¹Da Josafat havde vundet stor Rigdom og Hæder, besvogrede han sig med Akab.

¹Huchiin Jehosaphat bel a honghauin hongthupita mahmaha, huan Ahab toh kizopna a bawla.

²Efter nogle Års Forløb drog han ned til Akab i Samaria, og Akab lod slagte en Mængde Småkvæg og Hornkvæg til ham og Folkene, han havde med sig; og så overtalte han ham til at drage op mod Ramot i Gilead.

²Huan, kum bangzah hiam tak nungin Samari ah Ahab kiangah a hoh suka, Huan Ahabin amah leh a heutu belam leh bawngtalte tampi a nagoha, Ramoth-gilead khuaa hoh touhpih dingin achiala.

³Kong Akab af Israel sagde nemlig til Kong Josafat af Juda: "Vil du drage med mig mod Ramot i Gilead?" Han svarede ham: "Jeg som du, mit Folk som dit, jeg går med i Krigen."

³Huan, Israel kumpipa ahabin Juda kumpipa Jehosaphet kiangah, Ramoth-gilead khuaa I hoh tou khawm kei dia hia? achia. Huan, aman a dawnga, kei leh nang, ka mite na mite pumkhat I hi uh aka, gal I sual khawm kei ding ua, a chi a.

⁴Josafat sagde fremdeles til Israels Konge: "Spørg dog først om, hvad HERREN siger!"

⁴Huan, Jehosaphatin Israel kumpipa kiangah, TOUPA thu hungaih phot lechin lah, a chi a.

⁵Da lod Israels Konge Profeterne kalde sammen, 400 Mand, og spurgte dem: "Skal jeg drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal jeg lade være?" De svarede: "Drag derop, så vil Gud give det i Kongens Hånd!"

⁵Huchiin Israel kumpipan, jawlneite mi za li a sam khawma, a kiang uah, Ramoth gilead khua sual dingin ka vakuan tou ding uam tou lou ding? a chi a. Huan amau va kuan tou in, pathianin kumpipa khuta pe sin ahi, a chi ua.

⁶Men Josafat spurgte: "Er her ikke endnu en af HERRENs Profeter, vi kan spørge?"

⁶Himahleh jehosaphatin, TOUPA jawlnei kuate hiam I dot ding a om kei ua eita aw? a chi a.

⁷Israels Konge svarede: "Her er endnu en Mand, ved hvem vi kan rådspørge HERREN; men jeg hader ham, fordi han aldrig spår mig godt, men altid ondt; det er Mika, Jimlas Søn." Men Josafat sagde: "Således må Kongen ikke tale!"

⁷Huan, Israel kumpipa Jehosaphat kiangah, TOUPA hondot sak ding mi khat om ve e; himahleh amah bel ka muhdan lam tak ahi; ka tungtang thu a hoih lou lam kia loungal a hoih lam himhim a gen ngei ngal keia; huai mi bel Imla tapa Mikai ahi, a chi a.

⁸Da kaldte Israels Konge på en Hofmand og sagde: "Hent hurtigt Mika, Jimlas Søn!"

⁸Huchiin Israel kumpipan heutu khat a sama, Imla tapa Mikai honpi meng dih, a chi a.

⁹Imidlertid sad Israels Konge og Kong Josafat af Juda, iført deres Skrud, hver på sin Trone i Samarias Portåbning, og alle Profeterne spåede foran dem.

⁹Huan, Israel kumpipa leh Juda kumpipa Samari kulh kongpi lutna chin mun awng ah a lal puan ua kijemin a laltutphah tuaktuak uah a tu ua; huan jawlnei tengtengin a ma uah thtu a gen uh.

¹⁰Da lavede Zidkija, Kena'anas Søn, sig Horn af Jern og sagde: "Så siger HERREN: Med sådanne skal du støde Aramæerne ned, til de er tilintetgjot!"

¹⁰Huan, Kenaan tapa Zedakia in sik kite a bawla, TOUPAN hichiin a chi, Hiaiten Suriate mangthang sipsip khopin na si ding, achi, achi a.

¹¹Og alle Profeterne spåede det samme og sagde: "Drag op mod Ramot i Gilead, så skal Lykken følge dig, og HERREN vil give det i Kongens Hånd!"

¹¹Huan, huchimahbangin jawlnei dangten leng, Ramoth-gilead ah hoh tou in la. valamzangin; TOUPAN kumpipa khutah a pe sin ahi, chiin a gen ua.

¹²Men Budet der var gået efter Mika, sagde til ham: "Se, Profeterne har alle som een givet Kongen gunstigt Svar. Tal du nu som de og giv gunstigt Svar!"

