¹Abraham var blevet gammel og til Års, og HERREN havde velsignet ham i alle Måder.

¹Huan, Abraham a hong upataa, a hong tek mahmah taa: huan, Toupan Abraham thil bangkimah a vualjawl hi.

²Da sagde Abraham til sin Træl, sit Hus's ældste, som stod for hele hans Ejendom: "Læg din Hånd under min Lænd,

²Huan, Abrahamin, a sikha, a inkuanpihte laka upapen, a neih tengteng tunga thuneipa kiangah, Hehpihtakin na khut ka pheipi nuiah golhin:

³så jeg kan tage dig i Ed ved HERREN, Himmelens og Jordens Gud, at du ikke vil tage min Søn en Hustru af Kana'anæernes Døtre. blandt hvem jeg bor,

³Huchiin, Toupa, van Pathian leh lei Pathian louin, ka omna Kanan mite nungak laka mi ka tapa ji dinga neihsak lou dingin, ka hon kichiamsak ding ahi:

⁴men drage til mit Land og min Hjemstavn og tage min Søn Isak en Hustru derfra!"

⁴Ka gam lama, ka tanaute kianga hoha, ka tapa Isaak ji na neihsak zo ding ahi, achia.

⁵Da sagde Trællen: "Men hvis nu Pigen ikke vil følge mig her til Landet, skal jeg så bringe din Søn tilbage til det Land, du vandrede ud fra?"

⁵Huan, sikhain, a kiangah, Numeiin hiai gam lamah honjui nuam khol kei dia: na tapa na hong pawtna gam lamah ka pi kik nawn ding ahi diam? A chia.

⁶Abraham svarede: "Vogt dig vel for at bringe min Søn tilbage dertil!

⁶Huan, Abrahamin, a kiangah, ka tapa huailaia pi kik nawnlou dingin pilvangin.

⁷HERREN, Himmelens Gud, som tog mig bort fra min Faders Hus og min Hjemstavns Land, som talede til mig og tilsvor mig, at han vil give mit Afkom dette Land, han vil sende sin Engel foran dig, så du kan tage min Søn en Hustru derfra;

⁷Toupa van Pathian, ka pa in akipan leh ka pianna gam a kipan hon pikhepa leh hon houpihpa leh, hiai gam na suante kiangah ka pe ding, chia, ka kianga kichiampan, amah ngeiin a angel na maah a paisak dinga, huai akipanin ka tapa ji na hon neisak ding hi.

⁸men hvis Pigen ikke vil følge dig, så er du løst fra Eden til mig; men i intet Tilfælde må du bringe min Søn tilbage dertil!"

⁸Huan, numeiin a hon zuih nop kei leh, ka kianga na kichiamna thu ah na siang mai ding; a bang a bang hitaleh, ka tapa huailaiah na pi kik nawn ding ahi kei, achia.

⁹Da lagde Trællen sin Hånd under sin Herre Abrahams Lænd og svor ham Eden.

⁹Huchiin, sikhain a khut a pu Abraham pheipi nuaiah a golha, huai thu ah a kiangah a kichiamta hi.

¹⁰Derpå tog Trællen ti af sin Herres Kameler og alle Hånde kostbare Gaver fra sin Herre og gav sig på Vej til Nakors By i Aram Naharajim.

¹⁰Huan, sikhain a pu sangawngsau laka sangawngsau sawm a kaia, a pu thil hoih chiteng tawiin, a pawttaa: huchiin a thoua, Mesopotamia gam a, Nahorte khua aha hoha.

¹¹Uden for Byen lod han Kamelerne knæle ved Brønden ved Aftenstid, ved den Tid Kvinderne går ud for at hente Vand;

¹¹Huan, nitaklama, numeite tuitawi dinga a kuan hun lai tak un, dainawla tuileh kiangah a sangawngsaute akhukdinsak a.

¹²og han bad således: "HERRE. du min Herre Abrahams Gud, lad det lykkes for mig i dag og vis Miskundhed mod min Herre Abraham!

