¹Derpå sendte Ezekias Bud til hele Israel og Juda og skrev desuden Breve til Efraim og Manasse om at komme til HERRENs Hus i Jerusalem for at fejre Påsken for HERREN, Israels Gud.

¹Huan, Hezekiain Israel gam leh Juda gam tengteng ah mi a sawla, Ephraim gam leh Manasi gamah te leng TOUPA Israelte Pathian dingin paikan ankuang nei dinga Jerusalema TOUPA ina hongpai dingin lai a khak laia.

²Og Kongen, hans Øverster og hele Forsamlingen i Jerusalem rådslog om at fejre Påsken i den anden Måned;

²Kumpipa leh a miliante leh Jerusalema mipi tengtengin kha nihna ah, paikan ankuang neih a sawm uh.

³thi de kunde ikke fejre den med det samme, da Præsterne ikke havde helliget sig i tilstrækkeligt Tal, og Folket ikke var samlet i Jerusalem.

³Huai laiin a lui thei nai kei ua, siampu kihihsiangthoute a tam hun nai kei ua, Jerusalema mipi a kikaihkhop nai louh jiak un.

⁴Kongen og hele Forsamlingen fandt det rigtigt;

⁴A thil sawm uh kumpipa leh mipite ngaihin a dika.

⁵derfor vedtog de at lade et Opråb udgå i hele Israel fra Be'ersjeba til Dan om at komme og fejre Påsken i Jerusalem for HERREN, Israels Gud, thi man havde ikke fejret den så fuldtalligt som foreskrevet.

⁵Huchiiin Israel gam tengteng, Beerseba akipana Dan phanin TOUPA Israelte Pathian adin paikan ankuang nei dinga Jerusalema hongpai dinga phuan dingin thu a hihkipta hi: a dan bang takin huchibanga tamin a hihngei nai kei uhi.

⁶Så gik Ilbudene ud i hele Israel og Juda med Breve fra Kongens og hans Øversters Hånd og sagde efter Kongens Befaling: "Israeliter! Vend tilbage til HERREN, Abrahams, Isaks og Israels Gud, at han må vende sig til den Levnin: af eder, der er undsluppet Assyrerkongernes Hånd.

⁶Huchiin lai taipihmite kumpipa leh a miliante uh lai tawiin, Israel leh Juda gam tengtenga pai dingin kumpipa thupiak bangin a pawt ua, Nou Israel suante aw, Suria kumpipate khut akipan pawta a damlai sunte lam a hongngat nawn theihna dingin TOUPA, Abraham te, Isaak te, Israel te Pathian lam hongnga nawn un.

⁷Vær ikke som eders Fædre og Brødre, der var troløse mod HERREN, deres Fædres Gud, hvorfor han gjorde dem til Rædsel, som I selv kan se.

⁷Nou jaw na pi leh pute uh leh na unaute uh, TOUPA a pi leh pute uh Pathian tunga thil hihkhiala om, segawp dinga a donsaklouh na muhte uh bangin om tei kei un.

⁸Vær nu ikke halsstarrige som eders Fædre, men ræk HERREN Hånden og kom til hans Helligdom, som han har helliget til evig Tid, og tjen HERREN eders Gud, at hans glødende Vrede må vende sig fra eder.

⁸Na pi leh pute uh bangin genhak tei nawn kei unla, TOUPA kiangah kitulut jaw unla, khantawn adia a hihsiangthou, a mun siangthou ah honglut unla, TOUPA na Pathian uh na sem un, huchiin a hehna thupi tak na lak ua kipan a kiheimang sak ding hi.

⁹Thi når I omvender eder til HERREN, skal eders Brødre og Sønner finde Barmhjertighed hos dem, der førte dem bort, og vende tilbage til dette Land. Thi HERREN eders Gud er nådig og barmhjertig og vil ikke vende sit Åsyn fra eder, når l omvender eder til ham!"

⁹TOUPA lam na hongngat nawn uleh na unaute uh leh na tate uh sala manmiten a hehpih ding ua, hiai gamah a hongpai nawn ding uhi: TOUPA na Pathian uh lah chingthei tak leh zahngai thei tak ahi ngala, amah lam na hong ngat peuhmah uleh a honnuse kei ding hi, chiin.

¹⁰Og Ilbudene gik fra By til By i Efraims og Manasses Land og lige til Zebulon, men man lo dem ud og hånede dem.

¹⁰Huchiin lai taipihmite kho chih ah Ephraim leh Manasi gam tengteng ah Zebulun phain a pai ua: himahleh amau a nanuihzat ua, anasimmoh ua.

¹¹Dog var der nogle i Aser, Manasse og Zebulon, der ydmygede sig og kom til Jerusalem;

¹¹Ahihhangin Aserte leh Manasite leh Zebulunte tampi a kitulut ua, Jerusalem ah a hoh uh.

¹²også i Juda virkede Guds Hånd, så at han gav dem et endrægtigt Hjerte til at udføre, hvad Kongen og Øversterne havde påbudt i Kraft af HERRENs Ord.

¹²Juda gam te ngial houh TOUPA thua kumpipa leh miliante thupiak jui dingin Pathianin lungsim mun khat a pu sak hi.

¹³Så samlede der sig i Jerusalem en Mængde Mennesker for at fejre de usyrede Brøds Højtid i den anden Måned, en vældig Forsamling.

¹³Huchiin kha nihnaah tanghou silngou soh louh ankuang nei dingin mi tampi Jerusalem ah a hong kikhawm ek uh, a tam pha mahmah uhi.

¹⁴De gav sig til at fjerne de Altre, der var i Jerusalem; ligeledes fjernede de alle Røgelsekarrene og kastede dem ned i Kedrons Dal.

