¹Dette er de Ord, Moses talte til hele Israel hinsides Jordan i Ørkenen, i Arabalavningen, lige over for Suf, mellem Paran og Tofel, Laban, Hazerot og Di Zahab,

¹Hiai thu Jordan suah lam gamdai, Paran leh Tophel leh Laban leh Haze-roth leh Di-zahab kikal a Suph chin Arabaa Mosi in Israel mite tengteng kiang a a gen ahi.

²elleve Dagsrejser fra Horeb, regnede over Seirs Bjerge til Kadesj Barnea.

²Horeb tang a kipan in Kades-barnea bel Seir tang lam lampi ah ni sawm leh ni khat lam ahi.

³I det fyrretyvende År på den første Dag i den elevte Måned kundgjorde Moses Israelitterne alt, hvad HERREN havde pålagt ham angående dem,

³Huan, kum sawmli kum, kha sawm leh kha khatna, huai kha ni khat ni in, hichi ahi a, TOUPA'N amau hilh ding a thu a piak tengteng Israel suante kiang ah Mosi in a gen a;

⁴efter at han havde slået Amoriterkongen Sihon, der boede i Hesjbon, og Kong Og af Basan, der boede i Asjtarot og Edrei.

⁴Hesbon a om Amorte kumpipa Sihon leh Edrei leh Astarot a om Basan kumpipa Og a thah nung in:

⁵Hinsides Jordan i Moabs Land tog Moses sig for at fremsætte følgende Lovudlægning:

⁵Jordan suah lam Moab gamah hiai dan Mosi in a genkhe panta hi.

⁶HERREN vor Gud talede til os ved Horeb og sagde: "I har nu længe nok opholdt eder ved Bjerget her;

⁶TOUPA i Pathian un Horeb tang ah hon houpih a, Hiai tang ah na om sawt hunta uh:

⁷bryd derfor op og drag til Amoriternes Bjerge og til alle deres Naboer i Arabalavningen, på Bjergene, i Lavlandet, i Sydlandet og ved Kysten, til Kana'anæernes Land og Libanon, lige til den store Flod, Eufratfloden.

⁷Kisuan ta unla, paikhia unla, Amorte tang gamah leh a kimvel teng Araba ah khawng, tang gam te ah khawng, phai gamah te leh Lebanon ahte, luipi Euphrates tan in pai un.

⁸Se, jeg giver Landet i eders Magt; drag derind og tag det Land i Besiddelse, som jeg tilsvor eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at ville give dem og deres Afkom efter dem."

⁸Ngai un, gam ka hon pekhin a: na pu uh Abrahamte, Isakte, Jakobte leh amau nung a a suan sawnte uh kiang a kichiam a TOUPA'N a piak gam va luah un, chi in.

⁹Dengang talte jeg til eder og sagde: "Jeg kan ikke ene bære eder.

⁹Huan, huai lai in na kiang uah, Kei kia in ka hon pozou kei a;

¹⁰HERREN eders Gud har gjort eder talrige, og se, I er nu så mange som Stjernerne på Himmelen;

¹⁰TOUPA na Pathian un a hon pung sak a, ngai un, tu in na tamdan uh van a aksi zah hial a hong hi ta uh.

¹¹måtte kun HERREN, eders Fædres Gud, gøre eder tusinde Gange så talrige endnu og velsigne eder, som han har forjættet eder;

¹¹TOUPA, na pi-le-pute un Pathian in tu sanga amun sang in hon pung sak henla, a hon chiam bang in hon vualzawl hen.

¹²men hvorledes skal jeg ene kunne bære hele Besværet og Arbejdet med eder og eders Stridigheder?

¹²Bang chi in kei kia in na buainate uh, na puakgikte uh, na kihou theihlouhnate uh ka po zou dia?

¹³Sørg derfor for at finde nogle kloge, forstandige.og erfarne Mænd i hver Stamme, som jeg kan sætte i Spidsen for eder!"

