1Ved den Lejlighed sang Salomo: "HERREN har sagt, han vil bo i Mulmet!"
1Huchiin Solomon in thu agen a, TOUPAN, Mial bikbekah ka om ding, a chi nguta,
2Nu har jeg bygget dig et Hus til Bolig, et Sted, du for evigt kan dvæle.
2Himahleh na tenna ding in, khantawna na om na ding ka honna lamsakta hi chiin.
3Derpå vendte Kongen sig om og velsignede hele Israels Forsamling, der imens stod op;
3Huan, kumpipa aki heia, Israel kikhawmte tengteng a vualjawla; Israel kikhawmte tenteng ading dedup uhi.
4og han sagde: "Lovet være HERREN, Israels Gud, hvis Hånd har fuldført, hvad hans Mund talede til min Fader David, dengang han sagde:
4Huan, aman, TOUPA Israelte Pathian, a kapa David kianga amah kam mahmah a,
5Fra den Dag jeg førte mit Folk ud af Ægypten, har jeg ikke udvalgt nogen By i nogen af Israels Stammer, hvor man skulde bygge et Hus til Bolig for mit Navn, og jeg har ikke udvalgt nogen Mand til at være Hersker over mit Folk Israel;
5Aigupta gam a kipan ka mi Israelte ka pi khiak ni akipan in Israelte nam lak a koi khua mah ka min omna diing in lamna diing in ka tel ngei naikei a; ka mi Israelte tunga heutu diing mi kuamah ka tel ngei naisam kei;
6men Jerusalem udvalgte jeg til Bolig for mit Navn, og David udvalgte jeg til at herske over mit Folk Israel.
6Ahihhangin, ka min om na diingin Jerusalem kana tel taa, ka mi Israelte heutu diingin David kana telta ahi, chia nagen pa, amah khut mahmah a hon pichingsakpa phat in om hen.
7Og min Fader David fik i Sinde at bygge HERRENs, Israels Guds, Navn et Hus;
7Kapa David in Israelte Pathian, TOUPA min diinga in lam a ngaihtuah sek a
8men HERREN sagde til min Fader David: At du har i Sinde at bygge mit Navn et Hus, er ret af dig;
8Himahleh TOUPAN kapa David kiangah, ka min diinga in lam na ngaihtuah sek a, hichi bang lungsim na naput na hih hoih hi; himahleh nang jaw in na lam kei diing;
9dog skal ikke du bygge det Hus, men din Søn, der udgår af din Lænd, skal bygge mit Navn det Hus.
9Na tapa, na khala hong pawt diingin ka min diingin in a hon lam zou diing, a nachi ta hi.
10Nu har HERREN opfyldt det Ord, han talede, og jeg er trådt i min Fader Davids Sted og sidder på Israels Trone, som HERREN sagde, og jeg har bygget HERRENs, Israels Guds, Navn Huset;
10Huan, TOUPAN a thugen atangtungsak taa: TOUPA chiamsa bang ngein kapa David mun ka hon luah a, Israel lal tutphah ah ka hong tu a, Israel pathian TOUPA min ding in kahon lamta ahi.
11og jeg har der beredt en Plads til Arken med den Pagt, HERREN sluttede med Israeliterne."
11Huai laiah Israel suan te kiang a nakhun, TOUPA thukhun a bawm ka koihta ahi, a chi a.
12Derpå trådte Salomo frem foran HERRENs Alfer lige over for hele Israels Forsamling og udbredte Hænderne.
