¹Og da Pinsefestens Dag kom, vare de alle endrægtigt forsamlede.

¹Huan, Pentikost ni a hongtunin, a vek un mun khat ah a omkhawm ua.

²Og der kom pludseligt fra Himmelen en Lyd som af et fremfarende vældigt Vejr og fyldte hele Huset, hvor de sade.

²Huan, thakhatin van akipn ging huihpi nung bangin a hongom guih a. Huan, huaiin a tutna in uh a hihdim vekta a,

³Og der viste sig for dem Tunger som af Ild, der fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

³huan, leite, amah leh amaha kihawmin, mei bangin a kiang uah a hongkilakta a.

⁴Og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de begyndte at tale i andre Tungemål, efter hvad Ånden gav dem at udsige.

⁴Huan, a tunguah a tuang chiata, a vek un Kha Siangthouin a dimta uh, Khain a pausak bangjelin pau dangin a hongpauta uh.

⁵Men der var Jøder, bosiddende i Jerusalem, gudfrygtige Mænd af alle Folkeslag under Himmelen.

⁵Huan, van nuaia nam chih lak akipan Pathian limsak Judate Jerusalem khua ah a tam ua.

⁶Da denne Lyd kom, strømmede Mængden sammen og blev forvirret; thi hver enkelt hørte dem tale på hans eget Mål.

⁶Huan, huai ging a jak tak un mipi a hongkikhawm ua, mi chihin a pau uh amau pau chiatin a honjak jiak un a lungsim un a hongbuai ua.

⁷Og de forbavsedes alle og undrede sig og sagde: "Se, ere ikke alle disse, som tale, Galilæere?

⁷Huan, a vek un a mangbang ua, lamdang a sa mahmah uhi, Endih uh, hiaia pau tengteng Galili gama mi ahi kei ua hia?

⁸Hvor kunne vi da høre dem tale, hver på vort eget Mål, hvor vi ere fødte,

⁸Bangchin ahia i vek ua i pau pianpih banga i jak chiat?

⁹Parthere og Medere og Elamiter, og vi, som høre hjemme i Mesopotamien, Judæa og Happadokien. Pontus og Asien,

⁹Khenkhat Parthai nam, Medai nam, Elamitai nam; khenkhat Mesopotamia gama om, Judia gama om, Kapadosia gama om, Pento gama om, Asia gama om,

¹⁰i Frygien og Pamfylien, Ægypten og Libyens Egne ved Kyrene, og vi her boende Romere,

¹⁰Phrugia gama om, Pamphulia gama om, Aigupta gama om, Kurini kho kiang khawnga Libua gama om i hi ua; khenkhat Rome kho khual Judate leh a phungkaite utoh I hi ua;

¹¹Jøder og Proselyter, Kretere og Arabere, vi høre dem tale om Guds store Gerninger i vore Tungemål?"

¹¹Khenkhat Krit tuikulha leh Arab gama i hi ngal ua; himahleh, Pathian thilhih thupite a gen uh eimau pau chiatin i za ngala! a chi ua.

¹²Og de forbavsedes alle og,vare tvivlrådige og sagde den ene til den anden: "Hvad kan dette være?"

¹²Huan, a vek un lamdang a sa mahmah ua, a khiakna a theikei uhi. Hiai bangchidan ahia? a chi ua.

¹³Men andre sagde spottende: "De ere fulde af sød Vin."

¹³Khenkhatin a nuihsan ua, Uain thak a kham ua hi, a chi ua.

¹⁴Da stod Peter frem med de elleve og opløftede sin Røst og talte til dem: "I jødiske Mænd og alle I, som bo i Jerusalem! dette være eder vitterligt, og låner Øre til mine Ord!

¹⁴Himahleh, Peter tuh sawmlekhatte toh ding khawmin, aman aw ngaih takin a kiang uah a gen a, nou Judi agama mite aw, nou Jerusalem khua a om tengteng aw, hiai thei unla, ka thu leng ngai un,

¹⁵Thi disse ere ikke drukne, som I mene; det er jo den tredje Time på Dagen;

¹⁵Hiaite na gin bang un a kham kei uh, vaihomsanlai khawng ahi.

¹⁶men dette er, hvad der et sagt ved Profeten Joel:

¹⁶Hiaite jawlnei Joelin a gen ahi jaw.

¹⁷"Og det skal ske i de sidste Dage, siger Gud, da vil jeg udgyde af min Ånd over alt Kød; og eders Sønner og eders Døtre skulle profetere, og de unge iblandt eder skulle se Syner, og de gamle iblandt eder skulle have Drømme.

¹⁷Pathianin, Ni nanungte ah hichi ahi ding, mi tengteng tungah ka kha ka buak dinga; huchiin, na tapate, na tanute un ka thu a hilh ding uh; na tangvalte un kilaknate a mu ding ua, na putekte un mang a nei ding uh.