¹²Huan, Aw Toupa, ka pu Abraham Pathian, hehpihtakin tuniin hon lohchingsak in, ka pu Abraham tungah hehpihna langsakin.

¹³Se, jeg stiller mig her ved Vandkilden, nu Bymændenes Døtre går ud for at hente Vand;

¹³Enin, tuikhuk kiangah ka dinga, khua a mite tanute leng tuitawi dingin a hongkuan uh:

¹⁴og siger jeg nu til en Pige: Hæld din Krukke og giv mig at drikke! og siger så hun: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! lad det da være hende, du har udset til din Tjener Isak; således vil jeg kunne kende, at du har vist Miskundhed mod min Herre!"

¹⁴Huchiin, hichi hihen, nungak kuapeuh kianga, hehpihtakin ka dawn dingin na tui bel niamsak dih ve, ka chiha, huan, aman, Dawnin, na sangawngsaute leng dawn ding ka pe ding, chi peuhmah, huai mi ngei na sikha Isaak a dinga na mi seh hihen; huan huaiah ka pu tungah hehpihna na langsak chih ka thei ding hi, a chi hi.

¹⁵Knap var han færdig med at bede, se, da kom Rebekka, en Datter af Betuel, der var en Søn af Abrahams Broder Nakors Hustru Milka, gående med Krukken på Skulderen,

¹⁵Huan, hichi ahia, a gen khit main, ngaiin, Abraham nau Nahor ji Milka tapa Bethuel tanu Rebeka tui bel a liangjang a puain a hongkuana.

¹⁶en såre smuk Kvinde, Jomfru, endnu ikke kendt af nogen Mand. Hun steg ned til Kilden, fyldte sin Krukke og steg op igen.

¹⁶Huai nungak a mel a hoih mahmaha, nungak siangthou ahi a, pasal himhimin a kithuahpih ngei hetkei uh. Huan, tuikhuk ah a pai suka, a tuibel a dimsaka, a pai tou nawna.

¹⁷Da ilede Trællen hen til hende og sagde: "Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!"

¹⁷Huan, sikha amah tuak dingin a taia, Hehpihtakin na tuibel a tui tawm chik hondan sak ve, achia.

¹⁸Hun svarede: "Drik, Herre!" og løftede straks Krukken ned på sin Hånd og lod ham drikke;

¹⁸Huan, aman, dawn ve, ka toupa, achia; huan, kintakin a tuibel a khut in a dom khe suka, a dawnsak hi.

¹⁹og da hun havde slukket hans Tørst, sagde hun: "Jeg vil også øse Vand til dine Kameler, til de har slukket deres Tørst."

¹⁹Huan, a dawn nungin, na sangawngsaute dingin leng a dawn kham masiah uh ka tawi jel ding, achia.

²⁰Så skyndte hun sig hen og tømte Krukken i Truget og løb tilbage til Brønden for at øse, og således øste hun til alle hans Kameler.

²⁰Huan, kintakin a tuibel a gan kuangah a teia, tui tawi dingin tuileh lamah a tai nawna, a sangawngsau tengteng a dingin leng a tawitawi hi.

²¹Imidlertid stod Manden og så tavs på hende for at få at vide, om HERREN havde ladet hans Rejse lykkes eller ej;

²¹Huan, sikhain a lohchingsak leh saklouh theihna dingin a dai didea.

²²og da Kamelernes Tørst var slukket, tog han en gylden Næsering, der vejede en halv Sekel, og to Armbånd, der vejede ti Guldsekel, og satte dem på hendes Arme;

²²Huan, hichi ahia, sangawngsauten a dawn kham takun sikhain dangkaeng bilbah makhai buk leh, a khut a dinga tau nih dangkaeng dangka sawm buk a suaha;

²³og han sagde til hende: "Sig mig, hvis Datter du er! Er der Plads til os i din Faders Hus for Natten?"

