¹Da Abram var ni og halvfemsindstyve År gammel, åbenbarede HERREN sig for ham og sagde til ham: "Jeg er Gud den Almægtige; vandre for mit Åsyn og vær ustraffelig,

¹Huan Abram kum sawm kua leh kum kua a upa a hihin, Toupa Abram kiangah a hong kilaka, a kiangah, kei Pathian bangkim hihthei ka hi; ka maah om inla, hoihkimin omin.

²så vil jeg oprette min Pagt mellem mig og dig og give dig et overvættes stort Afkom!"

²Huchiin, nang toh I kalah thu ka khung dinga, nakpi takin kon pungsak ding, achia.

³Da faldt Abram på sit Ansigt, og Gud sagde til ham:

³Huan, Abram a khupboha; huan, Pathianin amah a houpiha,

⁴"Fra min Side er min Pagt med dig, at du skal blive Fader til en Mængde Folk;

⁴Ngaiin, ken jaw, ka thukhun na kiangah ahi ka khun, huchiin, chi tuamtuam suangpa na hita ding.

⁵derfor skal dit Navn ikke mere være Abram, men du skal hedde Abraham, thi jeg gør dig til Fader til en Mængde Folk.

⁵Na min leng Abram ahi nawnta kei dinga, na min Abraham ahi zota ding; chi tuamtuam tampi suangpa dia ka hon bawltak jiakin.

⁶Jeg vil gøre dig overvættes frugtbar og lade dig blive til Folk, og Konger skal nedstamme fra dig.

⁶Huan, nakpi takin chi ka hon suangsak dinga, nang ah chi chih tham ngialngialte ka bawl dinga, nang a kipanin kumpipate a hong om khe ding uh.

⁷Jeg opretter min Pagt mellem mig og dig og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt, og det skal være en evig Pagt, at jeg vil være din Gud og efter dig dit Afkoms Gud;

⁷Huan, kei leh nang leh na nunga na suante suante suan sawnsawnte tanin leng ka thukhun nang a ding leh na nunga na suante adinga a Pathian uh hi dingin, khantawn thukhun dingin ka hihkip ding.

⁸og jeg giver dig og dit Afkom efter dig din Udlændigheds Land, hele Kana'ans Land, til evigt Eje, og jeg vil være deres Gud!"

⁸Huan, na kiangah leh na nunga na suante kiangah mikhual na hihna gam, Kanan gam tengteng, khantawn gou dingin ka honpe ding hi; huan, kei a Pathian uh ka hi ding, achia.

⁹Derpå sagde Gud til Abraham: "Men du på din Side skal holde min Pagt, du og dit Afkom efter dig fra Slægt til Slægt;

⁹Huan, Pathian mahin Abraham kiangah, huan, nang jaw ka thukhun na jui ding ahi; nang na jui ding ahi. Na nunga na suante a suan sawnsawnte uh tanin leng a jui sam ding uhi.

¹⁰og dette er min Pagt, som I skal holde, Pagten mellem mig og eder, at alt af Mandkøn hos eder skal omskæres.

¹⁰Hiai kei leh nang leh na suante kala ka thukhun na juih ding ahi; na lak ua pasal peuhmah zeksum ding ahi.

¹¹I skal omskæres på eders Forhud, det skal være et Pagtstegn mellem mig og eder;

¹¹Huchiin, na zekvun sa uh zeksumin na om ding uhi; huai nang toh I kala thukhun chiamtehna ahi ding.

¹²otte Dage gamle skal alle af Mandkøn omskæres hos eder i alle kommende Slægter, både de hjemmefødte Trælle og de, som er købt, alle fremmede, som ikke hører til dit Afkom;

¹²Huchiin, na lak na, kuapeuh ni giat a upa, na suan sawnsawn tan un zong, na suan hi chiatchiat lou leng na in a piang hiam, mikhual kuapeuh a kipana dangka suma lei hiam leng, pasal peuhmah zeksum ding ahi.

¹³omskæres skal både dine hjemmefødte og dine købte. Min Pagt på eders Legeme skal være en evig Pagt!

¹³Na in a piang leh na dangka suma na lei leng zeksum ngeingei ding ahi: huchiin, ka thukhun khantawn thukhun dingin na sa ah a omta ding.

¹⁴Men de uomskårne, det af Mandkøn, der ikke Ottendedagen omskæres på Forhuden, de skal udryddes af deres Folk; de har brudt min Pagt!"

¹⁴Huan, pasal zeksum leh, a zekvun sa a zeksum a omlou jaw, huai nei a chipihte laka pat hihman ahi ding; aman ka thukhun hihsia ahi, a chi nawna.