¹³Na nam lak ua mi, mi pil, theisiam mi, a dan ding theimi kitelkhia unla, na tung ua heutu ding in ka hon bawl ding, chi in a hon houpih a.

¹⁴Dertil svarede I og sagde: "Det Forslag, du har fremsat, er godt!"

¹⁴Huan, nou na thil gen kou a ding in a hoih mahmah, chi in no'n dawng ua.

¹⁵Derfor tog jeg Overhovederne for eders Stammer, kloge og erfarne Mænd, og satte dem i Spidsen for eder som Øverste over tusinde, hundrede, halvtredsindstyve eller ti og som Tilsynsmænd over eders Stammer.

¹⁵Huchi in na nam heutute uh ka pom a, na nam lak ua mi, mi pil a dan ding thei mite na tung ua heutu ding in ka bawl a, sang tung a heutu, za tung a heutute, sawmnga tung a heutute, sawm tung a heutute, inntek pente toh.

¹⁶Dengang gav jeg så eders Dommere det Påbud: "Hold Forhør, når der er Stridigheder mellem eders Landsmænd, og døm retfærdigt, når en Mand har en Sag, enten det er med en Landsmand eller med en, der bor som fremmed hos ham;

¹⁶Huan, huailai in na vaihawm mite uh, Na unaute uh kal a thu ngaihkhiak sak unla, unau leh unau kal ah leh gamdang mi, a ompih toh a kaal uah diktat tak in hawm un.

¹⁷vis ingen Personsanseelse for Retten; hør på den ringeste som på den største og frygt ikke for nogen; thi Dommen er Guds! Men Sager, som er eder for vanskelige, skal I forebringe mig, så skal jeg holde Forhør i dem!"

¹⁷Vaihawmna ah deihsak tuam na neih ding uh ahi kei; mi neu leh mi lian kibang tak in na ngaihkhiak sak ding uh ahi; kuamah na lau ding uh ahi kei; vaihawmna lah Pathian a ahi ngal a: nou a ding a thu haksa luate ka kiang ah na hon tun zel ding ua, huan, huai ka ngaikhe zel ding, chi in thu ka pia.

¹⁸Og dengang gav jeg eder så Pålæg om alt, hvad I skulde gøre.

¹⁸Huan, huai lai in thil na hihdan ding tengteng uah thu ka hon pia hi.

¹⁹Derpå brød vi op fra Horeb og drog gennem hele denne store, grufulde Ørken, som I selv har set, i Retning af Amoriternes Bjerge, således som HERREN vor Gud havde pålagt os. Og vi kom til Kadesj Barnea.

¹⁹Huan, TOUPA'N thu hon piak bang in Horeb tang a kipan in i pawt ua, Amorte tang gam lampi a gamdai zapi leh mulkimhuai tak na muh uh i kantan ua, Kadesbarnea khua I va tung ua.

²⁰Da sagde jeg til eder: "I er nu kommet til Amoriternes Bjerge, som HERREN vor Gud vil give os.

²⁰Huan, na kiang uah, TOUPA i Pathian in a hon piak Amorte tang gam na hong tung ta ua.

²¹Se, HERREN din Gud har givet Landet i din Magt, drag derfor op og tag det i Besiddelse, således som HERREN, dine Fædres Gud, har sagt til dig. Frygt ikke, men vær uforsagt!"

²¹Ngai dih ua, TOUPA na Pathian un gam a hon pekhin ta hi; hohtou unla, TOUPA na pi-le-pute uh Pathian in a na genkhitsa bang in va luahtou un; lau kei unla, lunglel sam kei un, ka hon chi a.

²²Da kom I alle hen til mig og sagde: "Lad os sende nogle Mænd i forvejen til at udspejde Landet for os og bringe os Underretning om den Vej, vi skal drage op ad, og om de Byer, vi kommer til!"

