¹Så drog Josef hen og meldte det til Farao og sagde: "Min Fader og mine Brødre er kommet fra Kana'ans Land med deres Småkvæg og Hornkvæg og alt, hvad de ejer, og befinder sig i Gosen."

¹Huchiin, Joseph in Pharo a vahilh a, a kiangah, kapa te, ka unaute, a belam honte uh, a bawng honte uh, a neih tengteng u toh Kanan gam akipan a hongtung sukta ua: huan, ngaiin, Gosen gamah a om uh, achia.

²Og han tog fem af sine Brødre med sig og forestillede dem for Farao.

²Huan, a unaute laka kipan mi nga a pia, Pharo a theisak a.

³Da nu Farao spurgte dem, hvad de var, svarede de: "Dine Trælle er Hyrder ligesom vore Fædre!"

³Huan, Pharo in, a unaute kiangah, bang na sem na hi ua? Achia. Huan, amau. Pharo kiangah, na sikhate, kou honsuangte akipan, belam chingmite ka hi uh, ach ua.

⁴Og de sagde til Farao: "Vi er kommet for at bo som Gæster i Landet, thi der er ingen Græsning for dine Trælles Småkvæg, da Hungersnøden er trykkende i Kana'an, og nu vilde dine Trælle gerne bosætte sig i Gosen."

⁴Huan, amau mahin, Pharo kiangah, hiai gam a om tadih dinga hong ka hi uh; ka gam uah lah na sikhate belam honte a dingin nek ding a om nonta keia; kial lah Kanan gamah a nak kiak mahmah ngala; huchiin hehpihtakin na sikhate Gosen gamah hon omsakin, achi ua.

⁵Da sagde Farao til Josef: "Din Fader og dine Brødre er kommet til dig;

⁵Huan, Pharo in, Joseph a houpiha, na pa leh na unaute na kiangah a hongta ua:

⁶Ægypten står til din Rådighed, lad din Fader og dine Brødre bosætte sig i den bedste Del af Landet; de kan tage Ophold i Gosens Land; og hvis du ved, at der er dygtige Folk iblandt dem, kan du sætte dem til Opsynsmænd over mine Hjorde!"

⁶Aigupta gam a kiching mahmah hi; na pa leh na unaute gam hoihna tata ah tengsak ve: huan, a lak ua mi thilhihthei tak theihna nei ngial om lehouh ka gan tunga heutu dingin bawl in, achia.

⁷Da hentede Josef sin Fader Jakob og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.

⁷Huan, Joseph in apa Jakob a pi luta, Pharo maah a dingsak a: huchiin Jakob in Pharo a vualjawl a.

⁸Farao spurgte Jakob: "Hvor mange er dine Leveår?"

⁸Huan, Pharo in Jakob kiangah, kum bangzah na hita a? Achia.

⁹Jakob svarede ham: "Min Udlændigheds År er 130 År; få og onde var mine Leveår, og ikke når de op til mine Fædres År i deres Udlændigheds Tid."

⁹Huan, Jakob in, Pharo kiangah, ka khualzin nung jaw kum ja leh kum sawm thum ahia: ka damsung kumte khawng a tomin, a haksa ahi, a honsuangte a khualzin lai ua a damsung kum u leng pha zou kei ing achia.

¹⁰Derpå velsignede Jakob Farao og gik bort fra ham.

¹⁰Huan, Jakobin Pharo a vualjawl nawna, Pharo kianga kipanin a pawtta hi.

¹¹Men Josef lod sin Fader og sine Brødre bosætte sig og gav dem Jordegods i Ægypten, i den bedste Del af Landet, i Landet Rameses, som Farao havde befalet.

¹¹Huchiin, Joseph in apa leh a unaute tenna a bawlsaka, Pharo thupiak bangin Aigupta gama, gam hoihpen takah, Ramases gam a gou dingin a peta hi.

¹²Og Josef forsørgede sin Fader og sine Brødre og hele sin Faders Hus med Brød efter Børnenes Tal.

¹²Huan. Joseph in apa leh a unaute leh apa inkuanpihte tengteng a inkuan u bangjelin nek ding a pia a, a vakta hi.

