¹Men i Antiokia, i den derværende Menighed, var der Profeter og Lærere, nemlig Barnabas og Simeon, med Tilnavn Niger, og Kyrenæeren Lukius og Manaen, en Fosterbroder af Fjerdingsfyrsten Herodes, og Saulus.

¹Huan, Antiok khuaa saptuam omte lakah jawlnei kuate hiam leh, thuhilhmi kuate hiam a om ua; huaite tuh Barnaba bang, Sumeon Niger a chih bang uh, Kurini khuaa mi Lusia bang, kumpipa Herod unau ding Manaen bang, Saula bang ahi uh.

²Medens de nu holdt Gudstjeneste og fastede, sagde den Helligånd: "Udtager mig Barnabas og Saulus til den Gerning, hvortil jeg har kaldet dem."

²Huan, Toupa na a sem ua, an a ngawl lai un, Kha Siangthouin, Barnaba leh Saula amaute ka sehna hih dingin honhih khensak un, a chi a.

³Da fastede de og bade og lagde Hænderne på dem og lode dem fare.

³Huchiin, an a ngawl ua, a thum khit un a tunguah a khut uh a koih ua, a paisakta uh.

⁴Da de nu således vare udsendte af den Helligånd, droge de ned til Seleukia og sejlede derfra til Kypern.

⁴Huchiin, Kha Siangthou sawlkhiak in a pai ua, Seliusia khua ah a hoh suk ua, huai akipanin Kupra tuikulh ah longin a pai uh.

⁵Og da de vare komne til Salamis, forkyndte de Guds Ord i Jødernes Synagoger; men de havde også Johannes til Medhjælper.

⁵Huan, Salami khuaa a om lai un Judate kikhopna in ah Pathian thu a gen ua; Johan leng a nek uh bawl dingin a pi ua.

⁶Og da de vare dragne igennem hele Øen indtil Pafus, fandt de en Troldkarl, en falsk Profet, en Jøde, hvis Navn var Barjesus.

⁶Huan, tuikulh tuh Papho khua phain a nawk suak ua, bumsiam, jawlnei taklou, Juda mi khat a mu ua, a min tuh Bar-Jesu ahi.

⁷Han var hos Statholderen Sergius Paulus, en forstandig Mand. Denne kaldte Barnabas og Saulus til sig og attråede at høre Guds Ord.

⁷Huai mi tuh gamukpa Serjia Paulus -mi piltak kianga om ahi. Huai gamukpa Barnaba leh Saula a sama, Pathian thu jak a tum a.

⁸Men Elimas, Troldkarlen, (thi dette betyder hans Navn), stod dem imod og søgte at vende Statholderen bort fra Troen.

⁸Himahleha, bumsiam Elima, (Bar-Jesu min omdan ahi a); huaiin gamukpa ginlouhsak tumin, amau tuh a na khak hi.

⁹Men Saulus, som også kaldes Paulus, blev fyldt med den Helligånd, så fast på ham og sagde:

⁹Huchiin, Saula, Paula a chih mah uh; Kha Siangthouin a dima, amah tuh a ensala.

¹⁰"O, du Djævelens Barn, fuld af al Svig og al Underfundighed, du Fjende af al Retfærdighed! vil du ikke holde op med at forvende Herrens de lige Veje?

¹⁰Nang mi khem leh huathuai chitenga dimpa, diabol tapa aw, nang diktatna teng teng melmapa aw, Toupa lam diktakte hihsiat na tawp kei ding maw?

¹¹Og nu se, Herrens Hånd er over dig, og du skal blive blind og til en Tid ikke se Solen." Men straks faldt der Mulm og Mørke over ham, og han gik omkring og søgte efter nogen, som kunde lede ham.

¹¹Theiin, tuin Toupa khut na tungah a tu ahi, na mita hongto dinga, khovak na mu tadih kei ding, a chi a. Huchiin mei leh mialin amah a boh pah ngala, khuta kai ding zongin a vak a vakta hi.

¹²Da Statholderen så det, som var sket, troede han, slagen af Forundring over Herrens Lære.

¹²Huan, gamukpan huai thilhih tuh a mu a, Toupa thuhilh tuh lamdang a sa mahmah hi, a gingtata hi.

