¹Så brød de op fra Elim, og hele Israeliternes Menighed kom til Sins Ørken, der ligger mellem Elim og Sinaj, på den femtende Dag i den anden Måned efter deres Udvandring af Ægypten.

¹Huan Elim akipanin a zin jel ua, Israel suante honpi Aigupta gama kipan a pawtkhiak nung uh a kha nihna a nisawm leh nga niin Israel suante honpi Sin gamdai a tung ua, huai bel Elim leh Sinai kikala om ahi.

²Men hele Israeliternes Menighed knurrede mod Moses og Aron i Ørkenen,

²Huan gamdai ah Israel suante omkhawm Mosi leh Aron demin a phun uh:

³og Israeliterne sagde til dem: "Var vi dog blot døde for HERRENs Hånd i Ægypten, hvor vi sad ved Kødgryderne og kunde spise os mætte i Brød! Thi I har ført os ud i denne Ørken for at lade hele denne Forsamling dø af Sult."

³Huchiin Israel suanten a kiang uah, Sa bel bultea i tut laiin, khamtaka tanghou i nek lai un, Aigupta gamah TOUPA khutin na si zomai lehang; hiaia omkhawm tengteng kiala honthat dingin, hiai gamdai ah na honpi khiak tak jiak un, chiin.

⁴Da sagde HERREN til Moses: "Se, jeg vil lade Brød regne ned fra Himmelen til eder, og Folket skal gå ud og hver Dag samle så meget, som de daglig behøver, for at jeg kan prøve dem, om de vil følge min Lov eller ej.

⁴Huailaiin TOUPAN Mosi kiangah, Ngaiin, nou adingin van akipan tanghou ka honzu sak ding; huchiin mite a pai khe ding ua, ni tengin a biin bangzahzah hiam a lakhawm ding ua, ka danah a om uhiam om lou, amaute ka etchian theihna dingin.

⁵Og når de på den sjette Ugedag tilbereder, hvad de har bragt hjem, så skal det være dobbelt så meget, som de samler de andre Dage."

⁵Huan a ni guk niin, hichi ahi dinga, a honlakte uh a bawl ding ua; ni tenga a lakkhawm uh mun niha tam ahi ding, a chi.

⁶Og Moses og Aron sagde til alle Israeliterne: "I Aften skal I kende, at det er HERREN, som har ført eder ud af Ægypten,

⁶Huchiin Mosi leh Aronin Israel suante tengteng kiangah, Nitaklamin huai hun chiangin TOUPAN Aigupta gama kipan a honla khia chih na thei ding uh:

⁷og i Morgen skal I skue HERRENs Herlighed, thi han har hørt eders Knurren mod HERREN; thi hvad er vel vi, at I knurrer mod os!"

⁷Huan jingsangin, huai hun chiangin TOUPA thupina na mu ding ua; TOUPA dema na phunnate ulah a za ngala: ahi a, bang ka hi ua, kou hondema na phun uh! a chi ua.

⁸Og Moses tilføjede: "Det skal ske, når HERREN i Aften giver eder Kød at spise og i Morgen Brød at mætte eder med; thi HERREN har hørt, hvorledes I knurrer mod ham; thi hvad er vi? Thi det er ikke os, I knurrer imod, men HERREN."

⁸Huan Mosiin, nitaklam chiang a TOUPAN nek ding sa a honpiak chiangin hichi ahi ding, jingsanga kham ding tanghou a hongpiak chiangin; amah tunga na phun uh na phunnate uh TOUPAN a jak jiakin: ahia, bang ka hi ua! na phunnate uh kou demna ahi keia, TOUPA demna ahi jaw uh, a chi a.

⁹Derpå sagde Moses til Aron: "Sig til hele Israeliternes Menighed: Træd frem for HERRENs Åsyn, thi han har hørt eders Knurren!"

⁹Huchiin Mosiin Aron kiangah thu a gena, Israel suante omkhawm tengteng kiangah TOUPA maah hongpai nai un; na phunnate ulah a zata ngala, chiin, a chi a.

¹⁰Og da Aron sagde det til hele Israeliternes Menighed, vendte de sig mod Ørkenen, og se, HERRENs Herlighed viste sig i Skyen.

¹⁰Huan hichi ahi a, Aronin Israel suante omkhawm tengteng kianga thu a gen laiin, gamdai lam a et uleh, ngaiin, meipi ah TOUPA thupina a hongdawka.