¹³Der fandtes ikke mere brød Korn i Landet, thi Hungersnøden var overvættes stor, og Ægypten og Kana'an vansmægtede af Sult.

¹³Huan, huai gam tengteng ah nek ding himhim a om takei a; kial lah a nak kiak mahmah ngala, huchiin kial jiakin Aigupta gam leh Kanan gam a bahta hi.

¹⁴Da lod Josef alle de Penge samle, som var indkommet i Ægypten og Kana'an for det Korn, der købtes, og lod dem bringe til Faraos Hus.

¹⁴Huan, Joseph in, a buh leina man un, Aigupta gam leh Kanan gam a dangka om tengteng a khawmsak veka; huan, Joseph in huai dangka Pharo in ah a tawi a.

¹⁵Men da Pengene slap op i Ægypten og Kana'an, kom hele Ægypten til Josef og sagde: "Giv os Brødkorn, at vi ikke skal dø for dine Øjne, thi Pengene er sluppet op!"

¹⁵Huan, Aigupta gam leh Kanan gama dangka tengteng a zat bei khit un, Aigupta mi tengteng Joseph kiangah a hong ua, nek ding honpia in aw; na ma a si maimah ding ka hi ding uam? Dangka lah om nawnta ngal kei a, achi ua.

¹⁶Josef svarede: "Kom med eders Hjorde, så vil jeg give eder Brødkorn for dem, siden Pengene er sluppet op."

¹⁶Huan, Joseph in, na gante uh honpe mei un; dangka a om nawn kei leh na gan man un nek ding ka honpe ding, achia.

¹⁷Da bragte de deres Hjorde til Josef, og han gav dem Brødkorn for Hestene, for deres Hjorde af Småkvæg og Hornkvæg og for Æslerne; og han forsørgede dem i det År med Brødkorn for alle deres Hjorde.

¹⁷Huchiin, a gante uh Joseph kiangah a honpi ua: huan, Joseph in huai sakol man ding leh, belam hon man ding leh, bawng hon man ding leh sabengtung man dingin dek ding a pe jela: huai kumin a gan tengteng uh man in nek ding a pia a, a vak chiat hi.

¹⁸Men da Året var omme, kom de til ham det følgende År og sagde: "Vi vil ikke dølge det for min Herre; men Pengene er sluppet op, og Kvæget har vi bragt til min Herre; nu er der ikke andet tilbage for min Herre end vore Kroppe og vor Jord;

¹⁸Huan, huai kum a bei a, kum a hong thak nawn in a kiangah a hong nawn ua, a kiangah, ka dangka tengteng uh ka zat beitak dan u leh, pu aw, ka ganhon te uh nanga a hihtak dan bang, pu aw, nang lakah ka im kei ding uh; pu aw, na mit muhin ka pumpi u leh ka gamte uh kialou bangmah a omta mahmah kei hi:

¹⁹lad os dog ikke dø for dine Øjne, vi sammen med vor Jord, men køb os og vor Jord for Brødkorn, og lad os med vor Jord blive livegne for Farao, og giv os derfor Såsæd, så vi kan blive i Live og slippe for Døden, og vor Jord undgå at lægges øde!"

¹⁹Na ma ah kou leh ka gam uh mangthang maimah ding hi ve ung maw? Koumau mah ka gam u toh nek dingin honlei maiin, huchiin, koumau leh ka gam uh Pharo sikhate hi mai nung: huan, silou a mi hinga dama ka om theihna ding un, gam a siatlouh na ding, buh chi honpia in, achi ua.

²⁰Da købte Josef al Jord i Ægypten til Farao, idet enhver Ægypter solgte sin Mark, fordi Hungersnøden tvang dem, og således kom Landet i Faraos Besiddelse;

²⁰Huchiin, Joseph in Pharo a dingin Aigupta gam tengteng a leisak ta a; kial a tung ua a nak tun mahmah jiakin Aigupta miten lah a lou uh a juak chiat ngal ua; huchiin gam Pharo a ahi vekta.

²¹og Befolkningen gjorde han til hans Trælle i hele Ægypten fra Ende til anden.

²¹Mite Aigupta gamgi tawp khatlam a kipanin khatlam tawp phain, khuate ah a kisuansakta a.

