¹Derpå talede HERREN til Moses og Aron i Ægypten og sagde:

¹Huchiin TOUPAN Aigupta gamah Mosi leh Aron kiangah thu a genta,

²"Denne Måned skal hos eder være Begyndelsesmåneden, den skal hos eder være den første af Årets Måneder.

²Hiai kha nou adingin khate kipatna a hiding: nou adingin kum khata a kha masapen ahi ding,

³Tal til hele Israels Menighed og sig: På den tiende Dag i denne Måned skal hver Familiefader tage et Lam, et Lam for hver Familie.

³Israel khawmpi tengteng kiangah thugenin, Hiai kha ni sawmniin a pipute uh in bang jelin, mi chihin amau a dingin belamnou a kilak chiat ding ua, in khatjet adingin belamnou khat jel:

⁴Og dersom en Familie er for lille til et Lam, skal han sammen med sin nærmeste Nabo tage et Lam, svarende til Personernes Antal; hvor mange der skal være om et Lam, skal I beregne efter. hvad hver enkelt kan spise.

⁴Belamnou adia inkuan a tawmluat leh, a mi zah dungjuiin amah leh a in zoma a inveng toh la khawm hen; mi chih a kham ding bang jelin belamnou na sim ding uh.

⁵Det skal være et lydefrit, årgammelt Handyr, og I kan tage det enten blandt Fårene eller Gederne.

⁵Na belamnou uh gensiatbei, a pa kum khatna ahi ding: belamhon lak hiam kelte laka kipanin hiam na la khe ding uh:

⁶I skal have det gående til den fjortende Dag i denne Måned, og hele Israels Menigheds Forsamling skal slagte det ved Aftenstid.

⁶Huai kha mah a ni sawmlehli chiang na kem ding ua: nitaklamin Israel khawmpi omkhawm tengtengin a gou ding uh.

⁷Og de skal tage noget af Blodet og stryge det på de to Dørstolper og Overliggeren i de Huse, hvor I spiser det.

⁷Huan a sisan a la ding ua, a nekna ding in kongkhak biang khuam nihte ah leh kongkhak tungah na tat ding uh.

⁸I skal spise Kødet samme Nat, stegt over Ilden, og I skal spise usyret Brød og bitre Urter dertil.

⁸Huai janin sa mei a hai, tanghou silngou sohlouh toh na ne ding uh; lou kha toh na ne ding uh.

⁹I må ikke spise noget deraf råt eller kogt i Vand, men kun stegt over Ilden, og Hoved, Ben og Indmad må ikke være skilt fra.

⁹Sial nek kei unla, tui huan het kei un, meiin na hai zo ding uhi; a lutang a khete toh, leh huaia a sungkua toh.

¹⁰I må intet levne deraf til næste Morgen, men hvad der bliver tilovers deraf til næste Morgen, skal I brænde.

¹⁰A jingchiang tanin a bangmah na valsak kei ding uh; huan a jingchiang tana omlaite meiin na hal ding uh.

¹¹Og når I spiser det, skal I have Bælte om Lænden ,Sko på Fødderne og Stav i Hånden, og I skal spise det i største Hast. Det er Påske for HERREN.

¹¹Huan hichibangin na ne ding uh; na kong uh gaksain, na khedap uh na khe ua bulhsain, na khut ua na chiangkhun uh tawi sain; na kin nek ding ua: TOUPA paikan ankuang ahi.

¹²I denne Nat vil jeg drage igennem Ægypten og ihjelslå alt det førstefødte i Ægypten både blandt Folk og Fæ; og over alle Ægyptens Guder vil jeg holde Dom. Jeg er HERREN!

¹²Tujan chiah Aigupta gam tawnsuak dinga, sunga piang masa tengteng, mi leh gan that ding ka hih jiakin; huan Aigupta pathian tengteng siatna dingin vaihawmna ka bawl ding: kei TOUPA ka hi.

¹³Men for eder skal Blodet på Husene, hvor I er, tjene som Tegn, og jeg vil se Blodet og gå eder forbi; intet ødelæggende Slag skal ramme eder, når jeg slår Ægypten.

¹³Huan sisan nou adingin na omna inte uah chiamtehna ahi ding: huchia sisan ka muh chiangin, ka hon paikan dinga, Aigupta gam ka gawtlaia, nou hon hihse dingin na tunguah tua gawtna a om kei ding.

¹⁴Denne Dag skal være eder en Mindedag, og I skal fejre den som en Højtid for HERREN, Slægt efter Slægt; som en evig gyldig Ordning skal I fejre den.