¹³Paulus og de, som vare med ham, sejlede da ud fra Pafus og kom til Perge i Pamfylien. Men Johannes skiltes fra dem og vendte tilbage til Jerusalem.

¹³Huan, Paula tuh a tonpihte toh Papho khua akipanin longin a pai ua, Pamphilia gama Perga khua a tung ua; huan, Johanin amau a paisana, Jerusalem khua ah a kik nawnta hi.

¹⁴Men de droge videre fra Perge og kom til Antiokia i Pisidien og gik ind i Synagogen på Sabbatsdagen og satte sig.

¹⁴Himahleh, amau Perga khua akipan a pai jel ua, Pisidia gama Antiok khua a tung ua; huan, Khawlniin kikhopna in ah a lut ua, a tu ua.

¹⁵Men efter Forelæsningen af Loven og Profeterne sendte Synagogeforstanderne Bud hen til dem og lode sige: "I Mænd, Brødre! have I noget Formaningsord til Folket, da siger frem!"

¹⁵Huan, Dan laibu leh jawlneite laibu a sim khit un, kikhopna in upaten a kiang uah mi a sawl ua, Unaute aw, mite hasotna thu banghiam na neih uh leh gen un, a chi ua.

¹⁶Men Paulus stod op og slog til Lyd med Hånden og sagde: "I israelitiske Mænd og I, som frygte Gud, hører til!

¹⁶Huan, Paula a dinga, khutin a japa, a gen a; Israel mite leh Pathian laudansiamte aw, ngai un.

¹⁷Dette Folks, Israels Gud udvalgte vore Fædre og ophøjede Folket i Udlændigheden i Ægyptens Land og førte dem derfra med løftet Arm.

¹⁷Hiai Israel chite Pathianin I pipute a tela, Aigupta gama a tam lai un a hihthupi a, tungnung khutin huaia kipanin a pikheta.

¹⁸Og omtrent fyrretyve År tålte han deres Færd i Ørkenen.

¹⁸Huan, kum sawmli khawng gamdai ah a thilhihte uh a thuak theitheia.

¹⁹Og han udryddede syv Folk i Kanåns Land og fordelte disses Land iblandt dem,

¹⁹Huan, Kanan gama nam sagih a hihsiat khitin, a gam uh luah dingin a pe jela, kum za li leh kum sawmnga sung teng.

²⁰og derefter i omtrent fire Hundrede og halvtredsindstyve År gav han dem Dommere indtil Profeten Samuel.

²⁰Huai nungin vaihawmmite a pe jela, jawlnei Samuel tannin.

²¹Og derefter bade de om en Konge; og Gud gav dem Saul, Kis's Søn, en Mand af Benjamins Stamme, i fyrretyve År.

²¹Huan, huai nungin kumpipa a ngen ua; huchiin Pathianin, Saula, Kish tapa, Benjamin chia, amau a pia a, kum sawmli sung dingin.

²²Og da han havde taget ham bort, oprejste han dem David til Konge, om hvem han også vidnede, og sagde: "Jeg har fundet David, Isajs Søn, en Mand efter mit Hjerte, som skal gøre al min Villie."

²²Huan, amah a suan mang nungin a kumpipa ding ua om dingin David a bawlta a; Pathianin huai thu theihsakin, David, Jesai tapa, ka lungtang bang pu mi ka mukheta, aman ka deihlam peuh a hih ding, a chi a.

²³Af dennes Sæd bragte Gud efter Forjættelsen Israel en Frelser, Jesus,

²³Huai suante lakah Pathianin, thuchiam bang jelin, Israelte kiangah Hondampa Jesu a hontuna;

²⁴efter at Johannes forud for hans Fremtræden havde prædiket Omvendelses-Dåb for hele Israels Folk.

²⁴A hongpai main Johanin kisikna baptisma thu Israel mi tengteng kiang ah a na hilh msask hi.

²⁵Men da Johannes var ved at fuldende sit Løb, sagde han: "Hvad anse I mig for at være? Mig er det ikke; men se, der kommer en efter mig, hvis Sko jeg ikke er værdig at løse."

²⁵Huan, Johanin a lam a tot khit kuan lain, Nouten kua dingin non sep ua? Amah jaw ka hi kei. Himahleh, ngai un, ka nungah mi kuahiam khat hongpai dek ahi, kei jaw a khepeka khetuam phel tham leng ka hi kei, a chi a.