12Huan TOUPA maitam bul ah Israel kikhawmte tengteng muh in a ding a, a baan a zak a,
13Salomo havde nemlig ladet lave en fem Alen lang, fem Alen bred og tre Alen høj Talerstol af Hobber og stillet den op midt i Gården; på den trådte han op og kastede sig på Knæ foran hele Israels Forsamling, udbredte sine Hænder mod Himmelen
13(Solomon in dal dohkan a saulam tong nga, a zatlam tong nga, a san lam tong thum a bawl biakin huang laitak a tun tungah a tuang a, Israel kikhawm te tengteng ma ah a khuk din a, vanlam nga in a ban a jaka: )
14og sagde: "HERRE, Israels Gud, der er ingen Gud som du i Himmelen og på Jorden, du, som holder fast ved din Pagt og din Miskundhed mod dine Tjenere, når de af hele deres Hjerte vandrer for dit Åsyn,
14Aw, TOUPA, Israelte pathian lei leh van ah nang mah bang mahmah Pathian a om kei uh, a lungtang tengteng ua na lampi tawnmi a sikha te tunga thukhun tangtung saka hehpihna kem,
15du, som har holdt, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, og i Dag opfyldt med din Hånd, hvad du talede med din Mund.
15Na sikha kapa David kiang a, na thu chiam na tangtung saka; ahi, na kama na gen san na khut in na loh ching saktaa: tuni in.
16Så hold da nu, HERRE, Israels Gud, hvad du lovede din Tjener, min Fader David, da du sagde: En Efterfølger skal aldrig fattes dig for mit Åsyn til at sidde på Israels Trone, når kun dine Sønner vil tage Vare på deres Vej og vandre i min Lov, som du har vandret for mit Åsyn!
16Huchiin aw TOUPA, Israelte pathian, na sikha kapa David kianga, Na suante na om banga omsam ding a omdan ua a pilvan peuhmah uleh, ka mit muh a isrealte laltutphah a tuding na tasam kei ding, chi a na na chiamsa tangtung sakin.
17Så lad nu, HERRE, Israels Gud, det Ord opfyldes, som du tilsagde din Tjener David!
17Huchiin TOUPA, Israelte Pathian, na sikha David kiang a, na thugen lohchingsak mahmah in
18Men kao Gud da virkelig bo blandt Menneskene på Jorden? Nej visselig, Himlene, ja Himlenes Himle kan ikke rumme dig, langt mindre dette Hus, som jeg har bygget!
18Ahihhangin, pathian leiah mihing lakah om petmah dia hia? Ngain, van, vante van ah leng nata keia, hiai ka inlam ah takei sem natel ni chia!
19Men vend dig til din Tjeners Bøn og Begæring, HERRE min Gud, så du hører det Råb og den Bøn, din Tjener opsender for dit Åsyn;
19Himahleh, aw TOUPA ka pathian na sikha in nang a hon sapna leh a thumna ngaihkhiaksak in, na sikha thumna leh ngetna hon limsak in.
20lad dine Øjne være åbne over dette Hus både Dag og Nat, over det Sted, hvor du har sagt, du vilde stedfæste dit Navn, så du hører den Bøn, din Tjener opsender, vendt mod dette Sted!
20Hiai mun lam ngaa na sikha a thumna ngaikhia a, Huai laiah kamin a om ding, na chih na mun mahmah, inlam ah sun leh jan a namit suan gige theih na dingin.
21Og hør den Bøn, dinjener og dit Folk Israel opsender, vendt mod dette Sted; du høre den der, hvor du bor, i Himmelen, du høre og tilgive!
21Huan, na sikha leh nami Israel ten hiai munlam nga a thum chiang un a ngetna te uh ana ngaihkhia sak jelin, ahi, na tenna mun vanah na na ngaikhia inla, huan na ngaikhia in, ngaidam in.
22Når nogen synder imod sin Næste, og man afkræver ham Ed og lader ham sværge, og han kommer og aflægger Ed foran dit Alter i dette Hus,
22Mi kuapeuh in a innvengte tungah thil hih khial in, kichiamsak hong kiphamoh taleh, hiai in a na maitam ma ah hong kichiamhenla;
23så høre du det i Himmelen og gøre det og dømme dine Tjenere imellem, så du gengælder den skyldige og lader hans Gerning komme overhans Hoved og frikender den uskyldige og gør med ham efter hans Uskyld.