¹⁴Huchiin tuni nou a dingin theihgigena ahi ding; na khang teng un TOUPA kianga ankuang luinain na nei ding ua; khantawnin dana ankuangluinain na nei ding uh.

¹⁵I syv Dage skal I spise usyret Brød. Straks den første Dag skal I skaffe al Surdejg bort af eders Huse; thi hver den, som spiser noget syret fra den første til den syvende Dag, det Menneske skal udryddes af Israel.

¹⁵Ni sagih tanghou silngou sohlouh na ne ding ua; ni masapen ni ngeiin na inte ua kipanin silngou na koihmang ding uh: ni masapen a kipan a ni sagih ni tana tanghou silngou soh ne peuhmah, huai mi Israel a kipan sat khiak ding ahi ngala.

¹⁶På den første dag skal I holde Højtidsstævne og ligeledes på den syvende Dag. Intet Arbejde må udføres på dem; kun det, enhver behøver til Føde, det og intet andet må I tilberede.

¹⁶Huan ni masapen niin kikhopna siangthou a om dinga, a ni sagih ni in nou dingin kikhop na siangthou a om ding: huai nitea nasep himhim bawl louh ding ahi, michih a nek ngeingei dingte chih louh, huai kia na hih thei ding uh.

¹⁷I skal holde det usyrede Brøds Højtid, thi på denne selv samme Dag førte jeg eders Hærskarer ud af Ægypten, derfor skal I højtideligholde denne Dag i alle kommende Slægtled som en evig gyldig Ordning.

¹⁷Huchiin tanghou silngou sohlouh ankuangluina na tang ding ua; hiai ni maha Aigupta gama kipana na mite uh ka pi khiak jiakin: huaijiakin khantawnin na khang un danin hiai ni na tan ding uh ahi.

¹⁸På den fjortende Dag i den første Måned om Aftenen skal I spise usyret Brød og vedblive dermed indtil Månedens en og tyvende Dag om Aftenen.

¹⁸A kha khatnaah, huai khaa a ni sawmlehli ni, nitaklamin, tanghou silngou sohlouh na ne ding ua, huai kha nitaklam a ni sawmnih leh khat matan.

¹⁹I syv Dage må der ikke findes Surdejg i eders Huse, thi hver den, som spiser noget syret, det Menneske skal udryddes af Israels Menighed, de fremmede så vel som de indfødte i Landet.

¹⁹Na in sung uah ni sagih silngou muhin a om ding a hikei: kuapeuhmah silngou soh ne, huai mi ngei Israel khawpia pat satkhiatding ah ngala, mi khual hiam hiin, a gamsunga piang hi mahleh.

²⁰I må ikke nyde noget som helst syret; hvor I end bor, skal I spise usyret Brød."

²⁰Silngou soh bangmah na ne dinguh ahi kei: na tenna peuhmah uah tanghou silngou sohlouh na ne ding uh, a chi, chiin.

²¹Da kaldte Moses alle Israels Ældste sammen og sagde til dem: "Gå ud og hent eder Småkvæg til eders Familier og slagt Påskeofferet;

²¹Huchiin Mosiin Israel upate a sam saka, a kianguah, Na inkuan bang jel un belamnou kai khia unlan kilak unla, paikanna gou un, a chi a.

²²og tag eder Ysopkoste, dyp dem i Blodet i Fadet og stryg noget deraf på Overliggeren og de to Dørstolper; og ingen af eder må gå ud af sin Husdør før i Morgen.

²²Hussop gaklop na la ding ua, belkuang sunga om sisanah na diah ding ua, belkuang sunga om sisanin kongkhak biang khuam tuak leh kongkhak tungna jep ding ua; jingsang masiah na lak ua kuamah a in kongkhak ah a vapawt khe ding ahi kei hi.

²³Thi HERREN vil gå omkring og slå Ægypterne, og når han da ser Blodet på Overliggeren og de to Dørstolper, vil han gå Døren forbi og ikke give Ødelæggeren Adgang til eders Huse for at slå eder.

²³Aiguptate that dinga TOUPA hongpai suak ding ahih jiakin; huchia kongkhak tunga leh kongbiang khuam nihtea sisan a muh chiangin TOUPAN huai kongkhak a paikan dinga, honthat diangin na in sung uah hihse mi a honglut a phal kei ding hi.

²⁴Dette skal I varetage som en Anordning, der gælder for dig og dine Børn til evig Tid.

²⁴Huchiin khantawnin na tapate uh ding leh nou dingin danin hiai thil na tang ding uhi.

