¹Herrens ord kom til mig således:

¹Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga, ka kiangah,

²Du Menneskesøn! Vil du dømme Blodbyen? Så forehold den alle dens Vederstyggeligheder

²Huan, nang mihing tapa, sisan suah hat khopi na lang sin ahia? na lang sin ahia? a kihhuaina tengteng theisak dih ve:

³og sig: Så siger den Herre HERREN: Ve Byen, der udøser Blod i sin Midte, for at dens Time skal komme, og laver sig Afgudsbilleder for at gøre sig uren.

³Huan a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: khopi, a hun hongtunna dinga amah sunga sisan suah leh amah kihihnin dinga milim bawl:

⁴Ved dine egne Folks Blod, som du har udgydt, har du pådraget dig Skyld, og ved de Afgudsbilleder du har lavet, er du blevet uren; du har bragt din Time nær og hidført dine Års Frist. Derfor gør jeg dig til Hån for Folkene og til Spot for alle Lande;

⁴Na sisan suahna ah mohna na pua a, na milim bawl ah na kihihnin ahi; na hunte na naisaka, na kumte na tung phialphiala; huaijiakin namte kiangah gen siat ding leh gam tengteng engbawl dingin ka honbawl ahi.

⁵fra nær og fjern skal man spotte dig, du, hvis Navn er skændet, og som er fuld af Larm.

⁵Na naiha mi leh na gamlata miten a honsimmoh dingua, nang, min siat pua leh buainaa dim mi:

⁶Se, Israels Fyrster optræder hver og een egenmægtigt i dig og udøser Blod.

⁶Ngai in, Israel heutute mi chihin a thilhihtheihna bang jel ua sisan suah mai dingin nangmah ah a om uh ahi.

⁷Fader og Moder ringeagtes, den fremmede undertrykkes i dig, den faderløse og Enken lider Uret.

⁷Nang ah min nu leh pa te a musit ua, nang ah mikhualte a nuaisiah ua, nang ah tagahte leh meithaite a mawkbawl uh.

⁸Mine hellige Ting agter du ringe og vanhelliger mine Sabbater.

⁸Ka thil tante na musita, ka khawlnite na bohsia a.

⁹Du har Æreskændere i din Midte, som bagtaler, så der udøses Blod, og Folk, som spiser på Bjergene. Utugt går i Svang i din Midte;

⁹Nang ah sisan suah dingin mi hekhathatte a om ua, nang ah tangsanga nete a om ua, nang ah hukna a ching uh.

¹⁰i dig blottes Faderens Skam, og Kvinder krænkes i deres Urenheds Tid.

¹⁰Nang ah a pate uh vuaktanna lem sak a om ua, nang ah numei kizen louh lai luppih a om uh.

¹¹Man øver Vederstyggelighed mod sin Næstes Hustru, man gør sin Sønnekone uren ved Utugt, man skænder i dig sin kødelige Søster.

¹¹Huan min a innveng ji tungah thil kihhuai a hiha, mi dangin huk takin a mou a hihnina, mi dangin nang ah a sanggamnu, a pa tanu ngei a zahlaksak a.

¹²I dig tager man Gave for at udøse Blod; du tager Åger og Opgæld, voldelig øver du Svig mod din Næste; og mig glemmer du, lyder det fra den Herre HERREN.

¹²Nang ah sisan suah dingin golhna a la ua, a nou leh a pung na laa; na inveng nuaisiahin huaiham takin na lepguk sak seka; kei mahmah leng na honmangngilha, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi.

¹³Men se, jeg slår Hænderne sammen over den uredelige Vinding, du har skaffet dig, og over det Blod, der er udøst i dig.

¹³Huaijiakin, ngaiin, na na lepgukna thu ahte, nanga sisan pawt thu ah te khut ka honbet khum ding.

¹⁴Kan dit Hjerte holde Stand, kan dine Hænder være faste i de Dage, da jeg tager fat på dig? Jeg, HERREN, har talet, og jeg fuldbyrder det.

¹⁴Nang ka honsual ni chiangin na lungtangin a thuak zouin na khut a hat thei sin ahia? Kei TOUPA ngeiin ka gentaa, ka hih lai ding.

¹⁵Jeg vil sprede dig blandt Folkene og udstrø dig i Landene og tage din Urenhed fra dig;

¹⁵Huan nam lakah ka hon hihdalh ding, gam chih ah kahon thehjak ding; nanga kipanin na nitnate ka hihmang vek ding.

¹⁶jeg vil lade mig vanære ved dig for Folkenes Øjne; og du skal kende, at jeg er HERREN.

¹⁶Namte mitmuhin nangmah kihihnin na hi ding, huan, TOUPA ka hi chih na thei ding, a chi, chi in, a chi a.

¹⁷Og HERRESs Ord kom til mig således:

¹⁷Huan TOUPA thu ka kiangah a hongtunga, ka kiangah,

¹⁸Menneskesøn! Israels Hus er blevet mig til Slagger; de er alle blevet Kobber, Tin, Jern og Bly i Smelteovnen; Sølvslagger er de blevet.

¹⁸Mihing tapa, Israel inkote ei adingin ek sia lel a honghita ua; a vek un haltuina mei laiah dalte, langvate, sikte, suante ahi uh, dangkasik ek sia lel ahita uh.

