¹Det er den Pagts Ord, som HERREN bød Moses at slutte med Israelitterne i Moabs Land foruden den Pagt, han havde sluttet med dem ved Horeb.

¹Horeb tanga a kiang ua thu a khun sim loua TOUPAN Moab gama Israel suante kianga Mosi thu a khun sak, a thukhun thute hiaite ahi.

²Og Moses kaldte hele Israel sammen og sagde til dem: I har set alt, hvad HERREN i Ægypten for eders Øjne gjorde ved Farao og alle hans Tjenere og hele hans Land,

²Huchiin Mosiin Israel mi tengteng a sama, a kiang uah, Aigupta gama Pharo tung, a mite tengteng tung, a gam tengteng tunga na mit muh ngei ua TOUPAN thil a hih tengteng na mu ua:

³de store Prøvelser, I så med egne Øjne, disse store Tegn og Undere.

³Zeetna thupi mahmahte, chiamtehnate, thillamdangte na mit mahmah ua na muh uh:

⁴Men hidindtil har HERREN ikke givet eder Hjerte til at forstå med eller Øjne til at se med eller Ører til at høre med.

⁴Himahleh TOUPAN tuni tanin theihsiamna lungtang te, muh theihna mit te, jak theihna bil te a honpiak nai louh na hi uhi.

⁵I fyrretyve År har jeg ført eder om i Ørkenen; eders Klæder blev ikke slidt af Kroppen på eder, og dine Sko blev ikke slidt af Fødderne på dig;

⁵Gamdai ah kum sawmli ka honpi a; na puansilhte uh na silh tul kei ua, na kehdap te uh leng na bun tul kei lai uh.

⁶Brød fik I ikke at spise, og Vin og stærk Drik fik I ikke at drikke, for at I skulde kende, at jeg er HERREN eders Gud.

⁶Kei TOUPA na Pathian uh ka hi chih na theih theihna ding un tanghou na ne kei ua, uain leng, zu khauh leng na dawn kei uh.

⁷Og da I kom til Stedet her, drog Kong Sihon af Hesjbon og Kong Og af Basan ud til Kamp imod os, men vi slog dem

⁷Huan, hiai mun na hongtun un Hesbon kumpipa Sihon leh Basan kumpipa Og hondou dingin a hongkuana, amau i na zou a;

⁸og erobrede deres Land og gav Rubeniterne og Gaditerne og Manasses halve Stamme det til Arvelod.

⁸Huan, a gam uh i la ua, Reuben te, Gad te, Manase nam kimkhat te luah dingin i pia hi.

⁹Tag derfor Vare på denne Pagts Ord og gør efter dem, for at I kan få Lykke til al eders Gerning.

⁹Huchiin na thil hih tengteng ua na lamzan jel theihna ding un hiai thukhun thute pom unla, jui un.

¹⁰I står i Dag alle for HERREN eders Guds Åsyn, eders Stammeoverhoveder, Dommere, Ældste og Tilsynsmænd, hver Mand i Israel,

¹⁰Tuniin na vek un, na lupente uh, na namte uh, na upate uh, na heutute uh, Israel mite tengteng, TOUPA na Pathian uh maah na ding ua,

¹¹eders Småbørn og Hustruer og de fremmede, der opholder sig i din Lejr, både dine Brændehuggere og Vandbærere,

¹¹Na ta neu chikchik te uh, na jite uh, na omna ua gam dang mi na ompih uh, na singphukmi uh leh na tuitawi mite uh nangawnin:

¹²for at indtræde i HERREN din Guds Pagt og det Edsforbund, HERREN din Gud.i Dag slutter med dig,

¹²TOUPA na Pathian uh kichiamna leh a thukhun tunia nou toh a bawla na lut theihna ding un:

¹³for at han i dag kan gøre dig til sit Folk, så han bliver din Gud, som han lovede dig og tilsvor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

¹³Na pipu te uh Abraham te, Isaak te, Jakob te kianga a na kichiam bang leh na kiang ua a nagensa banga a mite adinga tunia a honhihkip theihna ding leh na Pathian uh a hih theihna ding in.

¹⁴Og ikke med eder alene slutter jeg denne Pagt og dette Edsforbund,

¹⁴Hiai kichiamna leh thukhun thu na kiang kia ua khung kahi keia;

¹⁵men både med dem, der i Dag står her hos os for HERREN vor Guds Åsyn, og med dem, der i Dag ikke er til Stede hos os her.

¹⁵Tunia TOUPA i Pathian uh maa dingte leh tua i kiang ua om loute kiangah leng ahi.

¹⁶Thi I ved jo selv, at vi boede i Ægypten, og at vi drog igennem de forskellige Folkeslags Lande,

¹⁶(Aigupta gama i om dan bang, nam dangte pal paisuaka i pai dan bang uh na thei ua;

¹⁷og I så deres væmmelige Guder og de Afgudsbilleder af Træ og Sten, af Sølv og Guld, som de har.

