig det vide?"

⁹Huan, Jonathanin, that lou e; na tunga thil hoihlou hih ka pan a tum chih ka thei peuhmah leh nang kon hilh sin keia hia? a chi a.

¹⁰Da sagde David til Jonatan: "Men hvem skal lade mig det vide, om din Fader giver dig et hårdt Svar?"

¹⁰Huchiin Davidin Jonathan kiangah, na pan bou takin honna dawngta leh kuan a honhilh dia? A chi a.

¹¹Jonatan svarede David: "Kom, lad os gå ud på Marken!" Og de gik begge ud på Marken.

¹¹Huan, Jonathanin David kiangah, pai dih, gamlakah I va hoh peuhmah ding, a chi a. Huchiin gamlakah a vahoh khawm uh.

¹²Da sagde Jonatan til David: "HERREN, Israels Gud, er Vidne: Jeg vil i Morgen ved denne Tid udforske min Faders Sindelag, og hvis der ingen Fare er for David, skulde jeg da ikke sende dig Bud og lade dig det vide?

¹²Huan, Jonathanin David kiangah TOUPA Israelte Pathian a theipa hi hen; jingchiang hichilh hunin hiam, ni thum niin hiam ka pa ka vadawp hun chia, ngai in, David tungtang thu a hoihlam a hihleh na kianga mi sawlin ka honhilh sin keia hia?

¹³HERREN ramme Jonatan både med det ene og det andet: Hvis det er min Faders bestemte Vilje at bringe Ulykke over dig, vil jeg lade dig det vide og hjælpe dig bort, så du kan fare i Fred. HERREN være med dig, som han har været med min Fader.

¹³Huan, ka pan na tungah thil hoihlou hih ut bang hita leh, ka honhilh louha, lungmuang tak ana pai theihna dia ka honkhah kei leh, TOUPAN Jonathan a bawlbawlin bawl henla, huai sanga thupiin leng; huan, TOUPA na kiangah om hen, ka pa kianga a om jel bangin.

¹⁴Og måtte du så, hvis jeg endnu er i Live, måtte du så vise HERRENs Godhed imod mig. Men skulde jeg være død,

¹⁴Huan, ka sih louhna dinga ka damsung kiaa TOUPA hehpihna hon musak hilouin;

¹⁵så unddrag ingen Sinde min Slægt din Godhed. Og når HERREN udrydder hver eneste af Davids Fjender af Jorden,

¹⁵Khantawnin ka inkote leng na hehpih tawp ken; TOUPAN David melma leitung akipana a hihman khit vek phain leng tawp ken, a a chi a.

¹⁶måtte da Jonatans Navn ikke blive udryddet, men bestå sammen med Davids Hus, og måtte HERREN kræve det af Davids Fjenders Hånd!"

¹⁶Huchiin Jonathanin, David melmate lakah TOUPAN a phut ding chiin David inkote kiangah thu a khung a.

¹⁷Da svor Jonatan på ny David en Ed, fordi han elskede ham; thi han elskede ham af hele sin Sjæl.

¹⁷Huan, Jonathanin amah a itna louin David kiangah a kichiam nawn hi; amah hinna a it bang geihin lah a it ngala.

¹⁸Da sagde Jonatan til ham: "I Morgen er det Nymånedag; da vil du blive savnet, når din Plads står tom;

¹⁸Huchiin Jonathanin a kiangah, jingchianga kha de ding ahia; na ut mun a vuak sin jiakin na omlouh a kilang ngei sin a.

¹⁹men i Overmorgen vil du blive savnet endnu mere; gå så hen til det Sted, hvor du holdt dig skjult, den Dag Skændselsdåden skulde have fundet Sted, og sæt dig ved Jorddyngen der;

¹⁹Ni thum na om nungin pai suk pah inla, tumaa thil a hongom laia na bukna munah na hoh inla, Ezel suang chinah na om gigein.

²⁰i Overmorgen vil jeg så skyde med Pile der, som om jeg skød til Måls.

²⁰Huan, muitum bangin thal thum a sikah ka honlawn dinga.

²¹Jeg sender så Drengen hen for at lede efter Pilen, og hvis jeg da siger til ham: Pilen ligger her på denne Side af dig, hent den! så kan du komme; thi da står alt vel til for dig, og der er ingen Fare, så sandt HERREN lever.

