¹Og HERRENs Ord kom til mig således

¹TOUPA thu ka kiangah a hongtung nawna

²Du, Menneskesøn, sig: Så siger den Herre HERREN til Israels Land: Enden kommer, Enden kommer over Landet vidt og bredt!

²Nang mihing tapa, TOUPA PATHIANIN Israel gam kiangah hichiin a chi ahi: Tawpna, tawpna gam ning liah a hongtung hi.

³Nu kommer Enden over dig, og jeg sender min Vrede imod dig og dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeigheder.

³Tu nang adingin tawpna ahi, na tungah ka hehna ka hontungsak dinga, na omdan bangjelin vai ka hon hawmsak dinga, na kihhuaina tengteng na tungah ka hontung ding.

⁴Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og du skal kende, at jeg er HERREN.

⁴Huan, ka mitin a honmaih kei dia, ka honhehpih sam kei ding hi: na omdante na tungah ka hontun zo dinga, huan, TOUPA ka hi chih naa thei ding uh,

⁵Så siger den Herre HERREN: Ulykke følger på Ulykke; se, det kommer!

⁵TOUPA PATHIANIN hichiin a chi hi: Siatna, siatna petmah, ngai dih, a hongtung hi.

⁶Enden kommer, Enden kommer; den er vågnet og tager Sigte på dig; se, det kommer!

⁶Tawpna a hongtung hi, tawpna a hongtung hi, na tungah a hongthou ta, ngai in, a hongtung hi.

⁷Turen kommer til dig, som bor i Landet; Tiden er inde, Dagen er nær, en Dag med Rædsel og ikke med Frydeskrig på Bjergene.

⁷Aw gam luahpa, na siatna ding na tungah a hongtung hi, hun a hongtung hi, ni a naita hi; buaina, kipaka tang tunga kikouna ni hi lou.

⁸Nu udøser jeg snart min Harme over dig og udtømmer min Vrede på dig, dømmer dig efter dine Veje og gengælder dig alle dine Vederstyggeligheder.

⁸Tuin ka hehna na tungah ka honbuak zok ding hi, na tungah ka hehna ka lungdam sak dinga; na omdan bang jelin ka honvaihawmsak ding hi; na kihhuaina tengteng na tungah ka hontun ding hi.

⁹Jeg viser dig ingen Medynk eller Skånsel, men gengælder dig dine Veje, og dine Vederstyggeligheder skal blive i din Midte; og I skal kende, at jeg, HERREN, er den, som slår.

⁹Huan ka mitin a honmaih kei dia, ka hon hehpih sam kei ding: na omdan bangjelin na tungah ka hontun dinga, na kihhuaina leng na lak uah a om ding: huchiin kei TOUPA gawt thei ka hi chih na thei ding uh.

¹⁰Se, Dagen! Se, det kommer; Turen kommer til dig"! Riset blomstrer, Overmodet grønnes.

¹⁰Ngai in, ni ngai in, a hongtung hi, na siatna ding a pawtta, chiang a pakta, kisaktheihna a pakmumta hi.

¹¹Vold rejser sig til et Ris over Gudløshed; der bliver intet tilbage af dem, intet af deres larmende Hob, intet af deres Gods, og der er ingen Herlighed iblandt dem.

¹¹Hiamgamna gitlouhna chiang a suakta ahi; a kuamahmah a omta kei dinga, a husa, uhiam a hauhsakna uhiam leng: kuamah in a it sam kei ding uh.

¹²Tiden er inde, Dagen er nær; Køberen skal ikke glæde sig og Sælgeren ikke sørge, thi Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.

¹²Hun a hongtungta, ni a hongnai ta: a leimi kipak kei henla, a khawngmi leng dah kei hen: hehna lah a vek ua tungah a om ngala.

¹³Thi Sælgeren skal ikke vende tilbage til det solgte, om han end bliver i Live; thi Synet om al den larmende Hob derinde tages ikke tilbage, og ingen skal styrke sit Liv ved sin Misgerning.

¹³Khawngmi in, damlai mah leh, a thil khot lah a munawn sin ngal keia; kilakna lah a vek ua tung thu ahi ngala, kuamah a kik kei ding uh, kuamah a nuntakna thulimlouhna uah a nungta suak sam kei ding uh.

¹⁴Man støder i Hornet og gør alt rede, men ingen drager i krig; thi min Vrede kommer over al den larmende Hob derinde.

¹⁴Pengkul a mut ua, bangkim a kimanta a; himahleh kidounaah kuamah a hoh kei ua; ka hehna lah a vek ua tungah a om ngala.

¹⁵Sværd ude og Pest og Hunger inde! De, der er i Marken, omkommer for Sværd, og dem, der er i Byen, fortærer Hunger og Pest.

