¹HERRENs Ord kom i det niende år på den tiende dag i den tiende Måned til mig således:

¹Kum kuana, kha sawmna, huai kha, ni sawm niin TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawna,

²Menneskesøn, opskriv dig Navnet på denne Dag, Dagen i Dag, thi netop i Dag har Babels Konge kastet sig over Jerusalem.

²Mihing tapa, ni min, tuni ni min ngei gelhin; hiai ni ngeiin Babulon kumpipan Jerusalem a hongsual pana.

³Og tal i Lignelse til den genstridige Slægt og sig: Så siger den Herre HERREN: Sæt kedelen over, sæt den over; kom også Vand deri;

³Huan helhat inko kiangah gentehna thu gen inla, a kiang uah, TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi;

⁴læg Kødstykker i, alle Hånde gode Stykker, Kølle og Bov, fyld den med udsøgte Knogler;

⁴Sa-ui bel suang inla, suang thek inla, a sungah tui sung inla: sabakte kha inla, a sa hoih tengteng, a phei te, a liang te, a guhbawk hoih tatain hih dim in.

⁵tag af Hjordens bedste Dyr og læg en Stabel Brænde under den; kog Stykkerne, så også Knoglerne koges ud!

⁵Gan honte laka a hoih tata la inla, a nuaiah singkhuah khul ek inla, sou bobolh heh; ahi, a guhbomte kiui heh.

⁶Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen, den rustne Kedel, hvis Rust ikke er gået af. Stykke efter Stykke giver den fra sig; der kastes ikke Lod om dem;

⁶Huaijiakin TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Sisan suah hat khopi, saui bel, a sung kang gem, a gem dai ngei nai lou a tung a gik hi: tel tuanlouin, a sa bak khatkhatin thukin.

⁷thi Blodet er endnu midti Byen; den hældte det på den nøgne Klippe og udgød det ikke på Jorden for at dække det med Muld.

⁷A sisan suah lah amah tungah a om ngala, leivui vuh theihna dia leia sun buak gentak louhin suangpi keu tungah a sungbo zota.

⁸For at fremkalde Vrede, for at tage Hævn hældte jeg Blodet på den nøgne klippe uden at dække det.

⁸Phu la dinga hehna a hongkisak theihna dingin vuh louhin a sisan suah suangpi keu tungah ka sung ahi.

⁹Derfor, så siger den Herre HERREN: Ve Blodbyen! Nu vil også jeg gøre brændestabelen stor;

⁹Huaijiakin TOUPA PATHIANIN hichiin a chi ahi: Sisan suahhat khopi a tung a gik hi: Kei mahmah in ka vum venvon ding.

¹⁰hent brænde i Mængde, lad Ilden lue og Kødet blive mørt, hæld Suppen ud og lad Benene brændes

¹⁰Sing vum venvon unla, mei chih sa unla, sate ui min unla, sa tui chik takin, a guhte leng kang mang hen.

¹¹og sæt kedelen tom på de glødende kul, for at den kan blive så hed, at Kobberet gløder og Urenheden smelter; Rusten skal svinde!

¹¹Huchiin bel a vuakin meivu tungah suan hi nilouh henla, a hongsa dinga, a dal a hongam dinga, a nitna a hongzul mang dinga, a kang khem a kat mang theihna dingin.

¹²Møje har den kostet, men den megen Rust gik ikke af. I Ilden med Rusten!

¹²Chimtak khopa sualin leng a kang khem a siang tuan keia, meiin leng akang siang sam kei.

¹³Fordi du er uren af Utugt, fordi du ikke kom af med din Urenhed, skønt jeg rensede dig, skal du ikke blive ren igen, før jeg har kølet min Harme på dig.

¹³Na nitna hukna ahi a, ka honkhuaha, na sian tuan louh jiakin na tungah ka hehna ka lungdam sak ma teng chikchiang mah inleng na nitna akipan khuahsiang na hi nawnta kei ding hi.

¹⁴Jeg, HERREN, har talet, og det kommer! Jeg griber ind og opgiver det ikke, jeg skåner ikke og angre ej heller; efter dine Veje og dine Gerninger vil jeg dømme dig, lyder det fra den Herre HERREN.

¹⁴Kei TOUPAN ka chita ahi, a hong tung mahmah ding, ken ka hih ding, ka nungkin kei dinga, ka hawi sam kei dinga, ka lunghei sam kei ding; na omdante leh na thil hih bang zelin vai a honhawm sak ding uh, chih TOUPA PATHIAN thu pawt ahi, chi in, a chi a.

