¹Et Udsagn: "Synernes Dal". Hvad tænker du på, siden alle stiger op på Tagene,

¹Kilanna guam puak gik, Bang na chi ua amai, in tung khawnga na kal touh vek uh?

²du larmende, støjende By, du jublende Stad? Dine slagne er vel ikke sværdslagne, døde i Krig!

²Aw kikou husaa dim, khopi chiak vengvung, kho kipaktak, na sunga a thahte uh temsaua thah ahi kei ua, kikapnaa si leng ahi sam kei uh.

³Alle dine Høvdinger flygted, flyed langt bort, alle dine Helte, væbnet med Buer, blev fanget.

³Na vaihawmmi tengteng a tai mang chiat ua, thalkap mite gakin a om ua, gamlapi akipana hongtai mangte

⁴Derfor siger jeg: Gå fra mig, lad mig græde bittert, træng ej på for at trøste mig over, at mit Folk er lagt øde!

⁴Huaijiakin ken, Honen louin lehlam en un, nakpiiin ka kap sin; ka mite tanu gallaka a lak thu uah honnem nuam vang lak dah un, ka chi hi.

⁵Thi en Dag, da man, ræddes, trædes og trænges, har Herren, Hærskarers HERRE, til Rede! I Synernes Dal brødes Mure ned, mod Bjerget hørtes Skrig;

⁵TOUPA, sepaihte TOUPA akipanin kilakna guamah buaina leh sikdenna leh mangbatna ni lah ahi ngala; kulhpi bang hihsiatna leh tangte sapna

⁶Elam løftede Koggeret, Aram satte sig til Hest, Kir tog Skjoldene ud;

⁶Huchiin, Elamten thalbawm a tawi ua, mihing tuanna kangtalaite leh sakol tung tuangmite toh; Kirten lum tuamna lah a phel ua.

⁷og de bedste iblandt dine Dale fyldtes med Vogne og Heste, lige til Porten stod de.

⁷Huan, hichi ahi a, na guam hoihpente lah kangtalaiin a dimta a, sakol tungtuangmite lah kulh kongkhak bulah a kiphu noinoi uh. Huan, Judate khuhna a la mang hi.

⁸Han borttog Judas Værn. På den Dag så I hen til Skovhusets Rustkammer,

⁸Huan, Judate khuhna a la mangta. Huchiin huai niin Gammang Ina galthuamna lam na enta uh.

⁹og I så, hvor mange Revner der var i Davidsbyen. I samlede Nedredammens Vand,

⁹David khopi kulhpi siatna tate leng na en ua, a tam chih na thei uh: huan, dil khangnungjaw tuite na luangkhawm sak uhi.

¹⁰gik Jerusalems Huse igennem og rev Husene ned for at gøre Muren stærk.

¹⁰Huan, Jerusalem inte na sim ua, kulhpi bang bawl hoihna dingin inte khawng na phel uh.

¹¹I gravede mellem de to Mure en Fordybning til den gamle Dams Vand. Men til ham, der virked det, skued I ikke, så ej hen til ham, som beredte det for længst.

¹¹Dil lui tui omna dingin kulhpi nih kikalah tuichin khawmna na bawl ua; himahleh huai hihmi lam lah na en ngal kei ua, nidanglaia anabawlpa lah na limsak het kei uh.

¹²På hin Dag kaldte Herren, Hærskarers HERRE, til Gråd og Sorg, til Hovedragning og Sæk.

¹²Huai niin TOUPA, sepaihte TOUPAN, kap ding leh awm kitum ding leh lugiau sak ding leh saiip puan teng dingin a sam a:

¹³Men se, der er Fryd og Glæde, man slår Okser ned, slagter Får, æder Kød og får Vin at drikke: "Lad os æde og drikke, thi i Morgen dør vi!"

¹³Himahleh, ngaiin, nuamna leh kipahnate, bawng thahna leh belam thahnate, sa nekna leh uain dawnna te a om zota a, ne ni dawn ni, jingchiangin lah i si sin ngal ua, a chi uh.

¹⁴Men Hærskarers HERRE åbenbared for mit Øre: "Den Synd," siger Herren, Hærskarers HERRE, "får I ikke sonet, førend I dør!"

¹⁴Huchiin sepaihte TOUPA tuh ka bil ah a kilaka. Pellouin hiai khelhna na sih masiah uh na lak uah silsiang a hita kei ding, TOUPA, sepaihte TOUPAN a chi, chiin.