²⁵Og når I kommer til det Land, HERREN vil give eder, således som han har forjættet, så skal I overholde denne Skik.

²⁵Huan achiam banga, nou a honpiak ding gam, na tun chiangun, hichi ahi dinga, hiai silbawl na jui ding uhi.

²⁶Når da eders Børn spørger eder: Hvad betyder den Skik, I der har?

²⁶Huan hichi a honghi dinga, na tate un na kiang ua, Hiai silbawl bang na chihna uh ahia? A honchih chiangun,

²⁷så skal I svare: Det er Påskeoffer for HERREN, fordi han gik Israeliternes Huse forbi i Ægypten, dengang han slog Ægypterne, men lod vore Huse urørte!" Da bøjede Folket sig og tilbad.

²⁷Aiguptate a thaha, ei inte a tatkhiak laia, Aigupta gama Israel suante inte paikan pa, TOUPA paikanna kitheihna ahi, na chih ding uh, chiin. Huan miten a lutang uh a kunsak ua a beta uhi.

²⁸Og Israeliterne gik hen og gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.

²⁸Huan Israel suante a pai mang ua, TOUPAN Mosi lehAron thu a piak bangin a hih ua, Huchiin a hihta uhi.

²⁹Men ved Midnatstid ihjelslog HERREN alle de førstefødte i Ægypten lige fra Faraos førstefødte, der skulde arve hans Trone, til den førstefødte hos Fangen, der sad i Fangehullet, og alt det førstefødte af Kvæget.

²⁹Huan hichi a hitaa, jankim laiin TOUPAN Aigupta gam a piang masa tengteng a thatta, a laltutphah tunga tu Pharo ta masapen akipanin suangkulh sunga om sal ta masapen tanin; ganhon nou masapenpen tengtoh.

³⁰Da stod Farao op om Natten tillige med alle sine Tjenere og alle Ægypterne, og der lød et højt Klageskrig i Ægypten, thi der var intet Hus, hvor der ikke fandtes en død.

³⁰Huchiin janin Pharo a thou a, amah leh, a sikhate leh, Aiguptate tengteng; huchiin Aigupta gamah kahna thupi a omta; in khat mahmah mi khat sih louhna om louh jiakin.

³¹Og han lod Moses og Aron kalde om Natten og sagde: "Bryd op og drag bort fra mit Folk, I selv og alle Israeliterne, og drag ud og dyrk HERREN, som I har forlangt.

³¹Huan janin Mosi leh Aron asam saka, Thou unla, ka mite laka kipanin paikhia un, nou gel leh Israel suante, paiun, na gensa bang un, TOUPA na vasem un.

³²Tag også eders Småkvæg og Hornkvæg med, som I har forlangt, og drag bort; og bed også om Velsignelse for mig!"

³²Na bawnghonte uleh na ganhonte u leng, na chih bang un, pi unla, pai un; huchiin kei leng honvualjawl un, a chi a.

³³Og Ægypterne trængte på Folket for at påskynde deres Afrejse fra Landet, thi de sagde: "Vi mister alle Livet!"

³³Huchiin kin taka gama kipana a sawl khiak theihna ding un Aiguptaten mite a noh mahmah ua; Mi sisa hi vek ding i hi uh, a chih tak jiak un.

³⁴Og , Folket tog deres Dejg med sig, før den var syret, og de bar Dejtrugene på Skulderen, indsvøbte i deres Kapper.

³⁴Hichiin miten a tangbuang uh silngou soh main a la ua, a liangjang uah a tangbuanghaihnate uh puana khihsawnin.

³⁵Men Israeliterne havde gjort, som Moses havde sagt, og bedt Ægypterne om Sølv og Guldsmykker og om Klæder;

³⁵Huchiin Mosi thu bangin Israel suante a omta ua; Aiguptate dangka suangmantam leh dangkaeng suangmantam leh puansilh a ngen uh:

³⁶og HERREN havde stemt Ægypterne gunstigt mod Folket, så de havde givet dem, hvad de bad om. Således tog de Bytte fra Ægypterne.

³⁶Huan Aiguptate mitmuhin TOUPAN mite deihsakna a piaa, huchiin a deih bang un huchibang thilte a kiang uah a pia uh. Huchiin Aiguptate a lok uh.

³⁷Så brød Israeliterne op fra Rameses til Sukkot, henved 600.000 Mand til Fods foruden Kvinder og Børn.

³⁷Huan Israel suante Rameses akipan Sukkoth atung ua, naupangte simlouh pasal ngen khea pai nuai guk khawng ahi uh.

