¹Da sendte Kongen Bud og lod alle Judas og Jerusalems Ældste kalde sammen hos sig.

¹Huan, Kumpipan mite a sawl a, Juda gam leh Jerusalem khopi-a upa tengteng a kiang ah a vasam khawm.

²Derpå gik Kongen op i HERRENs Hus, fulgt af alle Judas Mænd og alle Jerusalems Indbyggere, Præsterne, Profeterne og hele Folket, små og store, og han forelæste dem alt, hvad der stod i Pagtsbogen, som var fundet i HERRENs Hus.

²Huan, kumpipa Juda gama mi tengteng toh, Jerusalem khua a mi tengteng toh, siampute leh jawlneite toh, mipi tengteng toh a neu a lianin TOUPA inah a hoh tou ua; huan, TOUPA ina a laibu top uh thukhun bu-a tuang tengteng a bil ua jakin a sima.

³Så tog Kongen Plads ved Søjlen og sluttede Pagt for HERRENs Åsyn om, at de skulde holde sig til HERREN og holde hans Bud, Vidnesbyrd og Anordninger af hele deres Hjerte og hele deres Sjæl, for at han kunde opfylde denne Pagts Ord, således som de var skrevet i denne Bog. Og alt Folket indgik Pagten.

³Huan, kumpipa khuam julah a ding a, huai laibu-a tuang thukhun thu hihkip dingin lungtang tengteng leh kha tengtenga TOUPA jui ding leh a thupiakte, a thu theihsakte, a thusehte pom dingin TOUPA maah thu a khung a; huan, mipi tengtengin leng a khunpih uh.

⁴Derpå bød Kongen Ypperstepræsten Hilkija og Andenpræsten og Dørvogterne at bringe alle de Ting, der var lavet til Ba'al, Asjera og hele Himmelens Hær, ud af HERRENs Helligdom, og han lod dem opbrænde uden for Jerusalem på Markerne ved Hedron, og Asken lod han bringe til Betel.

⁴Huan, kumpipan siampu lalpen Hilkia te a zom siampu te, kongkhak vengmite TOUPA biakin sunga Baal leh, Asera leh, vana thil omte tengteng adia bawl tuiumbelsuan tengteng la khe vek dingin thu a pia a; huchiin Jerusalem po lam, Kidron, munah a hala, a vute bel Bethel ah a pai pih hi.

⁵Og han afsatte Afgudspræsterne, som Judas Konger havde indsat, og som havde tændt Offerild på Højene i Judas Byer og Jerusalems Omegn, ligeledes dem, som havde tændt Offerild for Ba'al og for Solen, Månen, Stjernebillederne og hele Himmelens Hær.

⁵Huan, milim bia siampute, Juda kumpipaten Juda gam khopi mun sangte-a, Jerusalem kima gimlim hal dinga a naseh uh a tawpsaka; Baal adia, ni adia, kha adia, aksi adia van a omte tengteng adia gimlim halmite leng.

⁶Og han lod Asjerastøtten bringe fra HERRENs Hus uden for Jerusalem til Kedrons Dal og opbrænde der, og han lod den knuse til Støv og Støvet kaste hen, hvor Småfolk havde deres Grave.

⁶Huan, TOUPA ina Asera pen Jerusalem po lam Kidron luiah a la khia a, Kidron lui ah a hal a, a sik nen gawp a, a nen mi nazongte hanah a theh hi.

⁷Han lod Mandsskøgernes Kamre i HERRENs Hus rive ned, dem i hvilke Kvinderne vævede Kjortler til Asjera.

⁷Huan, Asera puan gan numeite omna TOUPA ina pasal kijuakte omna inte a phel saka.

⁸Han lod alle Præsterne hente fra Judas Byer og vanhelligede Offer: højene, hvor Præsterne havde tændt offerild, fra Geba til Be'er-sjeba. Og han lod Portofferhøjen rive ned, som var ved Indgangen til Byøversten Jehosjuas Port til venstre, når man går ind ad Byporten.

⁸Huan, Juda khopi akipan siampu tengteng a pi khia a, siampute gimlim sangte Geba akipana Beer-seba phain a hihbuah vek a; khopi kongpi luta vei lamsang a, khopi ukpa Josua Kongpi luta konpite a mun sangte a chimsak hi.

