¹HERRENs Ord kom til mig således:

¹Toupa thu ka kiangah a hongtung nawna, ka kiangah.

²Menneskesøn! Du bor midt i den genstridige Slægt, som har Øjne at se med, men ikke ser, og Ører at høre med, men ikke hører, thi de er en genstridig Slægt.

²Mihing tapa, helhat innkuan, muhna ding bil neia, lah mu ngal lou, jakna ding bil neia lah za ngal loute lakah na om ahi, helhat inkuan ahi him ngal ua.

³Men du, Menneskesøn, udrust dig ved højlys Dag i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed, og drag så i deres Påsyn fra Stedet, hvor du bor, til et andet Sted! Måske de så får Øjnene op; thi de er en genstridig Slægt.

³Huaijiakin, nang mihing tapa, saltannaa pai ding bangin na vante lomgak dimdiam inla, sun khovak ah a mitmuh mahmah un paikhia in: a muh mah mah uh na mun akipan mun dangah na pai khe ding ahi: helhat inkuan ahi ua, a kingaihtuah loh kha mai ding uah.

⁴Bær ved højlys dag i deres Påsyn dine Sager udenfor, som om du skal i Landflygtighed, men selv skal du drage bort om Aftenen i deres Påsyn som en, der drager i Landflygtighed.

⁴Huan na van sun khovakin a mitmuh mahmah uah saltang pai ding van lakin na lakhe dinga, nang mahmah leng mitmuh uah gam danga khak mang ding paiin na pai ding ahi.

⁵Slå i deres Påsyn Hul i Væggen og drag ud derigennem;

⁵A mitmuh mahmah uah kulh bang vangsak inla, huaiah lakhia in.

⁶tag Sagerne på Skulderen og drag ud i Bælgmørke med tilhyllet Ansigt uden at se Landet; thi jeg gør dig til et Tegn for Israels Hus!

⁶A mitmuh mahmah uah na po dinga, mialah napai khe ding ahi: lei na muh louhna dingin na mai nakhuh ding ahi; Israel inkote a dingin etsak kholhna din nang ka honbawl ahi ngala, a chi a.

⁷Og jeg gjorde, som der bødes mig: Jeg bar ved højlys Dag mine Sager udenfor, som om jeg skulde i Landflygtighed, og om Aftenen slog jeg med Hånden Hul i Væggen, og i Bælgmørke drog jeg ud; jeg tog det på Skulderen i deres Påsyn.

⁷Huan a honthupiak bangin ka hihta; ka van saltang ding van bangin sun khovakin ka la khiaa, ka khutin in ka la khiaa, a mitmuh mahmah uah ka puaa.

⁸Næste Morgen kom HERRENs Ord til mig således:

⁸Huan jingsangin TOUPA thu ka kiang ah a hongtunga.

⁹Menneskesøn! Har Israels Hus, den genstridige Slægt, ikke spurgt dig: "Hvad gør du der?"

⁹Mihing tapa, Israel inkuan, helhat inkuanten na kiangah. Bang hih na hia oi? a honchi uh ahi keimaw?

¹⁰Sig til dem: Så siger den Herre HERREN: Således skal det være med Fyrsten, denne Byrde i Jerusalem, og hele Israels Hus derinde.

¹⁰A kiang uah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi: hiai thuphuan Jerusalem heutute leh Israel inko pumpi, a omna uh mite tungthu ding ahi.

¹¹Sig: Jeg er eder et Tegn; som jeg har gjort, skal der gøres med dem: I Landflygtighed og Fangenskab skal de drage.

¹¹Nou adin etsak kholhna ka hi a, ka chih bang geiha a tung ua hih ahi ding; khak mangin, saltang dingin a pai mang ding uh, chiin.

¹²Og Fyrsten i deres Midte skal tage sine Sager på Skulderen, og i Bælgmørke skal han drage ud, han skal slå Hul i Væggen for at drage ud derigennem, og han skal tilhylle sit Ansigt for ikke at se Landet.

¹²Huan a lak ua heutu om sunin mial nuaiah a liangin a po dinga, a pai khe ding: a lak khiakna ding un bang vangsak ua, a mitin gam a muh nawn louh jiakin a mai a khuh ding ahi.

¹³Men jeg breder mit Net over ham, og han skal fanges i mit Garn; og jeg bringer ham til Bael i kaldæernes Land, som han dog ikke skal se; og der skal han dø.

¹³Amah ka lenin ka khuh dinga, ka thanga awk ahi ding: Kaldai gama babulon ah ka honpi ding a, muh jaw a mu kei ding; huaiah a si sin hi.

¹⁴Og alle hans Omgivelser, hans Hjælpere og alle hans Hærskarer vil jeg udstrø for alle Vinde og drage Sværdet bag dem.

¹⁴Amah panpih dinga a kianga om jelte leh a chingmite tengteng gam chihah ka hihjak dinga, namsau dokin ka delh ding.

