¹Da Samuel var død, samledes hele Israel og holdt Klage over ham; og man jordede ham i hans Hjem i Rama. Derpå brød David op og drog ned til Maons Ørken.

¹Huan, Samuel a sita; huan, Israel mi tengeng a kisam khawm ua, a kah uh. Rama khuaa a in ah a vui uh. Huan, David a thou a, Paran gamdai ah a hoh suk hi.

²I Maon boede en Mand, som havde sin Bedrift i Karmel; denne Mand var hovedrig, han havde 3000 får og 1000 Geder; og han var netop i Karmel til Fåreklipning.

²Maon khua ah mi khat a oma, a neihlelam Karmel tangah a om hi; mi thupi tak ahia, belam sang thum leh kel sang a nei a: Karmel tangah a belam mul a meta.

³Manden hed Nabal, hans Hustru Abigajil; hun var en klog og smuk Kvinde, medens Manden var hård og ond. Han var Kalebit.

³Huai mi min Nabal ahi; a ji min Abigail ahi: huai numei bel teitak mel hoihtak ahia; pasalpen bel chihhak tak leh gilou tak ahi a; Kaleb suan ahi.

⁴Da David ude i Ørkenen hørte, at Nabal havde Fåreklipning,

⁴Huan, Davidin gamdai akipanin nabalin a belam mul a met chih a naja a.

⁵sendte han ti af sine Folk af Sted og sagde til dem: "Gå op til Karmel, og når l kommer til Nabal, så hils ham fra mig

⁵Huchiin Davidin tangval sawm a sawla, tangvalte kiang Davidin, Karmel tangah vahohtou unla, huan, Nabal kiangah hoh unla ka minin chibai vabuk un:

⁶og sig til min Broder: Fred være med dig, Fred være med dit Hus, og Fred være med alt, hvad dit er!

⁶Huan, mi neizoupa kiangah hichiin honchi un; nang tungah, na inkuante tungah, na neih tengteng tungah khamuanna om hen.

⁷Jeg har hørt, at du har Fåreklipning. Nu har dine Hyrder opholdt sig hos os; vi har ikke fornærmet dem, og de har intet mistet, i al den Tid de har været i Karmel;

⁷Na belam mul metmite a om uh chih ka najaa: na belam chingmite ka kiangah a om sek ua, a poi uh bangmah ka khoih kei ua, Karmel tanga a om sung himhim un bangmah a tan kei uh.

⁸spørg kun dine Folk, så skal de fortælle dig det. Fat Godhed for Folkene! Vi kommer jo til en Festdag; giv dine Trælle og din Søn David, hvad du vil unde os!"

⁸Na tangvalte dong lechin a honhilh mai ding uh: huchiin hiai tangvalte na na hehpihin: a kilawmni taka hong ka hi uh; na neih bangbang na sikhate leh na tapa David na nape dih ve a chi vachi un, a chi a.

⁹Davids Folk kom hen og sagde alt dette til Nabal fra David og biede så på Svar.

⁹Huan, David tangvalte a vatun un Davidin minin huai thu tengteng Nabal kiangah a gen ua, a daihsan uh.

¹⁰Men Nabal svarede Davids Folk: "Hvem er David, hvem er Isajs Søn? Nu til Dags er der så mange Trælle, der løber fra deres Herre.

¹⁰Huan, Nabalin David sikhate a donga, David kua ahia oi? Jesai tapa kua ahia oi? Tulaiin sikha tampi pute taimang san a tam ua.

¹¹Skulde jeg tage mit Brød, min Vin og mit Slagtekvæg, som jeg har slagtet til mine Fåreklippere, og give det til Mænd, jeg ikke ved, hvor er fra?"

¹¹Ka tanghou te, ka tui te leh ka belam mul metmite adia ka goh kuate ahi ua chih leng theih louhte ka pe mahmah dia hia? a chi a.

¹²Så begav Davids Folk sig på Hjemvejen, og da de kom tilbage, fortalte de ham det hele:

¹²Huchiin David tangvalte a kihei ua, a kik nawn ua; huai thute tengteng a honghilh uh.

¹³Da sagde David til sine Folk:"Spænd alle eders Sværd ved Lænd!" Da spændte de alle deres Sværd om, også David. Og henved 400 Mand fulgte David, medens 200 blev ved Trosset.

