¹Så sagde han til mig: "Menneskesøn, slug hvad du her har for dig, slug denne Bogrulle og gå så hen og tal til Israels Hus!"

¹Huan ka kiangah, Mihing tapa, na muh ne in; laibu jial ne inla, Israel inkote kiangah thu vagen in, achi a

²Så åbnede jeg Munden, og han lod mig sluge Bogrullen

²Huchiin ka kam ka kaa, laibu jial a honne sakta hi.

³og sagde til mig: "Menneskesøn! Lad din Bug fortære den Bogrulle, jeg her giver dig, og fyld dine Indvolde dermed!" Og jeg slugte den, og den var sød som Honning i min Mund.

³Huan aman ka kiangah Mihing tapa, na gil ah pai inla, hiai laibu jial ka honpiakin na gilsung hihdim in, a chi a. Huchiin ka netaa, a khumdan ka kamah khuaiju bang mai ahi hi.

⁴Så sagde han til mig: "Menneskesøn, gå til Israels Hus og tal mine Ord til dem!

⁴Huan aman ka kiangah, Mihing tapa kuan inla, Israel inkote kiangah ka thute zangin vagen in.

⁵Thi du sendes til Israels Folk, ikke til et Folk med dybt Mål og tungt Mæle,

⁵Pau tuam leh pau haksa te kianga sawl na hi zo ngala;

⁶ikke til mange Hånde Folkeslag med dybt Mål og tungt Mæle, hvis Tale du ikke fatter, hvis jeg sendte dig til dem, vilde de høre dig.

⁶Nam pau chi tuamtuam leh pau haksa mahmah a thu uh na theih theihlouhte kianga sawt na hi kei hi. A kiang ua nang ka honsawlin pellouin na thu a ngaikhe mahmah dinguh.

⁷Men Israels Hus vil ikke høre dig, thi de vil ikke høre mig; thi hele Israels Hus har hårde Pander og stive Hjerter.

⁷Himahleh Israel inkoten a honngaikhe kei ding ua, kei lah honngaikhe sin ngal kei ua, Israel inkote tengteng lah taltang tak leh lungtang genhak mahmah ahi ngal ua,

⁸Se, jeg gør dit Ansigt hårdt som deres Ansigter og din Pande hård som deres Pander;

⁸Huan ngaiin, na mai amau mai lakah khauh takin, na taltang leng amau taltang lak atak takin ka honbawl hi.

⁹som Diamant, hårdere end Flint gør jeg din Pande. Frygt ikke for dem og vær ikke ræd for deres Ansigter, thi de er en genstridig Slægt!"

⁹Suang tak mahmah, meisuang sanga takin na tal ka bawla, lau kenla, a miet uah lunglel sam ken, helhat mi hi mah le uh, a chi a.

¹⁰Videre sagde han til mig: "Menneskesøn, alle mine Ord, som jeg taler til dig, skal du optage i dit Hjerte og høre med dine Ører;

¹⁰Huailou leng ka kiangah Mihing tapa, na kianga ka thugen ding tengteng na bilin ngaikhia inla, na lungtang ah khum in.

¹¹og gå så hen til dine landflygtige Landsmænd og tal til dem og sig: Så siger den Herre HERREN! - hvad enten de så hører eller ej!"

¹¹Huan kuan inla, na chipih saltangte kiang vatung inla; na ngaikhia uhiam, a ngaikhe kei uhiam. Hichibang TOUPA thu pawt ahi hi, chiin gen inla, hilh in, a chi a.

¹²Så løftede Ånden mig, og jeg hørte bag mig Larmen af et vældigt Jordskælv, da HERRENs Herlighed hævede sig fra sit Sted,

¹²Huchiin khain a hondomkangtaa, huan amuna kipana TOUPAN thupina a dinkhiak laiin, ka nunglamah jinling thawm ka ja hi;

¹³og Suset af de levende Væseners Vinger, der rørte hverandre, og samtidig Lyden af Hjulene og Larmen af Jordskælvet.

¹³Huai tuh thilhingte kha kisukha leh a kiangua kangtalai pei te, jinling thawm bang nei ahi uhi.

¹⁴Og Ånden løftede mig og førte mig bort, og jeg vandrede bitter og gram i Hu, idet HERRENs Hånd var over mig med Vælde.

¹⁴Huchiin khain a hontawi kanga, a honla mangtaa: heh mahmah leh utlou pipiin ka kuantaa, TOUPA khut lah ka tungah a hat ngala.

¹⁵Så kom jeg til de landflygtige i Tel-Abib, de, som boede ved Floden Kebar, og der sad jeg syv Dage iblandt dem og stirrede hen for mig.

¹⁵Huchiin, Telabiba saltang te, Kebar luia tengte kiang ka vatunga, a tutna uah ka tua; lamdanga sa takin huaiah ni sagih ka tuta hi.

