¹Da Dronningen af Saba hørte Salomos Ry, kom hun, for at prøve ham med Gåder, til Jerusalem med et såre stort Følge og med Kameler, der har Røgelse, Guld i Mængde og Ædelsten. Og da hun var kommet til Salomo, talte hun til ham om alt, hvad der lå hende på Hjerte.

¹Huan, Solomon minthandan Seba kumpinu in ana jak in Solomon thu haksa pipi a ettel tum in nungjui mi tampi pi in sa ngawngsaute a banghiam gimlim te leh dangkaeng tampi leh suangmanpha te pua in Jerusalem ah a hoh toua: huan, Solomon kiang a vatun touh in, a lungsim a om tengteng suahsiang vek in a houpih hi,

²Men Salomo svarede på alle hendes Spørgsmål, og intet som helst var skjult for Salomo, han gav hende Svar på alt.

²Huan Solomon in athu dot tengteng a dawng vek a: Solomon in a dawn theihlouh himhima omkei hi.

³Og da Dronningen at Saba så Salomos Visdom, Huset, han havde bygget,

³Huan, Seba kumpinun Solomon pilna leh a inlam, amuh in,

⁴Maden på hans Bord, hans Folks Boliger, hans Tjeneres Optræden og deres Klæder, hans Mundskænke og deres Klæder og Brændofrene, han ofrede i HERRENs Hus, var hun ude af sig selv;

⁴A dohkan a nekdingte, a sikha te tutdante, a nasemte nasep dante, aki vat dante uh, a nou pe mite leh a ki vat dante uh, TOUPA in a avahoh touhna te, a am ahai hial hi.

⁵og hun sagde til Kongen: "Sandt var, hvad jeg i mit Land hørte sige om dig og din Visdom!

⁵Kumpipa kiang ah, Na thil hih teleh na pildan thuthang ka gam a kanajak a dik mahmah ngut hi,

⁶Jeg troede ikke, hvad der sagdes, før jeg kom og så det med egne Øjne; og se, ikke engang det halve af din store Visdom er mig fortalt, thi du overgår, hvad Rygtet sagde mig om dig!

⁶Himahleh keimah mit mahmah a ka hong muh masiah a gen kia uh ka um theikei a, ngai in, na pildan thupi kimkhat leng a honna hilh sam ua hia: na minthan kana jak dan nakpiin na khup ve.

⁷Lykkelige dine Mænd, lykkelige dine Folk, som altid er om dig og hører din Visdom!

⁷Na mite nak hamphat na uh e, hiai nasikha na kiang a om gige a na pilna thu ngaikhe veute hampha hina tel uh e!

⁸Lovet være HERREN din Gud, som fandt Behag i dig og satte dig på sin Trone som Konge for HERREN din Gud. Fordi din Gud elsker Israel og for at opretholde det evindeligt, satte han dig til Konge over dem, til at øve Ret og Retfærdighed!"

⁸TOUPA na Pathian, na tung a pipak, a kumpipa dinga a laltutphah a hon tutsakpa TOUPA na pathian phat in om hen: na pathian in Israelte khantawn a hih kip ding in a it a, huaijiak in diktat taka vaihawm ding in a kumpipa ding ua nang hon bawl eive, achi a.

⁹Derpå gav hun Kongen 120 Guldtalenter, Røgelse i store Mængder og Ædelsten; og aldrig har der siden været så megen Røgelse i Landet som den, Dronningen af Saba gav Kong Salomo.

⁹Huchiin kumpipa kiang ah dangkaeng talent ja leh sawmnih leh bang hiam gimlim tampi mahmah le suang mantam te apia a, Seba kumpinun kumpipa Solomon bang hiam gimlim a piak bang himhim a om kei hi.

¹⁰Desuden bragte Hurams og Salomos Folk, som hentede Guld i Ofir, Algummimtræ og Ædelsten;

¹⁰Huan, Solomon sikha te leh Huram sikha te Ophir akipan a dangkaeng va po ten algum sing leh suangmantam a hon pua uh,

¹¹og af Algummimtræet lod Kongen lave Rækværk til HERRENs Hus og Kongens Palads, desuden Citre og Harper til Sangerne; og Mage dertil var ikke tidligere set i Judas Land.

¹¹Huan, kumpipan Olgum sing TOUPA in leh kumpipa in umna ding leh lasa mite a dinga kaihging leh pekging dingin a bawl a: huchibang Juda gama tumalam in a mu ngeikei uhi.

¹²Og Kong Salomo gav Dronningen af Saba alt, hvad hun ønskede og bad om, langt ud over hvad hun bragte til Kongen. Derpå vendte hun med sit Følge tilbage til sit Land.

¹²Huan, Seba kumpinun a thil apiak simlouh in kumpipa Solomon in a deih a pesam a, huchiin a gam lamah heute toh apai nonta uhi.

¹³Vægten af det Guld, som i eet År indførtes af Salomo, udgjorde 666 Guldtalenter,

¹³Huchiin Solomon kiang a kumkhat sunga dangkaeng hong lut gikdan dangkaeng talent jaguk leh sawm guk leh guk buk ahi.

¹⁴deri ikke medregnet hvad der indkom i Afgift fra de undertvungne Folk og ved Købmændenes Handel og fra alle Arabiens Konger og Landets Statholdere, som bragte Salomo Guld og Sølv.

¹⁴Mi ompolhte leh sumsinmi te hontawi sim hetlouh in: huan, Arabia kumpipa tengteng leh gam ukpa ten Solomon kiang ah dangkaeng te, dangkasik te a hon tawi sek uhi.

