¹Hør, Israel! Du drager nu over Jordan for at komme og gøre dig til Herre over Folk, der er større og mægtigere end du selv, over store Byer med himmelhøje Fæstningsværker;

¹Israelmite Aw, ngaikhia un: nou sanga thupijaw leh thilhihtheijaw namte, khopi van suna kulh daikaihte leh thupi luah dingin tuniin Jordan galkaha, na kuan ding uh ahi.

²over et stort Folk, høje som Kæmper, Anakiternes Efterkommere, som du selv kender, og om hvem du selv har hørt sige: Hvem kan holde Stand mod Anakiterne!"

²Mi lian leh sang, Anak suante, amau, Anak suante maah kua a ding thei dia? A chih uh na theih uh, leh na jaksa uh.

³Så skal du nu vide, at det er HERREN din Gud, der går foran dig som en fortærende Ild; han vil ødelægge dem, og han vil underku dem for dig, så du kan drive dem bort og ødelægge dem i Hast, således som HERREN har sagt dig.

³Huaijiakin TOUPA na Pathian uh katmanghat mei banga na ma ua paijel ahi chih tuniin thei un; aman amaute a hihmang dinga, a honhihniam sak ding; huchiin TOUPAN na kiang ua gensa bangin, amau na delhkhe ding ua, na hihmang pah ding uh.

⁴Når HERREN din Gud jager dem bort foran dig, tænk så ikke: "For min Retfærdigheds Skyld lod HERREN mig komme ind og tage dette Land i Besiddelse!" Thi det er for disse Folks Ugudeligheds Skyld, at HERREN driver dem bort foran dig!

⁴TOUPA na Pathian un a hondelhkhiak sak khit chiang in, I diktatna jiaka hiailuah ding TOUPAN honpi lut ahi, na lungsim un chi kei hial un; hiai namte a gitlouh jiakun ahi jaw, TOUPAN a hon delhkhiak sak sin.

⁵Det er ikke for din Retfærdigheds eller dit ædle Hjertes Skyld, du kommer ind og tager deres Land i Besiddelse, nej, det er på Grund af disse Folks Ondskab, at HERREN driver dem bort foran dig, og fordi han vil opfylde det Ord, han tilsvor dine Fædre,.Abraham, Isak og Jakob.

⁵Na diktat jiak uhiam, na lungsim uh dik jiak hiamin, a gam uh na luah sin kei ua, hiai namte gitlouh jiak leh TOUPAN napu Abraham te, Isaak te, Jakob te kianga a kichiamna hihkip dingin TOUPA na Pathian un amau a hondelhkhiak sak ahi jaw hi.

⁶Så vid da, at det ikke er for din Retfærdigheds Skyld, at HERREN din Gud giver dig dette herlige Land i Eje; thi du er et Folk med hårde Halse!

⁶Huaijiakin hiai agam hoih mahmah na diktat jiak ua luah dingin TOUPAN a honpia ahi kei chih thei un; nam paupeng pi lah na hi ngal ua.

⁷Kom i Hu, glem ikke, hvorledes du fortørnede HERREN din Gud i Ørkenen! Lige fra den Dag I drog ud af Ægypten, og til I kom til Stedet her, har I været genstridige mod HERREN.

⁷Gamdaia TOUPA na hehsak nakdante uh theigige unla, mangngilh kei un; Aigupta gam akipan na pawt ni ua kipanin hiai mun na hongtun tan un TOUPA tunga helhat na hi uh.

⁸Ved Horeb fortørnede I HERREN, og HERREN blev vred på eder, så han vilde ødelægge eder.

⁸Horebah leng TOUPA na hihheh ua, nou honhihmang khop hial dingin TOUPA a heha.

