¹Og der kom nogle ned fra Judæa, som lærte Brødrene: "Dersom I ikke lade eder omskære efter Mose Skik, kunne I ikke blive frelste."

¹Huan, mi kuate hiam Judia gam akipanin a hongsuk ua, Mosi dan banga zek na sum kei uleh hotdam na hi theikei ding uh, chiin, unaute a hilh ua.

²Da nu Paulus og Barnabas kom i en ikke ringe Splid og Strid med dem, så besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlene og de Ældste i Anledning af dette Spørgsmål.

²Huchiin, Paula leh Barnaba amau toh kisel petmaha a kisel ua a kilan jiak un, Paula leh Barnaba amau tuh a lak ua kuate hiam toh, huai thubuai tungah, Jerusalem khua a sawltakte leh upate kiangah hohtou dingin a sep ua.

³Disse bleve da sendte af Sted af Menigheden og droge igennem Fønikien og Samaria og fortalte om Hedningernes Omvendelse, og de gjorde alle Brødrene stor Glæde.

³Huchiin, Saptuamten a vakha ua, amau Jentelte kihei kik nawndan thu gen jelin, Phinisi gam leh Samari gam a tawnsuakta uh; huchiin unaute tengteng a kipaksak mahmah uhi.

⁴Men da de kom til Jerusalem, bleve de modtagne af Menigheden og Apostlene og de Ældste, og de kundgjorde, hvor store Ting Gud havde gjort med dem.

⁴Huan, Jerusalem khua a tun touh uh saptuam pawlte, sawltakte, upaten a na kipahpih uh; huan, Pathianin amau zanga thil a hih tengteng khawng a gen uhi.

⁵Men nogle af Farisæernes Parti, som vare blevne troende, stode op og sagde: "Man bør omskære dem og befale dem at holde Mose Lov."

⁵Himahleh, Pharisai pawl gingta sam kuate hiam a kisa ua, Jentelte zek sum ding ahi, Mosi dan zuih leng a lak uah chiam chitchiat ding ahi, a chi ua.

⁶Men Apostlene og de Ældste forsamlede sig for at overlægge denne Sag.

⁶Huan, sawltakte leh upate, huai thu ngaihtuah dingin a kikhawm ua.

⁷Men da man havde tvistet meget herom, stod Peter op og sagde til dem: "I Mænd, Brødre! I vide, at for lang Tid siden gjorde Gud det Valg iblandt eder, at Hedningerne ved min Mund skulde høre Evangeliets Ord og tro.

⁷Huan, a kisel ek nung un Peter a kisa a, a kiang uah, unaute aw, Jentelten keimah kama Tanchin Hoih thu ja a gingta dinga, Pathianin nidang laia na lak ua kipana a honsehdan na thei uhi.

⁸Og Gud, som kender Hjerterne, gav dem Vidnesbyrd ved at give dem den Helligånd lige så vel som os.

⁸Huan, lungsim theipa Pathianin eite honpiak bangmahin Kha Siangthou a kiang ua pe samin a tunguah a kipak chih a theisaka;

⁹Og han gjorde ingen Forskel imellem os og dem, idet han ved Troen rensede deres Hjerter.

⁹huan, eite leh amau khentuam neilouin ginin a lungsim uh a hihsiangthou hi.

¹⁰Hvorfor friste I da nu Gud, så I lægge et Åg på Disciplenes Nakke, som hverken vore Fædre eller vi have formået at bære?

¹⁰Huchiin, i pipute leh eiten I zoh louhsa hakkol tunah nungjuite tunga ngak tuma bangdia Pathian kalh na hi ua leh?

¹¹Men vi tro, at vi bliver frelste ved den Herres Jesu Nåde på samme Måde som også de."

¹¹Amau gintak bangmahin eiten leng Toupa Jesu hehpihna jiaka hotdam ding hiin i kigingta ngal ua, a chi a.

¹²Men hele Mængden tav og de hørte Barnabas og Paulus fortælle, hvor store Tegn og Undere Gud havde gjort iblandt Hedningerne ved dem.

¹²Huchiin, mipi tengteng a dai dide ua, Barnaba leh Paulain Pathianin amau zanga Jentelte laka chiamtehna leh thillamdang a hih thu a gen lai siah uh a ngaikhia ua.

