Danish

Paite

Acts

4

1Men medens de talte til Folket, kom Præsterne og Høvedsmanden for Helligdommen og Saddukæerne over dem,
1Huan, Peter leh Johanin mite kianga thu a gen lai un, siampute, biakin heutute leh Saddukaihon a kiang uah a hongtung guih ua,
2da de harmedes over, at de lærte Folket og i Jesus forkyndte Opstandelsen fra de døde.
2mi a hilh uh leh Jesu jiaka misi laka kipan thohnawnna thu a hilh jiak un a lungkimkei hial ua.
3Og de lagde Hånd på dem og satte dem i Forvaring til den følgende Dag; thi det var allerede Aften.
3Huan, a man ua, nitaklam a hih jiakin a jing phain suangkulh ah a khumta uh.
4Men mange af dem, som havde hørt Ordet, troede, og Tallet på Mændene blev omtrent fem Tusinde.
4Himahleh, thu ngaikhete akhen tampiten a ging ua; a tamlam uh tuh piching ngen leng sang nga khawng a ching uh hi.
5Men det skete Dagen derefter, at deres Rådsherrer og Ældste og skriftkloge forsamlede sig i Jerusalem,
5Huan, a jingin a heutute uh, upate, laigelhmite,
6ligeså Ypperstepræsten Annas og Kajfas og Johannes og Alexander og alle, som vare af ypperstepræstelig Slægt.
6siampu lianpen Ana te, Kaiapha te, Johan te, Aleksandar te, Siampu Lianpen chia tengtengte leng Jerusalem khua ah a om khawm ua.
7Og de stillede dem midt iblandt sig og spurgte: "Af hvad Magt eller i hvilket Navn have I gjort dette?"
7Huan, Peter leh Johan a laiah a dingsak ua, Bang hihtheih nain ahia kua minin ahia hiai khawng na hih uh? a chi ua, a dong ua.
8Da sagde Peter, fyldt med den Helligånd, til dem: "I Folkets Rådsherrer og Ældste!
8Huchiin, Peter Kha Siangthouin a dima, a kiang uah, Mi tengteng heutute aw, upate aw,
9Når vi i Dag forhøres angående denne Velgerning imod en vanfør Mand, om hvorved han er bleven helbredt;
9mi hatlou hihhoih thu ah, Hiai mi bangjiakin ahia a hongdam tak? chiin tuniin na honsalh u leh, nou tengtengin thei un,
10da skal det være eder alle og hele Israels Folk vitterligt, at ved Jesu Kristi Nazaræerens Navn, hvem I have korsfæstet, hvem Gud har oprejst fra de døde, ved dette Navn er det, at denne står rask her for eders Øjne,
10Israel mi tengtengin leng thei heh, kros a Nazaret Jesu Kris na kilhden uh, Pathianin misi lak apanin a kaithou nawna, amah min ngeiin hiai mi hiaiah na ma uah damin a dingta ahi.
11Han er den Sten, som blev agtet for intet af eder, I Bygningsmænd, men som er bleven til en Hovedhjørnesten.
11Nou in lamte aw, na suang paih uh, a ninga, suang phatuampen a honghita, amah ahi.
12Og der er ikke Frelse i nogen anden; thi der er ikke noget andet Navn under Himmelen, givet iblandt Mennesker, ved hvilket vi skulle blive frelste."
12Mi dang kuamah kiangah hotdamna a om kei, van nuaia, mihing sak lakah, hon hondam ding min dang himhim a om kei, a chi a.
13Men da de så Peters og Johannes Frimodighed og kunde mærke, at de vare ulærde Mænd og Lægfolk, forundrede de sig, og de kendte dem, at de havde været med Jesus.
13Huan, Peter leh Johan hansandan a muh un, laisiamlou mi leh namtom maimai ahi uh chih a theih un, lamdang a sa mahmah ua; Jesu kiangah a om khin uh chih a theita uhi.
14Og da de så Manden, som var helbredt, stå hos dem, havde de intet at sige derimod.
14Huan, mi a hihdam uh a kiang ua ding a muh un, bangmah a gense thei tuankei uhi.
15Men de bøde dem at træde ud fra Rådet og rådførte sig med hverandre og sagde:
15Huchiin, a vaihawmna ua pata a pai tuam sak nungun, a kihou ua,
16"Hvad skulle vi gøre med disse Mennesker? thi at et vitterligt Tegn er sket ved dem, det er åbenbart for alle dem, som bo i Jerusalem, og vi kunne ikke nægte det.
16Hiai mite bangchiin i hih dia? Thillamdang minthang a hih uh Jerusalem khua a om tengtengin tel takin a theita uh; en leng i sel thei tuan kei hi.
17Men for at det ikke skal komme videre ud iblandt Folket, da lader os true dem til ikke mere at tale til noget Menneske i dette Navn."
17Himahleh, mi kianga a than semsem louhna ding un tunung siah kuamah kiangah hiai mina thu a gen louhna ding un I vau ding uh, a chi ua.
18Og de kaldte dem ind og forbøde dem aldeles at tale eller lære i Jesu Navn.
18Huchiin, amau a sam ua, Jesu mina thugen hetlouh ding leh hilh hetlouh ding, a chi chiltel ua.
19Men Peter og Johannes svarede og sagde til dem: "Dømmer selv. om det er ret for Gud at lyde eder mere end Gud.
19Himahleh, Peter leh Johanin, a kiang uah, Pathian mitmuhin Pathian thu man sangin noumau thu man a dik jaw hia ngaihtuah un.