²²Kun Præsternes Jord købte han ikke, thi de havde faste Indtægter fra Farao, og de levede af de Indtægter, Farao havde skænket dem; derfor behøvede de ikke at sælge deres Jord.

²²Siampu te gam kia a lei keia: siamputen Pharo akipan tantuan a nei ua, Pharo in a piak atantuan uh a ne jel ua; huaijiak in a gam uh a juak kei uhi.

²³Derpå sagde Josef til Folket: "Nu har jeg købt eder og eders Jord til Farao; nu har I Såsæd til Jorden;

²³Huai nungin, Joseph in, mite kiangah, ngai un, tunin na gam utoh noute Pharo a dingin ka honleita a: hiai, hiaiah nou a dingin buh chi a om, lei ah na ching ding ua.

²⁴men af Afgrøden skal I afgive en Femtedel til Farao, medens de fire Femtedele skal tjene eder til Såsæd på Marken og til Føde for eder og eders Husstand og til Føde for eders Børn."

²⁴Huan, buh lak hun chiangin hichi ahi ding. Pharo a dingin sehnga suah seh khat jel na pe ding ua, a sehli noumau a ahi ding, huaibel lou a chin nawn dingin, noumau leh na inkuanpihte uh nek dingin, na tanu neu chikchik te uh nek ding ahi ding hi, achia.

²⁵De svarede: "Du har reddet vort Liv; måtte vi eje min Herres Gunst, så vil vi være Faraos Trælle!"

²⁵Huan, amau, nang ka hinna uh na humbitta: pu aw, honhehpih inla, Pharo sikhate ka hi mai ding uh, achi ua.

²⁶Således gjorde Josef det til en Vedtægt, der endnu den Dag i Dag gælder i Ægypten, at afgive en Femtedel til Farao; kun Præsternes Jord kom ikke i Faraos Besiddelse.

²⁶Huchiin, Joseph in Pharo in seh nga suah seh khat a muh jel ding thu, Aigupta gam a dingin tutanin danin a bawlta hi: siampute gam kia ahi, Pharo a hilou.

²⁷Israel bosatte sig nu i Ægypten, i Gosens Land; og de tog fast Ophold der, blev frugtbare og såre talrige.

²⁷Huan, Israel in Aigupta gama, Gosen gamah tenna a bawlta a: huailaiah a kihih-inbul ua, chi tampi a suang ua, nakpi takin a pungta uh.

²⁸Jakob levede i Ægypten i sytten År, så at Jakobs Levetid blev 147 År.

²⁸Huan, Jakob bel Aigupta gamah kum sawm leh kum sagih a om a: huchiin, Jakob damsung kum kum ja leh kum sawm li leh kum sagih a hita hi.

²⁹Da nu Tiden nærmede sig, at Israel skulde dø, kaldte han sin Søn Josef til sig og sagde til ham: "Hvis jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så læg din Hånd under min Lænd og lov mig at vise mig den Kærlighed og Trofasthed ikke at jorde mig i Ægypten.

²⁹Huan, Israel sihna hun a hiongnaita a: huchiin, a tapa Joseph a sama. A kiangah, na honhehpih theih leh, hehpihtak in huai na khut ka pheipi nuaiah golh inla, hon hehpihin, ka tungah chihtaktakin hih in: hehpihtakin Aigupta gamah honvui mahmah ken;

³⁰Når jeg har lagt mig til Hvile hos mine Fædre, skal du føre mig fra Ægypten og jorde mig i deres Grav!" Han svarede: "Jeg skal gøre, som du siger."

³⁰Hon suangte kianga ka ihmut hun chiangin, nang Aigupta gam akipan na hon jawngkhe dinga, amaute vuina mun ah na honvui zaw ding ahi, achia. Huan, aman, na chih bangin ka honhih ding hi, achia.Huan, aman, ka kiangah kichiamin leh, achia: huchiin, a kiangah a kichiamta hi. Huan, Israel lukhung siin a kunta a.

³¹Da sagde han: "Tilsværg mig det!" Og han tilsvor ham det. Da bøjede Israel sig tilbedende over Lejets Hovedgærde.

³¹Huan, aman, ka kiangah kichiamin leh, achia: huchiin, a kiangah a kichiamta hi. Huan, Israel lukhung siin a kunta a.