¹Ve Zions sorgløse mænd og de trygge på Samarias bjerg, I ædle blandt førstegrødefolket, hvem Israels Hus søger til;

¹Zion tanga nuam luaa omte leh samari tanga bittaka omte leh nam lianpen mi thupite, a kiang ua Israel inkote painate tung a gik hi:

²(drag over til Kalne og se, derfra over til det store Hamat og ned til Filisternes Gat: Er de bedre end disse Riger, deres Område større end eders?)

²Kalneh khua ah hoh unla, en un; huan, huai akipanin Hamath kho thupi ah hoh unla: huan, Philistia gam Gath khua ah pai suk unla: hiai gamte sangin a hoihjaw uhia? Na gam sang un a gam uh a zajaw hia?

³I, som afviser Ulykkesdagen og bringer Urettens Sæde nær.

³Nou ni hoihlou gamlapia koih leh hiamgam tutna naihsakte aw,

⁴De ligger på Elfenbenslejer, henslængt på deres Bænke; af Hjorden æder de Lam og Kalve fra Fedesti;

⁴Saiha lupnaa luma, a tutphah sau tungte ua kijiaa, belam hon laka belam noute leh bawng omte lak akipan bawng tuite nea;

⁵de kvidrer til Harpeklang og opfinder Strengeleg som David;

⁵Kaihginga thadahna lasaa, David banga amau adinga la tumna bawla;

⁶de drikker Vinen af Kander og salver sig med ypperste Olie, men sørger ej over Josefs Skade.

⁶Belhbu liana uain dawna, sathau hoihpena kinuhte mah; himahleh Josephte haksatna jiakin a lungkham kei uh.

⁷Derfor skal de nu føres bort forrest i landflygtiges Flok. Dagdrivernes Skrål får Ende, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud.

⁷Huchiin tua sal dia pai masate toh salin a pai ding ua, kizete nuamsak vengvung a mang ding.

⁸Den Herre HERREN svor ved sig selv: Afsky har jeg for Jakobs Hovmod, hans Borge vækker mit Had; jeg prisgiver Byen og dens fylde.

⁸TOUPA, sepaihte Pathianin, TOUPa PATHIAN in amah leh amah kilouin a kichiama; Jakob kisaktheihna ka kiha, a kumpipa inte ka mudaha: huaijiakin khua leh a sunga om tengteng ka mansak sin ahi.

⁹Og er der end hele ti Mænd i eet Hus de skal dog dø.

⁹Huan, hichi a honghi dinga, in khat mi sawm a om lai uleh a si ding uh.

¹⁰Og levnes der een, så trækkes han frem af sin Slægtning og den, som røer når Ligene hentes af Huse. Og han siger til ham inderst i Huset: "Er der flere hos dig?" Hin svarer: "Ingen!" Da siger han: "Tys!" Thi HERRENs Navn tør de ikke nævne.

¹⁰Huan mi khat pangak a halpa ngeiin leng a laa, in sunga kipana a guh la khe dingin, in sungtawng pena ommi kiangah, Na kiangah kuapeuh a om lai a om uhia? a chiha, aman, Om lou, a chih leh; huan, aman, Dai sisipin! TOUPa min lah i lou ding ahi ngal keia, a chi ding a.

¹¹Thi HERREN, se, han byder og slår det store Hus i Stykker, det lille Hus i Splinter.

¹¹Ngai dih ua, TOUPAN lah thu a pe ngala; huan, in lian lah chim lemlum dinga, inneu leng a khang kham ial-ual ding hi.

¹²Løber mon Heste på Klipper, pløjes mon Havet med Okser? Men I vender Retten til Gift og Retfærds Frugt til Malurt;

¹²Sakolte suangpi tungah a tai ding ua hia? huaiah min bawngin lei a let ding ua hia? nouten vaihawmna lah gu na suaksak ua diktatna gah singkha na suaksak uh:

¹³I glæder jer over Lodebar og siger: "Mon ikke det var ved vor Styrke, vi tog Karnajim?

¹³Nou thil bangmahlou tunga kipaka, I hatnain ahi kei maw kite i lak ua? chite aw.En dih ua, Aw, Israel inkote aw, nou hondou dingin nam ka ding khesak dinga; huan Hamath khomual akipanin Arabah lui tanin nou a hon engbawl ding ua, TOUPA, sepaite Pathianin lah a chi ngala.

¹⁴Thi se, jeg rejser et Folk imod eder, Israels Hus, lyder det fra HERREN, Hærskarers Gud; Trængsel bringer det eder fra Egnen ved Hamat til Arababækken.

¹⁴En dih ua, Aw, Israel inkote aw, nou hondou dingin nam ka ding khesak dinga; huan Hamath khomual akipanin Arabah lui tanin nou a hon engbawl ding ua, TOUPA, sepaite Pathianin lah a chi ngala.