¹Da David efter Sauls Død var vendt tilbage fra Sejeren over Amalek og havde opholdt sig to Dage i Ziklag,

¹Huan, hichi ahi a, Saula sihnung in David Amalekte sim a hongkik a, David Ziklag khua a ni nih a om nung in;

²kom der Tredjedagen en Mand fra Hæren, fra Saul, med sønderrevne Klæder og Jord på Hovedet, og da han kom hen til David, kastede han sig til Jorden og bøjede sig.

²Hichi ahi a, a ni thum ni in ngai in, mikhat a panmun ua kipan Saula kiang apat in a puante botkek in a lu a lei kai niaunuau a hongpai a;

³David spurgte ham: "Hvor kommer du fra?" Han svarede: "Jeg slap bort fra Israels Hær!"

³Huan, David kiang a hongtun in lei a khupboh in chibai a buk. Huan, David in a kiang ah, Koi a kipan a hongpai na hia? a chi a; huan, aman a kiang ah, Israel mite panmun akipan a hong taikhia ka hi, a chi a.

⁴David sagde da til ham: "Hvorledes gik det? Fortæl mig det!" Han svarede: "Folket flygtede fra Kampen, og mange af Folket faldt og døde; også Saul og hans Søn Jonatan er døde."

⁴Huan, David in a kiang ah, Bangchi bang in thil a om a? hon hilh dih ve, a chi a. Aman a dawng a, Kidouna a kipan mite a taikek ua, mi tampi a puk ua, a si uh; huan, Saula leh a tapa Jonathan te leng a si tuaktuak uh, a chi a.

⁵Da sagde David til den unge Mand, som bragte ham Budet: "Hvoraf ved du, at Saul og hans Søn Jonatan er døde?"

⁵Huan, David in amah hilhpa tangval kiang ah, Bangchi in ahia Saula leh a tapa Jonathan asih uh na theih? a chi a.

⁶Den unge Mand, der bragte ham Budet, svarede: "Det traf sig, at jeg var på Gilboas Bjerg, og se, Saul stod lænet til sit Spyd, medens Vognene og Rytterne trængte ham;

⁶Huan, a hilhpa tangval in, Bangchi chi hiam in Gilboa tang ah ka na omkha zenzen a, huan, ngai in, Saula a teipi ngai a ding ka mu a, huan, kangtalaite leh sakol tungtuang miten a hon naihta ua.

⁷og da han vendte sig om, fik han Øje på mig og kaldte på mig; og jeg sagde: Her er jeg!

⁷Huan, a nunglam a ngat leh a hon mu a, a honsam a. Huan, ken, Hiai ah ka om hi, chi in ka dawng a.

⁸Da spurgte han mig: Hvem er du? Og jeg svarede: Jeg er en Amalekit!

⁸Huchi in, ka kiang ah, Kua na hia? a hon chi a. Huan, ken, Amalek mi ka hi, chi in ka dawng hi.

⁹Så sagde han til mig: Kom herhen og giv mig Dødsstødet! Thi Krampen har grebet mig, men jeg lever endnu!

⁹Huan, aman ka kiang ah, Ka kiang ah hong ding inla hong that mai dih, ka hinglai vanglak a, lungdonna in lah a hon manta ngal a, a chi a.

¹⁰Og jeg trådte hen til ham og gav ham Dødsstødet, thi jeg så, at han ikke kunde leve, når han faldt om. Så tog jeg Diademet, han havde på Hovedet, og et Armbånd, han bar på Armen, og dem har jeg med hid til min Herre."

¹⁰Huchi in a kiang ah ka dingta, huchia puk gawp khinsa a dam zou nawn samsam kei ding chih ka theih ziak in ka thatta mai hi, a lu a lallukhu leh a ban a tau ka la a, ka pu kiang ah ka hon tawi hi, a chi a.

¹¹Da tog David fat i sine Klæder og sønderrev dem, og ligeså gjorde alle hans Mænd;

¹¹Huchi in David in a puansilhte a botkekta; huchibang mah in a kiang a mi om tengteng in ahih uh:

¹²og de holdt Klage, græd og fastede til Aften over Saul og hans Søn Jonatan og HERRENs Folk og Israels Hus, fordi de var faldet for Sværdet.

¹²Huchi in Saula leh a tapa Jonathan leh TOUPA mite leh Israel inkuante a sun ua, a kah ua, nitaklam tan in an a ngawl ua, namsau a hihlup ahih ziak un.

¹³Derpå sagde David til den unge Mand, som havde bragt ham Budet: "Hvor er du fra?" Han svarede: "Jeg er Søn af en Amalekit, der bor her som fremmed."