¹⁸Ja, endog over mine Trælle og over mine Trælkvinder vil jeg i de Dage udgyde af min Ånd, og de skulle profetere.

¹⁸Ahi, huai ni khawngin ka sikhapate, ka sikhanute tungah leng ka Kha ka buak dinga, ka thu a hilh ding uh.

¹⁹Og jeg vil lade ske Undere på Himmelen oventil og Tegn på Jorden nedentil, Blod og Ild og rygende Damp.

¹⁹Huan, tunglam van ah thillamdang nuailam lei ah chiamtehna ka musak dinga; sisan, mei, meikhu hu toh:

²⁰Solen skal forvandles til Mørke og Månen til Blod, førend Herrens store og herlige Dag kommer.

²⁰Ni mial a suak dinga, kha sisan a suak ding, Toupa ni thupitak leh minthang tak a hongtun main.

²¹Og det skal ske, enhver, som påkalder Herrens Navn, skal frelses."

²¹Huan, hichi ahi dinga, kuapeuh Toupa min lou tuh a bit ding uh, a chi, a chih.

²²I israelitiske Mænd! hører disse Ord: Jesus af Nazareth, en Mand, som fra Gud var godtgjort for eder ved kraftige Gerninger og Undere og Tegn, hvilke Gud gjorde ved ham midt iblandt eder, som I jo selv vide,

²²Nou Israel mite aw, hiai thu ja un: Nazaret Jesu, Pathianin amah zangin na lak uah thil thupite, thillamdangte, chiamtehnate a hihin a hontheichiansak hi; nou ngeiin tuate na thei ngal ua.

²³ham, som efter Guds bestemte Rådslutning og Forudviden var bleven forrådt, ham have I ved lovløses Hånd korsfæstet og ihjelslået.

²³Huai mi Pathian vaihawm tel leh theihkholh bangin a mansak ua, nou migiloute khutin kros ah na kilhden ua, na hihlumta uh.

²⁴Men Gud oprejste ham, idet han gjorde Ende på Dødens Veer, eftersom det ikke var muligt, at han kunde fastholdes af den.

²⁴Huai mi, Pathianin sihna gaknate a phelsak, a kaithouta a; amah sihna letden vual a hihlouh jiakin.

²⁵Thi David siger med Henblik på ham: "Jeg havde altid Herren for mine Øjne; thi han er ved min højre Hånd, for at jeg ikke skal rokkes,

²⁵Huan, Davidin a thu a gen a, Ka maah chiklai peuhin Toupa ka mu gige a. Ka mangbat louhna dingin ka taklam ah a om ahi;

²⁶Derfor glædede mit Hjerte sig, og min Tunge jublede, ja, også mit Kød skal bo i Håb;

²⁶Huaijiakin ka lungtang a nuama, ka lei leng a kipaka, ka sa lamen takin a om behlap lai hi.

²⁷thi du skal ikke lade min Sjæl tilbage i Dødsriget, ikke heller tilstede din hellige at se Forrådnelse,

²⁷Misi khua ah ka kha na nuse kei dinga, muatna na mi siangthou na musak sam kei ding hi.

²⁸Du har kundgjort mig Livets Veje; du skal fylde mig med Glæde for dit Åsyn."

²⁸Nangman hinna lamte nontheisaka; nangman na melin kipakin na honhih dim ding, chiin.

²⁹I Mænd Brødre! Jeg kan sige med Frimodighed til eder om Patriarken David, at han er både død og begraven, og hans Grav er hos os indtil denne Dag.

²⁹Unaute aw, chi khahpa David thu lau louin na kiang uah ka gen thei hi; amah jaw a si a, vui leng a vui khin ua, a han leng tutanin i kiangah a om lailai hi.

³⁰Da han nu var en Profet og vidste, at Gud med Ed havde tilsvoret ham, at af hans Lænds Frugt skulde en sidde på hans Trone,

³⁰Amah tuh jawlnei ahi a, Pathianin a khala mi kuahiam a tutphah tungah a tusak ding chih kichiamin a gen chih a theia;

³¹talte han, forudseende, om Kristi Opstandelse, at hverken blev han ladt tilbage i Dødsriget, ej heller så hans Kød Forrådnelse.

³¹huchiin, huai tuh a theihkholh him jiakin Kris thohnawn ding thu a gen ahi, Misi khuaa nutsiatin a om keia, a luangin leng muat a mu sam kei hi, chiin.

³²Denne Jesus oprejste Gud, hvorom vi alle ere Vidner.

³²Huai Jesu tuh Pathianin a kaithou nawnta ngeia, huai a theite i vek un i hi uh.