²²Huan, ka kiang ah na hong paivek ua, a gam khawng va enkhia in, i hohtouhna ding lampi leh i hohna ding kho tanchinte hong hilh nawn ding in i ma uah mi sawl leng, na chi ua:

²³Jeg billigede det og udtog tolv Mænd iblandt eder, en af hver Stamme.

²³Huai in hon kipaksak ngial a; huchi in na lak ua mi sawm leh nih, nam khat a khat zel ka tel a:

²⁴De begav sig på Vej og drog op i Bjergene og kom til Esjkoldalen og udspejdede den;

²⁴Huchi in a pawt ta ua, tang ah a kahtou ua, Eskol guam a va tung ua, a enkhe vek ua.

²⁵og de tog nogle af Landets Frugter med og bragte dem ned til os, og de meldte os tilbage: "Det er et herligt Land, HERREN vor Gud vil give os!"

²⁵Huai gam a theite a lou ua, a hon puak ua, tanchin a hon tun ua; TOUPA i Pathian hon gam piak hoih petmah ahi, a chi ua.

²⁶Men I vilde ikke drage op, I var genstridige mod HERREN eders Guds Befaling.

²⁶Himahleh na hohtou nuam kei ua, TOUPA na Pathian uh thupiak na helsan ua:

²⁷I knurrede i eders Telte og sagde: "Af Had til os førte HERREN os ud af Ægypten for at give os i Amoriternes Hånd og lade os gå til Grunde!

²⁷Na puan innte uah na phun ua, TOUPA'N a hon huat ziak in hon hihmang ding a, Amorte khut a hon pe ding in Aigupta gam a kipan hon pikhia ahi.

²⁸Hvor er det dog, vi skal hen? Vore Brødre tog Modet fra os, da de sagde: Det er et Folk, der er større og højere end vi, og der er store Byer med himmelhøje Fæstningsværker, ja, vi så endog Efterkommere af Anakiterne der!"

²⁸Koi lai ah ahia i hoh touh ding? I unaute'n, mihing ei sang in a lian ua, san leng a sang zaw ua; khuate khawng a lian a, van sun in kulh a nei uh; huan, Anakte tate leng i mu a, chi in i lungtang uh a kesak ua, na chi uh.

²⁹Men jeg sagde til eder: "Lad eder ikke skræmme og frygt ikke for dem!

²⁹Huan, ke'n na kiang uah, Amaute kihta kei unla, lau leng lau sam kei un.

³⁰HERREN eders Gud, der vandrer foran eder, vil selv stride for eder, som I så, han gjorde det for eder i Ægypten

³⁰TOUPA na Pathian na makaipa un na mitmuh ua Aigupta gam a hon hihsak tengteng bang in a hon sual pih ding a;

³¹og i Ørkenen, hvor du så, at HERREN din Gud bar dig, som en Mand bærer sin Søn, hele den Vej I har vandret, lige til I nåede hertil!"

³¹Gamdai ah leng mi'n a ta a pua TOUPA na Pathian un hiai lai mun na tun tan un lam tawn a hon puakdan na mu ding uhi, ka chi a.

³²Men alligevel troede I ikke på HERREN eders Gud,

³²Himahleh hiai thil ah TOUPA na Pathian uh na gingta kei uh,

³³skønt han vandrede foran eder på Vejen for at udsøge Lejrpladser til eder, om Natten i Ilden, for at I kunde se, hvor I skulde gå, og om dagen i Skyen.

³³Na puan inn na zak ding uh hon zonsak ding leh na lampi uh hon kawkmuh ding a zan a mei a, sun a meipi a na ma uh pipa.

³⁴Men da HERREN hørte eders Ord, blev han vred og svor:

³⁴Huan TOUPA'N na thugen uh a na za a, a heh a, a kichiam a,

³⁵"Ikke en eneste af disse Mænd, af denne onde Slægt, skal få det herlige Land at se, som jeg svor at ville give eders Fædre,

³⁵Hiai suan gilou tak lak a mi khat mahmah in leng na pi-le-pute uh pe ding a ka kichiamna gam hoih petmah a mu kei ding uh,

³⁶undtagen Kaleb, Jefunnes Søn; han alene skal få det at se, og ham og hans Børn vil jeg give det Land, han har betrådt, fordi han har vist HERREN fuld Lydighed!"