¹⁵Endvidere sagde Gud til Abraham: "Din Hustru Saraj skal du ikke mere kalde Saraj, hendes Navn skal være Sara;

¹⁵Huan, Pathian mahin, Abraham kiangah, Na ji Sarai, a min Sarai na chi nawnta kei dinga, a min Sara a hizota ding.

¹⁶jeg vil velsigne hende og give dig en Søn også ved hende; jeg vil velsigne hende, og hun skal blive til Folk, og Folkeslags Konger skal nedstamme fra hende!"

¹⁶Huan, amah ka vual jawl dinga huailou leng amah ah tapa ka honpe ding: ahi, amah ka vualjawl dinga, chi tuamtuam suangnu a hita ding; nam tuamtuam kumpipate amah apanin a hongom ding uh, a chi nawn leuleu a.

¹⁷Da faldt Abraham på sit Ansigt og lo, idet han tænkte: "Kan en hundredårig få Børn, og kan Sara med sine halvfemsindstyve År føde en Søn?"

¹⁷Huchiin, Abraham a khupboha, a nuia, a lungsimin, mi kum ja a upain ta a nei ding maw? Sara kum sawm kua a upain ta a nei ding maw? A chi a.

¹⁸Abraham sagde derfor til Gud: "Måtte dog Ismael leve for dit Åsyn!"

¹⁸Huan, Abraham mahin, Pathian kiangah, Ismael na maah om thei le aw, achia.

¹⁹Men Gud sagde: "Nej, din Ægtehustru Sara skal føde dig en Søn, som du skal kalde Isak; med ham vil jeg oprette min Pagt, og det skal være en evig Pagt, der skal gælde hans Afkom efter ham!

¹⁹Huan, Pathianin, hilou e, na ji Sara in tapa a hon neihsak taktak ding; a min dingin Isaak na sa ding hi; huan, ka thukhun, a nunga a suante dingin khantawn thukhun dingin, a kiangah ka hihkip ding.

²⁰Men hvad Ismael angår, har jeg bønhørt dig: jeg vil velsigne ham og gøre ham frugtbar og give ham et overvættes talrigt Afkom; tolv Stammehøvdinger skal han avle, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

²⁰Ismael tungthu leng ka hon ngaihkhiak sak hi: ngaiin, amah ka vualjawlta a. chi tampi ka suangsak ding, nakpitakin leng ka pungsak ding; aman kumpipa sawm leh nih a suang dinga, amah chi thupi takin ka bawl ding.

²¹Men min Pagt opretter jeg med Isak, som Sara skal føde dig om et År ved denne Tid."

²¹Ka thukhun bel Isaak, Sarain nikum hichi hun taka hon neihsak ding kiangah ahi, ka hihkip ding, achia.

²²Så hørte han op at tale med ham; og Gud steg op fra Abraham.

²²Huchiin, a kianga thugen a tawpa huan, Pathianin Abraham a tungkah santa hi.

²³Da tog Abraham sin Søn Ismael og alle sine hjemmefødte og de købte, alt af Mandkøn i Abrahams Hus, og omskar selvsamme Dag deres Forhud, således som Gud havde pålagt ham.

²³Huan, Abrahamin a tapa Ismael leh, a ina piang tengteng leh, a dangka suma a lei tengteng, Abraham inkuante laka pasal peuhmah, a pi a, Pathianin a kianga a gen bangin, huai ni mahin a zekvun sa uh a sumsakta hi.

²⁴Abraham var ni og halvfemsindstyve År, da han blev omskåret på sin Forhud;

²⁴Huan, Abraham a zekvun saa a zek a sum lai un kum sawm kua leh kum kua a upa ahi.

²⁵og hans Søn Ismael var tretten År, da han blev omskåret på sin Forhud.

²⁵Huan, a tapa Ismael a zekvun saa a zek a sum lai un kum sawm leh kum thum a upa ahi.

²⁶Selvsamme Dag blev Abraham og hans Søn Ismael omskåret;

²⁶Huai ni mahin Abraham leh a tapa Ismael zeksum a hita uh.A inkuanpihte laka pasal tengteng, a ina piangte leh mikhual laka dangka suma a leite leng, amah toh zeksum ahi vekta uh.

²⁷og alle Mænd i hans Hus, både de hjemmefødte og de, der var købt, de fremmede, blev omskåret tillige med ham.

²⁷A inkuanpihte laka pasal tengteng, a ina piangte leh mikhual laka dangka suma a leite leng, amah toh zeksum ahi vekta uh.