¹Derefter gik Moses og Aron hen og sagde til Farao: "Så siger HERREN, Israels Gud: Lad mit Folk rejse, for at de kan holde Højtid for mig i Ørkenen!"

¹Huan, huai nungin Mosi leh Aron a lut ua, hichibangin Israelte Toupa Pathian in achi, gamdai a kei dia ankuang luina a bawl theih na ding un, ka mite paisakin, chiin, Pharo a hilh ua.

²Men Farao sagde: "Hvem er HERREN, at jeg skulde adlyde ham og lade Israeliterne rejse? Jeg kender ikke noget til HERREN, og jeg vil heller ikke lade Israeliterne rejse!"

²Huan, Pharo in Israel te paisak dinga a aw ka man ding, Toupa kua ahia? Tua toupa ka theikei, Israel te leng ka paisak kei ding, achia.

³De svarede: "Hebræernes Gud har mødt os; tillad os nu at drage tre Dagsrejser ud i Ørkenen og ofre til HERREN. vor Gud, for at han ikke skal slå os med Pest eller Sværd!"

³Huchiin amau, Hebru te Pathian in hon kimuhpih a: gamdai ah ni thum lamah, hon paisak in, ka hon ngen uhi, Toupa ka Pathian kianguah hin kithoihsak in; hi hiam, namsau hiam in a hon gawt kha ding hi, achi ua.

⁴Men Ægypterkongen sagde til dem: "Hvorfor vil I, Moses og Aron, forstyrre Folket i dets Arbejde? Gå til eders Trællearbejde!"

⁴Huan, Aigupta kumpipan a kianguah, bang dinga, Mosi leh Aron, a nasepte ua mite khawlsak na hia? Na puakgik te uh pua un, achi hi.

⁵Og Farao sagde: "Folket er så vist dovent nok; og nu vil I have dem fri fra deres Trællearbejde!"

⁵Huan, Pharo in, ngai un, gama mite tuin a tam ua, a puakgik ua kipan in na khawlsak uh, achia.

⁶Samme Dag udstedte Farao følgende Befaling til Fogederne over Folket og dets Opsynsmænd:

⁶Huchiin, Pharo in huai ni mah in mite nasem heutute leh upate thu a pia a,

⁷"I skal ikke mere som hidtil give Folket Halm til Teglarbejdet; de skal selv gå ud og sanke Halm;

⁷Tuma siah a bangin teklei bawl na dingin mite pawl na pe nawn kei ding uh: kuan uhenla, pawl va kilak uhen.

⁸men alligevel skal I pålægge dem at lave lige så mange Teglsten som hidtil, I må ikke eftergive dem noget; thi de er dovne, og derfor er det, de råber op og siger: Lad os drage ud og ofre til vor Gud!

⁸Tumasiah a a teklei bawlsa te tengteng uh, a tunguah na koih ding ua; huai a kipan in bangmah na kiamsak kei ding uh: a tha uh a dah kha dinga; huchiin kapin, ka Pathian kianguah hon paisak in hon va kithoihsak in, a chi kha ding uh.

⁹Strengt Arbejde skal de Mennesker have, for at de kan være optaget deraf og ikke af Løgnetale."

⁹Na tam sem a tunguah guan unla, huaia a sepgim theih na ding un; huan thu ginalou limsak kei un, chiin.

¹⁰Da gik Folkets Fogeder og Opsynsmænd ud og sagde til Folket: "Således siger Farao: Jeg vil ikke mere give eder Halm;

¹⁰Huchiin, mite nasem heutute a pai khia ua, a upate u toh, mite kiangah thu a gen ua, hichibang Pharo in, pawl ka honpe kei ding, a chi hi.

¹¹gå selv ud og sank eder Halm, hvor I kan finde det, men i eders Arbejde bliver der intet eftergivet!"

¹¹Nou kuan unla, na muh theih theihna uah pawl kilak uh: himahleh na nasep uah bangmah a kikiamsak kei ding, a chi ua.

¹²Da spredte Folket sig over hele Ægypten for at samle Halmstrå.