³⁶Jephune tapa Kaleb kia ngallou in; aman zaw a mu ding; a va sik gam amah leh a tate ka pe ding, aman TOUPA a pomkip ziak in, chi in.

³⁷Også på mig blev HERREN vred for eders Skyld, og han sagde: "Heller ikke du skal komme derind!

³⁷Noute ziak in ka tungah leng TOUPA a heh a, Nang leng huai lai ah na lut kei ding a:

³⁸Josua, Nuns Søn, der står i din Tjeneste, han skal komme derind; sæt Mod i ham, thi han skal skaffe Israel det i Eje."

³⁸Na nnasempa Nun tapa Josua bel a lut ding; amah hasuan in, Israelte a lutsak sin ahi.

³⁹Og dets små Børn, som I sagde skulde blive til Bytte, eders Børn, som i Dag ikke kender Forskel på godt og ondt, de skal komme derind, dem vil jeg give det, og de skal tage det i Besiddelse.

³⁹Na ta neute uh, Gallak in a la mai ding uh, na chih uleh, tua asia-apha thei nailou na tate uh a lut ding ua, amau zaw ka pe ding a, a luah ding uh.

⁴⁰I selv derimod skal vende om og begive eder på Vej til Ørkenen i Retning af det røde Hav!"

⁴⁰Nou a hihleh kihei unla, Tuipi San lam ah gamdai ah hoh un, chi in.

⁴¹Da svarede I og sagde til mig: "Vi har syndet imod HERREN! Vi vil drage op og kæmpe, som HERREN vor Gud har befalet os!" Og alle iførte I eder eders Våben og vilde i Letsindighed drage op i Bjergene.

⁴¹Huan, Nou TOUPA tungah i na khial ta uhi, i hohtou ding ua, TOUPA i Pathan in thu a hon piak tengteng bang in i va sual ding uh, chi in no'n dawng ua, huchi in kidouna van in na kivan chiat ua, tang a hohtouh thil neuchik ding in na ngaihtuah ua.

⁴²Men HERREN sagde til mig: Sig til dem: Drag ikke op og indlad eder ikke i Kamp, thi jeg er ikke iblandt eder; gør I det, bliver I slået af eders Fjender!"

⁴²Huan, TOUPA'N ka kiang ah, Hohtou kei un, va sual sam kei un, na lak uah lah ka om ngal kei a, na melmate un a hon na hihlum kha ding uh, a kiang uah chi in, a hon chi a.

⁴³Men da jeg sagde det til eder, adlød I ikke, men var genstridige mod HERRENs Bud og formastede eder til at drage op i Bjergene.

⁴³Huai ka hon hilh a, na pom kei ua, TOUPA thupiak na helsan zo ta ua, tang ah na hohtou teitei uh.

⁴⁴Da drog Amoriterne, der bor i Bjergene der, ud imod eder, og de forfulgte eder som Bier og slog eder fra Seir til Horma.

⁴⁴Huan, huai tang ah Amorte'n a honna sual ua, khuai mi delh bang in a hon na delh ua, Seir a kipan in Horma tan in a hon that zel ua.

⁴⁵Da I så kom tilbage, græd I for HERRENs Åsyn; men HERREN vilde ikke høre eder og låne eder Øre.

⁴⁵Huan, na hong kiknawn ua, TOUPA ma ah na kap ua; himahleh TOUPA'N na aw uh a ngaikhe nuamkei a, a bil leng a hon doh nuam sam kei hi.Huchi in huai a na om sung uh ngaihtuah in Kades ah sawtpi na om uhi.

⁴⁶Så blev I hele den lange Tid i Kadesj.

⁴⁶Huchi in huai a na om sung uh ngaihtuah in Kades ah sawtpi na om uhi.