¹⁵HERRENs Ord kom til mig således:

¹⁵Huan, TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawna, ka kiangah,

¹⁶Menneskesøn! Se, jeg tager dine Øjnes Lyst fra dig ved en brat Død; men du skal ikke klage eller græde; du skal ikke fælde Tårer;

¹⁶mihing tapa, ngai in, thakhatin na mit taina pen ka honlaksak dinga, na sun dinga hi kei dia, na kah ding leng ahi sam kei, na khitui leng a kiak dinga hikei hi.

¹⁷suk i Stilhed og hold ikke Døde klage, bind Huen på og tag Sko på Fødderne, tilhyl ikke dit Skæg og spis ikke Sørgebrød!

¹⁷Asimin thum inla, misi sunna himhim nei ken, na dial khim inla, na khedap bulh inla, na muk hum kenla, mite an leng ne ken, a chi a.

¹⁸Tal så om Morgenen til Folket! - Så døde min Hustru om Aftenen, og næste Morgen gjorde jeg, som mig var pålagt.

¹⁸huchiin zingsang lamin mipite kiangah thu ka gena, nitak lamin ka zi a si mai maha; huan, zingsang lamin a honthu piak bangin ka hi.

¹⁹Og da Folket sagde til mig: "Vil du ikke lade os vide, hvad det, du der gør, skal sige os?"

¹⁹huan miten ka kiangah, hichibang na thilhihte kou ding in bang ahia a hih nah on hilh sin ka hia? Achi ua.

²⁰svarede jeg: "HERRENs Ord kom til mig således:

²⁰huchiin a kiang uah, TOUPA thu ka kiang ah a hong tungta.

²¹Sig til Israels Hus: Så siger den Herre HERREN: Se, jeg vil vanhellige min Helligdom, eders Hovmods Stolthed, eders Øjnes Lyst, eders Sjæles Længsel; og de Sønner og Døtre, I lod tilbage, skal falde for Sværdet!

²¹Israel inkote kiang ah gen inla, TOUPA PATHIANIN hichiin achi ahi: ngai unla ka mun siangthou, na hatna suan pen uh, na mit taina pen uh, na deihlam pen uh ka hih niin sin ahi; huan na tanute uh; na tapate uh, nunglam a na nutsiatte uh namsau in apuk ding uh.

²²Og I skal gøre, som jeg nu gør: I skal ikke tilhylle eders Skæg eller spise Sørgebrød;

²²ka hih bang geihin na hih tei sin uhi; na muk uh na hum kei ding ua, mite an leng na ne sam kei ding uh.

²³eders Huer skal blive på Hovederne og eders Sko på Fødderne; I skal ikke klage eller græde, men svinde hen i eders Synder og sukke for hverandre.

²³na dialte uh leng na khim ding ua, na khedap uh na bun ding ua: na sun kei ding ua, na kap sam ke ding ua, na thulimlouhnate uah na mangthang ding ua, na kikah tuah ding uh.

²⁴Ezekiel skal være eder et Tegn; når det sker, skal I gøre, som han gør; og I skal kende, at jeg er den Herre HERREN,"

²⁴huchibang in Ezekiel nou ading in etsakna ahi dinga. ahih dan bang zelin na hih ding uh ahi: hiai ahong tun hun chiang in TOUPA PATHIAN kahi chih na thei ding uh, achi ahi, ka chi a.

²⁵Og du, Menneskesøn! På den Dag jeg tager deres Værn, deres herlige Fryd, deres Øjnes Lyst og deres Sjæles Længsel, deres Sønner og Døtre fra dem,

²⁵Huan, nang mihing tapa, amau a kipan ahatna te uh, athupi kipahnate uh, amit taina pente uh, alung lut pante uh, atanu uhleh atapate uh ka lak mang ni chiang in,

²⁶på den Dag skal en Flygtning komme til dig og melde det for dine Ører;

²⁶Huai ni mahmah chiang in a taikhia na kiang a hong pai dinga, ahong theisak sin kei dia hia?huaini chiang in tai khe kiang ah na kam na ka dinga, akiang thu na gen dinga, na dai mang maimah kei ding; huchiin amau ading in etsakna na hi dinga; huan TOUPA kahi chih a thei ding uh, a chi a.

²⁷på den Dag skal din Mund åbnes, når Flygtningen kommer, og du skal tale og ikke mere være stum; du skal være dem et Tegn; og de skal kende, at jeg er HERREN.

²⁷huaini chiang in tai khe kiang ah na kam na ka dinga, akiang thu na gen dinga, na dai mang maimah kei ding; huchiin amau ading in etsakna na hi dinga; huan TOUPA kahi chih a thei ding uh, a chi a.