¹²Huchiin mite pawl hi jawlou in buhbul lakhawm ding in Aigupta gam tengteng ah a vak jakta uhi.

¹³Men Fogederne trængte på og sagde: "I skal Dag for Dag yde fuldt Arbejde, ligesom dengang I fik Halm!"

¹³Huan, nasem heututen amau a noh ua, na nasep uh zou un, na niteng sepdingte uh pawl a omlai ngalin, chiin.

¹⁴Og Israeliternes Opsynsmænd, som Faraos Fogeder havde sat over dem, fik Prygl, og der blev sagt til dem: "Hvorfor stryger I ikke mere det fastsatte Antal Teglsten ligesom før?"

¹⁴Huchiin, Israel suante upate, Pharo nasem heututen a tung ua a koihte uh, a vua ua, bangdia tumasiah a banga janleh tuni a na teklei bawl uh zoulou na hi ua? Chiin, a hap uh.

¹⁵Da gik Israeliternes Opsynsmænd hen og råbte til Farao: "Hvorfor handler du således med din Fræne?

¹⁵Huaitakin Israel suante upate a hong ua, Pharo kiangah a kap ua, bangdia na sikhate hichi bawl tel na hia?

¹⁶Dine Trælle får ingen Halm, og dog siger de til os: Lav Teglsten! Og dine Trælle får Prygl; du forsynder dig mod dit Folk."

¹⁶Na sikha ten lah pawl honpe lou ua, amau lah ka kiang uah, teklei bawl un, achi ua: ngaiin, na sikhaten honvua uh; ahia, mohna na mite ngei ah a om hi, chiin.

¹⁷Men han svarede: "I er dovne, det er det, I er! Derfor siger I: Lad os rejse ud og ofre til HERREN!

¹⁷Ahihhangin aman, thadah na hi uh, thadah na hi uh: huaijiakin, honpaisak inla, Toupa kiangah hon va kithoihsak un, na chi uh.

¹⁸Gå nu hen og tag fat på eders Arbejde; I får ingen Halm, men I skal levere det samme Antal Teglsten!"

¹⁸Huaijiakin kuan unla; na va sem un; pawl hong kipe kei ding, a hihhangin teklei bikhiahzah na piak khiak ding uh ahi, achi hi.

¹⁹Israeliternes Opsynsmænd følte sig ilde stedt ved at skulle sige: "Der må intet eftergives i, hvad I daglig skal skaffe af Teglsten!"

¹⁹Huchiin, na niteng nasep ua na teklei te ua kipan bangmah na kiamsak ding uh ahi kei, a kichih nungin, Israel suante upaten thu a sia a a omdan uh a theita uhi.

²⁰Og da de ved deres Bortgang fra Farao traf Moses og Aron, som stod og ventede på dem,

²⁰Huan, Pharo a kipan a hongpai khia a, lampia ding, Mosi leh Aron a kituahpih ua:

²¹sagde de til dem: "HERREN se til eder og dømme eder, fordi I har vakt Afsky mod os hos Farao og hans Tjenere og lagt dem et Sværd i Hånden til at dræbe os med!"

²¹A kianguah, Toupan nou hon ena, vai a hawm; Pharo mit leh a sikhate mita ka gimnam uh kih huaia na bawl ua, kou hon that dinga a khut ua namsau na koihtak jiak un, achia ua.

²²Da vendte Moses sig igen til HERREN og sagde: "Herre, hvorfor har du handlet ilde med dette Folk? Hvorfor har du udsendt mig?

²²Huchiin, Toupa kiangah Mosi a kik nawna, Toupa, bang dinga hiai mite hichibang gilou suaksak na hia? Bangdia kei honsawl na hia?Na mina thugen kia Pharo kianga ka vahoh nungsiah lah, aman hiai mite kiangah gilou a bawlta ngala: na mite leh na pi khe het kei hi, achia.

²³Siden jeg har været hos Farao og talt i dit Navn, har han handlet ilde med dette Folk, og frelst dit Folk har du ikke!"

²³Na mina thugen kia Pharo kianga ka vahoh nungsiah lah, aman hiai mite kiangah gilou a bawlta ngala: na mite leh na pi khe het kei hi, achia.