¹³Men da de havde hørt op at tale, tog Jakob til Orde og sagde: "I Mænd, Brødre, hører mig!"

¹³Huan, a gen khit un Jakobin a gen sam a,

¹⁴Simon har fortalt, hvorledes Gud først drog Omsorg for at tage ud af Hedninger et Folk for sit Navn.

¹⁴Unaute aw, ka thu ngaikhia un, Pathianin amah min pu dingin a lak ua kipan mite lakhe dingin a lak ua kipan mite lakhe dingin Jentelte a kan tungthu Sumeonin a gen hi.

¹⁵Og dermed stemme Profeternes Tale overens, som der er skrevet:

¹⁵Huan, huai thu leh jawlneite thu a kituak hi:

¹⁶"Derefter vil jeg vende tilbage og atter opbygge Davids faldne Hytte, og det nedrevne af den vil jeg atter opbygge og oprejse den igen,

¹⁶Huai khit chiangin ka kik nawn dinga, David biakbuk chim ka bawl nawn dinga, a siatna lai ka puah tou nawn ding;

¹⁷for at de øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedningerne, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren, som gør dette."

¹⁷Mi dang, Jentel tengteng ka min honkikoppihten, Toupa a zonna ding un huai biakbuk tuh ka tungding, chiin.

¹⁸Gud kender fra Evighed af alle sine Gerninger.

¹⁸Khovel siam chil akipan hiai thu theisakpa Toupan a chi hi, chih gelh ahi.

¹⁹Derfor mener jeg, at man ikke skal besvære dem af Hedningerne, som omvende sig til Gud,

¹⁹Huaijiakin hichiin ka sep ahi, Jentelte laka Pathian lam ngate hihgim kei lehang,

²⁰men skrive til dem, at de skulle afholde sig fra Besmittelse med Afguderne og fra Utugt og fra det kvalte og fra Blodet.

²⁰milim biakna thilnin nek khawng kingaih khawng, sa heklup leh sisan nek khawng tawpna dingin a kiang uah gelh zo lehang, ka chu pen ahi.

²¹Thi Moses har fra gammel Tid i hver By Mennesker, som prædike ham, idet han oplæses hver Sabbat i Synagogerne."

²¹Mosi in nidang lai akipan kho tengah a thu tangkoupihpa a nei jela, kikhopna in peuhah Khawlni tengin a thu sim ahi jel hi, a chi a.

²²Da besluttede Apostelene og de Ældste tillige med hele Menigheden at udvælge nogle Mænd af deres Midte og sende dem til Antiokia tillige med Paulus og Barnabas, nemlig Judas, kaldet Barsabbas, og Silas, hvilke Mænd vare ansete iblandt Brødrene.

²²Huan, sawltakte, upate, saptuam tengteng toh, a pawl ua mi tel, Paula leh Barnaba kiangah Antiok khua a hohsak hoih a sa ua; a telte uh min tuh Juda (Barsaba a chih uh, ) leh Sila ahi ua, huai mite tuh unaute laka heutu deuh ahi uhi.

²³Og de skreve således med dem: "Apostlene og de Ældste og Brødrene hilse Brødrene af Hedningerne i Antiokia og Syrien og Kilikien.

²³Huan, hichibangin a gelh ua, a khut uah a khak uh: - Sawltakte leh unaute laka upaten Antiok khua ah, Suria gamah leh Silisia gama Jentel unaute chibai a buk uh.

²⁴Efterdi vi have hørt, at nogle, som ere komne fra os, have forvirret eder med Ord og voldt eders Sjæle Uro uden at have nogen Befaling fra os,

²⁴Ka pawl lak ua mi kuate hiamin thu genin nou a honhihbuai ua, na lungsim uh a honmangbangsak uh chih ka ja ua, a kiang uah thu bangmah ka pen gal kei ua.

²⁵så have vi endrægtigt forsamlede, besluttet at udvælge nogle Mænd og sende dem til eder med vore elskelige Barnabas og Paulus,

²⁵Huaijiakin thu khat sata ka kikhop un, ka deihtak uh Barnaba leh Paula,

²⁶Mænd, som have vovet deres Liv for vor Herres Jesu Kristi Navn.

²⁶Toupa Jesu Kris min jiaka sih khawk saloute toh, mi telte na kiang ua honsawl hoih ka sa uhi.