23Nang vanah nangaikhia inla, gamtang inla, mi gilou a gitlouh mana, mohtangsakin, mi diktat a diktak mana dik tangsakin, na sikha te vaihawm sakin.
24Når dit Folk Israel tvinges til at fly for en Fjende, fordi de synder imod dig, og de så omvender sig og bekender dit Navn og opsender Bønner og Begæringer for dit Åsyn i dette Hus,
24Na mi Israelten na tung a thil a hih khelh jiak ua melma te laka ana vuallelh ua, nang lam a hong ngat nawn ua, namin a gup ua, hiai in a thum a thil na kianga a hong nget uleh;
25så høre du det i Himmelen og tilgive dit Folk Israels Synd og føre dem tilbage til det Land, du gav dem og deres Fædre.
25Nang vanah na ngaihkhiaksak inla, nami Israelte khelhna ngaidam inla, amau leh api leh pute uh napiak gamah pi nawn in.
26Når Himmelen lukkes, så Regnen udebliver, fordi de synder imod dig, og de så beder, vendt mod dette Sted, og bekender dit Navn og omvender sig fra deres Synd, fordi du revser dem,
26Na tungah thil ahih khelh jiak ua vana hong bina, vuah a hong zuk louh a, hiai munlam nga a a thum ua na min a gup uh leh, amau na hih gim jiaka a khelhna uh a kisik uleh;
27så høre du det i Himmelen og tilgive din Tjeners og dit Folk Israels Synd, ja du vise dem den gode Vej, de skal vandre, og lade det regne i dit Land, som du gav dit Folk i Eje.
27Nang vanah na ngaikhia inla, apaina ding uh lampi hoih kawkmuh in na sikha te leh nami Israelte khelhna ngaidam in namite a goutan ding ua na piak nagam ah vuah hon zusak in.
28Når der kommer Hungersnød i Landet, når der kommer Pest, når der kommer Hornbrand og Rust, Græshopper og Ædere, når Fjenden belejrer Folket i en af dets Byer, når alskens Plage og Sot indtræffer
28Ka gam ua kialte a hong kiak a, hi te ahong len a, keuna hiam, muatna hiam, khaukhup hiam, lung hiam a hong om a, a melmate un a khuate uh a hong um ua, hi bang peuh, natna bang peuh a hong tun leh ahi vei uhiam, a lungkham na uh hiam thei peuhmah in;
29enhver Bøn, enhver Begæring, hvem den end kommer fra i hele dit Folk Israel, når de føler deres Plage og Smerte og udbreder Hænderne mod dette Hus,
29Hiai inlam ngaa banjak a mimal hiam, Israel mipi hon in hiam thumna leh ngetna a hon tut uh:
30den høre du i Himmelen, der, hvor du bor, og tilgive, idet du gengælder enhver hans Færd, fordi du kender hans Hjerte, thi du alene kender Menneskebørnenes Hjerter,
30Na omna van ah na ngaikhia inla, ngaidam inla, mi chih a omdan bang chiat un lohchingsakin, a lungtang uh lah nathei ngala: (nang mah kia lah mihing tate lungtang theipa nahi ngala: )
31for at de må frygte dig og følge dine Veje, al den Tid de lever på den Jord, du gav vore Fædre.
31Kapi leh pute uh napiak gama omsung teng ua nalampi tawn thei ding a nang laudan a hong siamna ding un.
32Selv den fremmede, der ikke hører til dit Folk Israel, men kommer fra et fjernt Land for dit store Navns, din stærke Hånds og din udstrakte Arms Skyld, når de kommer og beder, vendt mod dette Hus,
32Huan, na mi Israelte hilou, nam dang mi, namin thupi tak leh na khut hattak leh na banzak jiaka gam gamla taka kipana hongpai, hiai in lam nga a a hong thum hun chiang un:
33da børe du det i Himmelen, der. hvor du bor, og da gøre du efter alt, hvad den fremmede råber til dig om, for at alle Jordens Folkeslag må lære dit Navn at kende og frygte dig ligesom dit Folk Israel og erkende, at dit Navn er nævnet over dette Hus, som jeg har bygget.