⁹Da jeg var steget op på Bjerget for at modtage Stentavlerne, den Pagts Tavler, som HERREN havde sluttet med eder, opholdt jeg mig på Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter uden at spise eller drikke,

⁹Suangpek, na kiang ua TOUPAN thu a khunna suangpek la dinga tanga ka vahoh touh laiin ni sawmli leh jan sawmli tangah ka vaoma; tanghou lah ka ne keia, tui leng ka dawn sam kei hi.

¹⁰og HERREN gav mig de to Stentavler, beskrevne med Guds Finger; og på dem stod alle de Ord, HERREN havde talt til eder på Bjerget ud fra Ilden, den Dag I var forsamlet.

¹⁰Huan, TOUPAN suangpek nih, Pathian khut zunga gelh a honpiaa; huaiah na kikhop khawm ni ua tang tunga mei akipana TOUPAn na kiang ua thu a gen tengteng a tuang hi.

¹¹Da de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter var omme, gav HERREN mig de to Stentavler, Pagtens Tavler.

¹¹Huan, ni sawmli leh jan sawmli khitin hichi ahia, suangpek nih, huai thukhunna suangpek a honpia hi.

¹²Og HERREN sagde til mig: "Stå op og skynd dig ned herfra, thi det Folk, du førte ud af Ægypten, har handlet ilde; hastigt er de veget fra den Vej, jeg foreskrev dem: de har lavet sig et støbt Billede!"

¹²Huan, TOUPAN ka kiangah, Thou inla. Hiai akipan pai suk mengin, Aigupta gam akipana napikhiak na mite a kihihgawp khin uhi; zuih dinga thu ka honpiak lampi akipan a pial manhial uh, milim sun tawm a kibawl maimah uhi, a chi a.

¹³Og HERREN sagde til mig: "Jeg har set dette Folk, og se, det er et Folk med hårde Halse;

¹³Huan, TOUPAN, Hiai mite ka etet leh, ngaiin, nam paupeng ahi uh;

¹⁴lad mig i Fred, så jeg kan ødelægge dem og udslette deres Navn under Himmelen; så vil jeg gøre dig til et Folk, mægtigere og større end det!"

¹⁴Amau hihmang ding leh van nuaia pat a min uh git mang dingin ka hihhihin ka hih mai ding: huan, nang amau sanga nam thilhihthei leh thupijawin ka honbawl ding, chiin leng a honhoupih lai hi.

¹⁵Da vendte jeg mig bort og steg ned fra Bjerget med Pagtens to Tavler i mine Hænder, medens Bjerget brændte i lys Lue;

¹⁵Huchiin tang akipan ka kiheia, ka pai suka, tang a kang taa; thukhunna suangpek nihte ka khut lang nihin ka tawia.

¹⁶og jeg så, og se, I havde syndet mod HERREN eders Gud, I havde lavet eder en støbt Tyrekalv; hastigt var I veget fra den Vej, HERREN havde foreskrevet eder.

¹⁶Huan, ka ena, ngai un, TOUPA na Pathian uh tungah na nakhialta uh; bawngnou lim sun tawm na nakibawl ua; TOUPAn thu a honpiak lampi akipanin na pial manhial uh.

¹⁷Da greb jeg de to Tavler og kastede dem ud af mine Hænder og knuste dem for eders Øjne.

¹⁷Huan, suangpek nihte ka doma, ka khut lang nih apat ka pai a, na mitmuh un ka hihkhama.

¹⁸Og derpå faldt jeg ned for HERRENs Åsyn fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter ligesom forrige Gang, uden at spise eller drikke, for alle eders Synders Skyld, som I havde begået, idet I gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne, så I fortørnede ham.

¹⁸Huan, tumaa ka hih bangin ni sawmli leh jan sawmli TOUPA maah ka khupboha; amah hihheh dinga TOUPA mitmuha na thilhih khelhsa uh nakhelhna tengteng uh jiakin tanghou leng ka ne keia, tui leng ka dawn sam kei hi.

¹⁹Thi jeg frygtede for, at HERREN skulde tilintetgøre eder i den Vrede og Harme, som opfyldte ham imod eder. Og HERREN bønhørte mig også den Gang!