¹²Huan, Mikai sam dinga a sawlpa un, ngai dih, jawlneiten kithutuakin a hoih lamin kumpipa kiangah thu a gen chiat ua; huaijiakin nangleng a chihsa bang un a hoihlamin vagen sam dih ve, chiin a gen a.

¹³Men Mika svarede: "Så sandt HERREN lever: Hvad min Gud siger, det vil jeg tale!"

¹³Huan, Mikaiin, TOUPA henna louin ka chi hi, ka pathianin a chih bang geihin ahi ka gen sin, a na chi a.

¹⁴Da han kom til Kongen, spurgte denne ham: "Mika, skal vi drage i Krig mod Ramot i Gilead, eller skal vi lade være?" Da svarede han: "Drag derop, så skal Lykken følge eder, og de skal gives i eders Hånd!"

¹⁴Huan, kumpipa kiang a tun touhin kumpipan a kiangah, Mikai Ramoth-gilead khua sual dingin ka kuan tou ding ua kuan tou lou ding? achi a huan, aman, kuan tou unla, va lamzang un, na khuta piak ahi sin hi, a chi a.

¹⁵Men Kongen sagde til ham: "Hvor mange Gange skal jeg besværge dig, at du ikke siger mig andet end Sandheden i HERRENs Navn?"

¹⁵Huan kumpipan a kiangah, thu tak ke leu leu lou ka kiangah TOUPA mina gen lou dingin bangzahvei ahia nang kon kichiam sak ding? a chi a.

¹⁶Da sagde han: "Jeg så hele Israel spredt på Bjergene som en Hjord uden Hyrde; og HERREN sagde: De Folk har ingen Herre, lad dem vende tilbage i Fred, hver til sit!"

¹⁶Huan, aman Belam chingmi neilou bangin Israelte tengteng tangah dalh jakin ka mu a; huan, TOUPAN, hiaiten heutu a nei te kei ua, amau in lamah lungmuang takin paidiam mai uhen, a chi ahi, a chi a.

¹⁷Israels Konge sagde da til Josafat: "Sagde jeg dig ikke, at han aldrig spår mig godt, men kun ondt!"

¹⁷Huan, Israel kumpipan Jehosaphat kiangah, ka tungtang thu jaw a se lam kia loungal a hoih lam himhim ahihleh a gen sam keiding chih ka hohilh ahi kei maw? a chi a.

¹⁸Da sagde Mika: "Så hør da HERRENs Ord! Jeg så HERREN sidde på sin Trone og hele Himmelens Hær stå til højre og venstre for ham;

¹⁸Huan, Mikaiin, khai le, TOUPA thu ngaikhe dih ua leh, TOUPA bel a laltutphah a tua, van mipite tengteng a taklam leh a vei lama dingin ka mua.

¹⁹og HERREN sagde: Hvem vil dåre Kong Akab af Israel, så han drager op og falder ved Ramot i Gilead? En sagde nu et, en anden et andet;

¹⁹Huan, TOUPAN Israel kumpipa Ahab Ramoth-gileada hoh toua, vasi dingin kua ahia khem sin? a chih hun chiangin khatin. Huchi khachiin, a chi a, mi dangin, huchibang khachibangin a chi hi.

²⁰men så trådte en Ånd frem og stillede sig foran HERREN og Sagde: Jeg vil dåre ham! HERREN spurgte ham: Hvorledes?

²⁰Huan, khakhat a hongpawt a, TOUPA maah a dinga, ken kakhem ding, a chi a, huan TOUPAN a kiangah, bangin eita? a chi a.

²¹Han svarede: Jeg vil gå hen og blive en Løgnens Ånd i alle hans Profeters Mund! Da sagde HERREN: Ja, du kan dåre ham; gå hen og gør det!

²¹Huan, aman, ka vahoh dinga, jawlneite tengteng kamah kha juautheiin ka va suak ding, a chi a: Huan aman, na vakhem ngei dinga, loh leng nava lohching sam ding, va kuan inla, huchibangin vahihin, a chi a.

²²Se, således har HERREN lagt en Løgnens Ånd i disse dine Profeters Mund, thi HERREN har ondt i Sinde imod dig!"

²²Huchiin ngai dih, TOUPAN hiai na jawlneite kamah kha juauthei a koiha; na tungtangthu TOUPAN a hoih lou lamin a genta ahi, a chi a.

²³Da trådte Zidkija, Kena'anas Søn, frem og slog Mika på Kinden og sagde: "Ad hvilken Vej skulde HERRENs Ånd have forladt mig for at tale til dig?"

²³Huai takin Kenaan tapa Zedakiain a vanaiha, mikai biangah a vabenga, na kianga thug en dingin TOUPA khain koi lama honpawtsan ahia? a chi a.

