¹Men da alt dette var gjort, kom Øversterne til mig og sagde: "Folket, Israel og Præsterne og Leviterne, har ikke skilt sig ud fra Hedningerne eller fra deres Vederstyggeligheder, Kana'anæerne, Hetiterne, Perizziterne, Jebusiterne, Ammoniterne, Moabiterne, Ægypterne og Amoriterne;

¹Huchia hiai thilte hihkhita a omlaiin, lalte ka kiangah a hongpai nai ua, Israel mite leh, siampute leh Levi mite, gamtea mite a kipan amauleh amau a kikoihtuam kei ua, amaute kihhuainate, Kanan mite, Hit mite, Periz mite, Jebus mite, Amon mite, Moab mite, Aigupta mite leh Amor mite, dungjuiin a om uh, chiin.

²thi af deres Døtre har de taget sig selv og deres Sønner Hustruer, så at den hellige Sæd har blandet sig med Hedningerne; og Øversterne og Forstanderne var de første til at øve denne Troløshed!

²Amau ading leh a tapate uh adingin a tanute uh lakah a lata ngal ua; huchiin chi siangthou gamte mite toh amau leh amau a kihelkhawmta hi: ahi, hiai tatlekna ah lalte khut leh vaihawmmite a pipen ahi uhi.

³Da jeg hørte den Tale, sønderrev jeg min Kjortel og min Kappe, rev Hår af mit Hoved og Skæg og satte mig hen i stum Smerte.

³Huchia hiai thil ka jakin, ka puansilh leh ka puannak ka botkeka, ka khamula ka bot khiaa, lam dang sain ka tu suk maimah hi.

⁴Da samlede sig omkring mig alle de, der bævede for Israels Guds Ord mod Troløsheden hos dem, der havde været i Landflygtighed; og jeg sad i stum Smerte til Aftenafgrødeofferets Tid.

⁴Huchihlaiin saltannaa amaute tatlekna jiaka, Israelte Pathian thute jiaka laua ling michih ka kiangah a hong kikhawm ua; nitaklam kithoih hun masiah lamdang sain ka tuta hi.

⁵Men ved Aftenafgrødeofferets Tid rejste jeg mig af min Selvydmygelse, og idet jeg sønderrev min Kjortel og min Kappe, kastede jeg mig på Knæ og udbredte Hænderne til, HERREN min Gud

⁵Huan nitaklam kithoih hun laiin ka zahlakna akipan ka thoua, ka puansilh leh ka puannak bohkeksa toh; huan ka khukdintaa, TOUPA ka Pathian lamah ka khutte ka jak khiaa;

⁶og sagde: Min Gud, jeg skammer mig og blues ved at løfte mit Ansigt til dig, min Gud, thi vore Misgerninger er vokset os over Hovedet, og vor Skyld er så stor, at den rækker til Himmelen!

⁶Aw ka Pathian, na kianga dak tou dingin ka zumin ka zakta hi, ka Pathian: ka thulimlouhnate uh ka lu tunglam uah a pung deuhdeuha, ka mohna un vante a sunta hi.

⁷Fra vore Fædres Tid indtil denne Dag.har vor Skyld været stor, og for vore Misgerninger blev vi, vore Konger og Præster givet til Pris for Landenes Konger, for Sværd, Fangenskab, Udplyndring og Vanære, således som det er den Dag i Dag."

⁷Ka pipute uh damlai hun akipan tu ni phain nakpiin ka namohta ua; huchiin ka thulimlouhnate uh jiakin kou, ka kumpipate uh leh, ka siampute uh, gamte kumpipate khut ah, namsau ah, saltanna ah leh, lohna ah leh, mai zumna ah, hiai ni bangin piak khiakin ka naomta uhi.

⁸Og nu er der en føje Stund blevet os Nåde til Del fra HERREN vor Gud, idet han har ladet os beholde en undsluppet Rest og givet os at slå vor Teltpæl på sit hellige Sted, for at vor Gud kan lade vore Øjne lyse og give os en Smule Livskraft i vor Trældom;

⁸Huan tuin sawtlou sung adin TOUPA ka Pathian ua kipanin hehpihna honglanga, suakta dinga omlai dia nutsiat dingin leh, a mun siangthoua omkipna honpe dingin, huchia ka Pathian un ka mitte uh a honsuk vak saka, ka tanna ua halhna neukha a honpiak theihna dingin.