¹⁵Så siger Herren, Hærskarers HERRE: Gå hen og sig til denne Foged, Slotshøvedsmanden Sjebna:

¹⁵TOUPA, sepaihte TOUPAN, hichiin a chi, Kuan inla, hiai sumkempa vial kiangah, Shebna, in tunga heutu-a om kiang ngeingei ah, hohin.

¹⁶Hvad har du her, og hvem har du her, at du her udhugger din Grav, udhugger dig en Grav højt oppe, huler dig en Bolig i Klippen!

¹⁶Huan, a kiangah hichiin genin, Hiaia bang hih na hia? hiai ah kua na neia, han hiaia na khuak vial? Amah adingin sangpi-a a han a khuaka, amah adinga suangpi-a omna a bawl vial!

¹⁷Se, HERREN slynger dig bort og bøjer dig sammen, du stolte,

¹⁷Ngaiin, TOUPAN nang a paihin a honpai ek ding, mi hatin a paih bangin; ahi, a tunin nang a hontun ikek ding.

¹⁸han knytter dig sammen til et Knytte og kaster dig ud i et vidtstrakt Land! Der skal du dø, der din Æresvogn komme, du Skændsel for din Herres Hus!

¹⁸Pellouin aman nang lum bangin a honpei dinga, gam zapi-ah a honvawk lut ding: huailaiah na si dinga, huailai mahah, nang, na pu insung zahlaksakpa, na thupina kangtalaite a om ding hi.

¹⁹Jeg støder dig bort fra din Stilling og styrter dig fra din Post.

¹⁹Na nasepna akipan ka hondelh khe ding a, aman heutu na hihnaa kipan a honkaikhesuk ding hi.

²⁰Men på hin Dag kalder jeg min Tjener Eljakim, Hilkijas Søn,

²⁰Huan, huai niin hichi ahi dinga, ka sikha Eliakim, Hilkha tapa, ka sam dinga; amah na puannnak tual ka silh sak dinga.

²¹og iklæder ham din Kjortel, omgjorder ham med dit Bælte og lægger din Myndighed i hans Hånd. Han skal blive en Fader for Jerusalems Indbyggere og Judas Hus.

²¹Na kawnggakin ka hihhat dinga, na vaihawmna amah khutah ka kem sak ding: Huchiin Jerusalema omte adin leh Juda inkuanpihte adingin pa ahi ding.

²²Jeg lægger Nøglen til Davids Hus på hans Skulder; når han lukker op, skal ingen lukke i, og når han lukker i, skal ingen lukke op,

²²Huan, David inkuanpihte tahbi a liangjang ah ka koih dinga: aman a hong dinga, kuamahin a khak kei ding uh: a khak dinga, kuamahin a hong kei ding uh.

²³Jeg fæster ham som en Nagle på et sikkert Sted, og han skal blive til Hæder for sit Fædrenehus.

²³Huan, amah, kilhna mun kiptaka a kilh ngiungeu bang un, ka hihkip ngiungeu dinga: huchiin amah tuh a pa inkuanpihte adingin laltutphah thupi mahmah ading ahi ding hi.

²⁴Men hænger hans Fædrenehus's hele Vægt sig på ham, Skud og Vildskud, alle Småkar, fra Fadene til alle Krukkerne,

²⁴Huan, amahah a pa inkuanpihte thupina tengteng a bang vek ding ua, a tate leh a suante, tuiumbelsuan neu chiteng, belhbu tuiumbelsuan akipan tui koihna tuiumbelsuan tengteng tanin.Huai niin, kilhna, mun kip taka kilh ngiungeu-a omin a nangzou kei dinga; sat khiaka omin, a keta dinga, a tunga thil gik om lah hihmanthatin a omta dinga; TOUPAN huai lah a genta ngala, sepaihte TOUPAN a chi, chiin.

²⁵så skal det ske på den Dag, lyder det fra Hærskarers HERRE, at Naglen, der var fæstet på et sikkert Sted, giver efter, rives ud og falder ned, og hele Vægten, som hænger derpå, skal slås sønder. Thi HERREN har talet!

²⁵Huai niin, kilhna, mun kip taka kilh ngiungeu-a omin a nangzou kei dinga; sat khiaka omin, a keta dinga, a tunga thil gik om lah hihmanthatin a omta dinga; TOUPAN huai lah a genta ngala, sepaihte TOUPAN a chi, chiin.