⁹Dog fik Præsterne ved Højene ikke Adgang til HERRENs Alter i Jerusalem, men de måtte spise usyret Brød blandt deres Brødre.

⁹Mun sang siampute bel Jerusalem a TOUPA maitamah a hoh tou tei kei na ua, a unaute uh lakah tanghou silngou soh louh ahihleh a ne jel sek uh.

¹⁰Han vanhelligede Ildstedet i Hinnoms Søns Dal, så at ingen mere kunde lade sin Søn eller Datter gå igennem Ilden for Molok.

¹⁰Huan, kuamahin a tapa uh hiam, a tanu uh hiam Molek tuamdia meia a lutsak nawn louhna ding un, Hinnom suante guama Topheth a hihbuah hi.

¹¹Han fjernede de Heste, Judas Konger havde opstillet for Solen ved Indgangen til HERRENs Hus hen imod Hofmanden Netan Me'leks Kammer i Parvarim, og Solens Vogne lod han opbrænde.

¹¹Huan, TOUPA in lutnaa a in huang sung a kumpipa innvengmi Nathanmelek dantan china Juda kumpipaten ni a dia sakol a piakte uh a suan mang vek a; ni kangtalai a hal hi.

¹²Altrene, som Judas Konger havde rejst på Taget (Akaz's Tagbygning), og Altrene, som Manasse havde rejst i begge Forgårdene til HERRENs Hus, lod Kongen nebdryde og knuse på Stedet, og Støvet lod han kaste, hen i Kedrons Dal.

¹²Huan, Ahaz in chial tunga Juda kumpipaten maitam a bawlte uh leh Manasiin TOUPA in huang sung intual nih a maitam a bawlte kumpipan a hihchim a, a hih nen vek a, a nente Kidron luiah a pai hi.

¹³Og Offerhøjene østen for Jerusalem på Sydsiden af Fordærvelsens Bjerg, som Kong Salomo af Israel havde bygget for Astarte; Zidoniernes væmmelige Gud, Kemosj, Moabiternes væmmelige Gud, og Milkom, Ammoniternes vederstyggelige Gud, vanhelligede Kongen.

¹³Huan, Jerusalem china ginatlouhna tang tak lamsang a Zidonte pathian kihhuai mahmah Astoreth adia, Ammon suante pathian kihhuai mahmah a dia, Israel kumpipa Solomon in mun sang a bawlte kumpipan a hihbuah hi.

¹⁴Han lod Stenstøtterne nedbryde og Asjerastøtterne omhugge og Pladsen fylde med Menneskeknogler.

¹⁴Huan, suangphuhte a kitam gawpsak veka, Asera a hihpuka, huai munte ah mihing guh a koih hi.

¹⁵Også Alteret i Betel, den Offerhøj, som Jeroboam, Nebats Søn havde rejst han der forledte Israel til Synd, også det Alter tillige med Offerhøjen lod han nedbryde; Stenene lod han nedrive og knuse til Støv, og Asjerastøtten lod han opbrænde.

¹⁵Huan, huai lou leng Israelte thil hihkhialsakpa Nebat tapa Jeroboam in Bethel maitam leh mun sang bawk, huai maitam leh mun sang nangawn a chimsak lai a; huchiin mun sang a hala, a sik jan gawpa, Asera a hal hi.

¹⁶Da Josias vendte sig om og fik Øje på Gravene på Bjerget, sendte han Folk hen og lod dem tage Benene ud af Gravene og opbrænde dem på Alteret for, at vanhellige det efter HERRENs Ord, som den Guds Mand udråbte, da han kundgjorde disse Ting,

¹⁶Huan, Josia bel a kiheia, tanga hante a mu-a; huchiin hana guhte a vala sak a, huai thu nagenmi Pathian miin a nagen, TOUPA thu bang bangin maitam ah a hala, a hihbuah hi.

¹⁷Så sagde han: "Hvad er det for et Gravmæle, jeg ser der?" Byens Folk svarede ham: "Det er den Guds Mands Grav, der kom fra Juda og kundgjorde det, du nu har gjort med Alteret i Betel."

¹⁷Huchiin aman, Hua kua suangphuh ahia ka muh? a chi a. Huan khuaa miten, Pathian mi, Juda gam akipana hong pai, Bethel a maitam tung a tua na hih nanagen kholpa han eive, chiin a hilh ua.

