¹Men en Mand i Kæsarea ved Navn Konelius, en Høvedsmand ved den Afdeling, som kaldes den italienske,

¹Huan, Kaisaria khua ah mi khat a min Kornelia a om a; Itali pawl a chih uh, huai pawla sepaih zaheutupa ahi a,

²en from Mand, der frygtede Gud tillige med hele sit Hus og gav Folket mange Almisser og altid bad til Gud,

²Pathian limsakmi ahi a, a inkuanpihte tengteng toh Pathian laudan a siam uhi, mite kiangah thil tampi a pe jela, Pathian kiangah leng a thum gige hi.

³han så klarlig i et Syn omtrent ved den niende Time på Dagen en Guds Engel, som kom ind til ham og sagde til ham: "Kornelius!"

³Hiai miin sun dak kuana khawng dingin manglam bangin chiantakin Pathian angel khat a kianga luta, Kornelia, chiin, a mu a.

⁴Men han stirrede på ham og blev forfærdet og sagde: "Hvad er det, Herre?" Han sagde til ham: "Dine Bønner og dine Almisser ere opstegne til Ihukommelse for Gud.

⁴Huan, Korneliain amah a naen kilkela, a lau a, Toupa, bang ahia? a chi a. Huan, aman, a kiangah, Na thumnate leh na thilpiak thute theih gigena dingin Pathian maah a tungtouta.

⁵Og send nu nogle Mænd til Joppe, og lad hente en vis Simon med Tilnavn Peter.

⁵Tunah Joppa khua ah mi sawl inla, mi khat Simon Peter a chih uh, va pi sak in;

⁶Han har Herberge hos en vis Simon, en Garver, hvis Hus er ved Havet."

⁶savun bawlpa Simon kiangah a tunga, a in tuipi geiah a om, a chi a.

⁷Men da Engelen, som talte til ham, var gået bort, kaldte han to af sine Husfolk og en gudfrygtig Stridsmand af dem, som stadig vare om ham.

⁷Huan, angel a houpihpa a pai takin, Korneliain a sikhate laka mi nih leh a nek bawl gigete laka Pathian limsak sepaih khat a sam a,

⁸Og han fortalte dem det alt sammen og sendte dem til Joppe.

⁸huan, thu tengteng a kiang ua a hilh khitin Joppa khua ah a sawlta hi.

⁹Men den næste Dag, da disse vare undervejs og nærmede sig til Byen, steg Peter op på Taget for at bede ved den sjette Time.

⁹Huan, a jinga a pai lai un, kho kiang a tun kuan un, Peter tuh thum dingin, dak gukna khawngin, in tungah a kahtou a;

¹⁰Og han blev meget hungrig og vilde have noget at spise; men medens de lavede det til, kom der en Henrykkelse over ham,

¹⁰Huan, a gil a hongkiala, annek a utta a; himahleh nekding a bawl lai un mengmu bangin a hongom a.

¹¹og han så Himmelen åbnet og noget, der dalede ned, ligesom en stor Dug, der ved de fire Hjørner sænkedes ned på Jorden;

¹¹Huan, van kihongin, banghiam bawm, puan liantak bang, a ning lia khiha, lei a luai khiain a mu a.

¹²og i denne var der alle Jordens firføddede Dyr og krybende Dyr og Himmelens Fugle.

¹²Huai sungah leitunga khelinei chi chih leh, gamsa leh, ganhing bokvak, tungleng vasa chi chihte a om ua.

¹³Og en Røst lød til ham: "Stå op, Peter, slagt og spis!"

¹³Huan, a kiangah awin, Peter, thou inla gou inla, ne in, a honchi a.

¹⁴Men Peter sagde: "Ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg spist noget vanhelligt og urent."

¹⁴Himahleh, Peterin, Toupa hi lou e; sianglou leh nin bangmah himhim ka ne ngeikei, a chi a.

¹⁵Og atter for anden Gang lød der en Røst til ham: "Hvad Gud har renset, holde du ikke for vanhelligt!"

¹⁵Huan awin, a nihveinain, Pathianin a hihsiangthousa nang sianglou chi ken, a chi a.

¹⁶Og dette skete tre Gange, og straks blev dugen igen optagen til Himmelen.

¹⁶Huchi bang ngenin thumvei a hongoma; huan, bawm tuh vana khaitouhin a om nawnta hi.

¹⁷Men medens Peter var tvivlrådig med sig selv om, hvad det Syn, som han havde set, måtte betyde, se, da havde de Mænd, som vare udsendte af Kornelius, opspurgt Simons Hus og stode for Porten.

¹⁷Huan, Peterin mengmu banga a muh theisiamlou a, a buai lain, Kornelia mi sawlten Simon in a nakankheta ua.

¹⁸Og de råbte og spurgte, om Simmon med Tilnavn Peter havde Herberge der.

¹⁸Kongkhak bulah a nading ua, a sam ua, Simon, Peter a chih uh, huaia a tun leh tun louh a nadong uhi.

