¹Og på den Dag udbrød der en stor Forfølgelse imod Menigheden i Jerusalem, og de adspredtes alle over Judæas og Samarias Egne, undtagen Apostlene.

¹Huan, huai niin Jerusalem khua a saptuam omte khawng, min nak pitakin a sawi panta ua; huchiin, sawltakte kia loungal Judia leh Samari gam kho tengah a dalhjakta vek uhi.

²Men gudfrygtige Mænd begravede Stefanus og holdt en stor Veklage over ham.

²Huan, Pathian limsak kuate hiamin Stephen a vui ua, nakpi takin a kah uh.

³Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak både Mænd og Kvinder frem og lod dem sætte i Fængsel.

³Saulain bel saptuam pawlte a sawia, in tengah a luta, numei pasal a kaikhia a, suangkulh ah a khum hi.

⁴Imidlertid gik de, som bleve adspredte, omkring og forkyndte Evangeliets Ord.

⁴Huan, a dalhjakte kho teng ah a paita ua, thu tuh a gen jel uh.

⁵Da kom Filip til Byen Samaria og prædikede Kristus for dem.

⁵Huan, Samari khua ah Philip a hohsuk a, a kiang uah Kris thu a tangkoupih hi.

⁶Og Skarerne gave endrægtigt Agt på det, som blev sagt af Filip, idet de hørte og så de Tegn, som han gjorde.

⁶Huan, a thillamdang hihte a jak ua, a muh un, mipiten lungsim mun khatin, Philip thugente a limsakta uhi.

⁷Thi der var mange, som havde urene Ånder, og af hvem disse fore ud, råbende med høj Røst; og mange værkbrudne og lamme bleve helbredte.

⁷Banghanghiam i chih leh, dawininte mi tampi a matte sung ua kipanin aw ngaihtaka kikou in a pawt ua; jaw leh khebai tampi hihdamin a om uhi.

⁸Og der blev en stor Glæde i denne By.

⁸Huchiin tua khopi ah nakpitaka kipahna a om hi.

⁹Men en Mand, ved Navn Simon, var i Forvejen i Byen og drev Trolddom og satte Samarias Folk i Forbavselse, idet han udgav sig selv for at være noget stort.

⁹Huan, mi khat a min Simon a oma; aman, Mi lian ka hi, chiin, tumalamin huai khua ah mitkhialdawiin Samari khuaa mite lamdang sa takin a bawl nilouhlouha.

¹⁰På ham gave alle Agt, små og store, og sagde: "Det er ham, som man kalder Guds store Kraft."

¹⁰Mi tengtengin, tagahpen akipan lalpen tanin, Hiai mi Pathian thilhihtheihna thupi a chih uh, ahi tham, chiin, a thu a limsak chiat ua.

¹¹Men de gave Agt på ham, fordi han i lang Tid havde sat dem i Forbavselse ved sine Trolddomskunster.

¹¹A mitkhialdawiin sawtpi lamdang sa taka a bawl nak jiakin a thu a limsak uhi.

¹²Men da de troede Filip, som forkyndte Evangeliet om Guds Rige og Jesu Kristi Navn, lode de sig døbe, både Mænd og Kvinder.

¹²Himahleh, amau tuh Pathian gam tanchin hoih leh Jesu Kris min tanchin hoih Philip gen a gintak un, anumei apasalin baptisma a tangta ua.

¹³Men Simon troede også selv, og efter at være døbt holdt han sig nær til Filip; og da han så Tegn og store, kraftige Gerninger ske, forbavsedes han højligt.

¹³Huan, Simon nangawnin leng a gingtata a, huan, baptisma a tan zohin Philip kiangah a omgige a, chiamtehna leh thillamdang thuipite a mu a, lamdang a sa thei mahmah.

¹⁴Men da Apostlene i Jerusalem hørte, at Samaria havde taget imod Guds Ord, sendte de Peter og Johannes til dem,

¹⁴Huan, sawltak Jerusalem khuaa omten Samari khuaa miten Pathian Thu a gingta ta uh chih a jak un, a kiang uah Peter leh Johan a sawl ua;

¹⁵og da disse vare komne derned, bade de for dem om, at de måtte få den Helligånd;

¹⁵huai mite tuh a vatun suk uleh Kha Siangthou a muh theihna ding un a thumsak ua.