¹³Huan, Davidin a mite kiangah, na namsau uh kuah chiat un, a chi a. Huan, a namsau uh a kuah chiat ua; Davidin leng a namsau a kuaha, mi za li takin David a jui tou ua; huan, mi za nih van vengin a om ua.

¹⁴Men en af Folkene fortalte Nabals Hustru Abigajil det og sagde: "David sendte Bud fra Ørkenen for at hilse på vor Herre; men han overfusede dem,

¹⁴Huan, tangval khatin Nabal ji Abigail kiangah, ngai in, Davidin gamdai akipanin ka pu uh chibai buk dingin mi a honsawla, aman a na sala.

¹⁵skønt de Mænd har været meget gode mod os og ikke fornærmet os, og vi har intet mistet, i al den Tid vi færdedes sammen med dem, da vi var ude i Marken.

¹⁵Himahleh huaite lah ka tunguah a hoih mahmah ua, ka poi uh bangmah a khoih kei ua, gamlaka ka om lai ua ka om khawm sung tengteng uh bangmah ka tan kei uh:

¹⁶De var en Mur om os både Nat og Dag, i al den Tid vi vogtede Småkvæget i Nærheden af dem.

¹⁶Belam chinga a kiang ua ka om sung tengteng un sun leh jan kou adingin kulh ahi mai uh.

¹⁷Se nu til, hvad du vil gøre, thi Ulykken hænger over Hovedet på vor Herre og hele hans Hus; han selv er jo en Usling, man ikke kan tale med!"

¹⁷Huaijiakin bang ahia na hih sin hoihtakin ngaihtuah dih ve; ka pu uh tungah leh a inkuante tengteng tungah thil hoihlou hih tum a om uhi; amah lah a Belial tapa mahmaha, kuamah houpih theih lah ahi ngal keia, chiin a gen ua.

¹⁸Så gik Abigajil straks hen og tog 200 Brød, to Dunke Vin, fem tillavede Får, fem Sea ristet Korn, 100 Rosinkager og 200 Figenkager, lagde det på Æslerne

¹⁸Huan, Abigailin kintakin tanghou beu za nih toh, uain thawl nih toh, belam nga huan dia mansa sipsip toh, vaimim kan buk nga toh, grep gah phou keu bawk ja toh, theipi beu za nih toh a la khawma, sabengtung posak hi.

¹⁹og sagde til sine Karle: "Gå i Forvejen, jeg kommer bagefter!" Men sin Mand Nabal sagde hun intet derom.

¹⁹Huan, a sikha tangvalte kiangah, ka maah na pai jel unla, ngai un, ka honjui ding, a chi a. Himahleh a pasal nabal a hilh kei.

²⁰Som hun nu på sit Æsel red ned ad Vejen i Skjul af Bjerget, kom David og hans Mænd ned imod hende, så hun mødte dem.

²⁰Huchiin hichibang ahi a, a sabengtung tunga a tuana, tang sang sing laka a pai suk laiin, ngai in, David leh a miten a honjuan ua; huchiin a kituak uh.

²¹Men David havde sagt: "Det er slet ingen Nytte til, at jeg i Ørkenen har værnet om alt, hvad den Mand ejede, så intet deraf gik tabt; han har gengældt mig godt med ondt.

²¹Davidin, a bangmah a mansak louhna dingin gamdai ah hiai mipa neih tengteng a thawn lelin ka naven sak a nahi mahmah ve; thil hoih lah thil hoihlouin a hondinta mai ngala.

²²Gud ramme David både med det ene og det andet, om jeg levner noget mandligt Væsen af alt, hvad hans er, til Morgenens Frembrud!"

²²Jingchiang jingsang khovak phaa amaha tengteng laka pasal naupang khat kia lel leng ka hawi peuhmah leh Pathianin David melmate a lohloh loh heh, huai sanga thupijawin leng hih hen, a chita ngala.

²³Da Abigajil fik Øje på David, sprang hun straks af Æselet og kastede sig ned for David på sit Ansigt, bøjede sig til Jorden,

²³Huan, Abigailin David a muhin a sabengtung akipan a kum suk zoka, David maia lei siin chibai a buk a.

²⁴faldt ned for hans Fødder og sagde: "Skylden er min, Herre! Lad din Trælkvinde tale til dig og hør din Trælkvindes Ord!