²⁴Men Mika sagde: "Det skal du få at see, den Dag du flygter fra Kammer til Kammer for at skjule dig!"

²⁴Huan Mikaiin, ngai dih, dantan sungilla bu dinga nalut ni chiangin na honthei ding, a chi a.

²⁵Så sagde Israels Konge: "Tag Mika og bring ham til Amon, Byens Øverste, og Kongesønnen Joasj

²⁵Huchiin, Israel kumpipan, Mikai pi unla, kho ukpa Amaon leh kumpipa tapa kiangah paipih nawn un,

²⁶og sig: Således siger Kongen: Kast denne Mand i Fængsel og sæt ham på Trængselsbrød og Trængselsvand, indtil jeg kommer uskadt tilbage!"

²⁶Huan, kumpipan hichiin achia, hiai mi suangkulh ah khum unla, lungmuang taka ka hong nawn ma siah haksa an leh haksa tui nana pia un, a chi a na chi ding uh, a chi a.

²⁷Men Mika sagde: "Kommer du uskadt tilbage, så har HERREN ikke talet ved mig!" Og han sagde: "Hør, alle I Folkeslag"l!"

²⁷Huan, Mikaiin, lungmuang taka na hongpai nawn peuhmah leh TOUPAN kei hongzangin thu a gen ka hi ve leh, a chi a huan amah mahin, nou mipi tengtengin leng na naja a un, a chi a.

²⁸Så drog Israels Konge og Kong Josafat af Juda op mod Ramot i Gilead.

²⁸Huan, Israel kumpipa leh Juda kumpipa Jehosaphet bel Ramoth gilead khuaah va hoh tou ua.

²⁹Og Israels Konge sagde til Josafat: "Jeg vil forklæde mig, før jeg drager i Kampen; men tag du dine egne Klæder på!" Og Israels Konge forklædte sig, og så drog de i Kampen.

²⁹Huan, Israel kumpipan Jehosophet kiangah, ka kibawl lamdang dinga, kisualnaah ka hoh sam ding; nang jaw na kumpipa puan kisilhin, a chi a. Huchiin Israel kumpipa bel a kibawl lamdanga, kisualnaah a hoh tou a.

³⁰Men Arams Konge havde ffivet sine Vognstyrere den Befaling: "I må ikke angribe nogen, være sig høj eller lav, uden Israels Konge alene."

³⁰Huan, Suria kumpipan a kangtalaite tunga heutute kiangah, Israel kumpipa loungal mi neu leng milian leng na sual ding uh ahi kei, chiin thu apia.

³¹Da nu Vognstyrerne fik Øje på Josafat, tænkte de: "Det er sikkert Israels Konge!" Og de rettede deres Angreb mod ham fra alle Sider. Da gav Josafat sig til at, råbe, og HERREN frelste ham, idet Gud lokkede dem bort fra ham;

³¹Huan, hichi ahi a, kangtalai tunga heututen Jehosaphet a muh uleh Israel kumpipa eive, a chi ua. Huchiin Sual tumin a umta uh; himahleh Jehosaphet a vakikou a, huan, TOUPAN a panpihtaa, huchiin Pathianin amau amah a nusesak hi.

³²og da Vognstyrerne opdagede, at det ikke var Israels Konge, trak de sig bort fra ham.

³²Huan, hichi ahi a, kangtalai tunga heututen Israel kumpipa ahi kei chih a theih un delh louin a kiksan nawnta uhi.

³³Men en Mand, der skød en Pil af på Lykke og Fromme, ramte Israels Konge mellem Remmene og Brynjen. Da sagde han til sin Vognstyrer: "Vend og før mig ud af Slaget, thi jeg er såret!"

³³Huan, mi khatin tup tuan nei tuanlou in a thalpeu a laia, Israel kumpipa a awmphaw leh a awmphaw kikalah a kap a, huchiin a kangtalai hawlpa kiangah, leh hawl inla, mipi laka kipan honpaikhialk pih dih ve, liamna na tak ka tuak hi, a chi a.Huan, huai niin kisualna a thupi mahmaha; huan Israel kumpipa bel Suriate lam ngain a kangtalaiah nitak lam tanpha in a dinga; huan ni tum kuan ding khawngin a sita hi.

³⁴Men kampen blev hårdere og hårdere den Dag, og Israels Konge holdt sig oprejst i sin Vogn over for Aramæerne til Aften; men da Solen gik ned, døde han.

³⁴Huan, huai niin kisualna a thupi mahmaha; huan Israel kumpipa bel Suriate lam ngain a kangtalaiah nitak lam tanpha in a dinga; huan ni tum kuan ding khawngin a sita hi.