¹⁶thi den var endnu ikke falden på nogen af dem, men de vare blot døbte til den Herres Jesu Navn.

¹⁶Huai main a lak uah kuamah tungah a tung nai kei; Toupa minin baptisma a tang phet uh ahi.

¹⁷Da lagde de Hænderne på dem, og de fik den Helligånd.

¹⁷Huan, sawltakten a tunguah a khut uh a koih ua, Kha Siangthou a muta uhi.

¹⁸Men da Simon så, at den Helligånd blev given ved Apostlenes Håndspålæggelse, bragte han dem Penge og sagde:

¹⁸Huan, sawltakte khut koih jiaka Kha Siangthou piak ahi chih Simonin a muhin.

¹⁹"Giver også mig denne Magt, at, hvem jeg lægger Hænderne på, han må få den Helligånd."

¹⁹Hichibang thuneihna honpe sam un, kua tung peuh aleng khut ka koihnain Kha Siangthou a muh samna dingin, chiin, a kiang uah dangka piak a tum hi.

²⁰Men Peter sagde til ham: "Gid dit Sølv må gå til Grunde tillige med dig, fordi du mente at kunne erhverve Guds Gave for Penge.

²⁰Himahleh Peterin a kiangah, Na dangka nang toh mang heh, Pathian thilpiak dangka suma lei na tup jiakin.

²¹Du har ikke Del eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud.

²¹Hiai thu ah nang jaw na pang kei, tan leng na neikei hi; na lungtang Pathian ngaihin a dikkei ahi.

²²Omvend dig derfor fra denne din Ondskab og bed Herren, om dog dit Hjertes Påfund måtte forlades dig.

²²Huaijiakin, hiai na gitlouhna tawp san inla, Toupa kiangah thumin, huchiin na lungtanga na ngaihtuah a honngaidam kha moh ding hiam.

²³Thi jeg ser, at du er stedt i Bitterheds Galde og Uretfærdigheds Lænke."

²³Thil khakna sinkha ah leh gitlouh gaklopna ah na om chih ka thei hi, a chi a.

²⁴Men Simon svarede og sagde: "Beder I for mig til Herren, for at intet af det, som I have sagt, skal komme over mig."

²⁴Huan, Simonin, Na thil gen uh bangmah ka tunga hongtun louhna dingin noumauin Toupa kiangah honthumsak un, a chi a, a dawnga.

²⁵Men da de havde vidnet og talt Herrens Ord, vendte de tilbage til Jerusalem, og de forkyndte Evangeliet i mange af Samaritanernes Landsbyer.

²⁵Huchiin, amau Toupa thu a theihsak ua, a gen zoh nung un. Samari gama mite kho tampi kianga Tanchin Hoih a gen jel in, Jerusalem khua ah a pai nawn uh hi.

²⁶Men en Herrens Engel talte til Filip og sagde: "Stå op og gå mod Syd på den Vej, som går ned fra Jerusalem til Gaza; den er øde."

²⁶Huan, Toupa angel khatin Philip a houpiha, Thou inla, simlama Jerusalem khua akipana Gaza kho sunsuk lampi huai gamdai ah hoh in, a chi a.

²⁷Og han stod op og gik. Og se, der var en Æthioper, en Hofmand, en mægtig Mand hos Kandake, Æthiopernes Dronning, som var sat over alle hendes Skatte; han var kommen til Jerusalem for at tilbede.

²⁷Huchiin, a thou a, a paita. Huan, ngaiin, Ethiopia gama mi khat, Ethiopia kumpipa Kanda nuaia mi chilgeh laltak, a gou tengteng kempa, Jerusalem khua ah Pathian be dingin a hoh tou a,

²⁸Og han var på Hjemvejen og sad på sin Vogn og læste Profeten Esajas.

²⁸a pai lamin a kangtalaia tu kawmin jawlnei Isai laibu a simsim hi.

²⁹Men Ånden sagde til Filip:"Gå hen og hold dig til denne Vogn!"