¹¹Da talede HERREN til Moses og sagde:

¹¹Huchiin TOUPAN Mosi kiangah thu a gena.

¹²"Jeg har hørt Israeliternes Knurren; sig til dem: Ved Aftenstid skal I få Kød at spise, og i Morgen tidlig skal I få Brød at mætte eder med, og I skal kende, at jeg er HERREN eders Gud."

¹²Israel suante phunna ka ja: a kiang uah thu genin, nitaklam chiangin, sa na ne ding ua, jingsang lam chiangin tanghou na kham ding uh; huchiin TOUPA na Pathian uh ka hi chih na thei ding uh, a chi a.

¹³Da det nu blev Aften, kom en Sværm Vagtler flyvende og faldt i et tykt Lag over Lejren; og næste Morgen lå Duggen tæt rundt om Lejren,

¹³Huan hichi ahia, nitaklamin vengkeng a hongkuan tou ua, giahphual a hong tuam dim ua; jingsangin giahphual kimvelah daitui a kia hi.

¹⁴og da Duggen svandt, var Ørkenen dækket med noget fint, skælagtigt noget, noget fint der lignede Rim på Jorden.

¹⁴Daitui kia om nawn louh takin, ngaiin, gamdai pumpi ah thil bem neu, leitunga jingdai tui khal ngou chiaa neu, a oma.

¹⁵Da Israeliterne så det, spurgte de hverandre: "Hvad er det?" Thi de vidste ikke, hvad det var; men Moses sagde til dem: "Det er det Brød, HERREN har givet eder til Føde!

¹⁵Huan, Israel suanten a muh un, Bang a hi? a kichi tuah chiat ua, bang ahia chih lah a thei ngal kei ua. Huchiin Mosiin a kiang uah, Hiai TOUPAN a honpiak na nek ding uh tanghou ahi.

¹⁶Og således har HERREN påbudt: I skal samle deraf, enhver så meget som han har behov, en Omer for hvert Hoved; I skal tage deraf i Forhold til Antallet af eders Husfolk, enhver skal tage deraf til dem, der er i hans Telt!"

¹⁶Hiai TOUPAN, mi chihin a kham hun ding bangin la hen, na mite uh zah dungjuiin, mi chih adin omer khat, la un chia TOUPAN thu a piak thil ahi; mi chihin a puanina om adingin la un, a chi a.

¹⁷Israeliterne gjorde nu således, og de samlede, nogle mere og andre mindre;

¹⁷Huchiin Israel suanten huchibangin ahih ua, a la ua, a khenin tam deuh, a khenin tawm deuh.

¹⁸og da de målte det med Omeren, havde den, der havde meget, ikke for meget, og den, der havde lidt, ikke for lidt, enhver havde samlet, hvad han behøvede til Føde.

¹⁸Huchia omera a teh uleh a tam lain bangmah a nei val keia, huan a tawm lain bangmah a tasam kei; mi chihin a kham ding bang jelin a la uhi.

¹⁹Derpå sagde Moses til dem: "Ingen må gemme noget deraf til næste Morgen!"

¹⁹Huan, Mosiin, Kuamahin jingsang phain nutsiat neikei hen, a chi a.

²⁰Dog adlød de ikke Moses, og nogle af dem gemte noget deraf til næste Morgen; men da var det fuldt af Orme og lugtede. Da blev Moses vred på dem.

²⁰Hinapiin Mosi a ngaikhe kei ua; a lak ua khenkhatten jingchiang tanin a nusia ua, a thana, a uih: huchiin Mosi a tunguah a hehta hi.

²¹Således samlede de nu hver Morgen, enhver så meget som han havde behov. Men når Solen begyndte at brænde, smeltede det.

²¹Huan jingsang tengin, mi chih in a kham ding bang jelin a la ua: ni a hongsat chiangin a zul.

²²På den sjette Ugedag havde de samlet dobbelt så meget Brød, to Omer for hver Person. Og alle Menighedens Øverster kom og sagde det til Moses;

²²A ni guk niin hichi ahia, tanghou a mun niha tam a la ua, mi khat adingin omer nih: huan khawmpite heutute tengteng a hong ua Mosi a hilh uhi.

²³men han sagde til dem: "Det er netop, som HERREN har sagt. I Morgen er det Hviledag, en hellig Sabbat for HERREN. Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge, men læg det tiloversblevne til Side for at gemme det til i Morgen!"