¹³Huan, David in amah hilhpa tangval kiang ah, Koilam mi na hia? a chi a.

¹⁴Da sagde David: "Frygtede du dog ikke for at lægge Hånd på HERRENs Salvede og dræbe ham!"

¹⁴Huan, aman, Gamdang mi, Amalek mi tapa ka hi, a chi a, a dawng a. Huan, David in a kiang ah, TOUPA sathau nilh hihmang ding a tung a khutkhak bangchidan a laulou na hia leh? a chi a.

¹⁵David kaldte så på en af sine Folk og sagde: "Kom herhen og stød ham ned!" Og han slog ham ihjel.

¹⁵Huchi in David in tangval khat a sam a, va naih inla, va that in, a chi a. Huan, a vasat a, a sita hi.

¹⁶Men David sagde til ham: "Dit Blod komme over dit eget Hoved! Thi din egen Mund vidnede imod dig, da du sagde: Jeg gav HERRENs Salvede Dødsstødet!"

¹⁶Huan, David in a kiang ah, na sisan nangmah lutung mah ah om heh; nangmah mah kam ngei in, TOUPA sathau nilh ka that ahi, chi in lah na phuang ngal a, a chi a.

¹⁷Da sang David denne Klagesang over Saul og hans Søn Jonatan.

¹⁷Huchi in David in Saula leh a tapa Jonathan hiai kahla in a kah a;

¹⁸Den skal læres af Judas Sønner; den står optegnet i de Oprigtiges Bog.

¹⁸Huan, thalkap la Juda suante sinsak ding in a sawl chiat a, ngai in, Jasar laibu a gelh ahi.

¹⁹Din Pryd, Israel, ligger dræbt på dine Høje. Ak, at dog Heltene faldt!

¹⁹Aw Israel, na thupina na mun sangte ah a that ua, mi liante a pukta uhi;

²⁰Forkynd det ikke i Gat, ej lyde der Glædesbud på Askalons Gader, at ikke Filisternes Døtre skal fryde sig, de uomskårnes Døtre juble!

²⁰Gath ah genkei unla, Askelon kongzing ah phuangkei un; Huchilou in zaw Philistia tanute a kipak ding ua, zeksum louh tanute nuamsa in a kikou kha ding uhi.

²¹Gilboas Bjerge! Ej falde Dug og Regn på eder, I Dødens Vange! Thi Heltenes Skjolde vanæredes der; Sauls Skjold er ej salvet med Olie.

²¹Nou Gilboa tangte aw, na tunguah daitui leh vuah kekei hen, thillat dingte leng suah sam ken; huailai ah lah mi lian lum kihhuai tak in a pai ngal ua, Saula lum, sathau nilhlouh mi lum bang maiin.

²²Uden faldnes Blod, uden Heltes Fedt kom Jonatans Bue ikke tilbage, Sauls Sværd ikke sejrløst hjem.

²²Thahte sisan a kipan leh mi lian thau a kipan in Jonathan thal a kik nawnkei a, Saula namsau lah a vuak in a kiknawn ngeikei.

²³Saul og Jonatan, de elskelige, hulde, skiltes ikke i Liv eller Død; hurtigere var de end Ørne, stærkere var de end Løver!

²³Saula leh Jonathan hindan lah a deihhuai in a kilawm a, a sih un leng a khenkei uh, mipite sang in a hatzaw ua, humpinelkaite sang in a hatzaw uh.

²⁴O, Israels Døtre, græd over Saul, som klædte eder yndigt i Purpur, satte Guldsmykker på eders Klæder!

²⁴Nou Israel tanute aw, Saula kah un, puansan kilawmte na tungah a bang a, na puan khawng ua dangka-eng a zephoihnate hon bansakpa ahi.

²⁵Ak, at dog Heltene faldt i Slagets Tummel - dræbt ligger Jonatan på dine Høje!

²⁵Kidou laitak a mi liante a napuk maizen uh! Na mun sangte ah Jonathan a thatta uh.

²⁶Jeg sørger over dig, Jonatan, Broder, du var mig såre kær; underfuld var mig din Kærlighed, mere end Kvinders Kærlighed.

²⁶Ka unaupa Jonathan, na tungthu ah ka lungzing petmah hi; ka tungah na hoih thei mahmah a, na hon itna a lamdang hi, numei itna a khup hi.Mi liante a puk ua, kidouna vante leng a mangthang khinta!

²⁷Ak, at dog Heltene faldt, Stridsvåbnene lagdes øde!

²⁷Mi liante a puk ua, kidouna vante leng a mangthang khinta!