²⁹Huan, Khain, Philip kiangah, Huai kangtalai vanaih inla, vakithuahpih in, a chi a.

³⁰Og Filip løb derhen og hørte ham læse Profeten Esajas; og han sagde: "Forstår du også det, som du læser?"

³⁰Huan, Philip tuh mi chilgeh kiangah a vataia, jawlnei Isai laibu a sim a ja a, Na sim a omdan na thei hia? a chi a.

³¹Men han sagde: "Hvorledes skulde jeg kunne det, uden nogen vejleder mig?" Og han bad Filip stige op og sætte sig hos ham.

³¹Huan, aman, Kuamah honhilhchet louhin bangchin ka thei dia? a chi a. Huan, a kianga tu paisuak dingin Philip tuh achialta a.

³²Men det Stykke af Skriften, som han læste, var dette: "Som et Får blev han ført til Slagtning, og som et Lam er stumt imod den, der klipper det, således oplader han ej sin Mund.

³²Huan, laisiangthou a sim lai tuh hiai ahi: Gohding belam bangin amah a pi ua; Belamnou a mulmetpa ma a a daidinden bangin aman leng a kam a ka kei;

³³I Fornedrelsen blev hans Dom taget bort; hvem kan fortælle om hans Slægt, efterdi hans Liv borttages fra Jorden?"

³³A vuallelh laiin a tungah thu gen a phal kei uh; a suante tanchin kuan a hongen ding ua? khovel akipanin a hinna a laksak ngal ua, chiin.

³⁴Men Hofmanden talte til Filip og sagde: "Jeg beder dig, om hvem siger Profeten dette? om sig selv eller om en anden?"

³⁴Huan, mi chilgehin, Philip a houpiha, a kiangah, Jawlneiin hiai thu khawng kua thu a genna ahia, amah thu hia, midang thu? ka hondong ahi, a chi a.

³⁵Da oplod Filip sin Mund, og idet han begyndte fra dette Skriftsted, forkyndte han ham Evangeliet om Jesus.

³⁵Huan, Philipin a gena, huai laisiangthou thu abul ah panin, a kiangah Jesu thu a hilh a.

³⁶Men som de droge frem ad Vejen, kom de til noget Vand; og Hofmanden siger: "Se, her er Vand, hvad hindrer mig fra at blive døbt?"

³⁶Huan, lampia a pai kawm un tui banghiam a tung ua; huan, mi chilgeh in, Endih, hiaiah tui a om, baptisma tanna ding bangin a hondal khola ahia? a chi a.

³⁷(Men Filip sagde: "Dersom du tror, af hele dit Hjerte, kan det ske." Men han svarede og sagde: "Jeg tror, at Jesus Kristus er Guds Søn.")

³⁷Huan, Philipin, Na lungtang tengtenga na gintak leh, na hi thei, a chi a. Huan, amah a dawnga, Jesu Kris tuh Pathian Tapa ahi chih ka gingta, a chi a.

³⁸Og han bød, at Vognen skulde holde, og de stege begge ned i Vandet, både Filip og Hofmanden; og han døbte ham

³⁸Huan, kangtalai a khawlsak ua, a nih un, Philip leh mi chilgeh, tui ah a hoh khawm suk ua; huan, Philipin amah a baptista hi.

³⁹Men da de stege op af Vandet, bortrykkede Herrens Ånd Filip, og Hofmanden så ham ikke mere; thi han drog sin Vej med Glæde.

³⁹Huan, tui apat a pai touh tak un Toupa Khain Philip tuh a la mangta hi; huan, mi chilgehin amah a mu nawnta kei, nuamsa takin a paita jel hi.Himahleh, Philip tuh Azota khua ah muhin a om nawnta hi; huan, a pai suak a, Kaisaria khua a tun masiah kho tengah Tanchin Hoih a gen jeljel hi.

⁴⁰Men Filip blev funden i Asdod, og han drog omkring og forkyndte Evangeliet i alle Byerne, indtil han kom fil Kæsarea.

⁴⁰Himahleh, Philip tuh Azota khua ah muhin a om nawnta hi; huan, a pai suak a, Kaisaria khua a tun masiah kho tengah Tanchin Hoih a gen jeljel hi.