¹⁸Da sagde han: "Lad ham ligge i Ro, ingen må flytte hans Ben!" Så lod de både hans og Profeten fra Samarias Ben fred.

¹⁸Huan, aman, Bangmah chih kei un; kuamah in a guhte la suan kei uhen, a chi. Huchiin a guhte Samari gama kipan jawlnei hongpaipa guhte toh bangmah a chih kei uh.

¹⁹Også alle Offerhusene på Højene i Samarias Byer, som Israels Konger havde opført for at krænke HERREN, lod Josias fjerne, og han handlede med dem ganske som han havde gjort i Betel;

¹⁹Huan, Israel Kumpipaten TOUPA hehsakna dia a lam uh Samari gam khua khawnga mun sang in tengteng leng Josiain a suan mang a, Bethel khuaa a hih bang geihin a hihsak hi.

²⁰og han lod alle Højenes Præster, som var der ved Altrene, dræbe, og han opbrændte Menneskeknogler på Altrene. Så vendte han tilbage til Jerusalem.

²⁰Huchiin huai a mun sang siampu omte tengteng maitam tungah a that a, huaite ah mihing guhte a hala, Jerusalem ah a painawn ta hi.

²¹Derefter gav Kongen alt Folket, den Befaling: "Hold Påske for HERREN eders Gud, som der er foreskrevet her i Pagtsbogen!"

²¹Huan, kumpipan mi tengteng kiang ah, Hiai thukhun bu a tuang bang in TOUPA, na Pathian uh a din Paikan Ankuang bawl un, chiin in thu a pia a.

²²Thi slig en Påske var ikke nogen Sinde blevet holdt i Israels og Judas Kongers Tid, ikke siden Dommerne dømte Israel;

²²Israelte tunga vaihawmmiten vai a hawm ua kipan, Israel kumpipate tengteng, Juda kumpipate lal sung tengin huchi bang hial Paikan Ankuang a nei nai kei uh;

²³men først i Kong Josias's attende Regeringsår blev en sådan Påske fejret for HERREN i Jerusalem.

²³Kumpipa Josia kumpipa kum sawm leh kum giat kumin Paikan Ankuang Jerusalem khuaah TOUPA adin a nei phet uhi.

²⁴Også Dødemanerne og Sandsigerne, Husguderne, Afgudsbillederne og alle de væmmelige Guder, der var at se i Judas Land og Jerusalem, udryddede Josias for at opfylde Lovens Ord, der stod skrevet i den Bog, Præsten Hilkija havde fundet i HERRENs Hus.

²⁴Huan TOUPA ina siampu Hilkiain a laibu-a a muh dan thu tuangte a kip sak theihna dingin dawi aisansiam jawlte, bumsiamte, pathian lim te, milim te Juda gam leh Jerusalem khua a thil kihhuai a muh sekte uh tengteng Josiain a hihmang vek hi.

²⁵Der havde ikke før været nogen Konge, der som han af hele sit Hjerte og hele sin Sjæl og al sin Kraft omvendte sig til HERREN og fulgte hele Mose Lov; og heller ikke efter ham opstod hans Lige.

²⁵Mosi dan tengteng bang a lungtang leh kha tengteng leh hatna tengteng a TOUPA pom amah bang mahmah a maa kumpipa kuamah a om nawn kei uh; A nungin leng amah bang kuamah a om nawn sam kei uhi

²⁶Alligevel lagde HERRENs mægtige Vredesglød sig ikke, thi hans Vrede var blusset op mod Juda over alle de Krænkelser, Manasse havde tilføjet ham.

²⁶Huchipipiin leng TOUPAN a hehna thupi mahmah Manasiin a nahehsakna tengteng jiak in Juda tunga a hehna kuang a hihdai kei lai hi.

²⁷Og HERREN sagde: "Også Juda vil jeg fjerne fra mit Åsyn, ligesom jeg fjernede Israel, og jeg vil forkaste Jerusalem, denne min udvalgte By, og det Hus, om hvilket jeg har sagt: Mit Navn skal være der!"

²⁷Huan, TOUPAN, Israel ka suan mang bangin Juda leng ka muh phak louhna ah ka suan mang sam ding a, hiai khua ka tel Jerusalem ngei leh, huailaiah ka min a om ding, ka chih in ka pai mang ding, a chi a.