¹⁵Inpua ah namsau, a sungah hipi leh kial: gama om namsauin a si dinga, khopia om kial leh hipiin a nekhin ding.

¹⁶Og selv om nogle af dem undslipper og når op i Bjergene som Kløfternes Duer, skal de alle dø, hver for sin Misgerning.

¹⁶Himahleh a tai khete, a pawtna ding ua, tangte khawngah phaijang gam vakhu bangin a om ding uh; a vek un, lungjuang takin amau thulimlouhna chiatah.

¹⁷Alle Hænder er slappe, alle Knæ flyder som Vand.

¹⁷Khut tengteng a zo dinga, khuk tengteng tui bangin a nem ding.

¹⁸De klæder sig i Sæk, og Rædsel omhyller dem; alle Ansigter er skamfulde, alle Hoveder skaldede.

¹⁸Saiip puan a teng ding ua, mulkimnain amau a tuam dinga, mel chitengah zumna a lang dinga, a lutang tengteng uh a giau khin vek ding.

¹⁹Deres Sølv kaster de ud på Gaden, deres Guld regnes for Snavs; deres Sølv og Guld kan ikke redde dem på HERRENs Vredes Dag; de kan ikke stille deres Hunger eller fylde deres Bug dermed, thi det var dem Årsag til Skyld.

¹⁹A dangkasik uh leh a dangkaengte un TOUPA hehni chiangin a hunkhe theikei dinga, a hin uh a taisak kei dinga, a gil uh a vahsak sam kei dinga, a thulimlouhna uh pukna a hihkhit tak nak jiakin.

²⁰I dets strålende Pragt satte de deres Stolthed, og deres vederstyggelige Billeder, deres væmmelige Guder, lavede de deraf: derfor gør jeg det til Snavs for dem.

²⁰A kizepna kilawmna uh a kisaktheihpih ua, a kihhuaina milim un leh a nitna thil un a uak sak zo lel uh ahi; huai jiak mahin amaua dingin thil kihhuai dingin ka nabawlta hi.

²¹Jeg giver det som Bytte i de fremmedes Hånd og som Rov til de mest gudløse på Jorden, og de skal vanhellige det.

²¹Huan gallak dingin namdang khutah ka pe dia, leia mi giloute kiangah gallak dingin ka pe dinga, amau a na hihnin ding uhi.

²²Jeg vender mit Åsyn fra dem og man skal vanhellige mit Kleodie, Ransmænd skal trænge ind og vanhellige det.

²²Amaute ka nungngat san dinga, ka mun siang a hihnin ding uh: huan guta a hong lut dia, a hihnin ding uh.

²³Gør Lænkerne rede! Thi Landet er fuldt af Blodskyld og Byen af Vold.

²³Khainiang bawl un, gamlah sisan suah hat vaihawmnain a dima, khopi lah hiamgamnain a dim ngala.

²⁴Jeg henter de værste af Folkene, og de skal tage Husene i Eje; jeg gør Ende på de mægtiges Stolthed, og deres Helligdomme skal vanhelliges.

²⁴Huaijiakin namdang giloupente ka honpi lut dinga a innte uh a neihsak ding ua; a hatna uh a, otpih uh ka hihtawp dinga, a mun siangte uh hihnitin a om ding hi.

²⁵Der opstår Angst; man søger Redning, men finder den ikke.

²⁵Lungjinna a hongtunga, muanna a zong ua, lah a om het keia.

²⁶Uheld følger på Uheld, Rygte på Rygte; man skal tigge Profeten om et Syn, Præsten kommer til kort med Vejledning og de Ældste med Råd.

²⁶Siatna tungah siat semna, thuthang tungah thuthang a honom dinga, jawlnei lakah kilakna a zong ding ua, himahleh dante siampu lakah a mang dinga, upate lakah lah thudot a om kei ding hi.Kumpipa a dah dinga, heutu lungdonna puansilhin a kivan dinga, vantang khut leng a ling ding, a kiang uah a omdan thu un ka hih dinga, a thilhih bang jel un vai ka hawm sak ding; huan TOUPA ka hi chih a theita ding uh, a chi a.

²⁷Kongen sørger, Fyrsten hyller sig i Rædsel, og Landboernes Hænder lammes af Forfærdelse. Jeg gør med dem efter deres Færd og dømmer dem, som de fortjener; og de skal kende, at jeg er HERREN.

²⁷Kumpipa a dah dinga, heutu lungdonna puansilhin a kivan dinga, vantang khut leng a ling ding, a kiang uah a omdan thu un ka hih dinga, a thilhih bang jel un vai ka hawm sak ding; huan TOUPA ka hi chih a theita ding uh, a chi a.