²³Huan, a kiangah, kua tanu na hia? Hehpihtakin hin hilh in. Na pa in ah ka giahna ding uh mun om ding hia? achia.

²⁴Hun svarede: "Jeg er Datter af Betuel, som Milka fødte Nakor;"

²⁴Huan, aman, a kiangah, Bethuel, Milka tapa, Nahor adinga neihsaknu tanu ka hi, achia.

²⁵og videre sagde hun: "Der er rigeligt både af Strå og Foder hos os og Plads til at overnatte "

²⁵Huan, amah mahin, a kiangah, buhpawl leh gan an ka hau tuaktuak ua, giahna mun leng ka nei uh, achia.

²⁶Da bøjede Manden sig og tilbad HERREN,

²⁶Huchiin, sikhain a lu a kunsaka, Toupa chibai a buk hi.

²⁷idet han sagde: "Lovet være HERREN, min Herre Abrahams Gud. som ikke har unddraget min Herre sin Miskundhed og Trofasthed! HERREN har ført mig på Vejen til min Herres Broders Hus."

²⁷Huan, ka pu tunga a hehpihna leh a takna tawp tuanlou, toupa, ka pu Abraham Pathian, phatin om hen: kei leng, Toupan ka pu unaute in lamah hon na pi eive, achia.

²⁸Pigen løb imidlertid hjem og fortalte alt dette i sin Moders Hus.

²⁸Huan, nungak a taia, huai thute a nu inkuanpihte a vahilh hi.

²⁹Men Rebekka havde en Broder ved Navn Laban; han løb ud til Manden ved Kilden;

²⁹Rebekain sanggam pasal a neia, a min Laban ahia: huchiin, Laban a pawta, tuikhuk lamah, mi kiangah a vatai taa.

³⁰og da han så Næseringen og Armbåndene på sin Søsters Arme og hørte sin Søster Rebekka fortælle, hvad Manden havde sagt til hende, gik han ud til Manden, som stod med sine Kameler ved Kilden;

³⁰Hichi ahia, bilbah leh a sanggamnu khut a taute a mua, min huchi khachiin honchi, chia, a sanggamnu Rebeka thu gente a jak takin, huai mi kiangah a hohta a; huan, ngaiin, amah tuikhuka sangawngsaute kiangah a na ding gige a.

³¹og han sagde: "Kom, du HERRENs velsignede, hvorfor står du herude? Jeg har ryddet op i Huset og gjort Plads til Kamelerne."

³¹Huan, Labanin, nang Toupa vualjawl pa, hong inla, ka in ah lutin; bangdia inpua a ding nilouh? in leh sangawngsaute adingin mun ka bawl khinta, achia.

³²Så kom Manden hen til Huset og tog Seletøjet af Kamelerne, og Laban bragte Strå og Foder til dem og Vand til Fodtvæt for Manden og hans Ledsagere.

³²Huan, huai in ah a luta, huan Labanin sangawngsau van a phela; huan, sangawngsaute adingin buhpawl leh gan an apia a, akhe leh a lawmte khe silna dingin tui a pia hi.

³³Men da der blev sat Mad for ham, sagde han: "Jeg vil intet nyde, før jeg har røgtet mit Ærinde!" De svarede: "Sig frem!"

³³Huan, Abraham sikha maah nek ding a lui ua; himahleh, aman, ka hong na san thu kagen mateng ka ne kei ding, achia. Huan, aman, gen ve, achia.

³⁴Så sagde han: "Jeg er Abrahams Træl.

³⁴Huan, aman, Abraham sikha ka hi.

³⁵HERREN har velsignet min Herre i rigt Mål, så han er blevet en velstående Mand, og givet ham Småkvæg og Hornkvæg, Sølv og Guld, Trælle og Trælkvinder, Kameler og Æsler

³⁵Huan, Toupan ka pu nakpiin a vualjawla, mi liantak a honghi a: Toupan a kiangah belam honte, bawng honte, dangkate, dangkaengte, sikhapate, sikhanute, sangawngsaute, sabengtung te leng a pia.