¹⁹Men idet Peter grublede over Synet, sagde Ånden til ham: "Se, der er tre Mænd, som søge efter dig;

¹⁹Huan, Peterin mengmu banga a muh a ngaihtuah lain, Khain a kiangah, Ngai in, mi thumin a hongzong uh.

²⁰men stå op, stig ned, og drag med dem uden at tvivle; thi det er mig, som har sendt dem."

²⁰Huchiin, thou inla, kum inla, bangmah ginglel louin amau jui in; amau ka sawl ahi uh, a chi a.

²¹Så steg Peter ned til Mændene og sagde: "Se, jeg er den, som I søge efter; hvad er Årsagen, hvorfor I ere komne?"

²¹Huchiin Peter tuh huai mite kiangah a hoh sukta a, a kiang uah, Ngai un na zon uh ka hi; bang ahia na hongna uh? chi a.

²²Men de sagde: "Høvedsmanden Kornelius, en retfærdig og gudfrygtig Mand, som har godt Vidnesbyrd af hele Jødernes Folk, har at en hellig Engel fået Befaling fra Gud til at lade dig hente til sit Hus og høre, hvad du har at sige."

²²Huan, amau, Angel siangthou khatin, Kornelia sepaih zaheutupa, mi diktak, Pathian laudansiam, Juda nam tengteng laka mi hoih kiangah, na thugen a jakna din, a in ah nangmah sam dingin, a hih hi, a chi ua.

²³Da kaldte han dem ind og gav dem Herberge. Men den næste Dag stod han op og drog bort med dem, og nogle af Brødrene fra Joppe droge med ham.

²³Huchiin mite tuh a sam luta, a giaksakta hi. Huan, a jingin Peter a thou a, a kiang uah a paia, Joppa khuaa mi unau kuate hiam leng a kiang uah a pai sam uhi.

²⁴Og den følgende Dag kom de til Kæsarea. Men Kornelius ventede på dem og havde sammnenkaldt sine Frænder og nærmeste Venner.

²⁴Huan, a jing nawnin Kaisaria khua ah a lutta ua. Huan, Korneliain, a sanggamte leh a lawm deihpente samkhawmin, amau a na ngak nilouh a.

²⁵Men da det nu skete, at Peter kom ind, gik Kornelius ham i Møde og faldt ned for hans Fødder og tilbad ham.

²⁵Huan, Peter a honglut dek laitakin Korneliain a nadawna, a khebula khupbohin, Pathian chibai buk bangin a buk a.

²⁶Men Peter rejste ham op og sagde: "Stå op! også jeg er selv et Menneske."

²⁶Himahleh, Peterin amah a kaithou a, ding in, kei leng mihing ka hi, a chi a.

²⁷Og under Samtale med ham gik han ind og fandt mange samlede.

²⁷Huan, a kiangah thu gen kawmin a luta, mi tampi omkhawm a vamu hi.

²⁸Og han sagde til dem: "I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgås med eller komne til nogen, som er af et fremmede Folk; men mig har Gud vist, at jeg ikke skulde kalde noget Menneske vanhelligt eller urent.

²⁸Huan, a kiang uah, Juda mi nam dang toh kithuah leh pai a sianlouh dan noun a thei ua; himahleh, kuamah sianglou leh nin ka chih ding ahi kei chih Pathianin a hontheisak ahi.

²⁹Derfor kom jeg også uden Indvending, da jeg blev hentet; og jeg spørger eder da, af hvad Årsag I hentede mig?"

²⁹Huaijiakin na hongsap takin sellouin ka hongpai ahi. Huchiin ka hondong ahi, bangdia honsam na hi ua le? a chi a.

³⁰Og Kornelius sagde: "For fire Dage siden fastede jeg indtil denne Time, og ved den niende Time bad jeg i mit Hus; og se, en Mand stod for mig i et strålende Klædebon,

³⁰Huan, Korneliain, Ni li ahita, tu hun bangtanin, ka in ah, dak kuana hun thumna ah ka thuma; huan, ngai in, puan vaktak silhin mi khat ka maah a hong dinga,

³¹og han sagde: Kornelius! din Bøn er hørt, og dine Almisser ere ihukommede for Gud.

³¹Kornelia, na thumna jakin a omta, mi kianga na thilpiakte leng Pathianin a theigige hi.

³²Send derfor Bud til Joppe og lad Simon med Tilnavn Peter kalde, til dig; han har Herberge i Garveren Simons Hus ved Havet; han skal tale til dig, når han kommer.

³²Huaijiakin, Joppa khua ah mi sawl inla, Simon, Peter a chih uh, na kiangah samin; amah tuh tuipi gei ah savun bawlpa Simon ina tungahi, a chi a.

³³Derfor sendte jeg straks Bud til dig, og du gjorde vel i at komme. Nu ere vi derfor alle til Stede for Guds Åsyn for at høre alt, hvad der er dig befalet af Herren."

³³Huaijiakin na kiangah mi ka honsawl pah ahi; na hong a hoih ahi. Huchiin Toupan thu a honpiak peuhmah thei dingin tun ah Pathian mitmuhin i vek un hiaiah i om hi, a chi a.