33Nang na omna van ah nangaikhia inla, namdang te leng nang hon sapdan uh dungzui in atung uah hih in, huchiin nami Israelte bangmah in khovel a namchih in nam a thei ding ua, nang laudan ahong siamding ua, hiai ka inlam in namin apu chih a thei ding uhi.
34Når dit Folk drager i Krig mod sine Fjender, hvor du end sender dem hen, og de beder til dig, vendt mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn,
34Namiten a melma te uh na sawlna lamlam a a sual ua na khopi tel leh namin adia in kana lam lam nga a na kiangah a thum uleh:
35så høre du i Himmelen deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret.
35Nang a thumna uh leh a ngetna uh vanah na ngaikhia inla, a thu uah pi jelin.
36Når de synder imod dig - thi der er intet Menneske, som ikke synder - og du vredes på dem og giver dem i Fjendens Magt, og Sejrherrerne fører dem fangne til et andet Land, det være sig fjernt eller nær,
36Na tung a ahong khelh ua, (kuamah lah khial lou a omngal keia) a tungua na hehna, melma khut ah na piak a, gam gamla pi ah hiam, naideuh ah hiam sala a pi unleng,
37og de så går i sig selv i det Land, de er bortført til, og omvender sig og råber til dig i deres Landflygtigheds Land og siger: Vi har syndet, handlet ilde og været ugudelige!
37Sal a api nagam ua aki ngaihtuah khiak ua, akisik ua, I nakhialta, diklou tak leh gitlouh huai tak in thil ina hihta, chia a tanna gam ua ngetna hon tut ua: a
38når de omvender sig til dig al hele deres Hjerte og af hele deres Sjæl i Sejrherrernes Land, som de bortførtes til, og de beder, vendt mod deres Land, som du gav deres Fædre, mod den By, du har udvalgt, og det Hus, jeg har bygget dit Navn -
38Sal a amau api na ua, atanna gam ua a lungtang tak uleh a lungsim taktak ua nanglam a hong ngat ua, api leh pute uh gamlam leh na khopi tel leh namin dia ka inlam lam nga na kiangah a thum uleh:
39så høre du i Himmelen, der, hvor du bor, deres Bøn og Begæring og skaffe dem deres Ret, og du tilgive dit Folk, hvad de syndede imod dig!
39A thumna uh leh a ngetna uh nang na omna vanah na ngaikhia inla, a thu uah pi jel inla, natung a nana khialta namite ngaidam in.
40Så lad da, min Gud, dine Øjne være åbne og dine Ører lytte til Bønnen, der bedes på dette Sted,
40Aw ka pathian, hehpihtak in namit hong hakinla, hiai muna thumna ah na bil hon doh in.
41bryd op da, Gud HERRE, til dit Hvilested, du selv og din Vældes Ark! Dine Præster, Gud HERRE, være iklædt Frelse, dine fromme glæde sig ved dine Goder!
41Aw, TOUPA pathian, na omna mun ah paitou in nang leh na hatna bawm toh, aw, TOUPA pathian, na siampute hotdamna in van inla, na mi siangthou te hoihna in nuamsa sak in.Aw TOUPA pathian, na thau nilhpa mel leh ngatsak kenla, na sikha David thil hoih hih te thei gige in, a chi a.
42Gud HERRE, afvis ikke din Salvede, kom Nåden mod din Tjener David i Hu!"
42Aw TOUPA pathian, na thau nilhpa mel leh ngatsak kenla, na sikha David thil hoih hih te thei gige in, a chi a.