¹Til den Tid skal Mikal stå frem, den store fyrste, som værner dit Folks Sønner, og en Trængselstid kommer, som hidtil ikke har haft sin Mage, så længe der var Folkeslag til. Men på den Tid skal dit Folk frelses, alle, der er optegnet i Bogen.

¹Huchiin huai hun chiangin Mikael, lal thupi na mite tapa adia pangpa, a ding khe ding hi; huan buai hun, nam a om kipan huai hun mah tan hiala leng huchibang om ngei lou, a om ding, huai hun chiangin na mite hutkhiakin a om ding ua, laibu sunga gelha oma amuh khiak ding mi chiteng.

²Og mange af dem, der sover under Mulde, skal vågne, nogle til evigt Liv, andre til Skam, til evig Afsky.

²Huan a lak ua mi tampi leia leivuia ihmute a khanglou ding ua, a khen tangtawn hinna tang dingin, a khen zumna leh tangtawna simmohna tang dingin.

³De forstandige skal stråle som Himmelhvælvingens Glans, og de, der førte de mange til Retfærdighed, skal lyse som Stjerner evigt og altid.

³Huan a pilte vansin vakna bangin a tang ding ua; huan mi tampi diktatna lama heite tangtawn tangtawn in akisite bangin.

⁴Men du, Daniel, sæt Lukke for Ordene og Segl for Bogen til Endens Tid! Mange skal granske i den, og Kundskaben skal blive stor."

⁴Himahleh nang, Aw Danial, thute khakkhum bikbek inla, tawp hun tan ading ngeiin, laibu tuh bilhin; mi tampi a vial tai ding ua, theihna a pung ding hi.

⁵Og jeg, Daniel, skuede, og se, der stod to andre hver på sin Side af Floden.

⁵Huailaiin kei Danialin ka ena, huan ngaiin, mi nih dang, khat lui gei hiai lam pangah, huan khat lui gei hua lam pang ah a ding ua.

⁶Og den ene spurgte Manden, som bar de linnede Klæder og svævede over Flodens Vande: "Hvor længe varer det, før disse sælsomme Ting er til Ende?"

⁶Huan khatin puan malngat a silha, lui tuite tunga ompa kiangah, Hiai thillamdangte tawpna ding bangchi sawt ahi ding? a chi a.

⁷Så hørte jeg Manden i de linnede Klæder, ham, som svævede over Flodens Vande, sværge ved ham, som lever evindelig, idet han løftede begge Hænder mod Himmelen: "Een Tid, to Tider og en halv Tid! Når hans Magt, som knuser det hellige Folk, er til Ende,, skal alle disse Ting fuldbyrdes."

⁷Huan puanmalngat silha, lui tuite tunga dingpan van lama a khut taklam leh a khut veilam zan toua, hun khat, hunte leh hun kimkhat ahi ding chia amah khantawna hingpaa a kichiam ka zataa; huan mi siangthoute thilhihtheihna a suk nen dimdem khit chiang un, hiai thil tengteng zoh ahi ding hi, chiin.

⁸Og jeg hørte det, men fattede det ikke; så spurgte jeg: "Herre hvad er det sidste af disse Ting?"

⁸Huan ka jaa, himahleh ka theisiamn keia; huan ken, Aw ka TOUPA, hiai thilte tawp bang ahi ding? ka chi a.

⁹Og han svarede: "Gå bort, Daniel, thi for Ordene er der sat Lukke og Segl til Endens Tid.

⁹Huan aman, Pai in, Danial: thute lah khakkhum bikbek ahi ua tap hun matana bilh bikbek ahi ngala.

¹⁰Mange skal sigtes, renses og lutres, men de gudløse handler gudløst, og ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige.

¹⁰Mi tampi a kihihsiang ding ua, a kingousak ding ua, a kibawlhoih ding uh; himahleh gilouten giloutakin a hih ding ua; huan giloute laka kuamahin a theisiam kei ding uh; himahleh a pilten a theisiam ding uhi.

¹¹Fra den Tid det daglige Offer ophæves og Ødelæggelsens Vederstyggelighed rejses, skal der gå 1290 Dage.

¹¹Huchiin halmang thillat gige lak manga oma, hihgawptu kihhuai tun khiaka hong om ding hun akipan, ni sang khat zanih leh sawmkua a om ding hi.

¹²Salig er den, der holder ud og oplever 1335 Dage.

¹²Ni sangkhat za thum leh sawmthum leh nga ngaka, huai a hong-a paiten nuam a sa uhi.Himahleh a tawp matan nang jaw pai in; na khawl dinga, nang adia piak na muh ah nite beina ah ding ding na hi ngala.

¹³Men gå du, Enden i Møde, læg dig til Hvile og stå op til din Lod, ved Dagenes Ende!

¹³Himahleh a tawp matan nang jaw pai in; na khawl dinga, nang adia piak na muh ah nite beina ah ding ding na hi ngala.