²¹Huan, ngaiin, kuan inla, thalte vamu khiain, chiin naupang ka sawl ding. Naupang kianga, en in, na thalte na nunglam ah a om, la inla hongpaiin, ka chihleh TOUPA hinna louin ka gen hi, nanga dingin a galmuanhuaiin lau ding omlou ahi ding.

²²Men siger jeg til den unge Mand: Pilen ligger på den anden Side af dig, bedre frem! så fly,thi da vil HERREN have dig bort.

²²Ahihhangin naupang kianga, en in, thalte na pamlam ah a om uh, ka chih leh pai mang maiin; TOUPAN a honpai mangsak ahi ding.

²³Men om det, vi to har aftalt sammen, gælder, at HERREN står mellem mig og dig for evigt!"

²³Huan, nang leh ken thil I gensa tungtang thu ah ngaiin, nang toh I kalah TOUPA a om tawntung ahi, a chi a.

²⁴David skjulte sig så ude på Marken. Da Nymånedagen kom,satte Kongen sig til Bords for at spise;

²⁴Huchiin David gamlakah a bua; huan, kha a hong de a kumpipa ankuang umin a tu a.

²⁵Kongen sad på sin vante Plads, på Pladsen ved Væggen, medens Jonatan sad lige overfor og Abner ved Siden af Saul, men Davids Plads stod tom.

²⁵Huan, kumpipa thu ni danga a tutna ngei bang kianga a tutna ah a tu a; huan, Jonathan a dinga, huan, Abner Saula kiangah a tu a; David mun bel a vuak hi.

²⁶Saul sagde intet den Dag, thi han tænkte: "Der er vel hændet ham noget, så han ikke er ren, fordi han endnu ikke har renset sig."

²⁶Himahleh Saulain huai niin bangmah a gen kei: A tungah thil banghiam a oma a siangthou lou hiam ahi ding, a siangthou lou ahi ngei ding, a chi sima.

²⁷Men da Davids Plads også stod tom næste Dag, Dagen efter Nymånedagen, sagde Saul til sin Søn Jonatan: "Hvorfor kom Isajs Søn hverken til Måltidet i Går eller i Dag?"

²⁷Huan, hichi ahi a, kha det jing a ni nih niin David mun a vuak lailaia; huchiin Saulain a tapa Jonathan kiangah, bang achia Jesai tapa jan leh tuni a ankuang um dinga hong lou ahia? a chi a.

²⁸Jonatan svarede Saul: "David bad mig om Lov til at gå til Betlehem;

²⁸Huan, Jonathanin Saula a dawnga, Davidin Bethlehema hoh a hon ngen ngutnguta,

²⁹han sagde: Lad mig gå, thi vor Slægt har Offerfest der i Byen, og mine Brødre har pålagt mig at komme; hvis du har Godhed for mig, lad mig så få fri, for at jeg kan besøge mine Slægtninge! Det er Grunden til, at han ikke er kommet til Kongens Bord!"

²⁹Hon hohsak teiteiin, ka inkoten khua ah kithoihna nei dingin a hon thukhak chintena, huchiin non hehpih theih leh hon hohsak inla, ka unaute ka unaute ka vaveh ding, a chi a. Huaijiakin kumpipa dohkan ah a hong kei hi, a chi a.

³⁰Da blussede Sauls Vrede op imod Jonatan, og han sagde til ham; "Du Søn af en vanartet Kvinde! Ved jeg ikke, at du er Ven med Isajs Søn til Skam for dig selv og for din Moders Blusel?

³⁰Huaiin Jonathan tungah Saula a heh guiha, a kiangah, nang, numei genhak leh paupeng tapa, Jesai tapa na zahlakna ding leh na nu vuaktanna zahlaksak dingin na tel chih ka theikei mahmaha hia?

³¹Thi så længe Isajs Søn er i Live på Jorden, er hverken du eller dit Kongedømme i Sikkerhed. Send derfor Bud og hent ham til mig, thi han er dødsens!"

³¹Jesai tapa hiaia aom sung teng hihkip na hikei dinga, na gam leng. Huaijiakin samsak pah inla, ka kiangah honpi sakin, a sih ngeingei ding ahi, a chi a.

³²Jonatan svarede sin Fader Saul: "Hvorfor skal han dræbes? Hvad har han gjort?"