20Thi vi kunne ikke lade være at tale om det, som vi have set og hørt."
20Kou jaw ka thil muh uh leh ka jakte uh gen louin ka om theikei uh, a chi ua.
21Men de truede dem end mere og løslode dem, da de ikke kunde udfinde, hvorledes de skulde straffe dem, for Folkets Skyld; thi alle priste Gud for det, som var sket.
21Huan, amau tuh a vau semsem ua, a khahta uh, mipi jiakin gawtna lemtang a mu kei uhi; a thilhih jiak un mi tengtengin Pathian a pahtawi ngal ua.
22Thi den Mand, på hvem dette Helbredelsestegn var sket, var mere end fyrretyve År gammel.
22Thil lamdanga a hihdam uh kum sawmli sanga tamjaw hial ahi ngala.
23Da de nu vare løsladte, kom de til deres egne og fortalte dem alt, hvad Ypperstepræsterne og de Ældste havde sagt til dem.
23Huan, Peter leh Johan a pawt un amau lawmte kiangah a vahoh ua, siampu lalte leh upaten a kiang ua a gen peuh uh a hilh vek ua.
24Men da de hørte dette, opløftede de endrægtigt Røsten til Gud og sagde: "Herre, du, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,
24Huchiin, a ngaikheten a kituakin aw ngaihtakin Pathian kiangah, Toupa, nang tuh van te, lei te, tuipi te, a sunga omte tengteng Bawlpa na hi;
25du, som har sagt ved din Tjener Davids Mund: "Hvorfor fnyste Hedninger, og Folkeslag oplagde forfængelige Råd?
25Nang Kha siangthouin, ka pu uh na sikha David kamin, hiai thu na gen ahi: Jentelte bangchin eita a heh uh? Nam chihin bangchin ahia thil phatuam lou a ngaihtuah uh?
26Jordens Konger rejste sig, og Fyrsterne samlede sig til Hobe imod Herren og imod hans Salvede."
26Khovel kumpipate a ding ua, heutute leng a kikhawm ua, Toupa leh a Kris kalhin, chiin.
27Ja, de have i Sandhed forsamlet sig i denne Stad imod din hellige Tjener Jesus, hvem du har salvet, både Herodes og Pontius Pilatus tillige med Hedningerne og Israels Folkestammer
27Hiai khua ah na Sikha Siangthou, na thaunilh Jesu tungah, Herod leh Pontia Pilat toh, Jentelte leh Israel mite toh a kikhawmta uhi.
28for at gøre det, som din Hånd og dit Råd forud havde bestemt skulde ske.
28Na khut leh na lungsima hongtung dinga na sehkholh peuh hih dingin.
29Og nu, Herre! se til deres Trusler, og giv dine Tjenere at tale dit Ord med al Frimodighed,
29Huchiin, tunah, Toupa, a honvau dan uh ngaiin; na sikhate kiangah na thu hangsantaka gen theihna pia in,
30idet du udrækker din Hånd til Helbredelse, og der sker Tegn og Undere ved din hellige Tjeners Jesu Navn."
30damsak dinga na khut na jaka, na sikha Jesu mina chiamtehnate leh thillamdangte hih a hih laiin, a chi ua.
31Og da de havde bedt, rystedes Stedet, hvor de vare forsamlede; og de bleve alle fyldte med den Helligånd, og de talte Guds Ord med Frimodighed.
31Huan, a thum khit un a omkhawmna uh a honglinga, a vek un Kha Siangthouin a hongdim ua, hangtakin Pathian thu a hilhta uh.
32Men de troendes Mængde havde eet Hjerte og een Sjæl; og end ikke een kaldte noget af det, han ejede, sit eget; men de havde alle Ting fælles.
32Huan, a gingta mipite lungsim munkhat leh ngaihtuah munkhatin a om ua: a lak ua khatin leng a sumneih, keia tuam ahi, a chi kei; thil tengteng a kikop zo jel uhi.
33Og med stor Kraft aflagde Apostlene Vidnesbyrdet om den Herres Jesu Opstandelse, og der var stor Nåde over dem alle.
33Huan, sawltakten thilhihtheihna thupi takin Toupa Jesu thohnawn thu a hilhhilh ua; a vek ua tungah hehpihna thupitak a om hi.
34Thi der var end ikke nogen trængende iblandt dem; thi alle de, som vare Ejere af Jordstykker eller Huse, solgte dem og bragte Salgssummerne
34Huan, a lak uah leng tasam kuamah a om kei uh; gam khawng, in khawng nei peuhin a juak ua, a thil khotte uh a man a hontawi ua, sawltakte khe bul ah a koih jel uh;
35og lagde dem for Apostlenes Fødder; men der blev uddelt til enhver, efter hvad han havde Trang til.
35a deihdong ching hun chiatin a hawm chiat jel uhi.
36Og Josef, som af Apostlene fik Tilnavnet Barnabas, (det er udlagt: Trøstens Søn), en Levit, født på Kypern
36Huan, Joseph, sawltakten Barnaba a chih uh, (huai min omdan, Khamuanna Ta chihna ahi) Levi chi.Kupra tuikulh mi ahi a, a gam neih a juaka, a man a hontawia, sawltakte khe bulah a koihta.
37som ejede en Jordlod, solgte den og bragte Pengene og lagde dem for Apostlenes Fødder.
37Kupra tuikulh mi ahi a, a gam neih a juaka, a man a hontawia, sawltakte khe bulah a koihta.