¹⁵Da skal de kende, at jeg er HERREN, når jeg spreder dem: blandt Folkene og udstrør dem i Landene.

¹⁵Huan namte laka ka delh jaka, gam chiha ka hih dalh hun chiangin TOUPA ka hi chih a thei ding uh.

¹⁶Kun nogle få af dem levner jeg fra Sværd, Hunger og Pest, for at de kan fortælle om alle deres Vederstyggeligheder blandt de Folk, de kommer til; og de skal kende, at jeg er HERREN.

¹⁶Himahleh namsau te, kial te, hipi te akipan mi tawm chik ka hawi ding; huaiten a hongpaina gam ua namte kiangah a kihhuaina tengteng a phuanna ding un; huan kei TOUPA ka hi chih a thei ding uh, a chi a.

¹⁷HERRENs Ord kom til mig således:

¹⁷Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawn a,

¹⁸Menneskesøn, spis Brød i Angst og drik Vand i Frygt og Bæven;

¹⁸Mihing tapa, na an ling vonvon kawmin ne inla, na tui lungjinga ling kawmin dawnin;

¹⁹og sig til Landets Folk: Så siger den Herre HERREN om Jerusalems Indbyggere i Israels Land: Brød skal de spise med Bæven, og Vand skal de drikke med Rædsel, for at deres Land og alt deri må ligge øde til Straf for alle dets Indbyggeres Voldsfærd;,

¹⁹Huan gama mite kiangah TOUPA PATHIANIN Jerusalema tengte tungtang ah leh Israel gam tungtangah hichiin a chi ahi: A annte uh lau kawmin a ne ding ua, a tui uh lungjing takin a dawn ding ua, a gam a sunga tengte hiamgamna jiakin a sunga thil om tengteng akipan hihgawpin aom sin ngala.

²⁰og Byerne, der nu er beboet, skal ligge øde, og Landet skal blive til Ørk; og I skal kende, at jeg er HERREN.

²⁰Huan mi tenna khopite a in-gam dinga, gam hihsiatin a om dinga, huchiin TOUPA ka hi chih na thei ding uh, chiin gen, achi a.

²¹HERRENs Ord kom til mig således:

²¹Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga,

²²Menneskesøn! Hvad er det for et Mundheld, I har om Israels Land: "Det trækker i Langdrag, og alle Syner slår fejl!"

²²Mihing tapa, Israel gama hiai paunak na neih uh bang chihna ahia. A nite a sawt chian kilakna peuhmah a vuaksuak nawn mai jel, na chih uh.

²³Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Jeg vil bringe dette Mundheld til at forstumme, så de ikke mere bruger det i Israel. Sig tværtimod til dem: "Tiden er nær, og alle Syner træffer ind!"

²³Huaijiakin TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Hiai paunakin a zang nawn ngei kei ding uh; ni lah a naitaa, kilakna chih tun dik ni ding, chiin a kiangah gen jawin.

²⁴Thi der skal ikke mere være noget Løgnesyn eller nogen falsk Spådom i Israels Hus,

²⁴Israel inkuante lakah kilakna hongvuaksuak himhim leh aisan hoih lama maitangphatna himhim a omtakei ding hi.

²⁵men jeg, HERREN taler, hvad jeg vil, og det skal ske. Det skal ikke længer trække i Langdrag; men i eders Dage, du genstridige Slægt, vil jeg tale et Ord og fuldbyrde det, lyder det fra den Herre HERREN.

²⁵TOUPA lah ka hi ngala, ka gen dinga, ka gen tangtun ahi ngal dinga, sit ahi kei ding: Aw helhat inkuante aw, na dam lai mahmah un thu ka gen sin ahi, ka tangtung sak sin ngala, chih TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ka thu bangmah sit ahi kei dinga, ka thugen peuhmah hihtangtunin a om jel zo ding, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi chiin hilh in, a chi a.

²⁶HERRENs Ord kom til mig således:

²⁶TOUPA tuh ka kiangah a hongtung nawna,

²⁷Menneskesøn! Se, Israels Hus siger: "Synet, han skuer, gælder sene Dage, og han profeterer om fjerne Tider!"

²⁷Mihing tapa, ngai in, Israel inkotea min, Kilaaknaa muhte bel denchianga ding ahi a, a genkholhte leng gamla pia ding ahi, a chi ua.Huaijiakin a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ka thu bangmah sit ahi kei dinga, ka thugen peuhmah hihtangtunin a om jel zo ding, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi chiin hilh in, a chi a.

²⁸Sig derfor til dem: Så siger den Herre HERREN: Intet af mine Ord skal lade vente på sig mere; hvad jeg taler, skal ske, lyder det fra den Herre HERREN.

²⁸Huaijiakin a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ka thu bangmah sit ahi kei dinga, ka thugen peuhmah hihtangtunin a om jel zo ding, chih TOUPA PATHIAN thupawt ahi chiin hilh in, a chi a.