³⁸Desuden fulgte en stor Hob sammenløbet Folk med og dertil Småkvæg og Hornkvæg, en vældig Mængde Kvæg.

³⁸Huchiin mihelten leng amau a jui tou uh; bawnghonte leh, ganhonte, ganta tampi mahmah leng.

³⁹Og af den Dejg, de havde bragt med fra Ægypten, bagte de usyret Brød; den var nemlig ikke syret, de var jo drevet ud af Ægypten uden at få Tid til noget; de havde ikke engang tilberedt sig Tæring til Rejsen.

³⁹Silngou sohlou ahih jiakin, Aigupta gama kipana honpuak uh tangbuang tanghou beu silngou sohlouhin a kang uh; Aigupta gam akipana sawn khiaka a om ua, a tam theih nawn louh jiak un, annek bangmah a kibawl kholh man kei himhim uhi.

⁴⁰Den Tid, Israeliterne havde boet i Ægypten, udgjorde 430 År.

⁴⁰Huchibangin Aigupta gama teng, Israel suante tam sung, kum za li leh sawmthum ahi.

⁴¹Netop på den Dag da de 430 År var til Ende, drog alle HERRENs Hærskarer ud af Ægypten.

⁴¹Huan kum za li leh sawmthum tawpin hichi ahia, huai ni ngeiin hichi a hong hia, Aigupta gam akipanin TOUPA mi tengteng a pai kheta uh.

⁴²En Vågenat var det for HERREN, i hvilken han vilde føre dem ud af Ægypten. Den Nat er viet HERREN, en Vågenat for alle Israeliterne, Slægt efter Slægt.

⁴²Aigupta gam akipana amau a honpi khiak jiakin TOUPA adia huaijan nakpi taka tan ding ahi: hiai TOUPA jan Israel suanten a khangkhang ua a tan ding uh ahi.

⁴³HERREN sagde til Moses og Aron: "Dette er Ordningen angående Påskelammet: Ingen fremmed må spise deraf.

⁴³Huchiin TOUPAN Mosi leh Aron kiangah, Hiai Paikan ankuang dan ahi: huaia mikhualin a nek louh ding:

⁴⁴Men enhver Træl, der er købt for Penge, må spise deraf, såfremt du har fået ham omskåret.

⁴⁴Himahleh michih sikha suma leisa, a zek na sum nungin, huaichiangin huaia aman a ne ding hi.

⁴⁵Ingen indvandret eller Daglejer må spise deraf.

⁴⁵Gamdangmi leh sikha goihin huaia ne ding ahi kei hi.

⁴⁶Det skal spises i et og samme Hus, og intet af Kødet må bringes ud af Huset; I må ikke sønderbryde dets Ben.

⁴⁶In khata nek ding ahi; in akipanin saa bangmah na la thang ding ahi kei; huaia a guh leng na sutan ding uh ahi kei.

⁴⁷Hele Israels Menighed skal fejre Påsken.

⁴⁷Israel khawmpi tengtengin a zuih ding uh ahi.

⁴⁸Dersom en fremmed bor som Gæst hos dig og vil fejre Påske for HERREN, da skal alle af Mandkøn hos ham omskæres; så må han være med til at fejre den, og han skal være ligestillet med den indfødte i Landet; men ingen uomskåren må spise deraf.

⁴⁸Huan na kiang ua mikhual a om ua, TOUPA adia paikan ankuang a um ding uleh, a pasal tengteng zeksum ding ahi, huai khit chiangin hongpai nai henla, um hen; huan amah gamsunga piang tobang ahi ding: mi zeksum louhin hua a nek louh ding a hih jiakin.

⁴⁹En og samme Lov skal gælde for den indfødte i Landet og for den fremmede, der bor som Gæst hos eder."

⁴⁹Khotualmi ading leh, na lak ua mikhual tam adingin dan khat a om ding hi, a chi.

⁵⁰Og Israeliterne gjorde, som HERREN havde pålagt Moses og Aron.

⁵⁰Huchibangin Israel suante tengtengin a hih ua; TOUPAN Mosi leh Aron thu a piak bangin, huchibangin a hih uh.Huai ni mahin hichi ahi a, TOUPAN Aigupta gama kipanin Israel suante a pawlpite un a pi kheta ngei hi.

⁵¹På denne selv samme Dag førte HERREN Israeliterne ud af Ægypten, Hærskare for Hærskare.

⁵¹Huai ni mahin hichi ahi a, TOUPAN Aigupta gama kipanin Israel suante a pawlpite un a pi kheta ngei hi.