³⁶og Sara, min Herres Hustru, har født ham en Søn i hans Alderdom, og ham har han givet alt, hvad han ejer.

³⁶Ku pu ji Sarain tek ningin ka pu adingin tapa a neia: amah kiangah a neih tengteng a pe vek hi.

³⁷Og nu har min Herre taget mig i Ed og sagt: Du må ikke tage min Søn en Hustru blandt Kana'anæernes Døtre, i hvis Land jeg bor;

³⁷Huan, ka puin, ka omna gama Kanante nungak laka ka tapa ji dinga na neihsak ding ahi kei:

³⁸Men du skal drage til min Faders Hus og min Slægt og tage min Søn en Hustru derfra!

³⁸Ka pa in lamah, ka tanaute kiangah hohin, ka tapa dingin ji na neihsak zo ding ahi, chiin, hon kichiamsaka.

³⁹Og da jeg sagde til min Herre: Men hvis nu Pigen ikke vil følge med mig?

³⁹Huan, ken ka pu kiangah, Numeiin honjui nuam kei kha ding, ka chia.

⁴⁰svarede han: HERREN, for hvis Åsyn jeg har vandret, vil sende sin Engel med dig og lade din Rejse lykkes, så du kan tage min Søn en Hustru af min Slægt og min Faders Hus;

⁴⁰Huan, aman, ka kiangah, Toupa a maa ka om jelnain a angel na kiangah honsawl dinga; na hohna dingah hon lohchingsak ding; huchiin, ka tapa dingin ka tanaute leh ka pa inkuanpihte laka ji dingin na neihsak ding hi:

⁴¹i modsat Fald er du løst fra Eden til mig; kommer du til min Slægt, og de ikke vil give dig hende, er du løst fra Eden til mig!

⁴¹Ka tanaute kiang ngeia na tun chiangin ka kianga na kichiamna apat na siang ding; nungak a honpiak kei uleh ka kianga na kichiamna akipan na siang ding, achia.

⁴²Da jeg nu i Dag kom til Kilden, bad jeg således: HERRE, du min Herre Abrahams Gud! Vilde du dog lade den Rejse lykkes, som jeg nu har for!

⁴²Huchiin, tuniin tuikhuk ka hongtunga, Aw, Toupa, ka pu Abraham Pathian, ka paina ah na hon lohchinsak ding leh, enin, tuikhuk kiangah ka ding hi:

⁴³Se, jeg stiller mig her ved Kilden, og siger jeg nu til den Pige, der kommer for at øse Vand: Giv mig lidt Vand at drikke af din Krukke!

⁴³Huan, hichi hi hen, nungak tui tawi dinga hongkuan, kuapeuh kianga, hehpihtakin dawn dingin na tuibel a tui tawm chik honpe ve, ka chih a;

⁴⁴og svarer så hun: Drik selv, og jeg vil også øse Vand til dine Kameler! lad hende da være den Kvinde, HERREN har udset til min Herres Søn!

⁴⁴Huan, aman, ka kianga, dawnin, sa sangawngsaute ading leng ka tawi ding, chi peuhmah, huai mi ngeingei ka pu tapa adinga Toupa numei seh hihen, ka chia.

⁴⁵Og knap var jeg færdig med at tale således ved mig selv, se, da kom Rebekka med sin Krukke på Skulderen og steg ned til Kilden og øste Vand, og da jeg sagde til hende: Giv mig noget at drikke!

⁴⁵Huan, ka lungsim a ka gen khit main, ngaiin, Rebeka a tuibel puain a hongkuana; huan, tuikhuk ah a paisuka, tui a tawia; huan, a kiangah, hehpihtakin tui hondawnsak ve, ka chia.

⁴⁶løftede hun straks sin Krukke ned og sagde: Drik kun, og jeg vil også give dine Kameler at drikke! Så drak jeg, og hun gav også Kamelerne at drikke.