²⁶I Mænd, Brødre, Sønner af Abrahams Slægt, og de iblandt eder, som frygte Gud! Til os er Ordet om denne Frelse sendt.

²⁶Unaute aw, Abraham suana tate aw, na lak ua Pathian laudansiamte tengteng aw, eimahte kiangah hiai hotdamna thu a honkhakkhia uhi.

²⁷Thi de, som bo i Jerusalem, og deres Rådsherrer kendte ham ikke; de dømte ham og opfyldte derved Profeternes Ord, som forelæses hver Sabbat.

²⁷Jerusalem khuaa omten a makaite utoh, amah tuh a theih louh jiak uleh, jawlneite thu, Khawlni peuhmahai a sim jel uh, a theih louh jiak un, amah tuh siamlouh tangsakin, huai thu ana hihtangtungta uh ahi.

²⁸Og om end de ingen Dødsskyld fandt hos ham, bade de dog Pilatus, at han måtte blive slået ihjel.

²⁸A sihna ding khop a tungah bangmah a muh louh un leng, Pilat kiangah hihlup dingin a ngen ua.

²⁹Men da de havde fuldbragt alle Ting, som ere skrevne om ham, toge de ham ned af Træet og lagde ham i en Grav.

²⁹Huan, a thu jawlneiten a gelh kholh tengteng uh a hihtangtun khit un, singa kipanin a lakhia ua, han ah a sialta uhi.

³⁰Men Gud oprejste ham fra de døde,

³⁰Himahleh, Pathianin misi lak akipan a kaithou nawnta a;

³¹og han blev set i flere Dage af dem, som vare gåede med ham op fra Galilæa til Jerusalem, dem, som nu ere hans Vidner for Folket.

³¹huan, Galili gam akipan Jerusalem khuaa amah toh hohtoute kiangah ni sawtpi tak a kilak ngitngeta; huai mite tun ah mi kianga a thu theihpihte ahi uh.

³²Og vi forkynde eder den Forjættelse, som blev given til Fædrene, at Gud har opfyldt denne for os, deres Børn, idet han oprejste Jesus;

³²Kou leng pipute kianga chiamsa huai thuchiam a tanchin kipahhuai ka honhilh uhi;

³³som der også er skrevet i den anden Salme: "Du er min Søn, jeg har født dig i Dag."

³³huchia Pathianin Jesu a kaihthoh, I tate kiangah huai tuh a hihtangtung ahi; Sam nihna ah, Ka tapa na knahi a, tuniin kon suang, chih gelh bangin.

³⁴Men at han har oprejst ham fra de døde, så at han ikke mere skal vende tilbage til Forrådnelse, derom har han sagt således: "Jeg vil give eder Davids hellige Forjættelser, de trofaste."

³⁴Muatna muna pai nawn lou dingin Pathianin amah misi akipan a kaihthoh dingdan thu sehsa bangin a gen, David kianga hehpihna ka chiamte nangmah ka honpe ding, chiin.

³⁵Thi han siger også i en anden Salme: "Du skal ikke tilstede din hellige at se Forrådnelse."

³⁵Huaijiakin Sam dangah, Na Mi Siangthou muatmang na phal kei ding, a chi behlap hi.

³⁶David sov jo hen, da han i sin Livstid havde tjent Guds Rådslutning, og han blev henlagt hos sine Fædre og så Forrådnelse;

³⁶David jaw, Pathian vaihawm sak bangin a hinpihte na a sep khitin, a ihmu a, a pipute kiangah a sial ua, a muat mangta ahi;

³⁷men den, som Gud oprejste, så ikke Forrådnelse.

³⁷himahleh Pathian kaihthohin jaw muatna a mu kei hi.

³⁸Så være det eder vitterligt, I Mænd, Brødre! at ved ham forkyndes der eder Syndernes Forladelse;

³⁸Huchiin, unaute aw, thei un; amah jiakin khelhna ngaihdamna thu na kiang ua gen ahi;

³⁹og fra alt, hvorfra I ikke kunde retfærdiggøres ved Mose Lov, retfærdiggøres ved ham enhver, som tror.

³⁹kuapeuh a gingta tuh bangkim ah amah siamtan sakin a om, huaiah tuh Mosi danin siamtansakin na om theikei uh.