³²Huan, Jonathanin a pa Saula a dawnga, a kiangah, bangdingin maw hihlup ding a hih? Bang a hiha? A chi a.

³³Da kastede Saul Spydet efter ham for at ramme ham. Så skønnede Jonatan, at det var hans Faders bestemte Vilje at dræbe David.

³³Huan, Saulain khoh tumin a teipi a vana; huchi a hih jiakin Jonathanin a pan David thah a natum ngeina hi chih a theia.

³⁴Og Jonatan rejste sig fra Bordet i heftig Vrede og spiste intet den anden Nymånedag, thi det gjorde ham ondt for David, at hans Fader havde smædet ham.

³⁴Huchiin Jonathan bel dohkan akipanin heh mahmah kawmin a dinga, huai kha ni nih niin an a um teita kei hi; a pan David a zahlak sak mahmah jiakin a lungkham piha ahi.

³⁵Næste Morgen gik Jonatan fulgt af en dreng ud i Marken, til den Tid han havde aftalt med David.

³⁵Huan, hichi ahia, jingsangin Jonathan naupang nou piin gamlakah David toh a mun sehsa uah a hoh a.

³⁶Derpå sagde han til Drengen, han havde med: "Løb hen og led efter den Pil, jeg skyder af!" Medens Drengen løb, skød han Pilen af over hans Hoved,

³⁶Huan, a naupang kiangah, tai inla, ka thal lotte vazongin, a chi a. Huan, naupang a tai laiin, a pamlamah thal a lawna.

³⁷og da Drengen nåede Stedet, hvor Pilen, som Jonatan havde afskudt, lå, råbte Jonatan til ham: "Pilen ligger jo på den anden Side af dig, bedre frem!"

³⁷Huan, naupang Jonathan lot kiakna mun a vatun leh Jonathanin naupang a sama, thal na pamlamah ahi kei maw? a chi a,

³⁸Derpå råbte Jonatan til Drengen: "Skynd dig alt, hvad du kan, og bliv ikke stående!" Så tog Jonatans dreng Pilen og bragte sin Herre den.

³⁸Huan, Jonathanin a naupang a sama, hong mengin, kin in, zekai ken, a chi a. Huan, Jonathan naupangin thalte a tawm khawma, a pu kianglam ah a paita hi.

³⁹Og Drengen vidste ikke noget, thi kun Jonatan og David kendte Sammenhængen.

³⁹Himahleh naupangin bangmah a theikei a, Jonathan leh David kiain thil omdan a thei uh.

⁴⁰Jonatan gav derpå sin Dreng Våbnene og sagde til ham: "Tag dem med til Byen!"

⁴⁰Huan, Jonathanin a naupang kianga galvan a piaa, a kiangah, pai inla, khua ah nana paipihin, a chi a.

⁴¹Da Drengen var gået, rejste David sig fra sit Skjul ved Jorddyngen og faldt til Jorden på sit Ansigt og bøjede sig ned tre Gange. Og de kyssede hinanden og græd bitterlig sammen.

⁴¹Huan, Jonathanin a pai takin David a om mun simlam pang akipan a dinga, maia lei siin chibai thumvei a buka; huan, a kitawp ua, a kap tuaktuak ua, David bel a uang tuanse a.Huan, Jonathanin David kiangah. lungmuangtakin paiin aw, TOUPA nang toh I kalah leh ka suante leh na suante kalah khantawnin om hen, chiin TOUPA minin I kichiam tuaktuak khinta hi, a chi a. Huchiin a dinga, a paitaa; huan, Jonathan bel khua ah a lutta hi.

⁴²Derpå sagde Jonatan til David: "Far i Fred! Om det, vi to har tilsvoret hinanden i HERRENs Navn, gælder, at HERREN står mellem mig og dig, mellem mine og dine Efterkommere for evigt!" Så brød David op og drog bort, medens Jonatan gik ind i Byen.

⁴²Huan, Jonathanin David kiangah. lungmuangtakin paiin aw, TOUPA nang toh I kalah leh ka suante leh na suante kalah khantawnin om hen, chiin TOUPA minin I kichiam tuaktuak khinta hi, a chi a. Huchiin a dinga, a paitaa; huan, Jonathan bel khua ah a lutta hi.