⁴⁶Huan, aman kintakin a liangjang akipan tuibel a dom khiaa, dawnin, na sangawngsaute leng dawn ding ka pe ding, achia: huchiin ka dawna, sangawngsaute leng a dawnsaka.

⁴⁷Da spurgte jeg hende: Hvis Datter er du? Og hun sagde: Jeg er Datter af Betuel, Nakors og Milkas Søn! Så satte jeg Ringen i hendes Næse og Armbåndene på hendes Arme;

⁴⁷Huan, ken, kua tanu na hia? chiin, ka donga. Huan, aman, Bethuel, Nohar tapa, Milkhain a neihsakpa tanu, achia: huan bilbah abil ah ka batsaka, taute leng a khut ah ka bunsak.

⁴⁸og jeg bøjede mig og tilbad HERREN, og jeg lovede HERREN, min Herre Abrahams Gud, som havde ført mig den rigtige Vej, så jeg: kunde tage min Herres Broderdatter til hans Søn!

⁴⁸Huan, ka lu ka kunsaka, Toupa chibai ka buka, Toupa, ka pu Abraham Pathian, ka pu unaupa tanu a tapa adinga ji dia neisak dinga lampi diktaka honpipa, ka phat hi.

⁴⁹Hvis I nu vil vise min Herre Godhed og Troskab, så sig mig det, og hvis ikke, så sig mig det. for at jeg kan have noget at rette mig efter!"

⁴⁹Huchiin, tuin ka pu na hehpih ua, a tunga chihtak peta na hih ding uleh honhilh un; na hih kei ding uleh leng honhilh un; huchiin taklam hiam, veilam hiam, ka nga thei ding hi, achia.

⁵⁰Da sagde Laban og Betuel:"Denne Sag kommer fra HERREN,. vi kan hverken gøre fra eller til!

⁵⁰Huan, Laban leh Bethuel in a dawng ua, hiai thil Toupa kianga kipana pawt ahi: a sia a pha leng na kiangah ka gen theikei uh.

⁵¹Der står Rebekka foran dig, tag hende og drag bort, at hun kan: blive din Herres Søns Hustru, således som HERREN har sagt!"

⁵¹Enin, Rebeka na maah a om hi, pi inla, pain, Toupan a gensa bangin na pu tapa ji dingin om hen, a chi ua.

⁵²Da Abrahams Træl hørte deres Ord, kastede han sig til Jorden for HERREN.

⁵²Huan, hichi ahia, Abraham sikhain a thu uh a jak takin lei siin Toupa chibai a buk hi.

⁵³Derpå fremtog Trællen Sølv og Guldsmykker og Klæder og gav Rebekka dem, og til hendes Broder og Moder uddelte han Gaver.

⁵³Huan, Abraham sikhain dangka suang kizepnate leh, dangkaeng kizepnate leh, silh leh ten a lakhia a, Rebeka kiangah a pia a: a sanggampa kiangah leh a nu kiangah leng thil manpha pipi a pia hi.

⁵⁴Så spiste og drak han og hans Ledsagere og overnattede der. Da, de var stået op næste Morgen. sagde han: "Lad mig nu fare til. min Herre!"

⁵⁴Huan, amah leh a lawmten a ne ua a dawn ua, a giakta ua; huan, jingsangin a thou ua ka pu kiangah honpaisakta un, achia.

⁵⁵Men Rebekkas Broder og Moder svarede: "Lad dog Pigen blive hos os i nogen Tid, en halv Snes Dage eller så, siden kan du drage bort"

⁵⁵Huan, a sanggampa leh a nuin, naunu ni sawtlou chik ni sawm lel bek, ka kiang uah om tadih hen; huai khit chiangin a kuan nading, a chi ua.

⁵⁶Da sagde han til dem: "Ophold mig ikke, nu HERREN har ladet min Rejse lykkes; lad mig fare! Jeg vil drage til min Herre!"