²³Huan aman a kiang uah, Hiai TOUPA chihsa ahi, jingchiang TOUPA adia khawlni siangthou khawlna ahi na kan ding uh tuniin kang un, na huan ding uh huan un: huan a valte jingchiang tana kep ding in kikoih un, a chi a.

²⁴De lagde det da til Side til næste Dag, som Moses havde befalet, og det kom ikke til at lugte, og der gik ikke Orm deri.

²⁴Huan a jingchiang tanin a koih ua, Mosi sawl bangin: a uih kei, huaiah than leng a om kei hi.

²⁵Derpå sagde Moses: "Det skal I spise i Dag, thi i Dag er det Sabbat for HERREN; i Dag finder I intet ude på Marken.

²⁵Huan Mosiin, Tuniin huai ne un; tuni lah TOUPA adingin khawlni ahi ngala: tunin gamlakah tanghou na mu kei ding uh.

²⁶I seks bage skal I samle det, men på den syvende Dag, på Sabbaten, er der intet at finde."

²⁶Ni guk na la khawm ding ua; ahihhangin a ni sagih niin, huai khawlni ahi, huaiah bangmah a om kei ding, a chi a.

²⁷Alligevel var der nogle blandt Folket, der gik ud på den syvende Dag for at samle; men de fandt intet.

²⁷Huan hichi ahi, mite laka khenkhat a pai khia ua a ni sagih niin lakhawm dingin, bangmah a mu kei uh.

²⁸Da sagde HERREN til Moses: "Hvor længe vil I vægre eder ved at holde mine Bud og Love?

²⁸Huan TOUPAN Mosi kiangah, Bangtan ka thupiakte leh ka dante jui dah ding na hi ua!

²⁹Betænk dog, at HERREN har givet eder Sabbaten! Derfor giver han eder på den sjette Dag Brød til to Dage. Enhver af eder skal blive, hvor han er, og ingen må forlade sin Bolig på den syvende Dag!"

²⁹Enin, TOUPAN khawlni a honpiak ngal leh, huaijiakin a ni gukniin ni nih ading tanghou a honpia a; mi chih a mun ah om hen, a ni sagih niin a mun akipan kuamah pai khe kei hen, a chi a.

³⁰Da hvilede Folket på den syvende Dag.

³⁰Huchiin mite ni sagih niin a khawlta uhi.

³¹Men Israeliterne kaldte det Manna; det lignede hvide Korianderfrø og smagte som Honningkager.

³¹Huan Israel inkuanin a min Manna a chi uh: sing namtui chi bang ahi, a ngou; i chep leh tanghou pei khuaiju sawh a bang.

³²Moses sagde fremdeles: "Således har HERREN påbudt: En Omer fuld deraf skal gemmes til eders Efterkommere, for at de kan se det Brød, jeg gav eder at spise i Ørkenen, da jeg førte eder ud af Ægypten!"

³²Huan Mosiin, Hiai thil jaw TOUPA thupiak ahi, na khang na khang ua dingin omer khat thun dim un; Aigupta gama kipana ka honpi khiak laia, gamdaia ka honvakna tanghou a muh theihna ding un, a chi a.

³³Og Moses sagde til Aron: "Tag en Krukke, kom en Omer Manna deri og stil den foran HERRENs Åsyn for at gemmes til eders Efterkommere!"

³³Huan, Mosiin Aron kiangah, Bel la inla, huaiah omer khat manna dim koih inla, TOUPA maah lui khiain, na khang na khang ua, zuih dingin, a chi a.

³⁴Og Aron gjorde, som HERREN havde pålagt Moses, og han stillede den foran Vidnesbyrdet for at gemmes.

³⁴TOUPAN Mosi thu a piak bangin, huchibangin Aronin Thukhun maah, zuih dingin a lui touta hi.

³⁵Og Israeliterne spiste Manna i fyrretyve År, indtil de kom til beboede Egne; de spiste Manna, indtil de kom til Grænsen af Kana'ans Land.

³⁵Huan gam kiluah a hongtun masiah uh, Israel suanten kum sawmli manna a ne ngei uhi; Kanan gamgi a hongtun masiah uh, manna a ne ngei uhi.Huchiin omer khat ephah khata a mun sawmna ahi.

³⁶En Omer er Tiendedelen af en Efa.

³⁶Huchiin omer khat ephah khata a mun sawmna ahi.