²⁸Hvad der ellers er at fortælle om Josias, alt, hvad han udførte, står jo optegnet i Judas Kongers Krønike.

²⁸Huchiin Josia tanchin dangte, a thilhih tengteng Juda kumpipate lal lai tanchin gelhna bu-ah a tuang ahi kei maw?

²⁹I hans Dage drog Ægypterkongen Parao Neko op til Eufratfloden imod Assyrerkongen. Kong Josias rykkede imod ham, men Neko fældede ham ved Megiddo, straks han så ham.

²⁹A lal lain, Aigupta kumpipa Pharoneko bel Assuria kumpipa sual dingin Euphrates luiah a hoh tou-a; huan, kumpipa Josiain amah a vasual a; huan aman amah a muh tak in Megiddo khuaah a that hi.

³⁰Og hans Folk førte ham død bort fra Megiddo, bragte ham til Jerusalem og jordede ham i hans Grav. Men Folket fra Landet tog Joahaz, Josias's Søn, og salvede og hyldede ham til Bonge i hans Faders Sted.

³⁰Huan, a miten Megiddo akipanin a luang kangtalaiin a paipih ua, Jerusalem ah a lutpih ua, amah hanah a vui uh. Huchiin huai gam a miten Josia tapa Jehoahaz a pi ua, sathau a nilh ua, a pa sikin kumpipain a bawlta uhi.

³¹Joahaz var tre og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede tre Måneder i Jerusalem. Hans Moder hed Hamutal og var en Datter af Jirmeja fra, Libna.

³¹Jehoahaz bel a lal pattungin kum sawmnih leh kum thum a upa ahi a; Jerusalem ah kha thum a lal a: a nu min Hemutal, Libna khuaa Jeremia tanu ahi.

³²Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

³²Huan, a pi leh pute hih dan bangbang TOUPA mitmuh in thil hoihlou mahmah a hih seka.

³³Men Farao Neko lod ham fængsle i Ribla i Hamats Land og gjorde dermed Ende på hans Herredømme i Jerusalem og lagde en Skat af hundrede Talenter Sølv og ti Talenter Guld på Landet.

³³Huan, Pharo-nekoin Jerusalema vaihawm thei nawn lou dingin Hamath gama Ribla khuaah a koltang sak a; huan, a gam uh dangka talent zakhat leh dangkaeng talent khat a leiba sak hi.

³⁴Derpå gjorde Farao Neko Eljakim, Josias's Søn, til Konge i hans Fader Josias's Sted, og han ændrede hans Navn til Jojakim; Joahaz derimod tog han med til Ægypten, og der døde han.

³⁴Huan Pharo-nekoin Josia ta Eliakim a pa Josia sikin a lal saka, a min bel Jehoiakim chiin a khen saka; Jehoahaz bel a pi manga; Aigupta gamah a paia, huaiah a si hi.

³⁵Sølvet og Guldet udredede Jojakim til Farao; men for.at kunne udrede Pengeneefter Faraos Befaling satte han Landet i Skat; efter som hver især var sat i Skat, inddrev han Sølvet og Guldet for at give Farao Neko det.

³⁵Huan, Jehoiakimin dangka leh dangkaeng Pharo a pe phota; a gamte uh Pharo thupiak bangin a dangkaa pe dingin siah a leh liau sak a: Pharo-neko kianga piak dingin mi chih liau dinga a seh zah chiat bangin huai gama mitea dangka leh dangkaeng a liau sak hi.

³⁶Jojakim var fem og tyve År gammel, da han blev Konge, og han herskede elleve År i Jerusalem. Hans Moder hed Zebida og var en Datter af Pedaja fra Ruma.

³⁶Jehoiakim bel a lal pattungin kum sawmnih leh kum ngaa upa ahi; Jerusalem ah kum sawm leh kum khat a lal a: a nu min Zebida, Ruma khua a Pedai tanu ahi.Huan, a pi leh pute hih dan bangbangin TOUPA mitmuhin thil hoih lou mahmah a hih sek hi.

³⁷Han gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, ganske som hans Fædre.

³⁷Huan, a pi leh pute hih dan bangbangin TOUPA mitmuhin thil hoih lou mahmah a hih sek hi.