¹⁹Derfor, så siger den Herre HERREN: Fordi I alle er blevet til Slagger, derfor vil jeg samle eder i Jerusalem;

¹⁹Huaijiakin TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Ek sia lel na honghih jiak un, ngai un, Jerusalem laiah ka honkhawm ahi.

²⁰som man samler Sølv, Kobber, Jern, Bly og Tin i en Smelteovn og blæser til Ilden for at smelte det, således vil jeg i min Vrede og Harme samle eder og kaste eder ind og smelte eder;

²⁰Dangkasikte, dalte, sikte, suante, langvate haltuina meia a koih khawm ua, tuisak dinga a tunga mei a toh bang un ka hehna leh ka thangpaihna ah nou ka honkhawm ding, huaiah ka hon koih dinga, ka hontui sak ding.

²¹jeg vil samle eder og blæse min Vredes Ild op imod eder, så I smeltes deri.

²¹A hi, ka honkhawm dinga, na tunguah ka hehna mei ka toh dinga, a laiah na tui khin ding uh.

²²Som Sølv smeltes i Smelteovnen, skal I smeltes deri; og I skal kende, atjeg, HERREN, har udøst min Vrede over eder.

²²Haltuina mei laia dangkasik a tui bangin nou leng, huai laiah na tui khin ding uh, kei TOUPAN na tunguah kahehna ka sung ahi chih na theita ding uh, achia.

²³Og HERRENs Ord kom til mig således:

²³Huan, TOUPA thu ka kiangah a hongtunga, ka kiangah, Mihing tapa, a kiangah gen inla.

²⁴Menneskesøn, sig til Landet: Du er et Land, der ikke får Regn og Byger på Vredens Dag,

²⁴Gam khuah siang louh nahi, hehna ni chia vuahtui tang lou.

²⁵hvis Fyrster er som brølende Løver på Rov; de tilintetgør Sjæle, tilriver sig Gods og Guld, gør mange til Enker deri.

²⁵Humpinelkai in humhama a samat a zong bang maiin nangah jawlnei sawmnate a om ahi: mi hinnate a ne khin ua, goute leh thil manphate alaksak ua, a laiah meithai tampi a bawl uh.

²⁶Præsterne øver Vold mod min Lov, vanhelliger mine hellige Ting og gør ikke Skel mellem det, der er helligt, og det, der ikke er helligt, lærer ikke Forskel mellem rent og urent og lukker Øjnene for mine Sabbater, så jeg er blevet vanhelliget iblandt dem.

²⁶A siampute leng nakpi takin ka dan ah a talek ua, ka thil tante a hihnin uh ahi, thiltante leh thil namai himhim a khen kei ua, mite lah thil siangthou leh siangthou lou a khen tuan sak sam kei uh; ka lak uah hihminsiatin ka om hi.

²⁷Fyrsterne er som Ulve på Rov: de er ivrige efter at udøse Blod og tilintetgøre Menneskeliv for at skaffe sig Vinding.

²⁷A laia heutute lah nge duh gawl nek ding zong bang lel ahi ua, sisan suaha mi hinnate hihmangin ginomlou taka alep theihna ding un.

²⁸Profeterne stryger over med Kalk, idet de skuer Tomhed og varsler Løgn og siger: "Så siger den Herre HERREN!" uden at HERREN har talet.

²⁸Huan, a jawlneiten sunuin bang a nuh ua, kilakna bangmahlou lel a mu ua, juauin ai a san ua, TOUPAN bangmah a gen louhin leng, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi, a chi sek uh.

²⁹Det menige Folk øver Vold og går på Rov, den arme og fattige gør de Uret, og den fremmede undertrykker de imod Lov og Ret.

²⁹Gama mipiten nuaisiah a chingua, loh a hat ua, ahi, mi genthei leh tasamte a mawkbawl ua, dik lou takin mikhualte a nuaisiah nak uhi.

³⁰Jeg søgte iblandt dem efter en, der vilde bygge en Mur og stille sig i Gabet for mit Åsyn til Værn for Landet, at jeg ikke skulde ødelægge det; men jeg fandt ingen.

³⁰Gam ka hih siat louhna dingin a lak ua dai kai ding leh gam huma ka maa pang ding mi ka zonga, lah ka mu kei hi.Huaijiakin a tunguah ka hehna ka sung botaa, ka thangpaihnain meiin ka hal mangta ahi; a om dan ngei uh a tunguah ka thangpaihnain meiin ka hal mangta ahi; a om dan ngei uh a tunguah ka tungsak ahi, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chi in, a chi a. 23 AHOLAH LEH AHOLIBAH HUKNA GENTEHNAIN NAMDANG ZOP GENSIAT

³¹Derfor udøser jeg min Vrede over dem, med min Harmes Ild tilintetgør jeg dem; deres Færd lader jeg komme over deres Hoved, lyder det fra den Herre HERREN.

³¹Huaijiakin a tunguah ka hehna ka sung botaa, ka thangpaihnain meiin ka hal mangta ahi; a om dan ngei uh a tunguah ka thangpaihnain meiin ka hal mangta ahi; a om dan ngei uh a tunguah ka tungsak ahi, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chi in, a chi a. 23 AHOLAH LEH AHOLIBAH HUKNA GENTEHNAIN NAMDANG ZOP GENSIAT