¹Men da i de Dage Disciplenes Antal forøgedes, begyndte Hellenisterne at knurre imod Hebræerne", fordi deres Enker bleve tilsidesatte ved den daglige Uddeling.

¹Huan, huai laia, nungjuite a pun a pun lai un, a niteng thil hawm uah amau meithaite a limsaklouh nak jiak un Hebrute tungah Grik-Judate a phunta ua.

²Da sammenkaldte de tolv Disciplenes Skare og sagde: "Det huer os ikke at forlade Guds Ord for at tjene ved Bordene.

²Huan, sawm leh nihten nungjui mipite a sam ua, Pathian thugen tawpsana, dohkana nektak ka bawl uh a hoih kei ding hi.

³Udser derfor, Brødre! iblandt eder syv Mænd, som have godt Vidnesbyrd og ere fulde af Ånd og Visdom; dem ville vi så indsætte til denne Gerning.

³Huaijiakin, unaute aw, na lak uah Kha leh pilna dim mi minhoih ngen sagih tel un, amau hiai thil gel dingin ka bawl ding uh;

⁴Men vi ville holde trolig ved i Bønnen og Ordets Tjeneste."

⁴kou tuh thum leh thu nasemin ka om nawn zo ngitnget ding uh, a chi ua.

⁵Og denne Tale behagede hele Mængden; og de udvalgte Stefanus. en Mand fuld af Tro og den Helligånd, og Filip og Prokorus og Nikaiior og Timon og Parmenas og Nikolaus, en Proselyt fra Antiokia;

⁵Huai thuin mi tengteng a kipaksaka; huchiin ginna leh Kha Siangthoua dim Stephen toh, Philip toh, Prokora toh Nikanor toh, Timon toh, Parmena toh, Judate phungkai Antiokei khua a mi Nikola toh a tel ua;

⁶dem stillede de frem for Apostlene; og disse bade og lagde Hænderne på dem.

⁶Tua mite sawltakte maah a dingsak ua: huan, amau a thum ua, a tunguah a khut uh a koih uh.

⁷Og Guds Ord havde Fremgang og Disciplenes Tal forøgedes meget i Jerusalem; og en stor Mængde af Præsterne adløde Troen.

⁷Huan, Pathian thu a hongdalha; Jerusalem khua ah nungjuite a pungta mahmah uhi; siampute lakah leng mi tampi ginna lam a hongngata uhi.

⁸Men Stefanus, fuld af Nåde og Kraft, gjorde Undere og store Tegn iblandt Folket,

⁸Huan, Stephen hehpihna leh thilhihtheihnain a dima, mi lakah thillamdang leh chiamtehna thupipi a hih jela.

⁹Da stod der nogle frem af den Synagoge, som kaldes de frigivnes og Kyrenæernes og Aleksandrinernes, og nogle af dem fra Kilikien og Asien, og de tvistedes med Stefanus.

⁹Himahleh, Sal Suakte, Kurini khua te, Aleksandria khua te kikhopna a chih ua mi khenkhat leh, Silisia gama te; Asia gama te kikhopna a mi khenkhatte a hongkisa ua, Stephen a hong kiselpih ua.

¹⁰Og de kunde ikke modstå den Visdom og den Ånd, som han talte af.

¹⁰Himahleh, a pilna leh a genpihpa Kha tuh a selkhe theikei uhi.

¹¹Da fik de hemmeligt nogle Mænd til at sige: "Vi have hørt ham tale bespottelige Ord imod Moses og imod Gud."

¹¹Huan, mi bang a golh ua; huai miten tuh, Mosi leh Pathian a gensiat ka ja uh, a chi ua.

¹²Og de ophidsede Folket og de Ældste og de skriftkloge, og de overfaldt ham og slæbte ham med sig og førte ham for Rådet;

¹²Huan, mite, upate leh laigelhmite a hasuan ua, Stephen a sual ua, a man ua, vaihawmte kiangah a pi uhi;

¹³og de fremstillede falske Vidner, som sagde: "Dette Menneske holder ikke op med at tale Ord imod dette hellige Sted og imod Loven.

¹³huan, theihpih takloute a bawl un, huaiten tuh, Hiai min hiai In Siangthou leh Dan a gense gige hi;

¹⁴Thi vi have hørt ham sige, at denne Jesus af Nazareth skal nedbryde dette Sted og forandre de Skikke, som Moses har overgivet os."

¹⁴Hiai Nazareth Jesun hiai In a hihse dia, Mosiin honpiak dante a hihlamdang ding chih, a gen ka ja uh, a chi ua.Huan, vaihawmte tengtengin Stephen a ensal chiat ua, a mel tuh angel mel bangin a mu uh.

¹⁵Og alle de, som sade i Rådet, stirrede på ham, og de så hans Ansigt som en Engels Ansigt.

¹⁵Huan, vaihawmte tengtengin Stephen a ensal chiat ua, a mel tuh angel mel bangin a mu uh.