²⁷Vi have derfor sendt Judas og Silas, der også mundtligt skulle forkynde det samme.

²⁷Huchiin, Juda leh Sila ka honsawl uhi, amau leng hiai thu mah kamin a honhilh ding uh.

²⁸Thi det er den Helligånds Beslutning og vor, ingen videre Byrde at pålægge eder uden disse nødvendige Ting:

²⁸Kha Siangthou leh kou hiai thu poimohte chihlouhngal, puakgik tuan na tunguah bangmah nga kei le ung hoih ka sa uhi:

²⁹At I skulle afholde eder fra Afgudsofferkød og fra Blod og fra det kvalte og fra Utugt. Når I holde eder derfra, vil det gå eder godt. Lever vel!"

²⁹milim biakna sa nek khawng, sa sisan nek khawng, kingaih khawng tawp le uchin ka chi uh; hiaite na tawp uleh nou adingin a hoih ding hi. Damtakin om un, chiin.

³⁰Så lod man dem da fare, og de kom ned til Antiokia og forsamlede Mængden og overgave Brevet.

³⁰Huchiin, a sawl un a kuan ua, Antiok khua ah a tung suk ua; huan, mipi a sam khawm ua, lai tuh a pia ua.

³¹Men da de læste det, bleve de glade over Trøsten.

³¹Huan, a simkhit un lungmuanna thu jiakin a kipak mahmahta uhi.

³²Og Judas og Silas, som også selv vare Profeter, opmuntrede Brødrene med megen Tale og styrkede dem.

³²Huan, Juda leh Silain, jawlnei leng ahi ua, thu tampiin unaute tuh a khamuan ua, a hihkip uhi.

³³Men da de havde opholdt sig der nogen Tid, lode Brødrene dem fare med Fred til dem, som havde udsendt dem.

³³Huan, huaiah sawt khop a om nung un amau honsawlte kianga pain awn dingin,

³⁴(Men Silas besluttede at blive der.)

³⁴unauten khamuangtakin a pawtsak nawnta uhi.

³⁵Men Paulus og Barnabas opholdt sig i Antiokia, hvor de tillige med mange andre lærte og forkyndte Herrens Ord.

³⁵Paula leh Barnaba bel Antiok khua ah Toupa thu hilh leh genin a om nilouh ua, mi dang tampite toh.

³⁶Men efter nogen Tids Forløb sagde Paulus til Barnabas: "Lader os dog drage tilbage og besøge vore Brødre i hver By, hvor vi have forkyndt Herrens Ord, for at se, hvorledes det går dem."

³⁶Huan, ni bangzah hiam nungin Paulain Barnaba kiangah, Tuin hoh nawn lehang, kho tenga Toupa thu i genna peuha unau omte vaveh jel lehang la, a omdan uh va en leng, a chi a.

³⁷Men Barnabas vilde også tage Johannes, kaldet Markus, med.

³⁷Huan, Barnabain Johan (Marka a chih uh) a kiang ua tonpih a tum a;

³⁸Men Paulus holdt for, at de ikke skulde tage den med, som havde forladt dem i Pamfylien og ikke havde fulgt med dem til Arbejdet.

³⁸Paulain bel amah a kiang ua a tonpih uh hoih a sa keia, Pamphilia gamah amau a kiksana, nasepna a a kiang ua a hoh sam tak louh jiakin.

³⁹Der blev da en heftig Strid, så at de skiltes fra hverandre, og Barnabas tog Markus med sig og sejlede til Kypern.

³⁹Huchiin, nakpiin a kiselta ua, huan, a kikhen ua, Barnabain Marka a kiangah a tonpih a, Kupra tuikulh lamah longin a hohta hi.

⁴⁰Men Paulus udvalgte Silas og drog ud, anbefalet af Brødrene til Herrens Nåde.

⁴⁰Paulain tuh Sila a tela, unauten Toupa hehpihna a kepsak nung un a paikheta hi.Huan, saptuam pawlte hihkip jelin Siria leh Silisia gam a tawn suak uh.

⁴¹Men han rejste omkring i Syrien og Kilikien og styrkede Menighederne.

⁴¹Huan, saptuam pawlte hihkip jelin Siria leh Silisia gam a tawn suak uh.