⁵⁶Huan, aman, a kiang uah, hon zekai sak kei dih ua, Toupan leh ka hohna ah hon lohching sakta ngala; ka pu kianga ka pai theihna dingin, honsawl zomai ve ua, achia.

⁵⁷De svarede; "Lad os kalde på. Pigen og spørge hende selv!"

⁵⁷Huan, amau, naunu ka sam ding ua, amah kam mahmah kihoupih leh, a chi ua.

⁵⁸Og de kaldte på Rebekka og; spurgte hende: "Vil du drage med denne Mand?" Hun svarede: "Ja. jeg vil!"

⁵⁸Huchiin, Rebeka a sam ua a kiangah, hiai mipa kiangah na pai nuam maw a chi ua, huan, aman, pai nuam ve ning e, achia.

⁵⁹Da tog de Afsked med deres, Søster Rebekka og hendes Amme og med Abrahams Træl og hans Ledsagere;

⁵⁹Huchiin, a sanggamnu uh Rebeka leh, a donnu leh, Abraham sikha leh a lawite a paita uhi.

⁶⁰og de velsignede Rebekka og sagde: "Måtte du, vor Søster, blive til ti Tusind Tusinder, og måtte dit Afkom indtage dine Fjenders Porte!"

⁶⁰Huan, Rebeka a vualjawl ua, a kiangah, ka sanggamnu uh aw, nang sing ngenta sang tampi nu honghi inla, na suanten amau hote kulh kongkhak neihsak uhen, a chi ua.

⁶¹Så brød Rebekka og hendes Piger op, og de satte sig på Kamelerne og fulgte med Manden; og Trællen tog Rebekka og drog bort.

⁶¹Huchiin, Rebeka a thoua, a sikhanute toh, sangawngsaute tungah a tuang ua, mi a juita uh; huchiin Abraham sikhain Rebeka a pi a, apaita.

⁶²Isak var imidlertid draget til Ørkenen ved Be'erlahajro'i, og han boede i Sydlandet.

⁶²Huan, Isaak Beer-lahai-roi lam akipan a honga, Sim gama om ahi ngala,

⁶³Da han engang ved Aftenstid var gået ud på Marken for at bede, så han op og fik Øje på nogle Kameler, der nærmede sig.

⁶³Huan, Isaak nitaklam pawnah kingaihtuah dingin a pawtkhia a: huan a daka, a ena, huan ngaiin, sangawngsau hongpaite a mu hi.

⁶⁴Men da Rebekka så op og fik Øje på Isak, lod hun sig glide ned af Kamelen

⁶⁴Huan, Rebeka a daka, Isaak a muhtakin sangawngsau tunga kipan a kuma.

⁶⁵og spurgte Trællen: "Hvem er den Mand der, som kommer os i Møde på Marken?" Trællen svarede: "Det er min Herre!" Da tog hun sit Slør og tilhyllede sig.

⁶⁵Huan, Abraham sikha kiangah, pawna hondawn dinga hongpai kua ahia? Achia. Huan, sikhain, ka pu eive, achia: huchiin a kikhuhna puan a laa, a kikhuhta hi.

⁶⁶Men Trællen fortalte Isak alt, hvad han havde udrettet.

⁶⁶Huan, sikhain a thilhih tengteng Isaak a hilha.Huan, Isaakin Rebeka a nu Sara puan in ah a pi luta, huan, Rebeka a la a, a ji a honghita a; huan amah a it mahmah a: huchiin Isaak a nu sih nungin leng a hong lungmuang theita hi.

⁶⁷Da førte Isak Rebekka ind i sin Moder Saras Telt og tog hende til Hustru; og han fik hende kær. Således blev Isak trøstet efter sin Moder.

⁶⁷Huan, Isaakin Rebeka a nu Sara puan in ah a pi luta, huan, Rebeka a la a, a ji a honghita a; huan amah a it mahmah a: huchiin Isaak a nu sih nungin leng a hong lungmuang theita hi.