²⁴Huan, a khebulah a khupboha, keimahin, pu aw, keimah mahin thulimlouhna ka khu ding, huan, na sikhanuin na bila jakah thu gen henla na sikhanu thugen hehpihtakin ngaihkhiak sakin.

²⁵Min Herre må ikke regne med den Usling fil Nabal! Han svarer til sit Navn; Nabal hedder han, og fuld af Dårskab er han; men jeg, din Trælkvinde, så ikke min Herres Folk, som du sendte hid.

²⁵Pu aw, Belial mi Nabal bangmahin sim ken; a min bangbang ahi geih hi; Nabal a hina maha, a hai ahi; kei na sikhanuin jaw ka pu honsawl tangvalte ka na mukha kei hi.

²⁶Men nu, min Herre, så sandt HERREN lever, og så sandt du lever, du, hvem HERREN har holdt fra at pådrage dig Blodskyld og tage dig selv til Rette: Måtte det gå dine Fjender og dem, som pønser på ondt mod min Herre, som Nabal!

²⁶Huaijiakin tuin pu aw, TOUPA hinna leh na hinna louin ka gen hi, ka mu mahmah kei hi, TOUPAN sisan suah lou ding leh na khuta phu la lou dingin lah nang honbawl ngala, na melmate leh ka pu hoihlouhna zongmite Nabal bang hi mai uhen.

²⁷Lad nu Folkene, som følger min Herre, få denne Gave, som din Trælkvinde bringer min Herre.

²⁷Huan, hiai ka pu adia na sikhain kipahman ka hontawi ka pu honjui tangvalte piak hi hen.

²⁸Tilgiv dog din Trælkvinde hendes Brøde; thi HERREN vil visselig bygge min Herre et Hus, som skal stå, eftersom min Herre fører HERRENs Krige, og der ikke har været noget ondt at finde hos dig, så længe du har levet.

²⁸Na sikhanu tatlekna hehpihtakin ngaidamin; TOUPAN ka pu innkuan kiptak dingin a phut ngeingei dia, ka pu lah TOUPA kidounate dou ahi ngala; na damsung tengin nangmah gitlouhna himhim muh ding a om kei ding.

²⁹Og skulde nogen rejse sig for at forfølge dig og stå dig efter Livet, måtte da min Herres Liv være bundet i de levendes Knippe hos HERREN din Gud; men dine Fjenders Liv slynge han bort med Slyngeskålen!

²⁹Nang hondelh ding leh na hinna hihmang dingin mite hong kisa mahle uh, ka pu hinna jaw TOUPA na Pathian toh hinna gak laka gak ahi dinga; na melmate hinna bel vaisuanglot kuanga lot bangin a lawn mang ding.

³⁰Når HERREN så for min Herre opfylder alt det gode, han lovede dig, og sætter dig til Fyrste over Israel,

³⁰Huan, hichi ahi dinga, TOUPAN na tungtang thua a thil hoih achiam bang teng ka pu tunga a hih chianga Israelte kumpipa ding a a honbawl chiangin,

³¹da får du ikke dette at bebrejde dig selv, og min Herre får ikke Samvittighedsnag af, at han uden Grund udgød Blod, og at min Herre tog sig selv til Rette. Og når HERREN gør vel imod min Herre, kom da din Trælkvinde i Hu!"

³¹Ajiak om loua sisan na suah louha, ka puin phu na lak louh nanga dingin lungkhamna himhim ahi kei dinga, ka pu adingin leng lungkimlouhna hi him ahi sam kei ding; huan, TOUPAN ka pu tunga thil hoih a hih hun chiangin na sikhanu thei gigein, a chi a.

³²Da sagde David til Abigajil: "Priset være HERREN, Israels Gud, som i Dag sendte mig dig i Møde,

³²Huan, davidin Abigail kiangah, tunia kei honna dawn dinga honsawlpa TOUPA, Israelte Pathian phatin om hen:

³³priset være din Klogskab, og priset være du selv, som i bag holdt mig fra at pådrage mig Blodskyld og tage mig selv til Rette!

³³Huan, na lemtheihna vualjawlin om henla, huan, nang sisan suah mohna akipana hon humnu leh keimah khuta phu la lou dinga honbawlnu leng vualjawlin om hen.

³⁴Men så sandt HERREN, Israels Gud, lever, som holdt mig fra at gøre dig Men: Hvis du ikke var ilet mig i Møde, var ikke et mandligt Væsen levnet Nabal til i Morgen!"