¹⁹Nou honhihmang dinga TOUPA hehna, a thangpaihna leh lungkimlouhna mahmah lah ka lau ngala. Himahleh huai laiin leng TOUPAN ka thu a honngaihkhiak saka.

²⁰Også på Aron blev HERREN vred, så han vilde tilintetgøre ham; men den Gang gik jeg også i Forbøn for Aron.

²⁰Huan, TOUPA bel Aron hihmang nuam hial khopin aheha; himahleh Aron mahleng ka thum sak pah ngala.

²¹Men eders syndige Værk, Kalven, tog jeg og brændte; og jeg knuste og malede den til fint Støv, og Støvet kastede jeg i Bækken, som løber ned ad Bjerget.

²¹Na khelhna uh jiaka nabawl uh bawngnou lim ka laa, ka hala, ka satjana, leivui bangin ka gawi nel dimdema; huan, a nel tang akipana lui hong luangah ka pai.

²²Også i Tabera, Massa og Hibrot Hatta'va fortørnede I HERREN.

²²Tabera khawngah, Masa khawngah, Kibrot-hatava khawngah leng TOUPA n ahihheh uh.

²³Og da HERREN lod eder rejse fra Kadesj Barnea og bød eder drage op og tage det Land i Besiddelse, som han vilde give eder, trodsede I HERREN eders Guds Befaling, og I troede ikke på ham og adlød ham ikke.

²³Huan, TOUPAN, Ka hon gam piak valuah un, chia Kades-barnea akipan a honsawl laiin TOUPA na Pathian uh thupiak nahel san ua, amah na um kei ua, a aw lah na ngaikhe sam kei uhi.

²⁴I har været genstridige mod HERREN, så længe jeg har kendt eder.

²⁴Kon theih tunga kipanin TOUPA tunga hel hat mi na hi gige ua.

²⁵Så faldt jeg ned for HERRENs Åsyn i de fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, fordi HERREN havde sagt, at han vilde tilintetgøre eder,

²⁵Huchiin TOUPAN, Ka hihmang sin, a honchih jiakin TOUPA maah ka khupboh a, Ni sawmli leh zan sawmli ka khup boh hi.

²⁶og jeg bad til HERREN og sagde: "Herre, HERRE, ødelæg ikke dit Folk og din Ejendom, som du udløste ved din store Magt og førte ud af Ægypten med stærk Hånd!

²⁶Huan, TOUPA kiangah ka thuma, TOUPA Pathian aw. Na thupinaa tat, khuthat taka Aigupta gam akipana na tat khiak, namite leh na goutante hihmang ken.

²⁷Kom dine Tjenere i Hu, Abraham, Isak og Jakob; giv ikke Agt på dette Folks Halsstarrighed, på dets Ugudelighed og på dets Synd,

²⁷Na sikha Abraham te, Isaak te, Jakob te theigige inla, hiai mite a phengphitdan uh, a gitlouhdan te uh a khelh dante uh en ken:

²⁸for at man ikke skal sige i det Land, du førte os ud fra: Fordi HERREN ikke evnede at føre dem til det Land, han havde lovet dem, og fordi han hadede dem, derfor førte han dem ud for at lade dem omkomme i Ørkenen!

²⁸Huchilouinjaw na honpi khiakna gama miten, TOUPAN a gam chiama a pi theih louh jiak leh amuhdah jiakin gamdaiah thah dingin a pikhia, a chi kha dinguh.Na thilhihtheihna thupi tak leh na ban jaka na pi khiak, na mite leh na goutante lah ahi vanglak ngal ua, ka chi hi.

²⁹De er jo dit Folk og din Ejendom, som du førte ud ved din store Kraft og din udstrakte Arm!"

²⁹Na thilhihtheihna thupi tak leh na ban jaka na pi khiak, na mite leh na goutante lah ahi vanglak ngal ua, ka chi hi.