³⁴Men Peter oplod Munden og sagde: "Jeg forstår i Sandhed, at Gud ikke anser Personer;

³⁴Huan, Peterin a gena, Pathianin mi deihsak tuam a neikei chih, diktakin ka thei hi;

³⁵men i hvert Folk er den, som frygter ham og gør Retfærdighed, velkommen for ham;

³⁵ahihhangin, nam chih lakah kuapeuh amah kihtakdansiama, diktaka gamta peuhmah, a pahtak mi ahi naknak uhi.

³⁶det Ord, som han sendte til Israels Børn, da han forkyndte Fred ved Jesus Kristus: han er alles Herre.

³⁶Aman tuh khamuanna Tanchin Hoih Jesu Kris kama genin, Israel suante kiangah thu a khaka (Jesu tuh mi tengteng Toupa ahi a),

³⁷I kende det, som er udgået over hele Judæa, idet det begyndte fra Galilæa, efter den Dåb, som Johannes prædikede,

³⁷Johanin a tangkou pihpih baptisma nungin, thu, Galili gam akipan a hongthang pana, Judia gam tengteng ah a thangsuaka, noumau leng na thei uhi;

³⁸det om Jesus fra Nazareth, hvorledes Gud salvede ham med den Helligånd og Kraft, han, som drog omkring og gjorde vel og helbredte alle, som vare overvældede af Djævelen; thi Gud var med ham;

³⁸Nazaret Jesu tungtang thu, huchia Pathianin amah Kha Siangthou leh thilhihtheihna a a vuh dan, amah tuh mi tunga hih hoih leh diabol gawt tengteng hihdamin a vialvak vaka, Pathian a kianga a om jiakin.

³⁹og vi ere Vidner om alt det, som han har gjort både i Jødernes Land og i Jerusalem, han, som de også sloge ihjel, idet de hængte ham på et Træ.

³⁹Judate gamah leh Jerusalem khua a a thilhih tengteng theihpih te ka hi uhi, amah lah sing dawnah khaiin a hihlumta ua.

⁴⁰Ham oprejste Gud på den tredje dag og gav ham at åbenbares,

⁴⁰Pathianin nithum niin a kaithou nawna, chiantakin a kitheisak hi,

⁴¹ikke for hele Folket, men for de Vidner, som vare forud udvalgte af Gud, for os, som spiste og drak med ham, efter at han var opstanden fra de døde.

⁴¹ahihhangin mi tengteng kiangah ahi keia, Pathianin theihpih dia a seh kholhte kiang kia ah ahi koute, misi lak akipan a thohnawn nunga a kianga nea dawnte kiangah.

⁴²Og han har påbudt os at prædike for Folket og at vidne, at han er den af Gud bestemte Dommer over levende og døde.

⁴²Amah tuh misi leh mihingte tunga Vaihawmpa dia Pathian seh ahi chih, mi kianga tangkoupih leh theisak dingin Pathianin thu a honpia hi.

⁴³Ham give alle Profeterne det Vidnesbyrd, at enhver, som tror på ham, skal få Syndernes Forladelse ved hans Navn."

⁴³Kuapeuhmah amah gingta tuh a min jiakin khelhnate ngaihdamin a om ding uh chih hiai a tanchin tuh jawlnei tengtengin a natheihsaksak uh ahi, a chi a.

⁴⁴Medens Peter endnu talte disse Ord, faldt den Helligånd på alle dem, som hørte Ordet.

⁴⁴Huan, Peterin huai thu a gen laitakin thu zate tengteng tungah Kha Siangthou a hongtungta hi.

⁴⁵Og de troende af Omskærelsen, så mange, som vare komne med Peter, bleve meget forbavsede over, af den Helligånds Gave var bleven udgydt også over Hedningerne;

⁴⁵Huan, Zeksumte laka a gingtate Peter honjui peuhmahin Kha Siangthou piak Jentelte tungah leng buak ahih jiakin lamdang a sa mahmah uhi.

⁴⁶thi de hørte dem tale i Tunger og ophøje Gud.

⁴⁶Pau theihlouha thu genin Pathian phatin a za ngal ua.

⁴⁷Da svarede Peter: "Mon nogen kan formene disse Vandet; så de ikke skulde døbes, de, som dog havde fået den Helligånd lige så vel som vi?"

⁴⁷Huan, Peterin a phuanga, hiai mite, eimah banga Kha Siangthou tang sam, baptis nadingin tuizat kuaman a kham thei dia hia? a chi a.Huchiin, Jesu Kris mina baptisma tan ding thu a pia a. Huan khitin ni bangzah hiam tam dingin a khou uh.

⁴⁸Og han befalede, af de skulde døbes i Jesu Kristi Navn. Da bade de ham om at blive der nogle Dage.

⁴⁸Huchiin, Jesu Kris mina baptisma tan ding thu a pia a. Huan khitin ni bangzah hiam tam dingin a khou uh.