¹⁴Huan, a thou ua, Jerusalema maitam te a la ua, huan, gimlim halna maitam te leng a la ua, Kidron lui ah a pai uh.

¹⁵Derpå slagtede de Påskelammet på den fjortende Dag i den anden Måned. Præsterne og Leviterne skammede sig og helligede sig og bragte Brændofre til HERRENs Hus;

¹⁵Huchiin kha nihna ni sawm leh ni li niin paikan ankuangluina a gou ua; huan, siampute leh Levite a kizumpih ua, a kihihsiangthou ua, halmang thillat TOUPA in ah a la lut uhi.

¹⁶og de stillede sig på deres Plads, som deres Pligt var efter den Guds Mand Moses's Lov; Præsterne sprængte Blodet, som de modtog af Leviterne.

¹⁶Huan, Pathian mi Mosi dan bang takin amau mun chiat ah a ding ua; huan, siamputen Levite akipana a tan uh sisan a theh uh.

¹⁷Thi mange i Forsamlingen havde ikke helliget sig; derfor slagtede Leviterne Påskelammene for alle dem, der ikke var rene, for således at hellige HERREN dem.

¹⁷Mipi lakah lah kihihsiangthou lou a tam ngal ua; huaijiakin TOUPA adinga hihsiangthou dingin a siangthouloute tuam dingin Leviten paikan ankuangluina a gou uhi.

¹⁸Thi de flesfe af Folket, især mange fra Efraim, Manasse, Issakar og Zebulon, havde ikke renset sig, men spiste Påskelammet anderledes end foreskrevet. Men Ezekias giki Forbøn for dem og sagde: "HERREN, den gode, tilgive

¹⁸Ephraim mite, Manasi mi te, Isakar mi te, Zebulun mite tampi a kihihsiangthou kei na ua, dan lou bangin paikan ankuangluina a ne tei uh. Himahleh Hezekia amau adingin a thuma, Chingthei TOUPAN.

¹⁹enhver, som har vendt sit Hjerte til at søge Gud HERREN, hans Fædres Gud, selv om han ikke er ren, som Helligdommen kræver det!"

¹⁹Mi chih a lungtanga TOUPA a pipute Pathian, Pathian zong, munsiangthou siansakna dungjuiin kisaingsak keimah leh, ngaidam hen, chiin.

²⁰Og HERREN bønhørte Ezekias og lod Folket uskadt.

²⁰Huan, TOUPAN Hezekia thumna a ngaikhiaa, mipite a hihdamtaa.

²¹Så fejrede de Israeliter, der var til Stede i Jerusalem, de usyrede Brøds Højtid med stor Glæde i syv Dage; og Leviterne og Præsterne sang af alle Kræfter dagligt Lovsange for HERREN.

²¹Huan, Israel mi Jerusalem omten tanghou silngou sohlouh ankuangluina nuamsa takin ni sagih a zang ua; huan, Levite leh siamputen kaihging ngaihtak toh TOUPA pahtawia lasain ni tengin TOUPA a phat uh.

²²Og Ezekias talte venlige Ord til alle de Leviter, der havde udvist særlig Dygtighed i HERRENs Tjeneste; og de fejrede Højtiden til Ende de syv Dage, idet de ofrede Takofre og lovpriste HERREN, deres Pædres Gud.

²²Huan, Hezekiain siam tak maiin TOUPA kilawm tak phat Levite a nalungmuan hi. Huchiin TOUPA a pi le pute uh Pathian kianga thupha tawiin lemna thilatte lanin ni sagih sung ankuangluina a ne tawntung uh.

²³Men derefter vedtog hele Forsamlingen at holde Højtid syv Dage til, og det gjorde de så med Glæde,

²³Huan, mipiin ni sagih dang ankuanglui nawn a sawm ua; huchiin ni sagih dang nuamsa takin ankuang a lui nawn uh.

²⁴thi Kong Ezekias af Juda gav Forsamlingen en Ydelse af 1.000 Tyre og 7.000 Stykker Småkvæg, og Øversterne gav Forsamlingen 1.000 Tyre og 10.000 Stykker Småkvæg; og en Mængde Præster helligede sig.

²⁴Huan, Juda kumpipa Hezekiain mipite bawngtal sang khat leh belam sang sagih goh dingin a piaa; milianten leng mipite bawngtal sang khat leh belam sing khat a pe sam uh; siampu tampite a kihihsiangthou uh.

²⁵Da frydede hele Judas Forsamling sig, ligeledes Præsterne og Leviterne og hele den Forsamling, der var kommet fra Israel, og de fremmede, der var kommet fra Israels Land eller boede i Juda;

²⁵Huchiin Juda mipi tengteng siampute toh Levite toh, Israel gam akipana mipi hongpai tengteng leh nam dang Israel gam akipana hongpai Juda gama nuam a sa petpet uhi.

²⁶og der var stor Glæde i Jerusalem, thi siden Davids Søns, Kong Salomo af Israels, Dage var sligt ikke sket i Jerusalem;

²⁶Huchiin nuamsakna thupi tak Jerusalem ah a oma: Israel kumpipa David tapa Solomon chiangah huchibang himhim Jerusalem ah a om ngeinai kei hi.Huchiin siampu Levite a thou ua, mipite a vualjawl ua, a aw uh ngaihkhiakin a oma, a thumna un a omna siangthou van a pha uh.

²⁷og Præsterne og Leviterne stod op og velsignede Folket, og deres Røst hørtes, og deres Bøn nåede Himmelen, hans hellige Bolig.

²⁷Huchiin siampu Levite a thou ua, mipite a vualjawl ua, a aw uh ngaihkhiakin a oma, a thumna un a omna siangthou van a pha uh.