³³Efter at han nu ved Guds højre Hånd er ophøjet og af Faderen har fået den Helligånds Forjættelse, har han udgydt denne, hvilket I både se og høre.

³³Pathian khut taklam ah pahtawiin a oma, Kha Siangthou chiam Pa kianga kipanin a mu a, na muh uh leh na jak uh a honbuak ahi.

³⁴Thi David for ikke op til Himmelen; men han siger selv: "Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd,

³⁴David jaw van ah a kah tou kei, amah ngeiin. Jehovahin ka Toupa kiangah, Ka taklam ah tu kinken in.

³⁵indtil jeg får lagt dine Fjender som en Skammel for dine Fødder."

³⁵Na melmate na khepek ngakna dia ka bawl masiah, a chi, a chi jaw hi.

³⁶Derfor skal hele Israels Hus vide for vist, at denne Jesus, hvem I korsfæstede, har Gud gjort både til Herre og til Kristus,"

³⁶Huchiin, Jesu, na kilhden mah uh, Pathianin Toupa leh Kris hi khawm in a bawlta chih, Israel nam chihin kichiantakin thei u heh, a chi a.

³⁷Men da de hørte dette, stak det dem i Hjertet, og de sagde til Peter og de øvrige Apostle: "I Mænd, Brødre! hvad skulle vi gøre?"

³⁷Huan, huai thu a jak un a lungtang ua sut bang a honghita ua, Peter leh sawltak dangte kiangah, Unaute aw, bangchibangin ka hihta ding ua? a chi ua.

³⁸Men Peter sagde til dem: "Omvender eder, og hver af eder lade sig døbe på Jesu Kristi Navn til eders Synders Forladelse; og I skulle få den Helligånds Gave.

³⁸Huan, Peterin, a kiang uah, Na khelhnate uh ngaihdamna dingin lungsim khek unla, Jesu Kris minin baptisma tang chiat un; huchiin, Kha Siangthou piak na tan ding uh.

³⁹Thi for eder er Forjættelsen og for eders Børn og for alle dem, som ere langt borte, så mange som Herren vor Gud vil tilkalde."

³⁹A chiam tuh nou ading leng, na tate uh ding leng, gamlapia mi tengteng ading leng, Toupa i Pathianin a kianga a sap peuhmate ading ahi, a chi a.

⁴⁰Også med mange andre Ord vidnede han for dem og format dem, idet han sagde: "Lader eder frelse fra denne vanartede Slægt!"

⁴⁰Huan, thudang tampiin a hilhchiana; Tulai khangthak thulimloute lakah kihumbit un, chiin a hasuana.

⁴¹De, som nu toge imod hans Ord, bleve døbte; og der føjedes samme Dag omtrent tre Tusinde Sjæle til.

⁴¹Huan, a thu jui peuhin baptisma a tang ua, huai niin mi sang thum khawng behlapin a om uh.

⁴²Og de holdt fast ved Apostlenes Lære og Samfundet, Brødets Brydelse og Bønnerne.

⁴²Huan, sawltakte hilhin, kithuahin, tanghou balkhamin, thumin phatuamngai takin a om nilouhlouh uhi.

⁴³Men der kom Frygt over en hver Sjæl, og der skete mange Undere og Tegn ved Apostlene.

⁴³Huan, mi chihin a lauta ua: sawltakten thillamdang leh chiamtehna tampi a hih ua.

⁴⁴Og alle de troende holdt sig sammen og havde alle Ting fælles.

⁴⁴Huan, a gingta peuhmahin bangkim a kikop khawm uh.

⁴⁵Og de solgte deres Ejendom og Gods og delte det ud iblandt alle, efter hvad enhver havde Trang til.

⁴⁵a goute uh, a thilneihte uh a juak ua, a deihdong ching lel chiatin a vek ua kiangah a hawm jel uhi.

⁴⁶Og idet de hver Dag vedholdende og endrægtigt kom i Helligdommen og brød Brødet hjemme, fik de deres Føde med Fryd og i Hjertets Enfold,

⁴⁶Huan, niteng lungsim munkhatin Pathian biakin ah phatuamngai takin a om jeljel ua, a in lam uahte leng tanghou balkhamin, nuam leh lungkimin, a an uh a ne jel ua,Pathian a phat ua, mi tengteng kipahlamin a om uh. Huan, a hotdam lel peuhmah Toupan nitengin a kiang uah a behlap sak jel a hi

⁴⁷idet de lovede Gud og havde Yndest hos hele Folket. Men Herren føjede daglig til dem nogle, som lode sig frelse.

⁴⁷Pathian a phat ua, mi tengteng kipahlamin a om uh. Huan, a hotdam lel peuhmah Toupan nitengin a kiang uah a behlap sak jel a hi