¹⁷A lak ua a thil kihhuaite uh leh a milim uh, sing leh suangte, dangka chi leh dangkaeng te leng na mu ua: )

¹⁸Så lad der da ikke iblandt eder findes nogen Mand eller Kvinde, Slægt eller Stamme, hvis Hjerte i Dag vender sig bort fra HERREN vor Gud, så de går hen og dyrker disse Folks Guder; lad der ikke iblandt eder nådes nogen Rod, hvoraf Gift og Malurt vokser op,

¹⁸Huchilouinjaw na lak ua pasal hiam, numei hiam, inkuan hiam, nam hiam, huai pathiante be dingin a lungtang un tuin TOUPA i Pathian uh kiheisanin, na lakuah thil kha leh gamsai sel khiakna bul te na hongom kha ding uh;

¹⁹så at han, når han hører dette Edsforbunds Ord, i sit Hjerte lover sig selv alt godt og tænker: "Det skal nok gå mig vel, selv om jeg vandrer med genstridigt Hjerte!" Thi så vil han ødelægge både frodigt og tørt.

¹⁹Huan, huchi a hih lejaw hiai kichiam thu a jakin, Thil keua thil nom hihlup tum chih bangin, lungtang paupengin om mah lehang, lungmuanna i nei himhim, chiin a lungtangin a kivualjawl tawm behlap ding:

²⁰HERREN vil ikke tilgive den Mand, nej, hans Vrede og Nidkærhed skal blusse op mod sådan en Mand, og al den Forbandelse, der er optegnet i denne Bog, vil lægge sig på ham, og HERREN vil udslette hans Navn under Himmelen!

²⁰TOUPAN lah a ngaidam sin hetkeia, TOUPA hehna leh a mullitnain huai mi a khut dinga, hiai laibua hamse tuang tengteng a tungah a om dinga, TOUPAN van nuaia kipan a min a thai mang zo ding.

²¹HERREN vil udskille ham af alle Israels Stammer og bringe Ulykke over ham i Overensstemmelse med alle de Pagtens Forbandelser, som er skrevet i denne Lovbog.

²¹Hiai dan bua tuang hamse thukhun tengteng bangin Israel nam tengteng laka kipan hihtuamin thil hoih lou lamah TOUPAN a pangsak ding.

²²Og når den kommende Slægt, eders Børn, der kommer efter eder. og de fremmede, der kommer langvejsfra, ser de Plager, der har ramt dette Land, og de Sygdomme, HERREN har hjemsøgt det med,

²²Huan, khangthak hongom ding, na nung ua na tate uh hongom ding leh, gam gamla pia kipana hongpai dingten, huai gama hi leh TOUPAN natna a veisakte;

²³Svovl og Salt, hele Landet afsvedet, så det ikke kan tilsåes og ingen Afgrøde give, og ingen Urter kan gro deri, som dengang Sodoma og Gomorra, Adma og Zebojim blev ødelagt, da HERREN lod dem gå under i sin Vrede og Harme, da skal de spørge,

²³A gam pumpi kat leh chi kanghawm, bangmah chin louhna, bangmah dawnkhia, louhna, loupate leng dawnkhiak louhna Sodom leh Gomora leh Adam leh Zeboiim hihsiat, TOUPAN thangpai leh heha a hihsiat banga hih siat ahi chih a muh hun chiang un, nam chihin.

²⁴og alle Folkeslag skal spørge: "Hvorfor har HERREN handlet således med dette Land? Hvorledes hænger det sammen med denne vældige Vredesglød?"

²⁴Bangjiakin ahia hiai gam hichi banga TOUPAN a bawl? Hiai thangpaihna am thupi bang chi dan ahia? a chi ding uh.

²⁵Så skal man svare: "Det er, fordi de sveg den Pagt, HERREN, deres Fædres Gud, havde sluttet med dem, da han førte dem ud af Ægypten,

²⁵Huchiin, min Aigupta gam akipan a pi khiaklaia TOUPA, a pipute uh Pathian thukhun amau toh a khun a mang ngilh jiak un, a chi ding uh;

²⁶og gik hen og dyrkede fremmede Guder og tilbad dem, Guder, som de ikke før havde kendt til, og som han ikke havde tildelt dem;

²⁶Pathian dangte, a theih ngei louh uh pathiante, aman a sehsak ahi loute na sep ua, a biak jiakun ahi:

²⁷derfor blussede HERRENs Vrede op imod dette Land, så han lod al den Forbandelse, som er optegnet i denne Bog, komme over det,

²⁷Huaijiakin hiai laibuaa tuang hamsia tengteng tung sak dingin hiai gam tungah TOUPA a heh ahi;

²⁸og derfor oprykkede han dem fra deres Land i Vrede og Harme og heftig Forbitrelse og slængte dem ud i et fremmed Land, som det nu er sket."

²⁸Huan, thangpai leh heh leh thangpai mahmahin a gam ua kipan a kai khe veka, gam dangah a sawn luta, tua a omdan bang uh, a chi ding uh.Thil kiselte TOUPA i Pathiana ahi, thil hihlatte bel hiai dan thu tengteng i zop theihna dinga eite leh i suantea ahi ngit nget ding hi.

²⁹De skjulte Ting er for HERREN vor Gud, men de åbenbare er for os og vore Børn evindelig, at vi må lære at handle efter alle denne Lovs Ord!

²⁹Thil kiselte TOUPA i Pathiana ahi, thil hihlatte bel hiai dan thu tengteng i zop theihna dinga eite leh i suantea ahi ngit nget ding hi.