⁴⁰Ser nu til, at ikke det, som er sagt ved Profeterne, kommer over eder:

⁴⁰Huaijiakin pilvang un, huchilou in jaw jawlneite laibu a a gen uh na tunguah a hongtung ding hi,

⁴¹"Ser, I Foragtere, og forundrer eder og bliver til intet; thi en Gerning gør jeg i eders Dage, en Gerning, som I ikke vilde tro, dersom nogen fortalte eder den."

⁴¹Musitte aw, en un, lamdang sa unla, mangthang un; na damsung un na khat ka sem hi, huai na tuh, min nou honhilh mahle uh, na gingta kei hial ding uhi, chih, a chi a.

⁴²Men da de gik ud, bad man dem om, at disse Ord måtte blive talte til dem på den følgende Sabbat.

⁴²Huan, a pawtun, Khawlni nawn chianga huai thute gen nawn dingin a ngen uh.

⁴³Men da Forsamlingen var opløst, fulgte mange af Jøderne og af de gudfrygtige Proselyter Paulus og Barnabas, som talte til dem og formanede dem til at blive fast ved Guds Nåde.

⁴³Huan, kikhawmte tuh a kikhen tak un, Judate leh phungkaite Pathian limsak laka mi tampiin Paula leh Barnaba a jui jel ua; amau a na houpih ua, Pathian hehpihna ah om gige dingin a hasuan uh.

⁴⁴Men på den følgende Sabbat forsamledes næsten hele Byen for at høre Guds Ord.

⁴⁴Huan, Khawlni nawnin, a khojang phialin Pathian thu ngaikhe dingin a hongkikhawm ua.

⁴⁵Men da Jøderne så Skarerne, bleve de fulde af Nidkærhed og modsagde det, som blev talt af Paulus, ja, både sagde imod og spottede.

⁴⁵Himahleh, Judaten mipite a muh tak un a haza mahmah ua; Paula thugen a kalh ua, a gensia uhi.

⁴⁶Men Paulus og Barnabas talte frit ud og sagde: "Det var nødvendigt, at Guds Ord først skulde tales til eder; men efterdi I støde det fra eder og ikke agte eder selv værdige til det evige Liv, se, så vende vi os til Hedningerne.

⁴⁶Huan, Paula leh Barnabain hangtakin a genkhia ua, Pathian thu jaw noumaute kiangah gen masak ding him ahi; himahleh, na nial ua, khantawna hing tak loua na kisehkhit nung un, thei un, Jentelte lam ka ngata uh.

⁴⁷Thi således har Herren befalet os: "Jeg har sat dig til Hedningers Lys, for at du skal være til Frelse lige ud til Jordens Ende."

⁴⁷Huchibangin Toupan thu a honpia hi, Jentelte hihvakpa din ka honsep a, kawlmong pha a Hondampa dia na om theihna dingin, chih gelh bangin, a chi a.

⁴⁸Men da Hedningerne hørte dette, bleve de glade og priste Herrens Ord, og de troede, så mange, som vare bestemte til evigt Liv,

⁴⁸Huan, Jentelten huai thu a jak un, a kipak ua, Pathian thu a pahtawi ua, huan, khantawna hing dinga seh peuhmahin a gingta uhi.

⁴⁹og Herrens Ord udbredtes over hele Landet.

⁴⁹Huan, Toupa thu tuh, huai gam khokim khovel ah a dalhta a.

⁵⁰Men Jøderne ophidsede de fornemme gudfrygtige Kvinder og de første Mænd i Byen; og de vakte en Forfølgelse imod Paulus og Barnabas og joge dem ud fra deres Grænser.

⁵⁰Himahleh, Judaten numei zahtakhuai Pathian limsakte leh khua upahonte a hasuan ua, Paula leh Barnaba a sawisak ua, a gam ua kipan a delhkhia uh.

⁵¹Men de rystede Støvet af deres Fødder imod dem og droge til Ikonium.

⁵¹Huan, amau a tunguah a khepek ua leivui a singkhia ua, Ikoniam khua a tung uh.Huan, nungjuite kipahna leh Kha Siangthouin a dim chiat uh.

⁵²Men Disciplene bleve fyldte med Glæde og den Helligånd.

⁵²Huan, nungjuite kipahna leh Kha Siangthouin a dim chiat uh.