³⁴Kei hondawn dinga hongpawtkhe pah lou hilechin TOUPA, Israelte Pathian hinna louin ka gen hi, jingchiang khovak phain Nabal tuh naupang khat lel leng ka hawisak het kei ding, a chi a.

³⁵Og David modtog af hende, hvad hun havde bragt ham, og sagde til hende: "Gå op til dit Hus i Fred! Jeg har lånt dig Øre og opfyldt dit Ønske."

³⁵Huchiin Davidin a thil hontawite a laa: huan, a kiangah, lungmuang takin na in lamah pai tou ta inla; huan, na thu ka mang hi, na nget pen ka honsan sak hi, a chi a.

³⁶Da Abigajil kom hjem til Nabal, holdt han netop i sit Hus et Gæstebud som en Konges; og da han var glad og stærkt beruset, sagde hun ham ikke det mindste, før det dagedes.

³⁶Huan, Abigail bel Nabal kiangah a hoh toua, huan, ngaiin, a in ah kumpipa ankuanglui bang maiin ankuang a naluia, a kham mahmah jiakin Nabal bel a maitai ngial hi: huaijiakin ajingsang khovak masiah bangmah a hilh kei hi.

³⁷Men om Morgenen, da Nabals Rus var ovre, fortalte hans Hustru ham Sagen. Da lammedes Hjertet i hans Bryst, og han blev som Sten;

³⁷Huan, hichi ahi a, jinglama Nabal uain kham a halh in a jiin huai thute a hilha, a lung a dai duaka, suang bangin a hong omta hi.

³⁸og en halv Snes Dage efter slog HERREN Nabal, så han døde.

³⁸Huan, hichi ahi a, ni sawm nungin TOUPAN Nabal tungah khut a kha a, a sita hi.

³⁹Da David fik at vide, at Nabal var død, sagde han: "Lovet være HERREN, som har hævnet den Krænkelse, Nabal tilføjede mig, og holdt sin Tjener fra at gøre ondt; HERREN har ladet Nabals Ondskab falde tilbage på hans eget Hoved!" Derpå sendte David Bud og bejlede til Abigajil.

³⁹Huan, Davidin Nabala a si chih a jakin, ka minsiatna dinga Nabal thilhih akipana hon genpiha, a sikha thil hoihlou hih lou honkhampa TOUPA phatin om hen; Nabal thil hoihlou hih TOUPAN amah tung mahah a kesak ta hi, a chi a. Huan, Davidin Abigail a ji dinga vahoupih dingin mi a sawla.

⁴⁰Og da Davids Trælle kom til Abigajil i Karmel, talte de således til hende: "David har sendt os til dig for at bejle til dig!"

⁴⁰Huan, David sikhaten Karmel tanga Abigail kiang a tun touh un, Davidin a ji dinga nang honpi dingin a honsawl, chiin amah a houpih ua.

⁴¹Da rejste hun sig, bøjede sig med Ansigtet mod Jorden og sagde: "Din Tjenerinde er rede til at blive min Herres Trælkvinde og tvætte hans Trælles Fødder!"

⁴¹Huan, a thou a, a maia lei siin chibai a buka, ngaidih ua, na sikhanu uh ka pu sikhate khe sil dinga sikha ka hi, a chi a.

⁴²Så stod Abigajil hastigt op og satte sig på sit Æsel, og hendes fem Piger ledsagede hende; og hun fulgte med Davids Sendebud og blev hans Hustru.

⁴²Huchiin Abigail a thou zoka, sabengtung tungah a tuanga, a nungjui nungak ngate toh David mi sawlte a jui ua, a jiin a omta hi.

⁴³Desuden havde David ægtet Ahinoam fra Jizre'el. Således blev de begge to hans Hustruer.

⁴³Davidin Jezreela mi Ahinaom leng a napikhina; huchiin a ji dingin a om tuaktuak uh.Saulain lah a tanu Mikal David ji Galim khuaa mi Lais tapa Palti toh a na kitengsakta a.

⁴⁴Men Saul gav sin Datter Mikal, Davids Hustru, til Palti, Lajisj's Søn, fra Gallim.

⁴⁴Saulain lah a tanu Mikal David ji Galim khuaa mi Lais tapa Palti toh a na kitengsakta a.