¹⁶Syv Dage senere kom HERRENs Ord til mig således:

¹⁶Huan ni sagih beiin hichi ahi a, TOUPA thu ka kiang a hongtung a,

¹⁷Menneskesøn! Jeg sætter dig til Vægter for Israels Hus; hører du et Ord af min Mund, skal du advare dem fra mig.

¹⁷Mihing tapa, Israel inkote vilpain nang ka honsep ahi; huchiin ka kama thu na za dinga, kei sikin amau vauna na pe ding hi,

¹⁸Når jeg siger til den gudløse: "Du skal visselig dø!" og du ikke advarer ham eller for at bevare hans Liv taler til ham om at omvende sig fra sin gudløse Vej, så skal samme gudløse dø for sin Misgerning, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

¹⁸Mi gilou kianga ka thu, Na si mahmah ding ahi, ka chiha, huai mi gilou a hinna hum dinga a gitlouhna lampi paisan dinga vauna na neih louha, vauna thu leng na hilh sam louha, huai mi gitlouhnaa a sih leh a sisan moh nang lakah kon sik ngeingei ding hi.

¹⁹Advarer du derimod den gudløse, og han ikke omvender sig fra sin Gudløshed og sin Vej, så skal samme gudløse dø for sin Misgerning, men du har reddet din Sjæl.

¹⁹Himahleh huai mi gilou na vaua, a gitlouhna a pai san louha, a gitlouhna lampi a lehngatsan sam kei leh a gitlouhna ah a si dinga, nang bel na hinna na humbit ahi zo ding hi.

²⁰Og når en retfærdig vender sig fra sin Retfærdighed og gør Uret, og jeg lægger Anstød for ham, så han dør, og du ikke har advaret ham, så dør han for sin Synd, og den Retfærdighed, han har øvet, skal ikke tilregnes ham, men hans Blod vil jeg kræve af din Hånd.

²⁰Huan mi diktatin a diktatna lehngat sana gitlouhna a hiha, a ma a pukna ka koih a leh, a si ding: vauna na neih louh jiakin a khelhnaah a si dinga; a thil diktat hihsat theihgige ahi kei ding; a sisan moh ahihleh na laka kon sik ding hi.

²¹Har du derimod advaret den retfærdige mod at synde, og han ikke synder, så skal samme retfærdige leve, fordi han lod sig advare, og du har reddet din Sjæl.

²¹Himahleh mi diktat khial lou dinga na vaua a khelh kei leh vauna a khawksak jiakin a hing ding; nang leng na hinna na humbit ding hi, achia.

²²Siden kom HERRENs Hånd over mig der, og han sagde til mig: "Stå op og gå ud i dalen, der vil jeg tale med dig!"

²²Huan huaiah TOUPA khut ka tungah a oma, ka kiangah, Thou inla, phaijangah pai inla, huaiah ka honhoupih ding, a chi a. Huchiin ka thoua, phaijangah ka paita hi.

²³Så stod jeg op og gik ud i Dalen, og se, der stod HERRENs Herlighed, som jeg havde set denved Floden Kebar. Da faldt jeg på mit Ansigt.

²³Huan ngaiin, huaiah TOUPA thupina, Kebar luia ka muh thupina bang maiin a hongdinga, kei a khupin ka pukta hi.

²⁴Men Ånden kom i mig og rejste mig på mine Fødder. Så taIede han til mig og sagde: Gå hjem og luk dig inde i dit Hus!

²⁴Huchiin, keiah kha a hongluta, ka khein a honding saka, a honhoupiha, Pai inla, na inah kikhak khum in.

²⁵Og du, Menneskesøn, se, man skal lægge Bånd på dig og binde dig, så du ikke kan gå ud iblandt dem;

²⁵Nang jaw, mihing tapa, khauhualin a honkhih ding ua, ahon gak ding ua, a lak uah na pawt khe nawn kei ding.

²⁶og din Tunge lader jeg hænge ved Ganen, så du bliver stum og ikke kan være dem en Revser; thi de er en genstridig Slægt.

²⁶Na lei na dangtawngah ka belhsak dinga, n apau nawn kei dinga, amaute salpa na hi nawn kei ding, helhat inkuan ahi ngal ua.Himahleh na kianga thu ka gen hun chiangin na kam ka honka sak dinga, a kianguah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi hi: A ngaikhiain ngaikhia henla, a ngaikhe louin ngaikhe kei mai heh, helhat innkuan lah ahi ngal ua, a chi hi, chiin na gen ding ahi.

²⁷Men når jeg taler til dig, vil jeg åbne din Mund, og du skal sige til dem: Så siger den Herre HERREN! Så får den, der vil høre, høre, og den, der ikke vil, får lade være; thi de er en genstridig Slægt.

²⁷Himahleh na kianga thu ka gen hun chiangin na kam ka honka sak dinga, a kianguah TOUPA PATHIANIN hichiin a chi hi: A ngaikhiain ngaikhia henla, a ngaikhe louin ngaikhe kei mai heh, helhat innkuan lah ahi ngal ua, a chi hi, chiin na gen ding ahi.