⁹thi er vi end Trælle, har vor Gud dog ikke forladt os i vor Trældom, men vundet os Nåde for Perserkongernes Åsyn, så at han har givet os Livskraft til at rejse vor Guds Hus og opbygge dets Grushobe og givet os et Gærde i Juda og Jerusalem.

⁹Sikha lah ka hi ngal ua; huchipiin leng sikha ka hihna uah ka Pathian un a hon mangngilh keia, himahleh Persia kumpipate mitmuhin chitna a honpiaa, halhna honpe ding, ka Pathian uh in ding sak ding leh, huaia a siatna bawlpha ding leh, Juda leh Jerusalema kulhbang honpe dingin.

¹⁰Men hvad skal vi nu sige, vor Gud, efter alt dette? Vi har jo forladt dine Bud,

¹⁰Huan tuin, Aw ka Pathian uh, hiai zohin bang ka chi ding ua? Na thupiakte lah ka lehngatsanta ngal ua,

¹¹som du gav os ved dine Tjenere Profeterne, da du sagde: Det Land, I drager ind i og tager i Besiddelse, er et urent Land på Grund af Hedningernes Urenhed, på Grund af de Vederstyggeligheder, de i deres Urenhed har fyldt det med fra Ende til anden;

¹¹Na sikha jawlneite zanga, Tang dinga na paina uh, huai gam, gamtea mite nitna jiaka gam nin ahi, a kihhuainate uh, huaiin a kihhuainate uh tohkhatlam tawp akipan khatlam tawp tana hidimna jiakin.

¹²derfor må I ikke give deres Sønner eders Døtre eller tage deres Døtre til Hustruer for eders Sønner og ingen Sinde søge deres Velfærd og Lykke, at I kan blive stærke og nyde Landets Goder og sikre eders Sønner Besiddelsen deraf for evigt!

¹²Huaijiakin na tanute uh a tapate uh kiangah pe kei unla, a tanute uh leng na tapate uh adingin lasam kei un, a muanna uhiam a hauhsakna uhiam leng khantawnin zong sam kei uh: huchia na hat ua, gama a hoih na nek ua, khantawna na tate uh adia gouluah dia na nutsiat theihna ding un.

¹³Efter alt, hvad der er vederfaret os på Grund af vore onde Gerninger og vor svare Skyld - og endda har du vor Gud ikke i fuldt Mål tilregnet os vore Synder, men skænket os en sådan Flok undslupne -

¹³Huchia ka tat giloute uh jiaka leh ka mohna thupi mahmah jiak ua, ka tung ua hongtung tengteng zohin, nang ka Pathian un ka thulimlouhnate uh gunzah sanga hon gawt tawmjawa, hichi bang omlai non piak bang muin,

¹⁴skal vi da på ny krænke dine Bud ved at besvogre os med Folk, der øver slige Vederstyggeligheder? Vil du da ikke vredes således på os, at du ødelægger os aldeles, så der ikke levnes nogen Rest, og ingen undslipper?

¹⁴Na thupiakte bohse nawnin, hiai kihhuaite hih mite toh kituak in ka zom ding uam? Omlai ding om lou khopa, suakta ding himhim leng omlou khopa na bawlgawp matan ka tunguah na heh sin kei dia hia?Aw TOUPA Israel Pathian, nang na diktata; a suakta omlaite na honnutsiat jiakin, hiai ni bang: ngaiin, ka mohna un na maah ka om uhi; hiai jiakin lah kuamah na maah a ding thei sin ngal kei ua.

¹⁵HERRE, Israels Gud! Du er retfærdig, derfor er vi nu en Rest tilbage, som er undsluppet; se, vi står for dig i vor Syndeskyld; thi det er umuligt at bestå for dit Åsyn, når sligt kan ske!"

¹⁵Aw TOUPA Israel Pathian, nang na diktata; a suakta omlaite na honnutsiat jiakin, hiai ni bang: ngaiin, ka mohna un na maah ka om uhi; hiai jiakin lah kuamah na maah a ding thei sin ngal kei ua.