¹⁵Kong Salomo lod hamre 200 Guldskjolde, hvert på 600 Sekel Guld,

¹⁵Huan, kumpipa Solomon in dangkaeng suk pekin lumlian chi zanih a bawl a lumlian khatin dangkaeng sekel jaguk a deih hi.

¹⁶og 300 mindre Guldskjolde, hvert på 300 Sekel Guld; dem lod Kongen henlægge i Libanonskovhuset.

¹⁶Huan, dangkaeng sukpek in lum ja thum a bawl a; lum khat in dangkaeng sekel ja thum a deih a; huaite Lebanon gammang In a koih hi.

¹⁷Fremdeles lod Kongen lave en stor, Elfenbenstrone, overtrukket mned lutret Guld.

¹⁷Huan, kumpipan Saiha paak laltutphah thupi tak a bawl behlap a, dangka keleu ngen in a luan hi.

¹⁸Tronen havde seks Trin, og på dens Ryg var der et Latn af Guld; på begge Sider af Sædet var der Arme, og ved Armene stod der to Løver;

¹⁸Laltutphah ah akal touhna siksan gukte, laltutphah toha zop, dangkaeng khe ngakna te, a ban ngakna bul a ding humpineilaki lim nih te a om hi.

¹⁹tillige stod der tolv Løver på de seks Trin, seks på hver Side. Der er ikke lavet Mage til Trone i noget andet Rige.

¹⁹Huan, siksanguk lang tuak tungah humpi nelkai sawm le nih a ding ua: huchi bang koilai gamah leng a bawl ngei kei uh.

²⁰Alle Kong Salomos Drikkekar var af Guld og alle Redskaber i Libanonskovhuset af fint Guld; Sølv regnedes ikke for noget i Kong Salomos Dage.

²⁰Kumpipa Solomon nou tengteng dangkaeng vek hi a, huan, Lebanon Gammang Ino tuiumbelsuan tengteng leng dangkaeng keleu vek ahi; Solomon damlaiin dangkasik bangmah in a simkei uh.

²¹Kongen havde nemlig Skibe, det sejlede på Tarsis med Hurams Folk; og een Gang hverttredje År kom Tarsisskibene, ladet med Guld, Sølv, Elfenben, Aber og Påfugle.

²¹Kumpipan long hon, Huram sikha te, Tarsis a hoh sek kikop pih anei a, kum thu m hal zeel in, Tarsis long honin dangkaeng te, dangkasik te, saiha te, jawng te, utong te, a hon paw sek hi.

²²Kong Salomo overgik alle Jordens Konger i Rigdom og Visdom.

²²Huchiin in kumpipa Solomon in khovel kumpipa tengteng hauhlam ah leh pil lam ah a khup vek.

²³Alle Jordens Konger søgte hen til Salomo for at høre den Visdom, Gud havde lagt i hans Hjerte;

²³Huchiin pathian in a lungtang a akoih, a pilnathu ngai khe ding in, kunpipa tangteng in Solomon ahon zuan huthut uhi.

²⁴og alle bragte de Gaver med: Sølv- og Guldsager, Klæder, Våben, Røgelse, Heste og Muldyr; således gik det År efter År.

²⁴Huan, kumteng a piak bikhiah nei in dangkasik tuium belsuante, dangkaeng tuiumbelsuante, puante, galvante, banghiam gimlimte, sakol te, sabentung te ahon pe chiat zel uh.

²⁵Salomo havde 4000 Spand Heste og Vogne og 12000 Ryttere; dem lagde han dels i Vognbyerne, dels hos sig i Jerusalem.

²⁵Huan, Solomon in Sakol leh kangtalai koihna mun sangli a nei a, huan sakol tungtuangmi sing khat leh sang nih a nei a, huaite kangtalai koihna khua te ah, Jerusalem kumpipa kiang te ah a omsak hi.

²⁶Han herskede over alle Konger fra Floden til Filisternes Land og Ægyptens Grænse.

²⁶Huan, lui kipan Philistia gam leh Aigupta gam tana kumpipa tengteng tungah a lal hi.

²⁷Kongen bragte det dertil, at Sølv i Jerusalem var lige så almindeligt som Sten, og Cedertræ lige så almindeligt som Morbærfigentræ i Lavlandet.

²⁷Huan, kumpipan Jerusalem khua ah, atam mah mah jiak in dangkasik te suang bang mai a ngaih khop in a om sak a, sidar singte phaijang a theipi bang lel a, a ngaih khop in a om sak hi.

²⁸Der indførtes Heste til Salomo fra Mizrajim og fra alle Lande.

²⁸Huan, Solomon a dingin sakolte aigupta a kipan leh gamchih akipan inhon la jel uh.

²⁹Salomos øvrige Historie fra først til sidst findes optegnet i Profeten Natans Krønike, Siloniten Ahijas Profeti og Seeren Jedos Syn om Jeroboam, Nebats Søn.

²⁹Solomon tanchin dangte abul a kipan a tawptan pha in, jawlnei Nathan gelh tanchin bu ah, Silo mi Ahija gehkholhna bu ah, Nebat tapa Jeroboam tungtang thu a jawlnei Jedai kilakna ah tungkei maw?

³⁰Salomo herskede i Jerusalem over hele Israel i fyrretyve År.

³⁰Huan, Solomon bel Jerusalem ah Israel mi teng teng tungah kum sawmli a lala.Huan, Solomon bel a pi leh pute kiang ah a ihmua, apa David khua ah a vui ua, a sik in a tapa Rehoboam a lalta.

³¹Derpå lagde Salomo sig til Hvile hos sine Fædre og blev jordet i sin Fader Davids By. Og hans Søn Rehabeam blev Konge i hans Sted.

³¹Huan, Solomon bel a pi leh pute kiang ah a ihmua, apa David khua ah a vui ua, a sik in a tapa Rehoboam a lalta.